Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Jehovas Vidner - Hvad tror de på?


Jehovas Vidner er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner i sig selv om at det må være en yderst intelligent og mægtig Skaber der står bag det hele. Ligesom menneskers egenskaber afspejler sig i det de frembringer og foretager sig, kan man i skaberværket få et indtryk af Guds egenskaber. Ifølge Bibelen kan "hans usynlige egenskaber" klart ses fra verdens skabelse af, "idet de fornemmes i de ting der er frembragt". Uden ord og uden tale 'forkynder himmelen Guds herlighed'. - Romerne 1:20; Salme 19:1-4.

Når vi mennesker fremstiller noget - om det så er lertøj, fjernsynsapparater eller computere - har vi en hensigt med det. Jorden med dens plante- og dyreliv er langt mere kompliceret end noget vi kunne udtænke. Menneskelegemets opbygning med dets milliarder af celler overstiger vor fatteevne. Alene hjernen som vi bruger til at tænke og forstå med, er uforståelig for os. Hvis vi mennesker har en hensigt med de ting vi opfinder, og som dog er forholdsvis ubetydelige i sammenligning med Guds værk, må Jehova afgjort have en hensigt med de ting han har skabt. Og det har han ifølge Ordsprogene 16:4, hvor der står: "Jehova former alt til det formål han har."

Jehova frembragte jorden med et bestemt formål. Til det første menneskepar sagde han: "Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden . . ., og råd over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring på jorden." (1 Mosebog 1:28) Men de første mennesker blev ulydige, og derfor var de ude af stand til at fylde jorden med retfærdige familier der i kærlighed kunne tage sig af jorden og dens plante- og dyreliv. Deres svigten betyder dog ikke at Jehovas hensigt er slået fejl. Flere tusind år senere blev der skrevet at "Gud, der har dannet jorden . . . ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos". Den skal ikke ødelægges, for "jorden består evindelig". (Esajas 45:18; Prædikeren 1:4) Jehovas hensigt med jorden vil blive gennemført. Han forsikrer os: "Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg." - Esajas 46:10.

Jehovas Vidner tror altså på at jorden vil bestå for evigt, og at alle mennesker, både levende og døde, som vil indrette sig efter Jehovas hensigt, kan leve på den for evigt. Alle mennesker har imidlertid arvet ufuldkommenheden fra Adam og Eva og er derfor syndere. (Romerne 5:12) Og i Bibelen siges der: "Den løn synden betaler er døden." "De levende ved nemlig at de skal dø, men de døde ved slet ingen ting." "Den sjæl der synder, den skal dø." (Romerne 6:23; Prædikeren 9:5; Ezekiel 18:4, 20) Hvordan kan de så komme til at leve på jorden igen? Kun i kraft af Jesu Kristi genløsningsoffer. Jesus sagde nemlig: "Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør." "Alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud." - Johannes 5:28, 29; 11:25; Mattæus 20:28.

Hvordan vil dette finde sted? Det fremgår af "den gode nyhed om riget", som Jesus begyndte at forkynde da han var på jorden. (Mattæus 4:17-23) I dag forkynder Jehovas Vidner den gode nyhed i en ganske særlig forstand.


En oversigt over hvad Jehovas Vidner tror

Lærepunkt

Bibelsk begrundelse

Bibelen er Guds ord og sandhed

2 Timoteus 3:16, 17; 2 Peter 1:20, 21; Johannes 17:17

Bibelen er mere pålidelig end traditionen

Mattæus 15:3; Kolossenserne 2:8

Guds navn er Jehova

Salme 83:18; Esejas 26:4; 42:8; 2 Mosebog 6:3; 2 Mosebog 3:15

Jesus er Guds søn og underordnet Gud

Mattæus 3:17; Johannes 8:42; 14:28; 20:17; 1 Korinther 11:3; 15:28

Frelse sker gennem Jesus

Apostelgerninger 4:12

Jesus var den første af Guds skabninger

Kolossenserne 1:15; Åbenbaringen 3:14

Jesus døde på en pæl, ikke på et kors

Galaterne 3:13; Apostelgerninger 5:30

Jesu menneskeliv blev betalt som en løsesum for lydige mennesker

Mattæus 20:28; 1 Timoteus 2:5, 6; 1 Peter 2:24

Jesu ene offer var tilstrækkeligt

Romerne 6:10; Hebræerne 9:25-28

Jesus blev oprejst fra de døde som en udødelig ånd

1 Peter 3:18; Romerne 6:9; Åbenbaringen 1:17, 18

Kristi nærværelse er åndelig

Johannes 14:19; Mattæus 24:3; 2 Korinther 5:16; Salme 110:1, 2

Vi lever nu i "endens tid"

Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5; Lukas 17:26-30

Guds rige under Kristus vil indføre fred og styre jorden med retfærdighed

Esajas 9:6, 7; 11:1-5; Daniel 7:13, 14; Mattæus 6:10

Guds rige skaber ideelle levevilkår på jorden

Salme 72:1-4; Åbenbaringen 7:9, 10, 13-17; 21:3, 4

Jorden vil aldrig blive ødelagt eller affolket

Prædikeren 1:4; Esajas 45:18; Salme 78:69

Gud vil fjerne den nuværende tingenes ordning i Harmagedonslaget

Åbenbaringen 16:14, 16; Zefanias 3:8; Daniel 2:44; Esajas 34:2; 55:10, 11

De onde vil blive udslettet for evigt

Mattæus 25:41-46; 2 Thessaloniker 1:6-9

De der godkendes af Gud, vil få evigt liv

Johannes 3:16; 10:27, 28; 17:3; Markus 10:29, 30

Der er kun én vej til livet

Mattæus 7:13, 14; Efeserne 4:4, 5

At mennesker dør, skyldes Adams synd

Romerne 5:12; 6:23

Ved døden ophører menneskesjælen med at eksistere

Ezekiel 18:4; Prædikeren 9:10; Salme 6:5; 146:4; Johannes 11:11-14

Dødsriget er et hvilested

Job 14:13; Johannes 11:11-13

Håbet for de døde består i en opstandelse

1 Korinther 15:20-22; Johannes 5:28, 29; 11:25, 26

Den adamitiske død vil ophøre

1 Korinther 15:26, 54; Åbenbaringen 21:4; Esajas 25:8

Kun en lille hjord på 144.000 kommer i himmelen og skal herske sammen med Kristus

Lukas. 12:32; Åbenbaringen 14:1, 3; 1 Korinther 15:40-53; Åbenbaringen 5:9, 10

De 144.000 fødes igen som åndelige sønner af Gud

1 Peter 1:23; Johannes 3:3; Åbenbaringen 7:3, 4

Der er indgået en ny pagt med det åndelige Israel

Jeramias 31:31; Hebræerne 8:10-13

Menigheden er bygget på Kristus selv

Efeserne 2:20; Esajas 28:16; Mattæus 21:42

Bønner skal rettes til Jehova gennem Kristus

Johannes 14:6, 13, 14; 1 Timoteus 2:5

Billeder og statuer må ikke bruges i tilbedelsen

2 Mosebog 20:4, 5; 3 Mosebog 26:1; 1 Korinther 10:14; Salme 115:4-8

Spiritisme skal undgås

5 Mosebog 18:10-12; Galaterne 5:19-21; 3 Mosebog 19:31

Satan er verdens usynlige hersker

1 Johannes 5:19; 2 Korinther 4:4; Johannes 12:31

En kristen bør ikke deltage i fællesreligiøse bevægelser

2 Korinther 6:14-17; 11:13-15; Galaterne 5:9; 5 Mosebog 7:1-5

En kristen må holde sig adskilt fra verden

Jakob 4:4; 1 Johannes 2:15; Johannes 15:19; 17:16

Menneskers love skal adlydes så længe de ikke strider mod Guds lov

Mattæus. 22:20, 21; 1 Peter 2:12; 4:15

At indtage blod i legemet, enten gennem munden eller venerne, er i strid med Guds lov

1 Moseborg 9:3, 4; 3 Moseborg 17:14; Apostelgerninger 15:28, 29

Bibelens morallove skal adlydes

1 Korinther 6:9, 10; Hebræerne 13:4; 1 Timoteus 3:2; Ordsprogene 5:1-23

Sabbatsbudet blev kun givet til jøderne og ophørte med Moseloven

5 Mosebog 5:15; 2 Moseborg 31:13; Romerne 10:4; Galaterne 4:9, 10; Kolossenserne 2:16, 17

En præsteklasse og specielle religiøse titler finder ikke støtte i Bibelen

Mattæus 23:8-12; 20:25-27; Job 32:21, 22

Mennesket er ikke blevet til ved en udvikling, men ved en skabelse

Esajas 45:12; 1 Mosebog 1:27; Mattæus 19:4

Med sin tjeneste for Gud satte Jesus et eksempel vi må følge

1 Peterwe 2:21; Hebræerne 10:7; Johannes 4:34; 6:38

Dåb ved fuldstændig nedsænkning er et symbol på indvielse

Markus 1:9, 10; Johannes 3:23; Apostelgerninger 19:4, 5

Kristne aflægger med glæde et offentligt vidnesbyrd om Bibelens sandheder

Romerne 10:10; Hebræerne 13:15; Esajas 43:10-12




Bibelcitater uden nærmere angivelse er fra Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, 1985 (NV).

Kilde: Brochuren Jehovas Vidner - Hvem er de? Hvad tror de på?, s. 12-14

Ønsker du at modtage et eksemplar af brochurene Jehovas Vidner - Hvem er de? Hvad tror de på? og/eller Jehovas Vidner - Forenede i hele verden for at gøre Guds vilje er du velkommen til at sende mig en e-mail ved at trykke på den røde pil, eller du kan vælge at kontakte det danske afdelingskontor af Jehovas Vidner ved at trykke på den gule. Det er helt gratis at få tilsendt bladene, og der er ingen forpligtelser forbundet med det!

        Du kan sende en e-mail til mig...

        ...eller kontakt det danske afdelingkontor for Jehovas Vidner.