Adolf Hitler blev født i Braunau, Østrig i 1889. I 1914 flyttede han til München og gjorde tjeneste på vestfronten som frivillig. I 1920 deltog han i grundlæggelsen af National-Sozialistische Deutsche Arbeiter-Partei (NSDAP), hvis folkeførerne propaganda især vakte opsigt hos de fattige og revanchelystne mennesker. Ved rigsdagsvalget i juli 1932 blev partiet Tysklands største. Den 30. jan. 1933 blev Hitler udnævnt til rigskansler, og i 1934 udnævntes han til fører, og blev samtidig udnævnt til øverstkommanderende i hæren, det gav ham den fulde diktator magt. I den kommende tid var Hitler meget populær i Tyskland, og nogle steder forgudet, det gjorde ingenting, at han var den drivende kraft, bag en systematisk udryddelsespolitik over for jøder i Europa.
Da Hitler åbnede krigen mod Polen d. 1 sep. 1939, var hans udenrigspolitik en kæde af succeser, han havde udnyttet Vestmagternes fredsønske. Han vandt Mussolinis stemme, og på den måde medvirket til indførelse af Francostyret i Spanien. Men angrebet på Sovjetunionen i 1941 var en kæmpe fejltagelse, som kom til at koste ham livet. Da modgangen i Afrika og Rusland begyndte i 1942, kunne Hitler ikke klare opgaven mere. Da Tyskland havde erobret størstedelen af Europa under 2. verdenskrig, nåede Hitlers personlige diktatur et højdepunkt. Den 20 juli 1944 rettede den tyske modstandsbevægelse et mislykket attentat mod ham. Men 1945, da de Russiske tropper var trængt ind i selve Berlin, begik Hitler selvmord i sit hovedkvarter d. 30 april.