Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!
Medlem af HyperBanner Danmark
Lidt historie.

Beskrivelse af slægten Bressensdorf's våben.

Det Bressendorff'ske våben
Våbnet er delt i fire dele:

  1. I det første felt, 2 gyldne liljer på blå baggrund, huset Bourbon's våben.


  2. I det andet felt 1 grøn moseslange på sølvbaggrund. Dette tegn symbiliserer den officielle grund for nobiliseringen.
    Vor stamfader har i Bayern ladet det såkaldte Donaumoos (et moselandskab ved Neuburg an der Donau) tørlægge og blev på grund heraf ophævet i adelstanden.
    I virkeligheden har vores stamfader fremfor alt understøttet Kejseren med penge.


  3. Den lodrette blå bjælke på guldbaggrund i det tredje felt betyder "statens støtte", et heraldisk tegn som man ofte valgte for embedsadelen. Vores adlede stamfader var jo som bekendt "Geheimer KommerZienrat" og "Hofmarksherr" på godserne Carlsruhe og Carlskron ved Neuburg an der Donau.


  4. I det fjerde felt, den halve Østriske dobbeltørn, symbolet fra Østrigs og Frankrigs adlede Kejserpars våben.
    Franz II, den sidste kejser af det "heiligen Römischen Deutscher nation og dennes gemalinde, en fransk prinsesse.


    Hjelmforsiringen på våbnet svarer til heraldiske regler.



Johann leopold Michael Bresselau von Bressensdorf Vores tyske stamfader

Johann Leopold Michael Bresselau von Bressensdorf
Ophøjet til den arvelige rigsadelstand af Frans II, "den sidste kejser af den hellige romerske riges tyske nation", hvorved navnet von Bressensdorf blev skænket ham.
Dette skete den 25. november 1800 i Wien, Østrig.

Dette billed er en kopi af et miniature fra 1798, originalen er i Frankrig, hvor der lever efterkommere af ældste datter fra J.L.M.B.B.s andet ægteskab.(Rummel, Saumor)
Det tyske adelsvåben Akvarel malet af, Erling Valdemar Bressendorff, med tilladelse af familien.
Det tyske adelsvåben Udskrift fra tysk adelshåndbog (Genealogisches handbuch der adeligen häuser).



Den danske linie af familien Bresselau von Bressensdorf



For omtrent 200 år siden blev vor fælles stamfader Johann Leopold Michael Bresselau, ældre skrivemåde: Breslau, ophøjet til den arvelige rigsadelstand af Frans II, "den sidste kejser af den hellige romerske riges tyske nation", hvorved navnet von Bressensdorf blev skænket ham.

I disse 200 år har hans efterkommere forgrenet - og spredt sig i forskellige stamlinier uden at de enkelte grene af familien har haft forbindelse med - eller kendskab til hinanden.

Efter vor adlede stamfaders 3. ægteskab, der fandt sted den 6. november 1797 i huskapellet af den apotoliske NUNTIUS af München ved katolsk ritual, efetr indhentet pavelig dispensation, på grund af blodsslægtsskab med bruden Henriette Ludowika Jacobi, som var hans kusine, ophørte forbindelsen mellem hans børn af 1. og 3. ægteskab.

At der både i PREUSSEN og i DANMARK også levede Bressensdorf's var efter hans død gået i glemmebogen. Indtil fornylig, d.v.s. indtil ca. 1950 vidste ingen her i Tyskland, at hans ældste søn med fornavn: Meyer Moritz Leopold, allerede i 1787 var udvandret til København, hvor han, først som huslærer, boede hos sin tante Jacobine, hans faders søster, og senere giftede sig med hendes datter Pauline, altså hans kusine af 1. grad. I dette familiebeslægtede ægteskab fødtes 5 sunde sønner, og han blev stamfader til den talrige familie i Danmark.

End ikke den såkaldte Preussiske linie af familien d.v.s. efterkommere af sønnen Wilhelm af første ægteskab, der boede i Berlin, hvis efterkommere på mandslinien desværre var uddød, var os bekendt.

genoptagelsen med den beslægtede familie i Skandinavien er forbundet med 2 tragiske hændelser, der hver gang vakte vor opmærksomhed: I 1930 hørte Otto von Bressensdorf i radioen, at en pilot Svend Bressendorf fra Danmark var styrtet ned i Østersøen. Han satte sig i forbindelse med Svends forældre, men forbindelsen blev afbrudt ved Ottos uventede død.

Efter 2. verdenskrig løb et skib på en tysk mine og sank. Kaptajnen Kaj Bressendorff måtte i timevis opholde sig i det iskolde vand, men blev reddet. Igen hørtes slægtsnavnet her i Tyskland, men først i 1946 lykkedes det igen, på grund af sproglige og andre besværligheder at genoptage forbindelsen med de 2 slægters hovedlinier. Der kom livlig brevudveksling med slægtshistorisk interesserede familiemedlemmer af den danske gren, hvorefter det ved store anstrengelser og med mosaikagtigt sammensatte resultater, nu er blevet istand til at fremlægge en næsten fejlfri stamtavle for den danske gren.

I den yngste generation har det i nogle tilfælde været svært på grund af skilsmisser, idet børn ifølge dansk lov kan opnå ret til at tage en evt. stedfaders familienavn og en fraskilt moders slægtsnavn.

Da Meyer Moritz Leopold, ældste søn af den adlede, var 26 år ældre end Felix, eneste søn af 3. ægteskab, opstod den udsædvanlige situation, at Danskerne der har levet under helt forskellige betingelser i deres for det meste fredelige, lykkelige og dygtige fædreland, i denne linie er 2-3 generationer større. På trods af anderledeslydende formodninger eller rygter i familien, tabte den danske stamfader sin formue ligesom sin fader under Napoleon, der på grund af Napoleonskrigene og de af Napoleon i sin magtsfære bestemte Kontinentalspærringer, som betød, at staten under Napoleons Scepter kun måtte udøve handel med ligestillede stater. Det var ham ikke muligt, som tidligere, at drive handel som begunstiget Handelskommissionær med alle stater.

Hans fader døde allerede 5 år efter Nobiliteringen af et hjerteslag, fordi hans Donaumoos-projekt, tørlægningen af et kæmpemæssigt område i Bayern, som han havde købt af staten, brød sammen af samme nævnte årsag.

Han var i årene 1796 - 1805 den største bygherre i Bayern. Da han på grund af disse kontinentalspærringer ikke mere kunne eksportere tørv pr. skib på Donau til Ungarn, hvor de blev brugt til opvarmning, tabte han det finansielle grundlag.
Hele dette foretagende er at sammenligne med Tennessee-Valley projektet i USA, kun blev dette ikke gennemført af en modig entreprenør, men af staten, der kan forhøje skatten, hvis pengene ikke rækker.

De danske Bressensdorfs giftede sig med hustruer fra alle samfundslag. De handlede alt efter deres lyst og formue, så vel som ved skæbnens gunst eller ugunst i livet. De tabte også den indbyrdes samhørighed. Indtil efterforskningen blev taget op var det ikke mere kendt i Danmark, at alle Bressensdorf, ligegyldigt om navnet stavedes med eller uden "VON", med eller uden "S" foran -dorf, eller med 1 eller 2 "F"er, nedstammede fra samme stamfader. Kun enkelte efterkommere var bekendt med, at deres stamfader var kommet fra Tyskland.
Næsten ingen kendte til, at der fandtes en tysk adelsfamilie af samme oprindelse, spørg så ikke: Hvorfor og hvortil stamfaderen er blevet adlet.

Efterkommere af den første danske Bressensdorf begrænser sig ikke kun til Danmark. Et medlem af grenen Carl Bressendorf med fornavnet Henry udvandrede til øen Sankt Thomas, der hører til Antillerne i Vest-Indien og nu er en stat af USA. Hans gifte børn, 2 sønner lever der. Døtre af grenen Lauritz er gift i henholdsvis USA, England, og Norge, således lever der idag slægtninge i disse lande. Listen indeholder en sidegren, Ejnar Leopold, der fører tilbage til Dagmar Bressendorff.

De forskellige skrivemåder af navnet i Danmark forklares derved, at Kejserens adelsdiplom med den autentiske skrivemåde ikke forelå i Danmark.

Således opstod der ved unøjagtigheder i overleveringer og dokumenteringer lidt efter lidt forskellige skrivemåder: Breslau v. Bressendorff, Bressendorff og Bressendorf. Alle Bressendorff's i Danmark er idag protestanter, såfremt de ikke af personlige grunde, som ikke skal nævnes her, er trådt ud af kirken. Det synes interessant til sammenligning med den tyske, dvs. den Bayerske v. Bressendorf at 2, af Mayer Moritz Leopold Bresselau v. Bressendorf's 5 sønner, allerede var officerer ved Københavns borgervæbning, og at der faktisk var 6 efterkommere af den adlede stamfader i Bayern og 2, som officerer i Danmark.

Måtte det store besvær, forårsaget ved at udrede og udfærdige denne liste, bevirke og blive belønnet derved, at forbindelsen og sammenholdet indenfor den store familie må blive bevaret og knyttet sammen.

Derudover håber jeg, at det europæriske folks forståelse for hinanden ved oplysning og ved slægtsbåndets efterspørgsel stadig må vokse ud over statsgrænserne.

Dette er en afskrift, fra en stambogsudskrift om den danske slægt, skrevet af:
Ernst Bernhard Felix Bresselau v. Bressensdorf
Landhaus Birkenruh
Leopoldstrasse 4
D/8130 Starnberg.




Tilbage Forsiden Frem