For ca. 350 år siden blev Wong Long optaget i Shaolin templet da han ville lære Kung fu. Grunden til han ville lære de kinesiske boksesystemer var at ville kæmpe sammen med rebellerne mod Manchuerne som havde besat Kina. Hans mål var at blive officer i den kinesiske modstandshær.
Manchuerne anså Shaolin templet som en trussel mod deres styrer da munkene havde enestående kampevner og fordi templet fungerede som et tilflugtssted for soldaterne fra modstandshæren. Derfor blev templet brændt og Shaolin munkene blev jaget og dræbt.
Wong Long og nogle overlevende munke flygtede sammen med deres Sifu (mester) til bjergene i Shan Tung provinsen, hvor de fortsatte deres træning og religiøse studier. Da deres Sifu dødede blev Wong og hans Si-hing Feng ( senior kung fu bror ) ledere af deres gruppe. Selvom Wong mesterede flere kung fu systemer kunne han alligevel ikke slå Feng, når de kæmpede.
En dag da Wong trænede for sig selv så han to insekter i en kamp til døden. Det var en knæler ( praying mantis ) og en græshoppe. Få øjeblikke efter var græshoppen død. Wong var imponeret over knælerens evner og vildskab. Dette gav ham ideen om hvordan han kunne forbedre sine Shaolin kampevner. Han fangede knæleren og drillede den med en pind, via dette kunne han observere knælerens måde at udvige og angribe.
Han katagoriserede disse bevægelser og kombinerede knælerens bevægelser med teknikker lånt fra 17 andre kung fu stilarter. Da han igen kæmpede med Feng slog han ham nemt. Feng var overrasket over resultatet og Wong fortalte ham om hans nye system Praying Mantis, sammen videreudviklede de systemet og kombinerede det med fodarbejdet fra Monkey-style for at få et lige så effektivt fodarbjde som håndteknikker. Som tiden gik blev Praying Mantis undervist til Shaolin munkene som en mere advancret kung fu stil.
Mange år gik, og en dag kom en taoistisk præst forbi Shaolin templet, der observerede han hvordan munkene trænede en kung fu stil han ikke kendte. Han syntes at de så mærkelig ud og tilsyneladende manglede den også kraft. Sheng Xiao Dao Ren, som præsten hed, udfordrede dem til en venskabelig kamp og en junior munk ville gerne kæmpe med ham. Inden Sheng kunne se sig om lå han på jorden, han mente det var et uheld og spurgte om han kunne kæmpe med en senior munk og det samme gentog sig. Det endte med at Sheng blev mange år i templet for at mestre Praying Mantis. Senere rejste han videre og fik en elev som hed Lee San Jian, da Lee havde mesteret systemet oprettede han en bodyguard-forretning, hvorfra han hjalp rejsende mod røvere og andre overfaldsmænd. Han blev hurtigt kendt som Lee the Lightning fist ( Lee den lynende
næve ). Efter mange susscesfulde år i denne branche trak han sig tilbage, for at finde en arvetagere til hans Praying Mantis-kung fu. En dag stødte han på Wang Rong Sheng, en lokal mester fra Fusham-området. Lee spurgte om han måtte se de evner som gjorde Wang til mester, men efter Wangs demostration fornærmede Lee Wang ved at sige at med de evner Wang havde fortjente han ikke at være mester. Wang blev sur og udfordrede Lee til kamp. Kampen endte med at Wang slet ikke kunne ramme Lee og Wang spurgte om han måtte blive Lee`s elev.
Wang fik senere en elev som hed Fan. Fan var en stor mand så han var kendte som Giganten Fan. Fan var også berømt fordi han engang havde slået 2 tyre ihjel med de bare hænder og fordi han havde vundet en kamp i Rusland. Fan skrev 5 bøger om Praying Mantis. Fra Fan har flere elever udsprunget og spredt Praying Mantis til hele verden.
Links