Cirkulærskrivelse nr. 10332 af 18.november 1998

 

 

 

 

Cirkulærskrivelse om pensionsbidrag af rådighedstillæg

Til gravere og visse kirkegårdsledere

 

 

 

Finansministeriet har den 6.oktober 1998 indgået aftale med Statsansattes Kartel om, at der med virkning fra 1.januar 1998 skal indbetales pensionsbidrag af rådighedstillæg til gravere og visse kirkegårdsledere.

 

Menighedsrådene skal således betale pensionsbidrag af rådighedstillæg til :

 

·         ·         Tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte gravere

 

·         ·         Tjenestemandsansatte og tjenestemandslignende ansatte kirkegårdsledere ansat i stillinger grænsedraget til Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.

 

 

 

Cirkulærskrivelsen er opbygget efter følgende systematik. I første afsnit beskrives fremgangsmåden for indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemandslignende ansatte, i andet afsnit beskrives fremgangsmåden for indbetaling af pensionsbidrag for tjenestemænd og i tredje og fjerde afsnit beskrives særlige og generelle forhold.

 

Opmærksomheden henledes endvidere på, at der i Kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 7. august 1998 om pensionsbidrag af administrationstillæg til gravere og visse kirkegårdsledere fejlagtigt står, at pensionsbidrag af administrationstillægget i alle tilfælde beregnes af administrationstillægget inkl. Procentregulering, opregnet med 100/98,7 for ansatte under minipensionsordningen.

 

 

1.      1.      Tjenestemandslignende ansatte gravere og kirkegårdsledere.

 

Tjenestemandslignende ansatte gravere og kirkegårdsledere med en ugentlig beskæftigelse på mindre end 15 timer er først omfattet af denne pensionsordning, når ansættelsen har varet i 6 måneder. Når betingelsen er opfyldt, skal der indbetales pensionsbidrag af rådighedstillægget med tilbagevirkende kraft fra ansættelsestidspunktet, dog tidligst fra 1.januar 1998.

 

 

1.1.            1.1.            Ansatte omfattet af StK-Pension eller StK-minipension.

 

1.1.a. Menighedsråd, der ikke benytter FLØS.

 

For tjenestemandslignende ansatte gravere og kirkegårdsledere, der er omfattet af StK:Pension eller StK-minipension, skal menighedsrådet tage kontakt til StK:Pension med henblik på at få tilsendt en indberetningsliste.

1.1.b. Menighedsråd, der benytter FLØS.

 

For tjenestemandlignende ansatte gravere og kirkegårdsledere, der er omfattet af StK:Pension eller Stk-minipension, indbetales pensionsbidraget automatisk via FLØS til StK:Pension.

 

 

1.2.            1.2.            Ansatte ikke omfattet af StK-Pension

 

For tjenestemandslignende ansatte gravere og kirkegårdsledere, der er omfattet af karensperiode, eller ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af minipensions-ordningen, skal der ikke indbetales pensionsbidrag af rådighedstillægget.

 

 

2.      2.      Tjenestemandsansatte gravere og kirkegårdsledere.

 

Menighedsrådet skal benytte FLØS til at foretage betaling af pensionsbidrag for gravere og kirkegårdsledere, der er ansatte som tjenestemænd.

 

 

2.a. Ansatte, der ikke er fyldt 60 år den 1.januar 1998 .

 

Beregning og betaling af pensionsbidraget for tjenestemænd under 60 år sker automatisk via FLØS til en i Din Bank a/s oprettet kapitalpensionsordning, ”StK:Supplementspension”, der er en supplerende pensionsordning for tjenestemænd m.fl. uden for tjenestemands-pensionssystemet.

 

Din Bank a/s opretter et kontonummer for hver ansat på baggrund af et af menighedsrådet indsendt skema, der rekvireres hos Din Bank a/s. Menighedsrådet skal indberette kontonummeret til stiftsøvrigheden. For de gravere og kirkegårdsledere, hvor menighedsrådet i forvejen indbetaler pensionsbidrag af administrationstillæg, jf. Kirkeministeriets cirkulærskrivelse af 7.august 1998 , sker indbetaling til det eksisterende kontonummer i Din Bank a/s.

 

 

2.b. Ansatte, der er fyldt 60 år den 1.januar 1998 .

 

 

Beregning og betaling af pensionsbidraget for tjenestemænd over 60 år, sker automatisk via FLØS en i StK:Pension oprettet pensionsordning, ”StK:Supplementslivrente”, der er en løbende livsvarig supplerende alderspension for tjenestemænd m.fl. uden for tjenestemandspensionssystemet.

 

Når første indbetaling er registreret i StK:Pension, oprettes en police for hver ansat. Policen fremsendes til den ansatte tilligemed et opsparingsregulativ.

 

 

3.      3.      Særlige forhold.

 

Pensionsbidrag for ansatte, der er fratrådt eller afgået ved døden siden 1.januar 1998 indbetales for perioden fra 1.januar frem til tidspunktet for fratrædelsen/dødsfaldet. Indbetalingen sker efter de almindelige regler i denne cirkulærskrivelse.

 

4.      4.      Generelt.

 

Pensionsbidraget udgør fra 1.januar 1998 4 % i egetbidrag og 8 % i arbejdsgiverbidrag. Det samlede bidrag udgør 12 %.

 

For ansatte under minipensionsordningen udgør pensionsbidraget fra 1.januar 1998 dog kun 1,3 % i egetbidrag og 2,6 % i arbejdsgiverbidrag. Det samlede bidrag for ansatte under minipensionsordningen udgør 3,9 % .

 

Opmærksomheden henledes på, at det samlede pensionsbidrag skal afholdes fuldt ud af arbejdsgiver.

 

Pensionsbidraget beregnes af rådighedstillægget inklusiv procentregulering, opregnet med 100/96 . For ansatte under minipensionsordningen beregnes pensionsbidraget af rådighedstillægget inklusiv procentregulering, opregnet med 100/98,7 .

 

Det er menighedsrådets ansvar, at der indbetales pensionsbidrag med virkning fra 1.januar 1998 eller fra første lønudbetaling efter denne dato for alle ansatte, der opfylder ovennævnte betingelser på dette tidspunkt.

 

For menighedsråd, der benytter FLØS, gøres opmærksom på, at den automatiske indbetaling først bliver implementeret i FLØS i februar 1999 .

 

Det enkelte menighedsråd har fremover ansvaret for, at ansatte, der opfylder betingelserne herfor, bliver omfattet af ordningen, og at Din Bank A/S eller StK:Pension bliver underrettet herom.

 

Adressen på Din Bank A/S er Krumtappen 2 , Postboks 825 , 2500  Valby, tlf. 36 45 77 88 , lokal 4295 .

 

Adressen på StK:Pension er Krumtappen 2 , 2500  Valby, tlf. 36 44 00 88, lokal 6507 .

 

 

Kirkeministeriet, den 18.november 1998

 

Steffen Brunes

Kontorchef

 

/Isabel Melander Fuldmægtig