Cirkulæreskrivelse CIS nr. 12045 af 24.september 1991

 

 

 

Cirkulæreskrivelse om beregning af lønninger

til tjenestemandsansatte og

tjenestemandslignende lønnede

kirkefunktionærer

 

 

Ved cirkulæreskrivelse af 5.september 1975 iværksattes en obligatorisk bistandsordning, hvorefter stiftsøvrighederne foretager lønberegning for lønrammelønnet personale i folkekirken.

 

Ordningen har hidtil været baseret på et manuelt udfyldt blanketsæt.

 

Med virkning fra den 1.januar 1992 tages et EDB-system, der understøtter denne lønberegning i brug på stiftskontorerne.

 

Dette indebærer, at stifternes lønberegning for det lønrammelønnede personale fremtidig udsendes til menighedsrådene hver måned.

 

Indberetning af lønoplysninger til stiftsøvrigheden finder sted på særlige blanketter.

 

Stiftsøvrighederne gennemfører i løbet af 1991 undervisning i brug af blanketter m.v.

 

Det bemærkes, at ibrugtagningen af EDB-systemet ikke indebærer indskrænkninger i menighedsrådets ansvar som arbejdsgiver og lønudbetalende myndighed.

 

P.M.V.

 

E.B.

 

Steffen Brunees