Site hosted by Angelfire.com: Build your free website today!

Sådan slipper du for militærtjeneste

Du kan have mange grunde til at ville slippe for militærtjeneste:

Denne vejledning i at slippe for militærtjeneste er ligeglad med dine motiver. Den ønsker at hjælpe alle.

Sessionsindkaldelse

Du inkaldes til session, når du er ca. 18 1/2 år. Du får et brev om at du skal møde der og der på det og det tidspunkt. Er du reelt alvorligt syg og defekt, har du intet at frygte. Du bliver kasseret, og så er den potte ude.

Men har du haft den frækhed at være både mand og rask må du gribe din

På din indkaldelse står der i hvilke tilfælde, du kan søge om udsættelse. Undskyldningerne er uddannelse eller arbejde og begge dele kræver attester. Se om du ikke kan få udsættelse. For tiden arbejder for dig.

Værnepligtsmændene er ligesom en flok gamle bøsser: du er mest interessant for dem når du er ung, frisk og uprøvet som 18-årig. Du er ikke så rar en modstander når du er 25 år, er flyttet hjemmefra, er meget mere erfaren og har meget mere selvtillid.

Men for de fleste kommer sessionen på et tidspunkt. Og så er det godt at være forberedt.

Før sessionen

Før du møder frem på sessionen skal du have udfyldt det store helbredsspørgehæfte. Spørgehæftet skal kunne underskrives af din egen læge.

Du og han skal i fællesskab give dig din

Har du ikke umiddelbart nogle sygdomme, der kan kvalificerer dig til en "Uegnet til militærtjeneste"-mærkat, kan du vælge mellem følgende:

Har du noget i forvejen er det fint. Har du modtaget behandling er det bedre. Ellers må du opfinde. Det er op til dig at kunne overbevise en læge om din uegnethed til militærtjeneste.

Alle har hørt historier om friske, unge mænd der har øvet sig i pasgang, hofteskred og uregelmæssig hjerterytme (masser af vodka og kaffe) for at slippe. Men generelt: hold dig fra den slags. Det er ikke sikre metoder, og ser de en villighed til at snyde, bliver de tungere at danse med.

Du har måske også lagt mærke til, at dårlig mave ikke er med på listen over anbefalede sygdomme. Det er fordi Værnepligtsstyrelsen stiller nogle krav til sygdommene: de skal være kroniske. Og fordi du også stiller krav til sygdommene: undersøgelserne skal ikke involvere en stor, grim kikkert i maven og endetarmen! Du holder dig også fra at foregive døvhed, (farve)blindhed og epilepsi, da de alle bringer kørekortet i fare.

Det er en balancegang, at vælge den rigtige sygdom.

Det er også en kunst at vælge den rigtige læge.

Der er tre læger der kan diskvalificere dig: din egen læge, sessionslægen og militærlægen.

Generelt må det anbefales at man siger fra så tidligt som muligt. Det er dumt at vente med at sige fra til man er fulgt med den gamle gris op på værelset, har lagt sig på sengen og har fået tøjet af. Jo mindre du kommer til at se til sessionslægen, des mere sikker er du.

Sygdomsstrategier

Du skal kende din diskvalificerende sygdom ind og ud. Du skal også købe eventuel medicin, og kunne fortælle hvordan den hjælper og især ikke hjælper.

Er det for dyrt at købe medicin man ikke har brug for?

Nej. En 25-årig kan snildt tjene 21.000 kroner om måneden. En lille abe i Cirkus Mili får 6.000 kroner om måneden i 6 måneder. Du sparer altså 90.000 kroner ved at undgå Cirkus Mili. I det lys er 400 kroner til medicin et greb i lommen.

Viden om din sygdom kan du få fra biblioteket og internettet. Der kan du også lære hvordan anti-depressiva (lykkepiller), migræneanfaldsmedicin og bromkalium-tabletter virker.

Satser du på at blive diskvalificeret på ryggen, er det en god idé at få røngtenfotograferet rygsøjlen.

Kommer det til at påvirke din erhvervsmuligheder?

Nej. Du kan ikke blive politibetjent. Men ellers er der ingen problemer. Hvis en arbejdsgiver spørger til din militærtjeneste siger du blot, at du trak frinummer. Han har ikke skyggen af en chance for at finde ud af om det er rigtigt.

Sessionen

Sessionen er en trist omgang. Forestillingen tager fem timer og involverer voldom kedsomhed.

Hvis ikke du er kasseret på forhånd, bliver du nødt til at møde op. Ellers kommer politiet og henter dig. Du kan også lige så godt tage eksamenspapirer og det andet tjald med. Det ser ikke ud til, at der er noget at vinde ved at være besværlig i selve processen.

Og dog - er du depressiv med lavt selvværd og pludselig opfarenhed - må du spille den rolle. Smæk sessionslægen en lussing når han grabber dig på nosserne. Sid og mal på intelligensprøven. Selvom du ikke spiller depressiv/psykisk skrøbelig kan du alligevel skrive "Jeg kan ikke finde ud af det" på intelligensprøven og anden ureglementerethed. Du får ikke et antal IK-point for prøven, så der er ingen forfængelighedsgrunde til at løse den rigtigt.

På sessionen udsættes du for:

Er du ikke depressiv, så vis lidt initiativ og tage en bog med. Det er marvskærende kedeligt at være på session, og efter en time griner man ikke længere over at mange af de, der behandler en på session er statsansatte alkoholikere, der drikker for at glemme deres meningsløse, røvkedelige jobs.

Sessionsbedømmelsen

Dramatikken er koncentreret i de sidste tre minutter af sessionen. Sessionsbedømmelsen.

I brochuren hedder det

"Du skal tale med sessionen. Den består af en formand, en læge en officer og en folkevalgt repræsentant fra dit lokalområde. Det er dem, der bedømmer om du er egnet eller ikke."

Men siger lægen "Egnet" er der ikke meget at gøre. Ved "Begrænset egnet" kan du forsøge at tale din sag. Men "Uegnet" fra lægen er det bedste. Så er du nemlig en fri mand.

Falder du igennem og erklæres "Egnet" skal du til tombolaen.

Lotteri

En tilfældighed afgør om du, der er skyldig i at være mand og rask, skal idømmes 6 måneders tvangsarbejde for det.

Sessionen instruerer dig i selv at trække et nummer, men så aflevere det til sessionslederen, der vil pakke det op og se på tallet.

Det overhører du og forsøger selv at pakke nummeret op, og spise det, hvis det er for lavt. Lave numre betyder nemlig tvangsarbejde. Sessionen ved, at de uddeler straffe, og vil ved at placere en mand tæt på dig, forhindre at du gør dette selvstændige stykke arbejde. Forsøg. Du kan ikke tabe noget. Der er intet i nogen straffelov, der handler om at spise numre fra statens straftombola eller genere en sessionsbehandling. De kan højst bede dig tage et nummer til.

Tager du ikke noget nummer, tager en af de tilstedeværende nummeret for dig, og du kan næppe få noget ud af at lægge sag an mod sessionen, hvis tallet går dig imod. Selvom der helt klart er en sag dér.

Fanget

Hvis du er blevet erklæret egnet og har trukket et tvangsarbejdernummer og ikke har spist det så...Puha. Så er du på den.

Du skal ikke bede om at blive militærnægter. Så får du nemlig med tiden 9 måneder som militærnægter.

Først civilforsvar. Så militærnægter.

Hvis det går så galt.

For du kan, mens du venter på at blive indkaldt, ansøge om fornyet sessionsbehandling hvis du har en god udtalelse fra en ny praktiserende læge (du vil skifte læge tit mellem dit 18. og 25. år).

Bliv ved med at udsætte din indkaldelse til du ikke kan gøre det længere.

Så skal du søge om overflyttelse til militærnægtertjeneste.

Hvorfor det?

Fordi i civilforsvaret

Mens man i militærnægtertjenesten

Militæret bryder sig ikke om alle de militærnægtere, og rygterne vil vide, at militærnægtere derfor har lettere ved at blive kasseret af sessionslægen - altså erklæret "Uegnet" til militærtjeneste.

Slagelse

Men vil lægerne ikke lytte, sidder man på et tidspunkt i toget på vej til Slagelse. Dér ligger Militærnægteradministrationen, og dér skal man lære at militærnægte. Selvom man har gjort sit bedste i årevis ;-)

I Slagelse regerer Doktor Loller. Han er ikke en god læge. Havde han været en god læge ville han ikke sidde i sådan et skodjob. Han er et gammelt vrøvl med karrieren bag sig.

Det er ikke udelukkende negativt. For han ved faktisk ikke særlig meget om nogle sygdomme. Og holder man fast på sit, og snakker om, at man er villig til at erklære sig for syg hele vejen til retten bliver han bange. Han kan nemlig ikke undersøge nogen ordentligt. Han kan faktisk slet ingenting.

Om det senere.

Man tilbringer 3-4 dage i Slagelse. I den tid får man en lægeundersøgelse og lytter til nogle meget langtrukne foredrag om det at være militærnægter.

Der er en pædagog-type med langt hår i nakken og en pæn kone. Så er der en skaldet fyr der tror han er frisk og smart. Selvom han står og lirer det samme dødssyge foredrag af en gang om ugen med de samme "vitser" hver gang. Så er der to "konsulenter" der begge hedder Poul og begge ser ud og lugter som om de har alkoholproblemer.

Konsulenternes første job er at anvise dig en tvangsarbejdsplads. Her vælger man selvfølgelig en tvangsarbejdsplads med indbygget konflikt. Tvangsarbejdspladserne er religiøse. Man kan altså tegne dæmontegn hos baptisterne og sætte små billeder af Arafat rundt omkring hos jøderne. De er også kulturelle. Man kan vælge et sted med skiftende arbejdstider, og så have problemer med at komme når man skal.

Det er ikke et universalmiddel, men problemer på arbejdspladsen kan skinne favorabelt på en uegnethedserklæring. Det er lettere at sige farvel til en idiot end til en mønsterarbejder, hvis du forstår hvad jeg mener.

Men man kommer ud til et tvangsarbejdssted og opfører sig pænt en uges tid. Så bliver det sværere at bytte.

De statsansatte alkoholikeres næste job er at tage kontakt til den lokale fangevogter, og med jævne mellemrum høre om man opfører sig som en god fange - hvad der egentlig ikke er nogen grund til, for man kan ikke blive benådet tidligere ved god opførsel.

Ligegyldigt hvor man lander, er man dog ofte fraværende. På grund af sygdom.

Man er jo ikke egnet til militærtjeneste.

Husk det altid.

Du er ikke egnet til militærtjeneste.

Vejen ud

Når man har været sygemeldt i 14 dage eller så, skal man en tur ned til Doktor Loller, der skal sidde og skælde en ud for ikke at tage sig sammen.

Loller forsøger at fange en i en fælde der hedder "hvis du ikke kan bestride dit tvangsarbejde af helbredsårsager, kan du ikke bestride noget arbejde." Til det er svaret - og det svar skal gentages mange gange før det synker ind i den forvildede gamling - "Jeg er af helbredsmæssige årsager ikke egnet til militærtjeneste. Jeg er for syg. Vi bliver nød til at bedømme min situation igen. Jeg kan ikke gå på arbejde før det er gjort."

For Loller, hvordan beviser man, at en person ikke har depression, migræne eller hovedpine?

Det kan man ikke.

Du har læst godt på lektien, og kan klare enhver test. Du kan også sige nej til undersøgelser og behandling.

Den værste test for depression er en tur til psykologen. Det er ikke engang sikkert, at der er råd til det- og man kan altid nægte.

Og hvad vil en psykolog kunne finde ud af? At man går helt i sort ved tvangsarbejdsforhold, men ellers fungerer normalt. En så skrøbelig psyke peger i retning af.... en frifindelse! Man er "Uegnet".

Igen

Er man ikke sluppet ud af tvangsarbejdet efter en måneds tid, bliver man nødt til at gå ovr gevind.

Man må begynde at opføre sig som et tilfangetaget dyr.

Skid ved siden af kummen

Man kan ikke kæmpe sig fri. Man skal dræbe omkring 30.000 mennesker før man slipper, og det er hverken realistisk eller ønskværdigt. Man bliver nødt til at fortsætte sin ormen sig ud.

Her er nogle forslag.

Er du ikke fri på nuværende tidspunkt, har du gjort noget forkert.

Bliv ved med at hævde dit, anke og klage og glem endelig ikke at sagsøge, hvis det skulle blive nødvendigt.

Medløber

Endelig kan man give op. Tage sin tombola-bestemte tvangsarbejdsstraf.

Selvom det fra officielt hold hævdes at være umuligt, kan man faktisk snyde lidt. Man kan aftale med en arbejdsgiver, at man vil udstationeres hos ham. Arbejdsgiveren skal bare lave et eller andet almennyttigt non-profit arbejde på papiret, så er han godkendt. Sjovt nok lige i tide til, at du bliver militærnægter. Og sjovt nok savner eventuelle andre ansøgere til den på papiret kedelige stilling netop dine kvalifikationer.

Du og din arbejdsgiver har én jobbeskrivelse og ét regnskab til konsulenterne. Og hvad I så laver derudover har ingen ondt af.

Eksempler fra den virkelige verden

Det har været lang læsning. Vi slutter med at se hvordan min dagdriverbande undgik tvangsarbejdet.

For elleve personer er der altså kun blevet afsonet 8 måneder i alt. Det er ikke en dårlig score!

Held og lykke!

Yderligere oplysninger

Du har fået nok hjælp. Der er ikke mere her. Har du flere spørgsmål, må du selv besvare den.

Forsvarets værnepligt&rekruttering er på
http://www.forsvaret.fvr.dk/sess/sess.htm

Militærnægterforeningen
http://www.fred.dk/mnf/index.htm

Bjarke er militærnægter, og elskede opholdet på Militærnægterskolen
http://hjem.get2net.dk/bjarke/

Du min snut, skulle derimod gerne stadig være at finde i frihed.

Sidst opdateret den 1. maj 1998 af TJ.