Bekendtgørelse nr. 650 af 18.september 1990
Efter § 21, stk. 1, i lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 634 af 15.september 1986 som ændret ved § 6 i lov nr. 396 af 13.juni 1990, fastsættes:
Rejsning af faderskabssag
§ 1. Ønsker en kvinde, der er besvangret uden for ægteskab, at indlede en faderskabssag, indgives begæring herom til kommunalbestyrelsen, amtskommunen eller statsamtet. Begæringen indgives til en af de nævnte myndigheder på det sted, hvor kvinden bor eller i mangel på bopæl opholder sig, eller hvor faderskabssag i øvrigt skal anlægges, jf. retsplejelovens § 456 c .
Stk. 2. Moderen til et bar udenfor ægteskab har pligt til inden 1 måned efter fødslen over for en af de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, at opgive, hvem der er eller kan være fader til barnet.
Stk. 3. Ansøgningen om fritagelse for denne oplysningspligt indgives til statsamtet på det sted, hvor moderen bor eller opholder sig.
§ 2. Den læge eller jordemoder, som bistår ved fødsel af et barn uden for ægteskab, skal inden 14 dage indgive anmeldelse herom efter moderens valg til kommunalbestyrelsen eller amtskommunen på det sted, hvor moderen bor eller opholder sig.
Stk. 2. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om moderens navn, civilstand, stilling, personnummer og bopæl eller opholdssted, tid og sted for fødslen, barnet køn samt, hvis moderen har opgivet, hvem der er eller kan være fader, moderens oplysning herom og om, hvorvidt moderen allerede har begæret faderskabssag rejst.
§ 3. Er barnet ikke levende født, finder reglerne i §§ 1 og 2 kun anvendelse, såfremt der rejses krav om bidrag i henhold til lovens § 19.
§ 4. Modtager kommunalbestyrelsen eller amtskommunen begæring fra moderen om rejsning af faderskabssag eller anmeldelse om fødsel af et barn uden for ægteskab, tilvejebringer den pågældende myndighed de oplysninger om moderens forhold, der er nødvendige for faderskabssagens behandling og bidragets fastsættelse. Sagen sendes herefter til statsamtet på det sted, hvor faderskabssag skal anlægges.
Stk. 2. Ønsker moderen ikke bistand under faderskabssagen fra kommunalbestyrelsen eller amtskommunen, sendes fødselsanmeldelsen snarest til statsamtet.
Faderskabssagens behandling
§ 5. Statsamtet på det sted, hvor faderskabssag efter reglerne i retsplejelovens § 456 c skal anlægges, drager omsorg for, at faderskabet søges fastslået.
Stk. 2. Skal der afholdes møde i en sag, hvor den opgivne fader ikke har bopæl eller ophold inden for det pågældende statsamts område, kan mødet med ham afholdes på det sted, hvor han bor eller opholder sig. Fremsætter den opgivne fader begæring herom, skal der gives ham adgang til at give møde i et andet statsamt. Den opgivne barnefader kan endvidere få nærmere vejledning om retsvirkningerne af en anerkendelse i det statsamt, der behandler sagen eller i et andet statsamt.
§ 6. Anerkendelse af faderskabet kan ikke modtages, hvis det er oplyst, at moderen i avlingstiden har haft samleje med flere mænd. Anerkendelse kan endvidere ikke modtages, hvis det i øvrigt findes betænkeligt at afslutte sagen med anerkendelse.
Stk. 2. Statsamtet kan anse faderskabet for fastslået, hvis det modtager en skriftlig anerkendelse som nævnt i børnelovens § 11, stk. 1. Anser statsamtet det for betænkeligt at modtage den skriftlige anerkendelse, kan statsamtet indkalde den opgivne fader til møde, før der tages stilling til anerkendelsen. Under mødet gøres den opgivne fader nøje bekendt med retsvirkningerne af en anerkendelse og med, at han kan kræve sagen afgjort ved domstolene.
Stk. 3. Anerkendelse efter stk. 2 sker på en blanket, der er godkendt af Civilretsdirektoratet. Statsamtet påtegner blanketten om modtagelsen af anerkendelsen.
§ 7. Er den opgivne fader umyndig, skal anerkendelsen ske ved personlig møde for statsamtet. Anerkendelsen kræver endvidere værgens samtykke, hvis den opgivne fader er under 18 år. Samtykke afgives ved personligt fremmøde i statsamtet og påføres den blanket, der er nævnt i § 6, stk. 3. Udøves værgemålet af forældre i forening, og udebliver den ene efter tilsigelse, medens den anden møder, er dennes samtykke tilstrækkelig.
§ 8. Afholdes der mødes efter § 5, stk. 2, med henblik på anerkendelse af faderskabet, skal statsamtet ved sagens tilbagesendelse vedlægge oplysninger om faderens økonomiske forhold. Det gælder dog kun, hvis moderen har begæret bidrag efter børnelovens kapitel 2 eller 3, og statsamtet ikke skal træffe afgørelse i bidragssagen.
Stk. 2. Anerkendes faderskabet, sendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen eller amtskommunen, der har modtaget begæring om rejsning af faderskabssagen eller anmeldelsen fra lægen eller jordemoderen om barnets fødsel. Blanketten med faderens underskrift indsættes i et særligt ringbind, hvor blanketterne har fortløbende numre. Ringbindene opbevares på statsamtet på et sikkert sted. En kopi af blanketten udleveres til faderen.
Stk. 3. Stk. 2, 1.pkt., finder ikke anvendelse, hvis kommunalbestyrelsen eller amtskommunen har anmodet om, at den nævnte meddelelse ikke fremsendes.
§ 9. Anerkendelse af faderskab til de børn, der er omfattet af lovens §§ 2 og 3, bør kun modtages,
§ 10. Opnås anerkendelse ikke efter foranstående regler, sendes sagen til afgørelse ved retten. Statsamtet underretter kommunalbestyrelsen eller amtskommunen, der har modtaget moderens begæring om rejsning af faderskabssagen eller anmeldelsen fra lægen eller jordemoderen om barnets fødsel, om sagens oversendelse til retten.
Stk. 2. Henvises sagen i medfør af retsplejelovens § 456 c, stk. 4, til videre behandling ved en anden ret, sender retten meddelelse herom til statsamtet og kommunalbestyrelsen eller amtskommunen, der har modtaget moderens begæring om rejsning af faderskabssagen eller anmeldelsen fra lægen eller jordemoderen om barnets fødsel.
Stk. 3. Når sagen er sluttet, sender retten snarest muligt meddelelse herom til statsamtet, ledsaget af en udskrift af dommen eller forliget og det retsbogen tilførte samt sagens dokumenter, herunder oplysninger om faderens personnummer og fødselsregistreringssted. Endvidere sendes en udskrift af dommen eller forliget eller – såfremt sagen er hævet – meddelelse herom til kommunalbestyrelsen eller amtskommunen, der har modtaget moderens begæring om rejsning af faderskabssag eller anmeldelsen fra lægen eller jordemoderen om barnets fødsel.
Stk. 4. Skal dommen forkyndes, jf. retsplejelovens § 456 p, sidste pkt., og § 219, stk. 3, træffer retten foranstaltning hertil. Bemærkning herom gøres i den meddelelse til statsamtet, der er nævnt i stk. 3. Når forkyndelsen har fundet sted, underrettes statsamtet. Såfremt der, uden at forkyndelse er nødvendig, bør gives en part meddelelse om sagens udfald, drager retten ligeledes omsorg herfor.
Stk. 5. Finder statsamtet grundlag for at påanke dommen, jfr. retsplejelovens § 456 q, stk. 2, forelægges spørgsmålet herom for Civilretsdirektoratet.
§ 11. Når faderskabet til et barn uden for ægteskab er fastslået, eller når moderen er meddelt fritagelse for at oplyse faderens navn, eller når sagen henlægges om uoplyst, sender det statsamt, der er nævnt i § 5, stk. 1, snarest og inden 5 dage meddelelse herom til folkeregistret i den kommune, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet har bopæl i udlandet, men har et dansk personnummer skal meddelelse gives til folkeregistret på det sted, hvorfra barnet er udrejst. Meddelelse sendes endvidere til føreren af ministerialbogen (personregistret) på barnets fødselsregistreringssted. I de tilfælde, hvor faderskabet er fastslået, vedlægges meddelelsen til føreren af ministerialbogen (personregistret) fødsels- og dåb(navne)attest for faderen og oplysning om hans personnummer.
Stk. 2. Meddelelse sendes endvidere, når det fastslås, at ægtemanden ikke er fader til et barn, der i folkeregistret og ministerialbogen (personregistret) er indført som ægtebarn.
Stk. 3. Modtager statsamtet senere underretning om, at dommen i en faderskabssag er ændret under anke, sendes på tilsvarende måde meddelelse herom til folkeregistret og ministerialbogsføreren (personregisterføreren).
Fastsættelse af bidrag
§ 12. Afgørelse om bidrag i henhold til lovens kapitel 2 og 3 træffes af statsamtet på det sted, hvor den, der søges eller er tilpligtet at svare bidrag, bor eller i mangel på bopæl opholder sig. Er den pågældende død, eller har han ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsamtet på det sted, hvor den, der har ret til at kræve bidrag fastsat, bor eller opholder sig.
Stk. 2. Skal afgørelse om bidrag træffes i forbindelse med separation eller skilsmisse meddelt ved bevilling, træffes afgørelsen af det statsamt, der har meddelt bevillingen, hvis begæring om bidrag er fremsat under vilkårsforhandlingen. Det samme gælder, hvis begæringen fremsættes inden 3 måneder efter bevillingens meddelelse, og en af ægtefællerne fortsat bor inden for det pågældende statsamts område.
Stk. 3. Opstår der under en sag om bidrag til børn, som den ene ægtefælle har forældremyndigheden over, spørgsmål om bidrag til børn, som den anden ægtefælle har forældremyndigheden over, behandles dette spørgsmål i forbindelse med den oprindelige ansøgning.
Stk. 4. Opstår der under en sag om ægtefællebidrag spørgsmål om børnebidrag, behandles denne sag i forbindelse med ansøgning om ægtefællebidrag.
Stk. 5. Opstår der spørgsmål om bidrag under en sag om anerkendelse af faderskab for et statsamt, træffes afgørelse om bidrag af det statsamt, der efter § 5 behandler faderskabssagen.
Kapitel 4
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1.oktober 1990.
Stk. 2. Kapitel 2 finder også anvendelse på faderskabssager, som er rejst før den 1.oktober 1990.
Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 503 af 15.september 1982 om behandling af faderskabssager m.v. ophæves.
Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 7 af 14.januar 1961 forbliver i kraft på Færøerne med de afvigelser, der er nævnt i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 368 af 30.november 1962 for Færøerne om behandling af faderskabssager.