Cirkulære nr. 24
af 1.marts 1982
( Personnavnecirkulæret )
personnavne
( Til ministerialbogsførerne i
folkekirken og de anerkendte trossamfund )
Ved lov nr. 193 af 29.april 1981 om personnavne, der afløser lov nr. 140 af 17.maj 1961, er der gennemført en række ændringer, som skaber ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn i og uden for ægteskab med hensyn til erhvervelse af efternavn. Betegnelsen »slægts-navn« er erstattet med betegnelsen »efternavn«, som er bedre stemmende med navnelovgivningens øvrige terminologi ( fornavn, mellemnavn ).
Efter den gældende navnelov får et barn – hvad enten det er født i eller uden for ægteskab straks ved fødslen et efternavn. Denne automatik er delvis ophævet ved den nye navnelov, idet et barn kun får et efternavn straks ved fødslen, såfremt forældrene fører samme efternavn. Fristen for navngivning er ændret fra 1 år til 6 måneder. Der er endvidere gennemført en ny regel, hvorefter forandring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Med hensyn til ægtefællers navn foreskriver loven, at hver part som udgangspunkt beholder sit efternavn ved indgåelse af ægteskab. De hidtil gældende bestemmelser om fortabelse af efternavn er ophævet.
Endelig indebærer loven en udvidet adgang til at anmelde navneforandring til ministerialbogen, ligesom anmeldelse kan ske gentagne gange. Det er uden betydning, om det navn, der ønskes ændret, er erhvervet ved navnebevis eller bevilling.
Lov nr. 193 af 29.april 1981, der er aftrykt som bilag 1 til nærværende cirkulære, træder i kraft den 1.april 1982.
Da loven også anvender betegnelsen »efternavn« i tilfælde, hvor en person fører et efternavn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab (giftenavn), vil der i det følgende tillige blive benyttet betegnelsen »eget efternavn«.
Ved eget efternavn forstås det efternavn, en person har erhvervet i forbindelse med fødslen eller senere har opnået på andet grundlag end ægteskab – i praksis det efternavn, dåbsattesten eller navneattesten udviser.
Fører en person et giftenavn som efternavn, er eget efternavn således det efternavn, den pågældende senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Med hensyn til de lovbestemmelser, der vedrører ministerialbogsførerne, bemærkes følgende :
I. Erhvervelse af efternavn
Bestemmelserne herom findes i lovens § 1, der indebærer ens regler for børn i og uden for ægteskab. Endvidere giver bestemmelserne som udgangspunkt ikke den ene af forældrene navnemæssig fortrinsret for den anden.
Reglerne i § 1 finder ikke anvendelse på børn, der er født før lovens ikrafttræden.
A) Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efter-navn, jfr. § 1, stk. 1, og skal ved tilførslen om fødslen anføres med dette navn i ministerialbogens navnerubrik. Navnet skal også anføres i fødselsindberetningen til folkeregistret.
Det er en forudsætning, at forældrene ved barnets fødsel har samme efternavn. Får forældrene først samme efternavn efter barnets fødsel, gælder reglen i stk. 1 ikke, men der skal foretages valg af efternavn for barnet efter stk. 2, også selvom forældrene får samme efternavn, inden navngivningsfristen er udløbet.
B) Har forældrene ikke samme efternavn, får barnet ikke noget efternavn straks ved fødslen, men de eller den, der har forældremyndigheden, kan vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel. Dette gælder, selv om navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab (giftenavn), jfr. § 1, stk. 2, 1.pkt. Er barnet født uden for ægteskab, er det en forudsætning for valg af faderens efternavn, at faderskabet er fastslået.
Er det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel, erhvervet på grundlag af ægteskab (giftenavn), kan i stedet vælges det efternavn, en af forældrene senest inden barnets fødsel har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab (eget efternavn), jfr. § 1, stk. 2, 2.pkt.
Kan barnet efter reglerne i lovens § 2, jfr. afsnit VI A, tillægges et andet efternavn, f.eks. et nyt efternavn, som en af forældrene har erhvervet efter barnets fødsel, jfr. § 2, nr. 2 eller det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer, jfr. § 2, nr. 4, kan et sådant navn vælges for barnet i stedet for et af de i § 1, stk. 2, nævnte navne.
II. Erhvervelse af fornavn
Bestemmelse herom findes i lovens § 10, stk. 1, der foreskriver følgende :
1. Ethvert barn skal tillægges et eller flere fornavne.
2. Der må som fornavn ikke vælges et navn, der ikke er et egentlig fornavn, eller som kan blive til ulempe for barnet.
Det tilkommer forældremyndighedens indehaver under iagttagelse af de fastsatte begrænsninger at vælge fornavn for barnet. Med henblik på at lette valget af fornavn og i øvrigt i vides muligt omfang at undgå tvivl med hensyn til, om et påtænkt navn kan anvendes som fornavn, udsender kirkeministeriet i samråd med Københavns universitets institut for navneforskning med passende mellemrum en fortegnelse over godkendte fornavne. Den seneste fortegnelse er udsendt ved ministeriets cirkulære af 1.december 1981. Fortegnelsen omfatter ikke navne, som kun er godkendt under særlige omstændigheder eller på særlige vilkår.
Med hensyn til valg af fornavn skal i øvrigt bemærkes følgende :
1. Det følger af bestemmelserne i § 10, stk. 1, at et navn, der er i brug som efternavn, i almindelighed ikke kan anvendes som fornavn, og at der ikke må tillægges en dreng et pigenavn eller en pige et drengenavn.
2. Med de undtagelser, der fremgår af fortegnelsen, anses i almindelighed navne med endelsen –i og –y som drengenavne og navne med endelsen –a og –ie som pigenavne.
3. Der må ikke tillægges et barn et fornavn, som bæres af ældre levende søskende, medmindre der tillægges barnet et yderligere fornavn.
4. Kælenavneformer, forkortelser og usædvanlige stavemåder af gængse fornavne vil i almindelighed ikke kunne forventes godkendt.
5. Almindelig kendte titler, titulaturer, stillingsbetegnelser o.lign. kan ikke anvendes som fornavne.
6. Betegnelsen junior, talangivelser ( f.eks. III ) eller præfixer ( f.eks. de, du og von ) kan ikke benyttes som fornavne.
7. Der kan ikke tillægges et barn 2 ens fornavne, ej heller forbundet med bindestreg. Derimod kan forskellige fornavn forbindes med bindestreg. Et fornavn og et mellemnavn kan ikke forbindes med bindestreg.
8. Navne, der ikke er optaget på fortegnelsen over godkendte fornavne, må kun tillægges efter forud indhentet tilladelse fra kirkeministeriet, jfr. dog pkt. 9. Godkendelse kan eventuelt indhentes telefonisk. Hævdes det ønskede navn faktisk at være i brug som fornavn inden for den europæisk-amerikanske kulturkreds, må dette så vidt muligt dokumenteres. I tilfælde af opkaldelse må der tilvejebringes dåbsattest/navneattest for den person, efter hvem barnet ønskes opkaldt, eller eventuelt anden dokumentation for pågældendes navn. Påberåbes en lokal navneskik, må denne godtgøres.
Navne hentet fra fjernerestående samfund vil normalt ikke kunne forventes godkendt, medmindre forældrene eller en af disse har tilknytning til et land, hvor navnet er i brug som fornavn.
Den af medlemmer af det mosaiske troessamfund fulgte særlige navneskik berøres ikke af foranstående regler.
9. Forældre, hvor den ene eller begge har eller har haft fremmed statsborgerret, kan uden forelæggelse for kirkeministeriet tillægge deres barn et ikke tidligere godkendt navn, såfremt de erklærer, at navnet er i brug som fornavn i det land, hvori de eller en af dem har eller har haft statsborgerret.
III. Navngivningen
Navngivning skal foretages af forældremyndighedens indehaver senest 6 måneder efter barnets fødsel enten ved anmeldelse til ministerialbogen eller ved dåb, jfr. § 1, stk. 3, 1.pkt., og § 10, stk. 2.
Forældremyndigheden over ugift barn under 18 år til kommer forældre i forening, når der er tale om et ægtebarn. Såfremt forældrene er separeret eller skilt, er der ved separationen eller skilsmissen truffet bestemmelse om, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden over barnet. Forældremyndigheden over et barn uden for ægteskab tilkommer moderen. Er et barn bortadopteret, tilkommer forældremyndigheden adoptivforældrene i forening.
Navngivning ved dåb kan ifølge lovens § 13 ske med borgerlig gyldighed i folkekirken eller et anerkendt trossamfund uden for de sønderjyske landsdele. Der henvises herom til kirkeministeriets cirkulære af 1.marts 1982 om navngivning ved dåb i folkekirken og de anerkendte trossamfund. Det er som hidtil en forudsætning for navngivning ved dåb, at barnet nævnes med såvel fornavn og efternavn i dåben.
Navngivning ved anmeldelse sker for børn, der har bopæl uden for de sønderjyske landsdele, normalt til folkekirkens ministerialbogsfører på fødselsregistreringsstedet. Der henvises herom til kirkeministeriets cirkulære af 1.marts 1982 om navngivning ved anmeldelse til ministerialbogen. Anmeldelse afgives på den som bilag 2 aftrykte blanket ( formular 1 ). En indberetning fra en frimenighedspræst om en foretaget barnedåb betragtes som en med forældrenes samtykke afgivet anmeldelse om barnets navngivning.
Anmeldelse af efternavn skal ikke finde sted, såfremt der inden udløbet af 6 måneders-fristen er udfærdiget navnebevis for barnet til at føre et efternavn, som ikke kan tillægges efter reglerne i §§ 1 og 2, f.eks. et navn bestående af forældrenes efternavne forbundet med bindestreg. Tilsvarende gælder, såfremt barnet er blevet tillagt et efternavn ved en adoptionsbevilling, der er udfærdiget inden 6 måneders fristens udløb.
Anmeldelse af efternavn skal så vidt muligt ekspederes på grundlag af oplysningerne i ministerialbogen eller fødselsmeddelelsen (bane 3) og uden, at der stilles krav om fornyet dokumentation vedrørende forældrenes navne. Dette gælder også i tilfælde, hvor navngivning sker ved dåb i et andet sogn end det, hvor fødslen er registreret. Det er derfor vigtigt, at der i forbindelse med fødselsanmeldelsen tilvejebringes den foreskrevne dokumentation, og at fødselstilførslen udføres omhyggeligt og nøjagtigt. For så vidt angår udfyldelsen af forældrerubrikken henledes opmærksomheden på, at såfremt faderen eller moderen fører et efternavn, der er erhvervet på grundlag af ægteskab (giftenavn), skal tillige anføres eget efternavn.
Kontrollen med, at navngivning sker rettidig, påhviler folkekirkens ministerialbogsfører på fødsels-registreringsstedet. Det kan anbefales ministerialbogsførerne i større sogne (pastorater) at føre en erindringsliste over stedfundne fødselsregistreringer.
Er barnet ikke døbt eller navngivet inden 6 måneder-fristens udløb, får barnet ifølge loven det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel, jfr. § 1, stk. 3, 2.pkt.
Der foretages straks notering om det efternavn, barnet herefter fører, og i anmærkningsrubrikken indføres der en bemærkning om, at barnet har fået tillagt navnet i medfør af lovens § 1,stk. 3, 2.pkt. Samtidig sendes der en meddelelse til forældrene (moderen) om det passerede tillige med oplysning om, at der i medfør af lovens § 2 er mulighed for ved anmeldelse til ministerialbogen at foretage ændring af det tillagte efternavn. Endvidere påmindes forældrene om, at de under bødeansvar, jfr. § 16, stk. 3, er pligtige at tillægge barnet et fornavn, og at der vil blive afgivet indberetning til statsamtet ( i København overpræsidiet ), såfremt tillæggelse af fornavn ikke har fundet sted inden udløbet af en frist af 4 uger.
Er der hengået 6 uger, uden at forældrene har ladet høre fra sig, afgives der indberetning til statsamtet (overpræsidiet) om den manglende navngivning.
Sker tillæggelse af efternavn og fornavn ikke samtidig, må der i 2 omgange af gives indberetning til folkeregistret om navngivningen.
Opmærksomheden henledes på, at den ændrede navngivningsfrist ikke gælder for børn, der er født før lovens ikrafttræden.
IV. Ændring af fødselsregistreringen
Med hensyn til registrering af fødselsanmeldelser og notering af faderskabs fastslåelse henvises til ministeriets cirkulære af 12. december 1960 afsnit I og II.
Medfører faderskabssagens udfald, at der må foretages ændring i den skete fødselsregistrering, forholdes som følger :
A) Er barnet registreret som ægtebarn, men fremgår det af faderskabsmeddelelsen, at barnet ikke kan anses som født i ægteskab, foretages der slettelse i forældrerubrikken af ægtemandens navn. Er en anden mand anset som fader til barnet, foretages der endvidere notering herom som foreskrevet i afsnit II i det omtalte cirkulære af 12. december 1960 .
Har barnet fået tillagt et efternavn, som det efter reglerne i § 1 ikke er berettiget til at bære, slettes det pågældende navn. Såfremt 6 måneders-fristen er udløbet – hvilket normalt vil være tilfældet – anføres i stedet det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel, og der afgives indberetning til folkeregistret om navneændringen. Samtidig sendes der en meddelelse til moderen om det passerede tillige med oplysning om, at der i medfør af lovens § 2 er mulighed for ved anmeldelse til ministerialbogen at foretage ændring af det tillagte efternavn.
B) Er barnet registreret som født uden for ægteskab, men fremgår det af faderskabsmeddelelsen, at barnet må anses som født i ægteskab, foretages der notering i forældrerubrikken om faderens navn og forældrenes vielse.
Har barnet fået tillagt et efternavn, sker der ingen slettelse af navnet, men forældrene gøres bekendt med deres adgang til at vælge et nyt efternavn for barnet efter reglerne i § 2.
V. Erhvervelse af efternavn på grundlag af ægteskab.
Ved indgåelse af ægteskab sker der ikke en automatisk navneændring for nogen af parterne, idet hver ægtefælle som udgangspunkt beholder sit efternavn. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle ved anmeldelse til vielsesmyndigheden med den anden ægtefælles samtykke antage dennes efternavn, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. lovens § 4, stk. 1.
Adgangen til ved anmeldelse til vielsesmyndigheden at antage den anden ægtefælles efternavn gælder såvel for manden som for kvinden. Bestemmelsen finder også anvendelse for ægtefæller, der har indgået ægteskab før lovens ikrafttræden.
§ 4, stk. 1, giver adgang til at antage den anden ægtefælles efternavn som såkaldt giftenavn. Dette indebærer, at navnet i tilfælde af nyt ægteskab ikke kan videregives til den nye ægtefælle.
Anmeldelse om antagelse af den anden ægtefælles efternavn kan ske inden ægteskabets indgåelse eller senere under ægteskabet. Sker anmeldelse inden ægteskabets indgåelse får navneændringen virkning fra vielsen. Antagelse af den anden ægtefælles navn kræver dennes samtykke.
Som nævnt gælder adgangen til at antage den anden ægtefælles efternavn ikke, såfremt dette navn er erhvervet på grundlag af ægteskab. I denne situation har ægtefællerne følgende muligheder for ved anmeldelse til vielsesmyndigheden at opnå et fælles efternavn :
A) den ægtefælle, der fører et giftenavn, antager den anden ægtefælles efternavn som nyt giftenavn ( det er herved forudsat, at dette navn ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab),
B) den ægtefælle, der fører et giftenavn, genantager i medfør af § 4, stk. 2, sit eget efternavn, hvorefter den anden ægtefælle antager dette navn som giftenavn.
Har en ægtefælle efter ægteskabets indgåelse fået et nyt efternavn, som ikke er et giftenavn, kan med dennes samtykke den anden ægtefælle ved anmeldelse til vielsesmyndigheden antage det nye navn som giftenavn. Det er ingen betingelse, at ægtefællerne i forvejen havde fælles efternavn.
En ægtefælle, der bærer den andens efternavn, kan beholde dette navn, uanset om den anden ægtefælle tager navneforandring.
Adgangen til ved anmeldelse til vielsesmyndigheden at antage den anden ægtefælles efternavn består, indtil ægteskabet er ophørt ved skilsmisse eller på grund af en af ægtefællernes død.
Er ægtefællerne viet i folkekirken eller et anerkendt trossamfund, afgives anmeldelsen til ministerialbogsføreren på vielsesstedet. Ønsker parterne straks fra vielsen at føre samme efternavn, kan anmeldelsen ske såvel til ministerialbogsføreren på vielsesstedet som til den myndighed, der prøver ægteskabsbetingelserne (borgmesterkontoret). Sker anmeldelsen til borgmesterkontoret, vil den anmeldte navneændring fremgå af prøvelsesattesten.
Som dokumentation til brug ved tilførslen om en vielse skal fremlægges parternes dåbs- eller navneattester. En tidligere gift person, der fører et giftenavn, skal tillige fremlægges vielsesattest vedrørende det tidligere ægteskab. En tidligere gift person, der fører sit eget efternavn, skal som dokumentation herfor ikke afkræves vielsesattest, men kan nøjes med at forevise sit personnummerbevis.
Ved tilførslen om en vielse anføres hver part med det efternavn, den pågældende bærer ved ægteskabets indgåelse. For en part, der fører et giftenavn ved ægteskabets indgåelse, anføres tillige eget efternavn. Antager en ægtefælle den andens efternavn som giftenavn, overstreges det hidtidige efternavn og i stedet anføres det antagne giftenavn, efterfulgt af eget efternavn. Er det hidtidige efternavn et giftenavn, overstreges alene dette navn, og i stedet anføres det nye giftenavn. Det kan anbefales, at der afsættes en passende plads til efternavnsændringer, og at giftenavn og eget efternavn ikke anføres i samme linie.
En anmeldelse efter § 4, stk. 1, afgives på den som bilag 3 aftrykte blanket ( formular 2 ). Sker anmeldelsen under ægteskabet, skal den så vidt muligt ekspederes på grundlag af de i vielsestilførslen anførte oplysninger vedrørende ægtefællernes navne. Vielsesattest skal medfølge anmeldelsen.
Fyldestgør anmeldelsen de i loven fastsatte betingelser, foretages der notering i ministerialbogen om den stedfundne navneændring med henvisning til den pågældende lovbestemmelse og med oplysning om datoen for anmeldelsen.
I forbindelse med lovens gennemførelse har justitsministeriet truffet bestemmelse om, at en ægtefælle, der gør brug af retten til at anvende eget efternavn som mellemnavn foran giftenavnet, til enhver tid på begæring kan få udstedt vielsesattest med oplysning om denne navnebrug. Navnebrugen noteres ved tilførslen om vielsen og indberettes til folkeregistret sammen med vielsen, såfremt begæringen foreligger ved ægteskabets indgåelse. Fremsættes begæringen på et senere tidspunkt, sker indberetningen ved almindeligt brev, der CPR-stemples. Navnebrugen indberettes som adresseringsnavn.
Der kan ikke i andre tilfælde udstedes vielsesattest med oplysning om faktisk navnebrug. Fremkommer der begæring herom, henvises den pågældende til at anmelde navnebrugen til folkeregistret.
VI. Navneforandring ved anmeldelse til ministerialbogen
A. Ændring af eget efternavn
Lovens § 2 omhandler adgangen til ved anmeldelse til ministerialbogen at ændre det efternavn, en person har erhvervet i forbindelse med fødslen eller senere har opnået på andet grundlag end ægteskab. Det er således en persons eget efternavn, der kan ændres ved anmeldelse i medfør af § 2.
Eget efternavn kan ved anmeldelse til ministerialbogen ændres til et af følgende navne :
1. Det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det efternavn, faderen eller moderen senest inden barnets fødsel har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. § 2, nr. 1. Der kan således ikke ved anmeldelse antages et giftenavn, som en af forældrene bar ved barnets fødsel.
En anmeldelse efter § 2, nr. 1, skal så vidt muligt ekspederes på grundlag af de i ministerialbogens forældrerubrik anførte oplysninger vedrørende forældrenes navne. For den anmeldelsen angår, skal dåbsattest/navne-attest medfølge.
2. Et efternavn, som en af forældrene har erhvervet efter barnets fødsel, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. § 2, nr. 2, 1.pkt.
Er faderens eller moderens efternavn erhvervet ved navnebevis efter § 6, skal den pågældende af forældrene samtykke i anmeldelsen, jfr. § 2, nr. 2, 2.pkt. Er navnet derimod antaget ved anmeldelse efter § 2 eller erhvervet ved navnebevis efter § 8, kræves der ikke samtykke til anmeldelsen.
En anmeldelse efter § 2, nr. 2, skal vedlægge dokumentation for det af faderen eller moderen erhvervede efternavn (navnebevis eller navneændringsattest) tillige med dåbsattest /navneattest for faderen eller moderen og den, anmeldelsen angår.
3. Et efternavn, som den pågældende tidligere har båret, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. § 2, nr. 3.
Konstateres det ved eftersyn af ministerialbogen, at det anmeldte navn tidligere har været båret som efternavn, foretages der uden yderligere dokumentation notering om navneændringen. Det er dog en forudsætning, at navnet ikke er blevet slette som båret med urette. For den, anmeldelsen angår, skal dåbsattest/navneattest medfølge.
4. Det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen bærer, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab, eller det efternavn, stedfaderen eller stedmoderen senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. § 2, nr. 4, 1.pkt. Dette gælder, selv om moderen ( faderen ) er separeret fra stedfaderen (stedmoderen), eller samlivet mellem ægtefællerne er ophævet.
Stedfaderen eller stedmoderen skal samtykke i anmeldelsen, jfr. § 2, nr. 4, 2.pkt. Som dokumentation vedlægges dåbsattest/navneattest for stedfaderen eller stedmoderen samt vielsesattest. Endvidere skal medfølge dåbsattest/navneattest for den, anmeldelsen angår.
Bestemmelserne i § 2, nr. 1-4, kommer også til anvendelse på personer, der er født før lovens ikrafttræden. Adoptivforhold er sidestillet med naturligt slægtskab.
Ved ændring af efternavn i medfør af § 2 kan det hidtidige efternavn bevares som mellemnavn, jfr. § 11, stk. 1. Bæres det nye efternavn allerede som mellemnavn, bortfalder dette ved navneændringen, jfr. § 11, stk. 4.
Antagelse af nyt eget efternavn ved anmeldelse efter § 2 er ikke til hinder for, at anmelderen bevarer et hidtil båret giftenavn.
For ugift barn under 18 år afgives anmeldelse om navneforandringen af dem eller den, der har forældremyndigheden over barnet. De herom gældende regler er omtalt under afsnit III.
Angår anmeldelsen et barn, der er fyldt 12 år, skal barnet samtykke i navneforandringen, jfr. § 14, stk. 1. Såfremt barnets samtykke af særlige grunde ikke kan indhentes, skal anmelderen henvises til eventuelt at gennemføre navneforandringen ved navnebevis.
Antager en af forældrene et nyt efternavn ved anmeldelse efter § 2, må det oplyses, om anmeldelsen tillige skal omfatte den pågældendes børn, jfr. herved § 2, nr. 2. Børn, der er over 18 år eller har indgået ægteskab, skal dog afgive selvstændig anmeldelse.
Er anmelderen gift, og ønsker ægtefællen at antage anmelderens nye efternavn som giftenavn, må der efterfølgende afgives anmeldelse herom til vielsesmyndigheden, jfr. afsnit V.
En anmeldelse efter § 2 afgives på den som bilag 4 aftrykte blanket ( formular 3 ), bilagt den foreskrevne dokumentation. Omfatter anmeldelsen ugifte børn under 18 år, skal tillige medfølge dåbsattester/navneattester for disse. Fører anmelderen et giftenavn, skal også vielsesattest vedlægges.
Fyldestgør anmeldelsen de i loven fastsatte betingelser, foretages der notering i ministerialbogen om den stedfundne navneændring, herunder oplysning om, i medfør af hvilken bestemmelse, under hvilken dato og af hvem anmeldelsen er foretaget. Har anmeldelsen virkning for børn, der ikke er registreret på anmeldelsesstedet, sendes tillige meddelelse om navneændringen til det registreringssted, hvor barnets dåb eller navngivning er registreret, bilagt dåbsattest/navneattest for det pågældende barn.
Der afgives indberetning til folkeregistret om navneændringen særskilt for hver person, der er omfattet af anmeldelsen. Indberetningen foretages af registreringsmyndigheden på det sted, hvor tilførsel om navneændringen sker.
Om foretagne navneændringer i medfør § 2 meddeles der på begæring attest ( navneændringsattest ).
I andre tilfælde end de i § 2 nævnte kan antagelse af ny eget efternavn kun ske ved udfærdigelse af navnebevis, jfr. § 5.
B. Ændring af fornavn
Ifølge § 10, stk. 3, kan forandring af fornavn fremtidig ske ved anmeldelse til ministerialbogen. Der kan foretages følgende forandringer:
1) antagelse af nyt fornavn
2) bortkastelse af fornavn
3) ændring af et fornavns stavemåde
4) en kombination af 1-3
Bestemmelserne i § 10, stk. 1, gælder også ved forandring af fornavn. Bortkastelse af fornavn kan således kun ske, såfremt anmelderen enten beholder et andet fornavn eller samtidig erhverver et ny fornavn, og en anmeldelse om antagelse af et nyt fornavn, der ikke findes i fortegnelsen over godkendte fornavne, jfr. afsnit II, må kun tages til følge efter forud indhentet tilladelse fra kirkeministeriet, jfr. dog afsnit II, pkt. 9.
En anmeldelse efter § 10, stk. 3, afgives på den som bilag 4 aftrykte blanket ( formular 3 ). For den, anmeldelsen angår, skal dåbsattest/navneattest medfølge.
Tages anmeldelsen til følge, noteres navneændringen i ministerialbogen med oplysning om, under hvilken dato og af hvem anmeldelsen er foretaget
C. Ændring af giftenavn
Den der har antaget et efternavn på grundlag af ægteskab, kan ved anmeldelse til vielsesmyndigheden genantage det efternavn, vedkommende bar ved ægteskabets indgåelse, eller såfremt dette navn var et giftenavn – det efternavn, vedkommende senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab, jfr. § 4, stk. 2. Anmeldelse kan ske såvel under ægteskabet som efter dettes ophør. I tilfælde, hvor en person har været gift flere gange, kan anmeldelse ske til den seneste vielsesmyndighed.
Ønsker en person, der har været gift flere gange, at generhverve et tidligere giftenavn, som vedkommende ikke bar ved indgåelsen af det seneste ægteskab, kan navne-ændringen ikke ske ved anmeldelse til vielsesmyndigheden, men den pågældende må henvises til at søge navnebevis.
En anmeldelse i medfør af § 4, stk. 2, afgives på den som bilag 3 aftrykte blanket ( formular 2 ). Anmeldelsen skal så vidt muligt ekspederes på grundlag af de i vielsestilførslen anførte oplysninger vedrørende anmelderens navn. Vielsesattest skal medfølge anmeldelsen.
Fyldestgør anmeldelsen lovens betingelser, foretages der notering i ministerialbogen om den stedfundne navneændring med henvisning til den pågældende lovbestemmelse og med oplysning om datoen for anmeldelsen. Navneændringen må anføres klart og tydeligt, jfr. herved de i afsnit V givne anvisninger.
VII. Erhvervelse og bortkastelse af mellemnavn
Ifølge § 11, stk. 1, kan et barn ved dåben eller ved anmeldelse til ministerialbogen i forbindelse med navngivningen, jfr. afsnit III, eller i øvrigt på et hvilket som helst senere tidspunkt ved anmeldelse til ministerialbogen erhverve et eller flere mellemnavn.
Loven giver adgang til at vælge følgende navne som mellemnavn :
1. Faderens eller moderens mellemnavne.
Forekommer faderens mellemnavn tillige som drengefornavn eller moderens mellemnavn tillige som pigefornavn kan det uden tilladelse fra kirkeministeriet kun tillægges et barn af modsat køn, såfremt det dokumenteres, at navnet forekommer som efternavn i nærmeste slægt
2. Det navn, barnet kan erhverve som efternavn i medfør §§ 1 og 2.
Der henvises herom til afsnit I og IV A. Et giftenavn, som faderen eller moderen bar ved barnets fødsel, kan tillægges barnet som mellemnavn ved dåben eller navngivelsen, hvorimod barnet ikke kan erhverve navnet som mellemnavn ved senere anmeldelse til ministerialbogen.
3. Et navn, der bæres eller har været båret som efternavn af en af barnets bedsteforældre eller oldeforældre, medmindre navnet er erhvervet på grundlag af ægteskab.
Tilknytningen til navnet må behørigt dokumenteres, ligesom dåbsattest/navneattest eller eventuelt fuldstændig udskrift for den person, der bærer eller har båret det pågældende navn, må forevises.
I andre tilfælde end de i § 11, stk. 1, nævnte kan erhvervelse af mellemnavn kun ske ved navnebevis jfr. § 11, stk. 2.
Et mellemnavn kan også bortkastes ved anmeldelse til ministerialbogen, jfr. § 11, stk. 3, og dette gælder uanset, hvornår og på hvilken måde navnet er erhvervet.
Et mellemnavn bortfalder, hvis det erhverves som efternavn, jfr. § 11, stk. 4. Heraf følger, at et navn, der i forvejen bæres som efternavn, ikke kan erhverves som mellemnavn, medmindre vedkommende samtidig får et nyt efternavn.
En anmeldelse om erhvervelse af mellemnavn, der ikke sker i forbindelse med navngivningen, og om bortkastelse af mellemnavn afgives på den som bilag 4 aftrykte blanket ( formular 3 ), bilagt den foreskrevne dokumentation. For den anmeldelsen angår, skal tillige medfølge dåbsattest/navneattest.
Tages anmeldelsen til følge, noteres navneændringen i ministerialbogen med oplysning om, under hvilken dato og af hvem anmeldelsen er foretaget.
VIII. Navneforandring ved navnebevis og adoptionsbevilling.
Om navneforandring, der sker ved navnebevis, vil statsamtet ( overpræsidiet ) sende meddelelse som hidtil til førerne af de ministerialbøger, hvori personer, der er omfattet af navnebeviset, er indført som døbt eller navngivet. Umiddelbart efter meddelelsens modtagelse foretages der notering om navneforandringen, herunder oplysning om, hvilket statsamt, der har udfærdiget navnebeviset, samt om dettes dato og journalnummer. Fremgår det af anmeldelsen, at faderen eller moderen er omfattet af navneforandringen, foretages der tillige notering herom i forældrerubrikken.
Navneforandring kan endvidere som hidtil ske ved adoptionsbevilling, jfr. § 3, stk. 1. Fra statsamtet ved vedkommende ministerialbogsfører modtage sædvanlige adoptionsmeddelelse, og på grundlag heraf foretages der notering om adoptionen og den stedfundne navneændring, herunder oplysning om, hvilket statsamt der har udfærdiget bevillingen, samt om bevillingens dato og journalnummer.
Opmærksomheden henledes på bestemmelsen i § 3, stk. 2, hvorefter et adoptivbarn ved adoptivforholdets ophævelse bevarer retten til et efternavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen. Ønskes barnet ved adoptivforholdets ophævelse eller senere tillagt navn efter sin virkelige slægt, må det ske ved anmeldelse til ministerialbogen eller ved navnebevis efter lovens almindelige regler. Det er herved en forudsætning, at barnet er genindtrådt i retsforholdet til sin virkelige slægt. I medfør af § 2, nr. 3, vil barnet senere kunne genantage et efternavn, det har båret, medens adoptivforholdet bestod.
I forbindelse med notering i ministerialbogen om et adoptivforholds ophævelse må det udtrykkeligt anføres, hvorvidt barnet genindtræder eller ikke genindtræder i retsforholdet til sin virkelige slægt.
For så vidt ophævelsen sker administrativt, vil oplysning herom fremgå af den meddelelse, som justitsministeriet sender vedkommende ministerialbogsfører til brug ved notering om ophævelsen.
IX. Forskellige bestemmelser
1. Fra lovens ikrafttræden bortfalder de hidtil gældende særregler om adgang til tillæggelse af nye navne i forbindelse med fremstilling og dåb.
2. Vedrører en afgivet anmeldelse en person, der ikke er dansk statsborger eller ikke har bopæl her i landet, skal anmeldelsen forelægges kirkeministeriet. Dette gælder dog ikke anmeldelser, der afgives i medfør af lovens § 4.
3. Notering om navneforandring, adoption og faderskabs fastslåelse, der har fundet sted i udlandet, kan kun ske i henhold til kirkeministeriets resolution i hvert tilfælde.
4. Det gælder som hidtil, at der i stedet for originale attester m.v. kan anvendes ubekræftede fotokopier.
5. Notering om foretagen anmeldelser og modtagne meddelelser fra myndighederne foretages såvel i hovedministerialbogen som i kontraministerialbogen. Er sidstnævnte afleveret til landsarkivet, sendes den originale anmeldelse eller meddelelse til vedkommende arkiv med oplysning om den skete notering i hovedministerialbogen og med anmodning om tilsvarende notering i kontraministerialbogen
6. Med hensyn til tilbagemelding til andre ministerialbogsførere om stedfundne note-ringer forholdes i overensstemmelse med de hidtil fulgte regler.
7. Det påhviler ministerialbogsførerne at afgive indberetning til folkeregistrene om navngivning og navneændring m.v. i overensstemmelse med de herom til enhver tid fastsatte forskrifter.
8. Om stedfundne navneændringer og navnerettelser for personer over 15 år – bortset fra navneændringer ved navnebevis og ved anmeldelse i medfør af lovens § 4 – afgives der tillige indberetning til rigsregistraturen. Der benyttes samme blanket som ved indberetning til folkeregistrene om navneændring.
9. Modtagne anmeldelser og meddelelser mærkes med årstal, folio og løbenummer og opbevares omhyggeligt i ministerialbogsførerens arkiv.
10. Efter stedfunden notering om navneforandring og adoption sendes eller udleveres der en ny attest til vedkommende.
Dette cirkulære træder i kraft den 1.april 1982. Fra samme dato ophæves cirkulære af 15.december 1961 om ændringer i lovgivningen om personnavne og cirkulære af 15.august 1973 om fornavne.
Kirkeministeriet