CIS nr. 12000 af 7.januar 1983

 

Cirkulærskrivelse om, at der ikke skal rettes

henvendelse til barnemoderen om et barns

navngivning, når der verserer en adoptionssag.

 

 

Justitsministeren har i en cirkulærskrivelse af dags dato anmodet socialcentrene ( i København magistraten og på Frederiksberg det social udvalg ) om, når der er rejst sag om bortadoption af et dansk barn, straks at give ministerialbogsføreren på fødselsregistreringsstedet meddelelse herom, således at henvendelse til barnemoderen (forældrene) om navngivning af barnet, jfr. navnelovens § 10, stk. 2, kan undgås.

 

Under henvisning hertil skal man anmode om, at der ikke sker henvendelse til barnemoderen (forældrene) om et barns navngivning, når socialcentret har givet meddelelse om, at der verserer en adoptionssag.

 

Kirkeministeriet

Cirkulærskrivelse til ministerialbogsførerne uden for Sønderjylland