Kong Christian den Femtis Danske Lov

Anden Bog

1. og 2. Kapitel

********************

I. Cap :

Om Religionen.

Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo.

II. Cap:

Hvo der maa Prædike og til Præste-Embedet kaldis og indviis.

1. Art:

Én hver Indlændisk, eller Udlændisk, som er til sinds at lade sig bruge paa Prædikestoelen, om hand end skiønt er Magister Philosophiæ, skal først tage af Professoribus Theologiæ i Kongens Universitet én Attestation om sin Forfremmelse i Guds Ords Kundskab; Dernæst skal hand have af Thelogis i fornævnte Universitet et skriftligt Vidnisbyrd om sine Gaver paa Prædikestoelen. Og naar hand saaledis Literas Attestationis og Dimissionis bekommet haver, og derhos ført et got stille Levnet, uden ny Noder og anden Letfærdighed, maa hand, og ikke ellers, tilstædis at lade sig høre paa Prædikestoelen, og tage Kaldsbrev, hvor hand lovligen kand blive kaldet.

2.

Saa skal hand og have et Utviflagtigt Vidnisbyrd fra Universitetet om sin Lærdom, Levnet og Omgængelse før end hand til Præste-Embedet indviis. Og hvis nogen Studiosus, som haver sit Testimonium Academicum fra Universitetet bekommet, ikke strax der efter bliver kaldet til noget Præste-Embede, da skal hand, naar hand siden bliver kaldet, og til Embedet skal indviis, ogsaa fremvise for Superintendenten Utviflagtig Bevis fra de Stæder, som hand midlertid haver opholt sig paa, og i sær fra Provsten og Præsten, i hvis Provstie og Meenighed hand levet haver, at hand haver levet skikkelig, end og i Klædedragt, og sig paa Prædikestoelen øvet; Og skal Provsten og Præsten meddeele saadan Bevis uden Betalning.

3.

Men paa det den studerende Ungdom deris nødige Øvelser i Prædiken ikke skal betagis, da skal i alle Gymnasiis og største Skoler forordnis, at den, som sig i Prædiken vil øve, det in Gymnasiis for Professoribus, og i Skolerne for Rectore og Medtienere, giøre kunde, hvor én hver da om sin Feil med Frugt kand advaris.

4.

Ingen maa stædis til noget Præstekald, som ikke er sine fulde fem og tyve Aar.

5.

Ingen Student, som sig med Lejermaal forseer, maa efter første Forseelse, før end to Aar ere forløbne, bevilgis enten Skole, Dægne- eller Præste-Kald, at betiene; Siden skal hand pligtig være at føre med sig til Superintendenten rigtig Vidnisbyrd om sit Livs og Levnets Forhold og Forbedring, og derhos Kongens Bevilning, at hannem er tillat Kald at maa betien, saa fremt hand ellers til noget skal stædis og forfremmis, hvilket dog ikke bør skee i det Sogn, som Forseelsen er begangen; Men hvis saadan Forseelse anden gang begaais, da bør hand aldrig nogen Prædikestoel at betiene.