IV. Cap :
Om Præsternis Embede med Tienisten i Kirken og Prædiken.
art :
Ingen Præst skal have fleere Kirker, end hand til Gavns med Prædiken, Sacramenternis Uddeelelse, Ungdommens Undervisning i Børnelærdommen, og de Sygis Besøgelse, vel kand forrestaa.
2.
Hvert Sogn i Kiøbstæderne skal i det minste have to Præster; Men hvor der er stor Meenighed i én Bye og ikkun et Sogn, der maa de have fleere.
3.
Sognepræsten prædiker selv til Højmesse, og Medtieneren til Froprædiken og Aftensang, saa som paa et hvert Stæd hidindtil brugeligt været haver.
4.
Præsterne skulle forrette Guds Tieniste i Kirken med Læsning, Sang, Bøn, Prædiken og Sacramenternis Uddeelelse, paa den maade om med de Ceremonier, som i Vor Frue Kirke i Kongens Residentz Stad Kiøbenhavn holdis og brugis efter det forordnede Ritual.
5.
Præsterne skulle forrette Guds tieniste i Kirken paa efterskrevne Tider om Aaret. 1. Paa alle Søndage. 2. Paa efterfølgende Helligdage : Tre Christi Hoved-Højtider, hver i tre samfælde Dage, Juel, Paaske og Pintze. Ny Aars, eller Christi Omskærelsi, Dag. Hellig Tre Kongers, eller Christi Aabenbarelsis, Dag. Mariæ Reenselsis Dag. Den ellevte Dag i Februarii Maanet. Mariæ Bebudelsis Dag, hvilken skal holdis paa Palme-Løverdag, dersom den indfalder paa Palme-Søndag, eller derefter. Christi Himmelfarts Dag. St.Hans Baptistæ Dag. Mariæ Besøgelsis Dag. St.Mikkels Dag: Alle Helgens Dag Item, Skærtorsdag og Langfredag. 3. Paa ordinarie Bededage, som i Kiøbstæderne skulle holdis hver Fredag af hver Sognepræst i sit Sogn, det heele Aar igiennem, men paa Landsbyerne paa den første Søgne Onsdag, eller Torsdag på de Stæder, hvor det er saa anordnet, i hver Maanet i Hovedsognet, og den anden i Annexen, og skal Tienisten begyndis det tiligste mueligt er, saa den kand være endet, før end noget Ting holdis. 4. Paa alle Onsdagene, eller Torsdagene, hvor det saaledis er anordnet, i Faste, indtil Dimmel Uge, paa Landsbyerne. 5. Paa de Tider i Kiøbstæderne, som hidindtil brugeligt været haver. Paa den første Dag i hver af de tre store Højtider skal paa Landsbyerne i Hovedsognet ogsaa prædikis om Eftermiddagen, eller Aftensang.
6.
Præsterne skulle i deris Prædikener forklare de forordnede Texter, og dennem henføre til Troens Lærdom og christelige Skikke og Sæder, og retteligen lære Loven og Evanglium efter Guds aabenbarede Ord, og den Hellige Kirkis Symbola, og den Uforandrede Augsburgiske Bekiendelse, og baade i Kirken saavelsom andenstæds, i ærlige Forsamlinger, i Omgængelse og Besøgelser, formane deris Tilhørere at frygte Gud og ære Kongen, og i deris Liv og Levnet lade see Troens Frugter : Og særdelis saa lempe deris Prædikener, efter som Tilhørernis Forhold meest udkræver.
7.
De skulle i deris Prædikener og Forklaringer ej fremføre noget, som er mørkt og vanskeligt at forstaa : Ej heller bevise deris Visdom og Skarpsindighed paa det hellige Stæd, men alting giøre til Christi Meenigheds Opbyggelse.
8.
De skulle ej heller sige hvad dennem selv lyster; Men hvad der hører til Sagen skulle de paaminde med klare og velforstandige Ord.
9.
De skulle holde sig fra allehaande Skienden og Forhaanelse, saa at de ingen røre ved Navn : Alleeniste skulle de straffe Synden i Almindelighed, og saadant, som de have hørt og vide forvist. Hvad de ej have sandfærdeligen hørt tale om, det skulle de tie, og i Særdelished skulle de vare sig, at de intet af deris privat Affecter, eller Had, paa det Hellige Stæd tale og fremføre, og saaledis sig selv hævne.
10.
De skulle ikke heller hadskeligen lade ilde paa andre, som have anden Troes Bekiendelse; Men naar fornøden giøris, og mand frygter for Forargelse, eller Forførelse, skulle de med Beskedenhed Meenigheden derom advare og formane.
11.
De skulle ej giøre deris Prædikener alt for vidtløftige, og ej dem over én Time forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og dis mindre Opbyggelse, som alt for meget paa én gang ikke fatte og beholde kand.
12.
De skulle altid slutte deris Prædikener med Bønner til Gud, for Guds Ords frj Fremgang, for Kongen og det Kongelig Arve-Huus, for Øvrighed og for den almindelige Nødtørft.
13.
De skulle tvende gange om Aaret, Palme-Søndag og fierde Søndag i Advent, oplæse efter Prædiken i én hver Meenighed de Kongelige Love om dem, som sig fra Naderens Sacramente skulle entholde, om Sværen, om Helligbrøde, og om Børnetugt.
14.
Præsterne på Landsbyerne skulle uden nogen forsømmelse endeligen anvende den sidste Deel af Prædiketimen til Børnelærdommens Forklaring om Lutheri Udleggelse, paa det de Gamle saa vel som de Unge ret il Grunde maa forstaa samme Lærdoms Meening, og den vide at føre til brug i Liv og Levnet, hvilket i Synderlighed af Præsterne drivis skal. Og naar Dagen er stakket om Vinteren, og Præsten haver fleere Tienister, skal hand dog i Enden af hver Prædiken oplæse én gang, eller to, Lutheri egen Forklarings Ord over den Deel, som hand ellers noget lidet ydermeere forklare skulle.
15.
Iligemaade skulle Præsterne i Kiøbstæderne ogsaa anvende den siste Deel af Aftensangs Prædiken paa forskreven Maade med Børnelærdommens Forklaring.
16.
Til alle Tolvprædikener, hvor de i Brug ere, skal prædikis Catechismus, uden paa de store Højtider, eller naar nogle særdelis Texter paa særdelis Tider ere forordnede. Saa skal og Catechismus prædikis til alle Aftensange om Løverdagen, hvor de i Brug ere, før end Skriftemaal holdis; Og skal det ordentlig forrettis, at hvor den eene Præst haver sluppet den siste Prædiken, der skal den næstfølgende tage sin Text efter.
17.
Præsterne på Landsbyerne, som have ikkun et Sogn, skulle begynde Kirketienisten, om Sommerdag ved syv Slet, og om Vinterdagen ved otte Slet. Have de fleere Sogne, da skal de hver anden Søndag første holde Tienisten i Hovedsognet, og hver anden Søndag i Annexet, undtagen i Novembri, Decembri og Januario, i hvilke tre Maaneder de maa alle Søndage og Helligdage holde først Tieniste i Hovedsognet. Ellers skulle de begynde Tienisten i den Kirke, som den først skal holdis udj, ved sex Slet, undtagen i fornævnte tre Maaneder, i hvilke Tienisten skal begyndis ved syv Slet; Og skulle Præsterne om Søndagen advare Meenigheden, i hvilket Sogn og paa hvad Tid Tienisten skal begyndis efterfølgende Søndag, Helligdag, eller Bededag.
18.
Præsterne maa ej lyse paa Prædikestoelen for noget, som ikke billigen dertil henhører, og som den Christen Kirkis Bøn ikke udkræver; Men kand paa Landsbyerne skikkeligen efter Tienisten paa Kirkegaardene ved forrettis; Men i Kiøbstæderne bør det at skee til Tinge; Og om noget giøris fornøden af Prædikestoelen at givis tilkiende, da skal det for Tienisten Præsten angivis, at hand, som det Stæds Respect best bør at have i Agt, kand vide, om der bør at lysis derom, eller ej.