V. Cap :
Om Præsternis Embede med Sacramenterne og lønlig Skriftemaal.
1. Art :
Præsterne skulle i Kirken forrette og uddeele de hellige Sacramenter, Daabens og Naderens, aldelis efter Christi egen Indstiftelse med den Læsning og Ceremonier, som sædvanlige ere.
2.
Saa fremt nogen Præst, enten døber Børn, eller Naderens Sacramente forretter i nogens Huus, uden Fornødenhed det udkræver, skal hans give til Straf fyrretyve Lod Sølv, og den, som det lader giøre, et hundred Lod Sølv.
3.
Børn skulle døbis i Kirkens Funt, eller Bekken, og maa dertil ej brugis noget Kar, Fad, eller Bekken, som til anden Brug i Husene er beskikkede.
4.
Egtefolkis Børn døbis, naar Tienisten er ude, men Hore- og Slegfred-Børn skulle i Kiøbstæderne døbis efter tolv Slet, og paa Landsbyerne naar de have offret med de egte Børn; Og med saadanne Hore- og Slegfred-Børn maa ej offris.
5.
De skal være Vidnisbyrd og Faddere til Daaben, som ere ærlige og Uberygtede Folk; Dog maa dertil ej fleere bedis end fem af Mands og Qvindis Personer tilsammen.
6.
Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage, efter at de er føde, skal have for-brut tyve Lod Sølv til næste Hospital, som af Kongens Befalings-mand, eller Stædets Øvrighed, skal indkrævis, som de agte at forsvare. Dersom Børnene ere svage, have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage, at ingen Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat.
7.
Forsømme Forældrene at lade Barn komme til Daaben, og det uden Daab bortdøer, da stande de aabenbarlig Skrifte, som derudj ere skyldige.
8.
Børn, som for deris Svagheds Skyld ere hiemmedøbte, skulle, saa snart de komme til pas, føris til Kirken, og deris Daab af Præsten stadfæstis og forkyndis i Faddernis Nærværelse paa den sædvanlige maade.
9.
Men ingenlunde skulle de døbis igien, uden saa er, at der er Tvifl paa, om de ere døbte, og ej med Vidner bevisis, at de rettelig døbte ere.
10.
Præsterne skulle ingen annamme til Naderens Sacramentis Deelagtighed, med mindre de sig tilforn for Præsten have beteet, skriftet og annammet Afløsning.
11.
De skulle ikke tilstæde de Unge at komme til Sacramentet før end de have vel fattet deris Børnelærdom, at finde deraf den rette Meening i Hiertet, og derhos hvorledis de skulle bekiende sig for Præsten, og vide at svare til Lutheri smaa Spørgsmaal om sligt, og saa forstaa, hvad Afløsning haver med at føre : Saa som og de Gamle skulle i det ringeste vide Børnelærdommens bare Ord at forstaa; Item hvorledis de skulle begære at skriftis, og hvad Herrens Nadere er, og hvad Nytte den haver med sig, og til hvad Ende de begære at bruge den.
12.
Og paa det Præsten kand have dis bedre Tid til at undervise dennem, som begære Afløsning, skal hand komme i Kirken Løverdagen tilforn for at skrifte, saa at Sacramentets Forrettelse paa Landsbyerne skeer ordinarie paa den ene Søndag i Hovedsognet, og paa den anden i Annexet.
13.
Men paa det ingen skal komme som af én Vane til Herrens Nadere Ubereed og Uværdig, skulle de, som enten først ville gaa dertil, eller have noget synderligt billigen at tage i Agt, gaa til Præsten nogle Dage tilforn, at hand beqvemmeligen med dem derom kand handle.
14.
Præsten skal mod de Tider, som hand veed Sognefolket sig til Herrens Naderis Brug plejer at ville samles, dennem advare, at de hans og deris egne Vilkor ville betænke, og ikke komme fleere, end hand kand betien, og tilbørligen høre og undervise.
15.
Og eftersom alle ikke kand være lige forstandige, og ingen dog, som søger sligt hierteligen og ydmygeligen, bør uden vigtige Aarsager letteligen at forvisis, skal der flitteligen givis Agt paa dem, som endda sig gierne undervise lade, og anlove at føre saa Bod derpaa, at de ej meere skulle findis saa Ubereede, søgende nu af Guds Naade den rette Værdighed dertil uden al Motvillighed. Dette skulle Præsterne flittig have i Agt, som de det for Gud med én god Samvittighed kunde være bekient, og for deris Christen Øvrighed forsvare.
16.
Men dersom Præsten befinder nogen aldelis Ubereed og motvillig til at lade sig undervise, da skal hand hannem i Skriftestoelen advare, at hand holder sig fra Sacramentet, indtil han retter sig, og lærer noget bedre.
17.
Ingen skal med Haands Paaleggelse af Præsten afløsis, uden hand af et angerfuldt Hierte begærer sine Synders Forladelse; Og skal den, som skrifter, i Almindelighed bekiende sine Synder for Præsten, og om noget nager hannem i hans Samvittighed, skal hand ikke bluis ved at sige det frem; Men alle Synders Opregnelse, eller hvers i sær, udkrævis her ikke.
18.
Præster skulle ingen Bandsatte, eller som for Letfærdighed, Manddrab, Tyveri, Meeneed, eller andre aabenbare Laster, ere skyldige til at staa aabenbare Skrifte, annamme til lønlig Skriftemaal, før end de Kirkens Disciplin udstandet have, med mindre de komme at ligge paa deris Sotteseng, og alvorligen i deris Sygdom begære at være deelagtige i Herrens Legeme og Blod, før end de døe, og sig dertil Christeligen skikke; Dog skal de, om de blive til pas igien, alligevel Meenigheden aabenbarligen forbede, og da at givis tilkiende, hvorfor de tilforn til Naderens Sacramente ere tilstæte.
19.
Det skal og agtis, at de, som ville gaa til Skrifte, skulle holde sig saa vit fra Skriftestoelen, at Præsten kand der særdelis handle med den, som giør sin Bekiendelse, som og siden med én hver af dennem, at ingen anden det høre kunde, enddog det ellers skeer i den gandske Meenigheds Aasyn i Skriftestoelen, enten oppe ved Alteret, eller ikke langt derfra, saa andre blive neden i Kirken saa længe, uden Trængsel imellem sig, til den forrige faar sin Afløsning. Hvor med Præsterne saa vel som Klokkerne, eller Dægnene og Substituterne, skulle have flittig Indseende.
20.
Præsten maa ikke uden sit Kalds Fortabelse aabenbare hvad nogen for hannem i lønlig Skriftemaal bekient haver, med mindre det kunne angaa noget Forræderj, eller Ulykke, som ved Præsten Aabenbarelse kunne forrekommis; Og dog bør dens Navn, som det bekient haver, saa vit mueligt er , at fortiis.
21.
Ingen Præst maa tage Penge, eller anden Foræring af dennem, som kommer til Skrifte i Kirken, enten det skeer lønlig, eller aabenbare Afløsning.
22.
Præsterne maa ingen Ubekiente annamme til Naderens Sacramente, med mindre de føre deris Bevis med sig om deris Liv og Levned fra den Stæds Præst, som de ere komne fra.
23.
Præsterne skulle ingen tilstæde at bruge Naderens Sacramente til Verdslige Sagers Vidnisbyrd, eller Uskyldigheds Bekræftelse, men alleeniste til Indstiftelsens endelige Aarsager.
24.
Præsterne skulle vide tallet paa dem, som skulle være deelagtige i Naderens Sacramente, paa det der ikke paa Alteret skulle fattis Brød og Vin, og de saa nødis til anden gang at igientage Læsningen, eftersom de hverken Brødet, eller Kalken, maa omdeele, før end de med Ordet og Bønnen er helligede.
25.
Præsterne skulle holde efterskrevne fra Naderens Sacramente. 1.Dem, som ere aabenbare Bandsatte, og ikke igien afløste.2.Dem, som forhærdeligen hænge ved nogen vitterli Kætterj. 3.Afsindige Mennisker og Ufornumstige Børn. 4.Saa mange, som haarnakkeligen leve i nogle aabenbare Laster, som Horkarle, Skørlevnere, Aagerkarle, Slemmere, Skiendegieste, Voldsmænd, og allermeest Guds Ords Forhaanere og Foragtere, som aabenbare og foruden al Guds Frygt synde.
26.
Ellers skal ingen forholde sig for længe fra Naderens Sacramente, som veed med god Forskiel, hvad det er at annamme og bruge Herrens Legem og Blod; Ikke skulle heller de Unge sig længe derfra forholde, som ere komne til Alder og Forstand, at de kunne giøre Skilsmis, og vide, hvad paa saadant Stæd Christeligen forhandlis; Og skulle baade de, som enten i Visitatzer, eller og foruden, for deris Forfremmelse derudj ved Præsten, Provsten, eller Superintendenten, dertil annammis, saa ogsaa alle de, der vide at giøre Regnskab og Ordenis Meening i hver Deel eenfoldeligen efter Lutheri Fortale i hans liden Catechismo, være alvorligen paaminte, at de bruge Sacramentet nogle gange om Aaret, og jo saa tit, som de finden nogen Anstød, som dem til saadan Aandelig Lægedom at annamme skulle bevæge.
27.
Entholder sig nogen over et heelt Aar fra Naderens Sacramente, da skal hand udstaa Kirkens Disciplin, og hvis hand, alle Advarseler Uagtede, bliver i saadan Fraholdelse fremturenddis, da skal saa med hannem handlis, som herefter i det IX. Capitel mældis.
28.
Hvor som i Drukkenskab befindis den Dag hand haver faaet Afløsning, eller brugt Naderens Sacramente, skal staa aabenbare Skrifte.
29.
Begaais af nogen til Guds Navns Bespottelse større Forseelse, eller anden Forargelse, da skal det og billigen med højere Straf anseis, efter som det befindis grovt at have været.