Datasammenskrivning nr. 11101 af 7.oktober 1992

 

Datasammenskrivning af navneloven

 

Denne datasammenskrivning omfatter lov nr. 193 af 29.april 1981 om personnavne med de ændringer, der følger af lov nr. 845 af 20. december 1992, lov nr. 396 af 13.juni 1990 og lov nr. 386 af 20.maj 1992.

 

Kapitel 1

 

Erhvervelse af efternavn

 

§ 1. Et barn får ved fødslen forældrenes efternavn, hvis forældrene har samme efternavn.

Stk. 2. Har forældrene ikke samme efternavn, kan de eller den, der har forældremyndigheden, vælge, om barnet skal have det efternavn, faderen eller moderen bar ved barnets fødsel. Er dette navn erhvervet på grundlag af ægteskab, kan i stedet vælges det navn, en af forældrene senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.

Stk. 3. Et efternavn, der vælges efter stk. 2, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel anmeldes til ministerialbogen ( personregistret ) eller tillægges barnet ved dåb. Sker navngivning ikke inden denne frist, får barnet det efternavn, moderen bar ved barnets fødsel.

 

§ 2. Et efternavn kan ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret) ændres til et af følgende navne :

 

§ 3. Ved adoptionen erhverver adoptivbarnet adoptantens efternavn efter reglerne i § 1. Det kan dog i bevillingen bestemmes, at barnet skal beholde sit eget navn eller bære dette navn i forbindelse med det navn, det får ved adoptionen.

Stk. 2. Ved ophævelse af adoptivforholdet bevarer barnet retten til et efternavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen.

 

§ 4. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle ved anmeldelse til vielsesmyndigheden med den anden ægtefælles samtykke antage dennes efternavn, medmindre det er erhvervet på grundlag af ægteskab.

Stk. 2. Den, der har antaget et efternavn på grundlag af ægteskab, kan ved anmeldelse til vielses-myndigheden genantage det efternavn, vedkommende bar ved ægteskabets indgåelse eller det efternavn, vedkommende senest har båret, som ikke er erhvervet på grundlag af ægteskab.

 

§ 5. I øvrigt kan forandring af efternavn ske ved navnebevis, der udfærdiges af statsamtet.

 

§ 6. Navnebevis på et nyt efternavn kan udfærdiges, medmindre :

§ 7. Forbeholdte navne er :

Stk. 2. Ved skriftlig anmeldelse til justitsministeriet kan endvidere forbeholdes :

 

§ 8. Uanset § 6, nr. 1-7, kan navnebevis udfærdiges på :

 

§ 9. Navnebevis kan i almindelighed udfærdiges på et efternavn, der består af to navne forbundet med bindestreg, som ansøgeren enkeltvis kan bære som efternavn.

 

Kapitel 2

 

Fornavn og mellemnavn.

 

§ 10. Et barn skal tillægges et eller flere fornavne. Som fornavn må ikke vælges et navn, der ikke er et egentlig fornavn, eller som kan blive til ulempe for barnet.

Stk. 2. Fornavn skal senest 6 måneder efter barnets fødsel anmeldes til ministerialbogen (personregisteret) af barnets forældre eller den, der har forældremyndigheden, eller tillægges barnet ved dåb.

Stk. 3. Forandring af fornavn kan ske ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret).

 

§ 11. Et barn kan ved dåb eller til enhver tid ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret) tillægges et eller flere mellemnavne. Som mellemnavn kan vælges faderens eller moderens mellemnavn eller et navn, barnet kan erhverve som efternavn i medfør af §§ 1-2 og § 8, nr. 1.

Stk. 2. I øvrigt kan statsamtet ved navnebevis tillade et mellemnavn, som barnet kan erhverve som efternavn eller har en særlig tilknytning til.

Stk. 3. Et mellemnavn kan bortkastes ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret).

Stk. 4. Et mellemnavn bortfalder, hvis det erhverves om efternavn.

 

§ 12. Forandring af fornavn kan ske ved adoptionsbevilling. § 10, stk. 1, og § 11 finder tilsvarende anvendelse.

 

Kapitel  3

 

Forskellige bestemmelser

 

§ 13. Navngivning ved dåb kan uden for de sønderjyske landsdele ske i folkekirken eller i et anerkendt trossamfund.

 

§ 14. Forandring af et barns navn kræver samtykke fra barnet, hvis det er fyldt 12 år.

Stk. 2. Statsamtet kan ved navnbevis tillade navneforandring, selvom samtykke efter stk. 1 ikke foreligger, hvis særlige grunde taler for det.

 

§ 15. Navneforandring, der kan ske ved anmeldelse til ministerialbogen (personregisteret) eller til vielsesmyndigheden, kan også ske ved navnebevis i forbindelse med navneforandring efter §§ 6-9 og § 11, stk. 2.

Stk. 2. Navneforandring efter § 2 og §§ 10-11 for en person, der ikke er tilført ministerialbogen (personregisteret) her i landet, sker ved navnebevis. Det samme gælder for navneforandring efter § 4, såfremt ægteskabet ikke er indgået for dansk myndighed.

 

§ 16. Den, der uberettiget benytter et navn, straffer med bøde. Påtale finder kun sted, når en forurettet begærer det, eller hvis almene hensyn kræver det.

Stk. 2. Den, der kan godtgøre, at en anden uberettiget benytter vedkommendes navn eller et navn, der har en sådan lighed hermed, at forveksling kan ske, kan ved dom få den anden tilpligtet til at ophøre med brugen af navnet.

Stk. 3. Overtrædelse af § 10, stk. 2, straffes med bøde.

 

§ 17. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse.

 

§ 17 a. For udfærdigelse af navnebevis betales 3.000 kr. til statsamtet. Betaling sker samtidig med indgivelsen af ansøgning om navnebevis. Udfærdiges navnebevis ikke, tilbagebetales beløbet.

Stk. 2. Omfatter en ansøgning flere personer, skal der betales for hver ansøger.

Stk. 3. Der skal dog kun betales 3.000 kr., hvis ansøgningen omfatter

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 3 om mindreårige søskende og børn finder tilsvarende anvendelse på mindreårige sted- og plejebørn.

Stk. 5. Der skal ikke ske betaling for udfærdigelse for navnbevis for et barn, hvis ansøgning indgives inden 6 måneder efter barnets fødsel eller inden 6 måneder efter adoption af barnet.

 

§ 17 b. Påklages et afslag på en ansøgning om navnebevis, indbetales på ny 3.000 kr. til statsamtet. § 17 a, stk 1, 3.pkt., finder tilsvarende anvendelse.

 

§ 18. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om personnavne, herunder om navnebeskyttelse.

 

§ 19. Loven træder i kraft den 1.april 1982.

Stk. 2. Fra lovens ikrafttræden ophæves §§ 5 og 6 i forordning af 30.maj 1828 om dåben, lov af 4.marts 1857 om forandring i forordningen om dåben af 30.maj 1828 og lov nr. 140 af 17.maj 1961 om personnavne.

 

§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

 

Justitsministeriet.