Lovbekendtgørelse nr. 678 af 17.september 1998
Hermed bekendtgøres lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 5.august 1991, med de ændringer, der følger af § 18 i lov nr. 336 af 14.maj 1992, § 1 i lov nr. 381 af 20. maj 1992, § 1 i lov nr. 208 af 28.april 1993 og § 2 i lov nr. 402 af 26.juni 1998. Den bekendtgjorde lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1.juli 1999, jf. § 9 i lov nr. 402 af 26.juni 1998, der gengives i bekendtgørelsens slutning.
1.del
Almindelige bestemmelser
Kapitel 1
Lovens område
§ 1. Som tjenestemand i henhold til denne lov anses enhver, der er ansat i statens eller folkekirkens tjeneste efter reglerne i denne lov.
Kapitel 2
Ansættelse
§ 2. Ansættelse som tjenestemand sker i følgende former:
1) Varig ansættelse.
2) Ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje.
3) Ansættelse på åremål.
§ 3. Tjenestemænd udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister, der dog ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade udnævnelseskompetencen til andre. Det fastsættes ved lov, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.
§ 4. Ansættelse som tjenestemand forudsætter, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling. Hvor betingelser med hensyn til alder, helbredstilstand og uddannelse ikke er fastsat i den øvrige lovgivning eller i medfør af denne, kan sådanne betingelser fastsættes af finansministeren. Regler herom, der kun skal omfatte bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 5. Ansættelse som tjenestemand sker efter offentligt opslag, medmindre den pågældende ansættes efter forudgående ansættelse på prøve.
Stk. 2. Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden for stillingen gældende lønramme og det for tiden gældende tjenestested.
Stk. 3. Når ansøgningsfristen er udløbet, udleveres der på begæring af ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, en liste med oplysning om navnene på alle ansøgere og eventuelt tillige andre personlige data, der er nødvendige for at identificere de enkelte ansøgere.
Stk. 4. Er der senest inden ansøgningsfristens udløb modtaget skriftlig anmodning fra en ansøger om, at de oplysninger, der skal udleveres i henhold til stk. 3, ikke gengives offentligt, skal oplysning herom påføres ansøgerlisten ved udleveringen.
Stk. 5. Hvis der er fremsat anmodning som nævnt i stk. 4, må offentlig gengivelse af ansøgerlisten eller dele deraf ikke finde sted, og overtrædelse heraf straffes med bøde.
Stk. 6. Hvor ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage.
Stk. 7. Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har meldt sig til en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås på ny.
Stk. 8. Finansministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opslag og kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglerne i stk. 1 og 2.
§ 6. Første varige ansættelse sker efter forudgående ansættelse på prøve.
Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.
Stk. 3. Finansministeren fastsætter regler om prøveansættelsen, herunder om uddannelse og om konstatering af udfaldet. Regler herom, der kun skal gælde for bestemte grupper af tjenestemænd, fastsættes dog af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 7. ( Ophævet ).
§ 8. Når en tjenestemand søger en ledig stilling, skal hans hidtidig nærmeste overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af tjenestemanden til ansættelsesmyndigheden, og tjenestemanden skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.
Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte undtagelser fra reglen i stk. 1.
Stk. 3. Finansministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om forfremmelsessagers behandling, herunder om grundlaget for personalebedømmelse. Regler herom, der kun skal gælde for bestemte grupper af tjenestemænd, kan dog fastsættes af vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, efter forhandling med finansministeren.
§ 9. Tjenestemanden modtager et ansættelsesbrev med angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsesområde.
Stk. 2. Samtidig meddeles det tjenestemanden, efter hvilken lønramme han for tiden aflønnes, og på hvilket tjenested han indtil videre skal forrette tjeneste.
Stk. 3. Ingen kan samtidig være varigt ansat i mere end én tjenestemandsstilling.
Kapitel 3
Tjenestemandens pligter
§ 10. Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
§ 11. Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.
§ 12. Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling.
Stk. 2. Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn pålægges en tjenestemand at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.
Stk. 3. Hvis en varigt ansat tjenestemand under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage sin stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende for ham. Med tilslutning af det i § 13 omhandlede nævn kan det endvidere pålægges ham at overtage en passende stilling uden for hans hidtidige ansættelsesområde.
Stk. 4. Den, der ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, har ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden ham utilregnelig årsag pligt til at overtage et andet passende arbejdsområde inden eller uden for sit tidligere ansættelsesområde.
§ 13. Til behandling af sager om overtagelse af en stilling uden for en tjenestemands hidtidige ansættelsesområde efter § 12, stk. 2 og 3, eller om overtagelse af et andet passende arbejdsområde uden for en tjenestemands tidligere ansættelsesområde efter § 12, stk. 4, nedsætter finansministeren et nævn sammensat af en repræsentant for hver af de i § 49 nævnte centralorganisationer og et tilsvarende antal administrationsrepræsentanter.
Stk. 2. Bestemmelser om nævnets virksomhed fastsættes af finansministeren.
§ 14. Såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, har tjenestemanden pligt til at bebo denne, så længe han beklæder stillingen, og til derefter at fraflytte den.
Stk. 2. Bestemmelser om indretning og vedligeholdelse af tjenesteboliger og om ind- og udflytning m.v. af sådanne boliger fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Tjenestemandens bidrag for anvendelse af tjenesteboligen fastsættes dog ved aftale i henhold til § 45, jf. § 47.
§ 15. Lejen for andre boliger, der af forvaltningen udlejes til tjenestemænd, fastsættes under hensyn til boligens størrelse, alder, kvalitet og udstyr. De nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.
§ 16. En tjenestemand kan efter ansøgning fritages for at overtage et borgerligt eller kommunalt ombud, når vedkommende minister finder det påkrævet af hensyn til tjenestens forsvarlige udførelse.
Stk. 2. Finansministeren fastsætter de nærmere regler for, i hvilket omfang eventuelle udgifter til tjenestens udførelse under en tjenestemands fraværelse som følge af et borgerligt eller kommunalt ombud kan afholdes af forvaltningen.
§ 17. En tjenestemand kan kun have beskæftigelse ved siden af sin tjenestemandsstilling, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til tjenestemandsstillingen knyttede pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.
§ 18. En tjenestemand kan for varetagelsen af de pligter, der følger af tjenestemandsstillingen, samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i tjenestemandsstillingen, kun oppebære sådan løn og andre ydelser, som er fastsat i henhold til §§ 45-47 eller § 55.
Kapitel 4
Suspension, disciplinærforfølgning og injuriesøgsmål
§ 19. En tjenestemand kan suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde, når han har pådraget sig grundet mistanke om et forhold, der betager ham den tillid, som bestridelsen af stillingen kræver, eller som i øvrigt gør det betænkeligt, at han vedblivende udfører sit hidtidige arbejde.
Stk. 2. Forhold, der medfører indskriden efter stk. 1. og som ikke gøres til genstand for strafferetlig forfølgning, behandles ved disciplinær undersøgelse efter reglerne i §§ 20-24.
Stk. 3. Finansministeren fastsætter nærmere regler om iværksættelse og ophør af suspension.
§ 20. En tjenestemand, der tjenstligt indberettes for en tjenesteforseelse eller et strafbart forhold, skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at afgive en skriftlig udtalelse om fremstillingen. Han skal samtidig gøres bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig om fremstillingen.
Stk. 2. Når disciplinær undersøgelse indledes mod en tjenestemand for tjenstlig forseelse, udpeger vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, en forhørsleder. Såfremt det efter sagens karakter skønnes påkrævet, kan ministeren anmode præsidenten for en af de kollegiale retter om at udpege forhørslederen.
Stk. 3. Såfremt det i særlige tilfælde findes påkrævet, kan vedkommende minister efter forhørslederens indstilling og efter indhentet udtalelse fra vedkommende centralorganisation beskikke en person til at repræsentere administrationen.
§ 21. Tjenestemanden er berettiget til at give møde med en bisidder og skal ved indkaldelsen til det første forhør gøres bekendt hermed.
Stk. 2. Som bisidder kan anvendes en repræsentant for tjenestemandens organisation, en tjenestemand i vedkommende ministerium eller institution eller en advokat.
Stk. 3. Forhørslederen træffer bestemmelse om vidneførsel og om tilvejebringelse af andre bevisligheder.
Stk. 4. Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller vægrer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre ved underretten på det sted, hvor forhørene afholdes, eller den pågældende bor.
Stk. 5. Tjenestemanden har adgang til at afgive skriftlige indlæg, også efter forhørenes afslutning.
Stk. 6. Forhørslederen afgiver efter sagens afslutning en beretning. Hvis ministeren anmoder derom, skal forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse.
Stk. 7. Tjenestemandsforhør og retsmøder, der afholdes under sagen, er ikke offentlige. Dog kan vedkommende minister bestemme, at offentligheden skal have adgang til at overvære sagens behandling, hvis tjenestemanden med tilslutning af vedkommende centralorganisation fremsætter begæring derom.
Stk. 8. Offentlig tilkendegivelse af, hvad der er passeret under forhør og retsmøder, der ikke er offentlige, straffes med bøde.
Stk. 9. Bestemmelsen i stk. 8. omfatter oplysninger tilvejebragt såvel før som under forhør og retsmøder, der afholdes under sagen, og hvad enten oplysningerne foreligger mundtligt eller skriftligt.
§ 22. Må det antages, at sagen slutter med overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked, skal der gives vedkommende centralorganisation meddelelse om sagens stilling, således at denne kan få lejlighed til at udtale sig i sagen, inden den afgøres.
Stk. 2. Vedkommende centralorganisation har efter begæring krav på at blive gjort bekendt med den afgørelse, som er truffet på grundlag af det ved den tjenstlige undersøgelse tilvejebragte materiale.
Stk. 3. Hvis tjenestemanden er mistænkt for et strafbart forhold, kan han forlange sagen behandlet som straffesag. Dette er ikke til hinder for, at der efter straffesagens afslutning iværksættes tjenstligt forhør mod tjenestemanden.
Stk. 4. En tjenestemand, hvem der er tildelt en disciplinær straf uden forudgående tjenstligt forhør, jf. § 24, kan begære en tjenstlig undersøgelse iværksat. Der er dog kun pligt til at imødekomme begæringen, såfremt den er anbefalet af vedkommende centralorganisation.
§ 23. Sluttes undersøgelsen uden ikendelse af disciplinærstraf, godtgøres tjenestemandens udgift til bisidder. I andre tilfælde afgør vedkommende minister under hensyntagen til sagens udfald og omstændighederne i øvrigt, om udgiften til bisidder skal godtgøres helt eller delvis.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 ydes kun, såfremt det må anses for rimeligt, at tjenestemanden har afholdt udgifter til bisidder, og godtgørelsen kan ikke overstige, hvad der for et tilsvarende arbejde ville være blevet tilkendt en beskikket forsvarer i en straffesag. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.
Stk. 3. Har en tjenestemand under en disciplinærsag på egen hånd fremskaffet beviser, godtgøres udgifter herved ham helt eller delvis, når han må anses for at have haft rimelig grund til at fremskaffe beviserne. Forhørslederen afgiver efter begæring en udtalelse herom.
§ 24. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige ½ måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation – herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme – eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen.
§ 25. Når en tjenestemand beskyldes for uretskaffenhed i tjenesten, eller der fremsættes ærerørige beskyldninger mod ham, kan det pålægges ham at fralægge sig beskyldningen ved dom. Såfremt forholdene taler derfor, kan vedkommende minister efter forhandling med finansministeren bestemme, at der af forvaltningen ydes tjenestemanden hel eller delvis godtgørelse af eventuelle udgifter ved retssagen.
Kapitel 5
Afsked
§ 26. De af kongen udnævnte tjenestemænd afskediges af kongen.
Stk. 2. Andre tjenestemænd afskediges af den minister, under hvem de hører, eller af den, han bemyndiger dertil. Dog kan uansøgt afsked kun foretages af ministeren.
§ 27. Tjenestemænd kan med 3 måneders varsel forlange sig afskediget til udgangen af en måned.
§ 28. Tjenestemænd kan afskediges uden ansøgning med 3 måneders varsel til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel, såfremt den er begrundet i, at tjenestemanden som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed, er uskikket til at forblive i stillingen.
§ 29. Tjenestemænd afskediges fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år eller opnår den alder, der efter den øvrige lovgivning er foreskrevet som aldersgrænse for vedkommende stilling, eller opnår den alder over 60 år, som er fastsat ved aftale, jf. § 45.
§ 30. Tjenestemænd ansat på åremål kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager eller i forhold som nævnt i § 28, 2.pkt., eller § 29. I øvrigt ophører ansættelsen ved åremålets udløb.
§ 31. Inden en tjenestemand afskediges uden ansøgning, skal der, bortset fra de i § 29 nævnte tilfælde, gives såvel vedkommende centralorganisation som tjenestemanden selv adgang til at udtale sig, medmindre forhør har været afholdt efter §§ 20-22.
Stk. 2. Forud for enhver uansøgt afsked, bortset fra de i § 29 nævnte tilfælde, indhentes en udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens krav på pension. Det samme gælder ved ansøgt afsked, når afskedsansøgningen skyldes helbredsmæssige årsager.
§ 32. En tjenestemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlægges, bevarer sin hidtidige løn i 3 år, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Den, der modtager rådighedsløn efter stk. 1, er omfattet af reglerne i §§ 12 og 13.
Stk. 3. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den pågældende har pligt til at overtage efter §§12 og 13,
2) er fyldt 67 år,
3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnethed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at overtage.
Stk. 4. Finansministeren fastsætter bestemmelser om, at udbetaling af rådighedsløn midlertidigt standses helt eller delvis til den, der
1) opnår ansættelse, som efter tjenestemandspensionslovens § 4 medregnes i pensionsalderen som tjenestemand, og som ikke er omfattet af stk. 3, nr. 1,
2) opnår anden ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for det i tjenestemandspensionslovens § 4 a, stk. 1, nævnte område eller
3) opnår ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 3 og 4 finder tilsvarende
anvendelse for ventepenge, der tillægges i henhold til de før 1.juli
1969 gældende regler.
Kapitel 6
Særbestemmelse om prøveansatte
§ 33. En tjenestemand ansat på prøve kan i de første 6 måneder af prøveansættelsen forlange sig afskediget med 14 dages varsel og i den resterende del af prøveansættelsen med 1 måneds varsel, i begge tilfælde til udgangen af en måned.
Stk. 2. I de første 6 måneder af prøveansættelsen kan sådanne tjenestemænd afskediges uden ansøgning med 14 dages varsel til udgangen af en måned.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 25, stk. 2, 2.pkt., § 31, stk. 2, samt § 32 gælder ikke for tjenestemænd på prøve, idet der dog skal indhentes en udtalelse fra finansministeren, jf. § 31, stk. 2, i tilfælde, hvor der måtte opstå spørgsmål om eventuel ret til pension efter tjenestemandspensionslovens kapitler 2 og 7.
Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere og retsassessorer m.v.
§ 34. Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske som varig ansættelse.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 8, §§ 11-13, §§ 19-25, § 53, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for dommere. Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for dommere, når disse kan afskediges administrativt uden ansøgning.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 12, stk. 2 og 3, §§ 19-25, § 54, stk. 1, nr. 2 og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, gælder ikke for justitssekretærer og retsassessorer. Bestemmelserne i §§ 28 og 31 gælder kun for justitssekretærer og retsassessorer, når disse kan afskediges administrativt uden ansøgning.
Kapitel 8 ( Ophævet ).
Kapitel 9
Særbestemmelser om folkekirkens tjenestemænd
§ 40. Bestemmelserne i § 11, § 12, stk. 1, og § 14, stk. 2, 1.pkt., gælder ikke for folkekirkens tjenestemænd.
Stk. 2. For så vidt angår folkekirkens tjenestemænd, fastsætter kirkeministeren de regler og træffer de afgørelser, der nævnes i § 5, stk. 8, og § 6, stk. 2.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter, i hvilket omfang bestemmelsen i § 8, stk. 1, finder anvendelse i folkekirken.
Stk. 4. Bestemmelser i henhold til stk. 2 og 3 fastsættes efter forhandling med finansministeren.
§ 41. En tjenestemand i folkekirken har pligt til i stedet for eller i forbindelse med tjeneste i sin egen stilling at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen.
Stk. 2. Kirkeministeren kan bestemme, at en præst, der udnævnes til en anden stilling, og hvis hidtidige stilling på grund af beliggenheden vanskeligt kan bestrides ved nabopræster, skal forblive i denne stilling, indtil genbesættelse kan ske, dog højst i 6 måneder.
§ 42. En tjenestemand i folkekirken har pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i hans tjenesteforretningers og ansættelsesområdes omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham.
§ 43. Efter indstilling fra provst og biskop kan der meddeles en præst afsked med virkning efter § 32, såfremt der mellem præsten og menigheden gennem en årrække har bestået en dybtgående uoverensstemmelse, som betyder en væsentlig hindring for det kirkelige livs trivsel på det pågældende sted.
§ 44. Bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, §§ 21-24, § 28, § 31, § 53, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, finder ikke anvendelse på sager, der behandles efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager.
2. del
Løn- og andre ansættelsesvilkår
Kapitel 10
Forhandlings- og organisationsforhold
§ 45. Løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd fastsættes ved aftale mellem finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Aftale, der alene angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd under et enkelt ministerium, kan dog efter nærmere bestemmelse af finansministeren indgås af vedkommende minister.
Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov eller i henhold til lov eller angår forvaltningens opgaver, organisation eller personalebehov.
§ 46. Kan der ikke indgås aftale om størrelsen af det samlede beløb til ændring af løn- og andre ansættelsesvilkår, herunder justering af lønskala og stedtillæg, til ændring i den lønmæssige placering af tjenestemandsstillinger samt til ændring af andre ydelser for varetagelsen af tjenestemandsstillingen, jf. § 18, fremsætter finansministeren særligt lovforslag.
Stk. 2. Kan der ikke indgås aftale om anvendelsen af det i stk. 1 nævnte beløb, fremsætter finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet særligt lovforslag.
§ 47. Kan der ikke indgås aftale om forhold, der ikke er omfattet af § 46, træffes afgørelsen af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.
§ 48. Bestemmelser om ansættelsesvilkår, hvorom der ikke kan indgås aftale, samt ændring af sådanne bestemmelser fastsættes efter forudgående forhandling med de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. De i § 49. nævnte centralorganisationer kan forhandle med vedkommende fagminister og finansministeren om ethvert fagligt spørgsmål, der angår tjenestemænd.
§ 49. Tjenestemændenes og tjenestemandspensionisternes forhandlingsret udøves gennem de centralorganisationer, med hvilke finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet indgår en hovedaftale om fremgangsmåden ved indgåelse af aftaler og om regler for udøvelse af forhandlingsret i øvrigt.
Stk. 2. De pågældende centralorganisationer skal tilsammen give samtlige tjenestemænd og pensionerede tjenestemænd adgang til repræsentation.
Stk. 3. I hovedaftalen træffes bestemmelse om adgangen for de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne, til at forhandle spørgsmål, som alene angår organisationens medlemmer.
Kapitel 11
Lønningsrådet
§ 50. Finansministeren kan anmode Lønningsrådet om en udtalelse om ethvert spørgsmål, der opstår i medfør af nærværende lov.
Stk. 2. De i § 49 nævnte centralorganisationer kan forlange, at Lønningsrådets udtalelse indhentes om spørgsmål, som ikke har kunnet løses ved forhandling med finansministeren.
Stk. 3. Spørgsmål, der henhører under den i § 52 nævnte Tjenestemandsret, kan ikke forelægges for Lønningsrådet.
§ 51. Lønningsrådet består af en formand, en næstformand og et af finansministeren fastsat antal medlemmer.
Stk. 2. Formanden, næstformanden og et antal medlemmer, repræsenterende administrationen og de i § 49 nævnte centralorganisationer, beskikkes af finansministeren, for organisations-repræsentanternes vedkommende efter indstilling af centralorganisationerne. Antallet af organisationsrepræsentanter skal overstige antallet af administrationsrepræsentanter med mindst 1.
Stk. 3. Et antal medlemmer, mindst svarende til det i stk. 2 omhandlede formandskab og medlemstal, vælges af Folketinget blandt dettes medlemmer.
Stk. 4. For de i stk. 2 og 3 omtalte medlemmer beskikkes eller vælges et tilsvarende antal stedfortrædere.
Stk. 5. Formanden, næstformanden, medlemmerne og stedfortræderne beskikkes eller vælges for 4 år ad gangen. Dog afgår de af Folketinget valgte medlemmer og stedfortrædere, såfremt de udtræder af Folketinget, og organisationsrepræsentanterne og deres stedfortrædere afgår, når ny indstilling fremkommer.
Stk. 6. Rådets beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed. Næstformanden kan dog kun deltage i afstemningen, når formanden er forhindret i at deltage.
Kapitel 12
Tjenestemandsretten
§ 52. Tjenestemandsretten, der nedsættes af finansministeren, består af en formand og en stedfortræder for denne samt fra seks til ti andre medlemmer og stedfortrædere for disse. Til retten knyttes en sekretær.
Stk. 2. Formanden og dennes stedfortræder udpeges af Højesterets præsident blandt Højesterets dommere. To medlemmer og stedfortrædere for disse udpeges af præsidenten for Østre Landsret blandt rettens dommere. Finansministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer i forening udpeger hver mindst to og højst fire medlemmer samt stedfortrædere for disse.
Stk. 3. Medlemmerne og stedfortræderne udpeges for 3 år ad gangen.
Stk. 4. I den enkelte sags behandling deltager retsformanden eller dennes stedfortræder, de to af præsidenten for Østre Landsret udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere samt to af hver af de af henholdsvis finansministeren og centralorganisationerne udpegede medlemmer eller disses stedfortrædere.
§ 53. Tjenestemandsretten behandler sager om
1) overtrædelse eller fortolkning af indgåede aftaler eller bestemmelser, som efter §§ 46-47 træder i stedet for aftaler,
2) kollektiv overtrædelse af § 10, der er begået af tjenestemænd omfattet af en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer.
Stk. 2. Retten påser af egen drift, at den har saglig kompetence til at behandle en sag.
Stk. 3. Sager, der hører under Tjenestemandsretten, kan ikke indbringes for de almindelige domstole. En tjenestemand kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole, når vedkommende centralorganisation har afslået at indbringe en sag som nævnt i stk. 1, nr. 1, for Tjenestemandsretten. En sådan sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at tjenestemanden har modtaget meddelelse om den endelige administrative afgørelse, eller sagen er afvist af centralorganisationen eller Tjenestemandsretten.
Stk. 4. Sager, der efter stk. 1, nr. 2, hører under Tjenestemandsretten, kan ikke behandles efter reglerne i §§ 20-24.
Stk. 5. Finansministeren kan bestemme, at overtrædelse som nævn i stk. 1, nr. 2, begået af personale ansat på tjenestemandslignende vilkår i staten eller folkekirken, i tilskudsberettigede institutioner eller koncessionerede virksomheder m.v., behandles af Tjenestemandsretten, såfremt personalet er ansat i henhold til regler, der indeholder bestemmelser svarende til § 10 og §§ 20-24. Finansministeren kan endvidere bestemme, at overtrædelser som nævnt i stk. 1, nr. 2, begået af tjenestemænd, ansat under Grønlands hjemmestyre i Danmark på vilkår svarende til den danske tjenestemandslovgivning, behandles af Tjenestemandsretten i det omfang, der i den for disse tjenestemænd gældende lovgivning er fastsat hjemmel dertil. Der fastsættes samtidig nærmere regler om pligt til at indberette overtrædelser til finansministeren og om de nødvendige fravigelser fra § 54 a, stk. 2, med hensyn til, hvem der er parter i sagen. Bestemmelsen i § 54, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den eller de organisationer, der udøver forhandlingsretten for det personale, der er omfattet af finansministerens bestemmelser efter 1. og 2. pkt.
§ 53 a. Staten og en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod for overtrædelser som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen.
§ 54. I sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan Tjenestemandsrettens formand eller dennes stedfortræder give pålæg om ophør af overtrædelsen.
Stk. 2. En tjenestemand, som har begået en af de i § 53, stk. 1, nr. 2, nævnte overtrædelser, kan af Tjenestemandsretten ikendes advarsel eller irettesættelse eller bøde.
Stk. 3. En eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer kan af Tjenestemandsretten ikendes bod, hvis centralorganisationen har understøttet en overtrædelse som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, eller ikke med alle rimelige midler har søgt at hindre overtrædelsen eller bringe den til ophør. Boden tilfalder den, der har anlagt sagen. Bestemmelserne i 1. og 2.pkt. finder tilsvarende anvendelse på de organisationer, der er tilsluttet centralorganisationerne.
§ 54 a. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 1, kan anlægges af og mod finansministeren eller en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Sager kan endvidere anlægges af vedkommende minister efter forhandling med finansministeren.
Stk. 2. Sager som nævnt i § 53, stk. 1, nr. 2, kan anlægges af finansministeren mod en eller flere af de i § 49 nævnte centralorganisationer. Centralorganisationerne kan ved Tjenestemandsretten anlægge sag mod vedkommende minister om, hvorvidt en sag om overtrædelse af § 10 hører under Tjenestemandsretten.
§ 54 b. Tjenestemandsretten har sit sæde i København, men kan sættes uden for København, når retten skønner det hensigtsmæssigt.
Stk. 2. Retsbog føres efter retsplejelovens kap. 3.
§ 54 c. Sag anlægges ved, at den ene part til Tjenestemandsretten indgiver en anmodning i to eksemplarer om tjenestemandsretsafgørelse.
Stk. 2. Sekretæren sender snarest muligt et eksemplar af anmodningen til den anden part og indkalder samtidig svarskrift i to eksemplarer fra denne. Svarskrift indgives til retten inden for en af sekretæren fastsat frist. Når svarskrift er modtaget, sender sekretæren et eksemplar af svarskriftet til modparten. Yderligere skriftveksling finder som regel ikke sted.
Stk. 3. Med henblik på foretagelse af forligsmægling eller indhentelse af yderligere udtalelser fra parterne kan disse indkaldes til et forberedende retsmøde, hvor retten kan beklædes af formanden eller dennes stedfortræder alene.
§ 54 d. Retten kan, om det findes nødvendigt, lade stævning forkynde for en af parterne efter reglerne i retsplejelovens kap. 17.
Stk. 2. Den, mod hvem sagen anlægges, skal møde for Tjenestemandsretten.
Stk. 3. Udebliver indstævnte trods forkyndelse efter stk. 1. finder retsplejelovens § 354 og § 360 tilsvarende anvendelse. Udeblivelsesdom kan afsiges af formanden eller dennes stedfortræder uden tilkaldelse af rettens øvrige medlemmer.
§ 54 e. I retten til at lade møde ved rettergangsfuldmægtig for Tjenestemandsretten gælder ingen indskrænkninger for parterne. I hvilket omfang en part er berettiget til at deltage i forhandlingerne for retten ved hjælp af flere fuldmægtige, afgør retten, ligesom retten træffer afgørelse om, hvem der foruden parterne og rettergangsfuldmægtigene bør have adgang til retsmøderne.
§ 54 f. Formanden eller dennes stedfortræder afgør ved kendelse de tvistigheder, som under vidneførslen eller syns- og skønsoptagelse opstår for retten.
§ 54 g. Om procesmåden i øvrigt gælder med de nødvendige tilpasninger de for borgerlige sager, der behandles ved byret, gældende grundsætninger i retsplejelovens 2.bog samt kap. 23, 28-30 og 32-35.
§ 54 h. Domme afsagt af Tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme. Forlig indgået for Tjenestemandsretten kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om fuldbyrdelse af forlig, der er indgået for en ret.
3. del
Forskellige bestemmelser
Kapitel 13
Personlige tillæg
§ 55. Såfremt en tjenestemand i medfør af reglerne i § 12 eller af anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham et personligt tillæg til udligning af forskellen.
Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.
Kapitel 14
Lønforskud og lønforskrivning
§ 56. En tjenestemand kan under ganske særlige og påtrængende omstændigheder opnå et lønforskud uden sikkerhedsstillelse. Regler herom fastsættes af finansministeren.
§ 57. Efter regler, der fastsætter af finansministeren, kan tjenestemænd give transport på løn til låneinstitutter, som ved aftale mellem ministeren og de i § 49 nævnte centralorganisationer er anerkendt hertil.
Stk. 2. Bortset fra de tilfælde, der er nævnt i stil 1, kan tjenestemanden ikke overdrage, pantsætte eller på anden måde råde over løn, der ikke er udbetalt.
Kapitel 15
Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.
§ 58. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst én måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.
Stk. 2. Efter retningslinier fastsat af finansministeren kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie.
Stk. 3. Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, imødekomme tjenestemandens anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse.
Stk. 4. Bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestefrihed fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.
§ 58 a. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte regler om, at tjenestemænd har ret til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål.
§ 58 b. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan inden for rammer, der fastsættes ved aftale i henhold til § 45, gøre uddannelse, hvortil ansættelsesmyndigheden afholder omkostningerne, betinget af, at tjenestemanden på forhånd forpligter sig til at forblive i tjenesten en vis periode efter gennemgået uddannelse, samt af, at løn i uddannelsesperioden og eventuelle øvrige uddannelsesomkostninger helt eller delvis tilbagebetales, hvis denne tjenestepligt ikke opfyldes.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på områder, hvor regler om tjenestepligt efter gennemgået uddannelse allerede måtte være fastsat ved lov eller i medfør af lov forud for denne lovs ikrafttræden.
Kapitel 15 a
Nordiske statsborgere og EF-statsborgere
§ 58 c. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at statsborgere i de øvrige nordiske lande, der ansættes i staten eller folkekirken, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.
Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemme, at personer, der ansættes i staten eller folkekirken i henhold til De Europæiske Fællesskabers regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, ansættes på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.
4. del
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 16
§ 59. Denne lov træder i kraft den 1.juli 1969.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12-13 og § 32 finder dog kun anvendelse på tjenestemænd, som er ansat eller udnævnt i anden stilling efter lovens ikrafttræden. Andre tjenestemænd er undergivet de hidtil gældende regler.
§ 60. Lov nr. 154 af 7.juni 1958 om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd og lov nr. 5 (Lovtidende B) af samme dato om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger ophæves, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. For så vidt angår forhold, hvorom der efter denne lov eller efter lov om tjenestemandspension skal fastsættes regler ved lov, administrative forskrifter eller ved aftale, forbliver de i stk. 1 nævnte love og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter i kraft, indtil de afløses af regler, der er fastsat som ovenfor nævnt.
Stk. 3. Finansministeren kan endvidere fastsætte, at andre bestemmelser i de i stk. 1 nævnte love og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter forbliver i kraft.
Stk. 4-6. (Overgangsbestemmelser. Udeladt).
Stk. 7. Finansministeren bekendtgør, hvilke bestemmelser der efter stk. 2-3 forbliver i kraft, og fra hvilke tidspunkter de bortfalder eller ophæves.
Lov nr. 265 af 22.maj 1986, hvis § 1, nr. 11, har medført indsættelse af bl.a. § 58 b, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1.juli 1986.
Lov nr. 382 af 6.juni 1991, hvis § 1 har medført indsættelse af § 58 c, stk. 1, og ændret § 32, indeholder i § 2 følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. ( Bekendtgjort i Lovtidende den 7.juni 1991 ).
Stk. 2. § 32, stk. 3, nr. 2, og stk. 4, som affattet i § 1, nr. 1, har virkning for rådighedsløn og ventepenge til tjenestemænd, der afskediges til fratræden 30.juni 1994 eller senere.
Stk. 3. ( Overgangsbestemmelser. Udeladt ).
Lov nr. 402 af 26.juni 1998, hvis § 2 har ændret kapitel 7, indeholder i § 9 følgende bestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft den 1.juli 1999. Medlemmerne af Dommerudnævnelsesrådet kan dog beskikkes med virkning fra indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden.
Finansministeriet