Lov nr. 131 af 7.Maj 1937
Barnets almindelige Retsstilling
§ 1. Børn uden for Ægteskab har samme retlige Stillingen i Forhold til deres Forældre som Ægtebørn, medmindre Lovgivningen udtrykkeligt fastsætter andet.
§ 2. Stk. 1. Børn uden for Ægteskab har Ret til at faa tillagt enten Moderens eller – hvis Faderskabet er fastslaaet – Faderens Familienavn.
Stk. 2. Er Navngivelse sket, forinden Faderskabet er fastslaaet, kan, hvis Faderskabet senere fastslaas, Faderens Familienavn tillægges Barnet ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Endvidere har i tilfælde, hvor Forældremyndigheden over Barnet overføres fra den ene af Forældrene til den anden, denne sidste Ret til at tillægge Barnet sit Familienavn ved Anmeldelse til Ministerialbogen ( Personregisteret ). Endelig kan Barnet efter sit fyldte 18de Aar, men ikke længer end til sit fyldte 22de Aar, ved Anmeldelse til Ministerialbogen ( Personregisteret ) ændre sit Familienavn til den anden af Forældrenes Familienavn; er Barnet ved Anmeldelsen under 21 Aar, kræves dog Samtykke fra den af Forældrene, som før Barnets fyldte 18de Aar har haft Forældremyndigheden. I øvrigt kan Antagelse af den anden af Forældrenes Familienavn kun ske ifølge de almindelige Regler om Navneforandring.
Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.
§ 3. Stk. 1. Faderen til et Barn uden for Ægteskab er, lige saa vel som Moderen, pligtig til at forsørge Barnet indtil dets fyldte 18de Aar, en Datter dog kun, indtil hun gifter sig.
Stk. 2. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under Hensyntagen til begge Forældres Livsvilkaar, dog at der, naar Forældrenes Livsvilkaar er væsentlig forskellige, tillige vil være at tage Hensyn til, hvad der findes stemmende med Barnets Tarv.
Kapitel II
Faderskabets eller Bidragspligtens Fastsættelse.
§ 4. En uden for Ægteskab besvangret Kvinde bør, naar ifølge Erklæring fra en Jordemoder eller Læge den 6te Svangerskabmaaned er forløbet, henvende sig, hvis hun bor i København, til Overpræsidenten og ellers til Politimesteren paa det Sted, hvor hun bor, og begære Faderskabssag rejst mod den Mand, som hun opgiver som Fader til det Barn, hun venter at føde.
§ 5. Stk. 1. En jordemoder eller en som Fødselshjælper fungerende Læge, der har gjort Tjeneste ved Fødselen af et Barn uden for Ægteskab, skal inden tre Dage efter Fødselen gøre Anmeldelse om denne, hvis Moderen bor i København, til Overpræsidenten og ellers til Politimesteren paa det Sted, hvor Moderen bor. Anmeldelsen skal indeholde Oplysning om Moderens Navn, Stilling og Bopæl eller Opholdssted, Tid og Sted for Fødselen, Barnets Køn samt, hvis Moderen har opgivet, hvem der er eller kan være Barnets Fader, Moderens Opgivende herom og Oplysning om, hvorvidt Moderen har begært Faderskabssag rejst i Henhold til § 4.
Stk. 2. Med Hensyn til Børn, der er født paa Rigshospitalet eller paa Fødselsanstalten i Jylland, paahviler det Hospitalet eller Anstalten at afgive den i Stk 1 nævnte Anmeldelse senest to Dage før Udskrivningen.
Stk. 3. Har ingen Jordemoder eller Læge bistaaet ved Fødselen, paahviler det Moderen selv inden 1 Maaned efter Fødselen at afgive den i Stk 1 omhandlede Anmeldelse om denne.
Stk. 4. Moderen til et Barn uden for Ægteskab er pligtig, saafremt hun ikke har begært Faderskabssag rejst i Henhold til § 4, og hun ikke over for den Jordemoder eller Læge, der har gjort Tjeneste ved Fødselen, har opgivet, hvem der er eller kan være Fader til Barnet, inden 1 Maaned efter Barnets Fødsel at give den i Stk 1 omhandlede Myndighed Meddelelse om, hvem der er Barnets Fader.
Stk. 5. Overøvrigheden kan paa Begæring af Moderen eller den, der optræder på hendes Vegne, eller paa Begæring af Barnets Værge meddele Fritagelse for den Moderen paahvilende Pligt til at opgive, hvem der er eller kan være Fader til Barnet, naar det maa anses for stemmende med Barnets Tarv, at Faderskabet ikke oplyses. Fritagelsen gælder dog kun, saa længe der uden Hjælp fra det offentlige sørges forsvarligt for Barnets Underhold.
Stk. 6. Anmeldelse om en stedfunden Fødsel kræves ikke, naar Barnet er dødfødt, men Moderen er, naar det offentlige har udredet Udgifter i Anledning af hendes Svangerskab og Barselsfærd, pligtig at oplyse, hvem der har besvangret hende.
Stk. 7. Undladelse af at afgive de ved denne Paragraf paalagte Anmeldelser straffes med Bøder.
§ 6. Stk. 1. De i §§ 4 og 5 omhandlede Myndigheder indkalder, naar de modtager Moderens Begæring efter § 4 eller Anmeldelse om Fødselen efter § 5, straks den opgivne Fader til personligt at give Møde i Overpræsidiet eller paa Politikontoret, for at det kan fastslaas, om han anerkender Faderskabet. Bor den opgivne Fader ikke inden for den Myndigheds Omraade, som har modtaget Meddelelsen, sendes denne videre til Politimesteren ( Overpræsidenten ) paa det Sted, hvor Faderen bor.
Stk. 2. Ved Mødet spørges den opgivne Fader, om han anerkender Faderskabet, jfr. § 14, idet han udtrykkeligt gøres opmærksom paa de Retsvirkninger, der dermed indtræder, og paa, at han, om han ønsker det, har Adgang til at faa Spørgsmaalet om Faderskabet afgjort ved Domstolene.
Stk. 3. Anerkendes Faderskabet, underskriver den paagældende en Tilførsel herom til en af Politimesteren ( Overpræsidenten ) ført Protokol, i hvilken der tillige indføres en kort Beretning om det ved Mødet passerede. Er den opgivne Fader umyndig, kræves Værgens Samtykke til Anerkendelsen.
§ 7. Stk. 1. Har den opgivne Fader anerkendt Faderskabet, sender, uden for København, Politimesteren straks Meddelelse herom til Amtmanden med en Udskrift af det passerede og med Oplysning om Moderens og Faderens økonomiske Forhold. Amtmanden træffer derefter Bestemmelse om det Bidrag, Faderen i Overensstemmelse med de nedenstaaende Regler vil have at svare, dels til Barnets Underhold, dels til Dækning af Udgifterne i Anledning af Svangerskabet og Fødselen. I København træffer Overpræsidenten selv saadan Bestemmelse efter at have indhentet Oplysning om Moderens og Faderens økonomiske Forhold.
Stk. 2. Meddelelse til Amtmanden om en stedfunden Anerkendelse af Faderskab og Overøvrighedens Fastsættelse af Bidrag kan dog undlades, naar Moderen over for Politimesteren ( Overpræsidenten ) fremsætter Begæring herom, og det i øvrigt maa antages, at Barnets Underhold ikke vil medføre Udgifter for det Offentlige.
Stk. 3. Finder Politimesteren, Overpræsidenten eller Amtmanden det af særlige Grund betænkeligt at modtage den opgivne Faders Anerkendelse af Faderskabet, bliver Sagen at henvise til retslig Afgørelse i Overensstemmelse med Reglerne i § 8.
§ 8. Stk. 1. Hvis den opgivne Fader ikke vil anerkende Faderskabet, sender Politimesteren ( Overpræsidenten ) straks Meddelelse herom til vedkommende Underret, jfr. Retsplejelovens § 456 c , med en Udskrift af det passerede. Har den opgivne Fader erkendt at have haft Samleje med Moderen paa Avlingstiden, skal Meddelelsen til Retten indeholde Oplysning herom.
Stk. 2. Undlader den opgivne Fader at give Møde efter Indkaldelsen, sendes der straks Meddelelse herom til Retten tillige med Sagens Akter. Det samme gælder, naar den opgivne Fader ikke har kendt Opholdssted her i Landet, eller han er afgaaet ved Døden.
§ 9. Har Moderen opgivet, at hun inden for Avlingstiden har haft Samleje med flere, sender Politimesteren ( Overpræsidenten ) straks den i Henhold til §§ 4 og 5 modtagne Meddelelse videre til Retten.
§ 10. Stk. 1. Er Barnet dødfødt, skal Politimesteren ( Overpræsidenten ) kun, saafremt Moderen ønsker fastsat Bidrag til Dækning af Udgifterne ved Svangerskabet og Fødselen, eller saafremt Begæring derom fremsættes til det offentlige, der har udredet Udgifter i Anledning af Moderens Svangerskab og Barselfærd, gaa frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.
Stk. 2. Naar en uden for Ægteskab besvangret Kvinde i Medfør af § 23 ønsker fastsat Bidrag til de ved en indtruffen Abort forvoldte Udgifter, maa hun senest 3 Maaneder efter Aborten fremsætte Begæring herom for Politimesteren ( Overpræsidenten ), der derefter gaar frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.
§ 11. Fremkommer der Begæring fra en Moder i Udlandet om at faa Faderskabet eller Bidragspligten til et Barn uden for Ægteskab fastsat, sendes Begæringen til Politimesteren ( Overpræsidenten ) paa det Sted, hvor Faderen bor, hvorefter der gaas frem efter de i §§ 6-9 indeholdte Regler.
§ 12. Stk. 1. Faderskabssag vil i øvrigt, hvor saadan Sag ikke er blevet rejst i Henhold til de i de foranstaaende Paragraffer givne Forskrifter, ved Barnets Fødsel eller senere kunne rejses efter Begæring af Moderen, Barnet ( dettes Værge ) eller af de i § 28 nævnte Personer og Institutioner. De i §§ 6-9 indeholdte Regler kommer i saa Fald til Anvendelse.
Stk. 2. Naar en Faderskabssag er afsluttet, uden at sagsøgte ved Dommen er anset som Fader eller bidragspligtig, og der senere bliver Spørgsmaal om at rejse ny Sag mod en anden Mand, afgives Begæringen om Sagsanlæg straks til vedkommende Underret, jfr. Retsplejelovens § 456 c.
Stk. 3. Undlader Moderen at gøre Anmeldelse om, hvem der er Barnets Fader, og er hun ikke fritaget for Pligten hertil, eller opgiver hun, at hun ikke ved, hvem Faderen er, foranlediger Politimesteren ( Overpræsidenten ) beskikket en Værge for Barnet. Værgen skal saa vidt muligt drage Omsorg for, at der rejses Faderskabssag efter Stk 1, jfr dog § 5, Stk. 5. Han kan endvidere, dersom Moderen ikke sørger forsvarligt for Barnets Underhold, begære hende afhørt som Vidne inden Retten om, hvem der er elle kan være Fader til Barnet. Den i forrige Punktum angivne Beføjelse tilkommer ogsaa de i § 28 nævnte Institutioner, naar de helt eller delvis udreder Udgifterne til Barnets Forsørgelse. Ved Begæring om Afhøring af Moderen som Vidne gaas der frem efter Reglerne i §§ 6-9 med de fornødne Lempelser.
§ 13. Naar Retten modtager de i §§ 7-12 omhandlede Meddelelser fra Politimesteren ( Overpræsidenten ), drager den Omsorg for Faderskabssagens videre Behandling i Overensstemmelse med de i saa Henseende i Retsplejelovens Kap 42 a givne Forskrifter.
§ 14. Stk. 1. Den opgivne Fader eller en anden under Faderskabssagen sagsøgt bliver ved Dommen at anse som Fader til Barnet, saafremt Retten finder det bevist, at han har haft Samleje med Moderen inden for Avlingstiden, uden at der foreligger Omstændigheder, som udelukker, at Barnet kan være Frugten heraf, og der derhos ikke findes Grund til at antage, at Moderen inden for Avlingstiden ogsaa har haft Samleje med nogen anden, som kan være Barnets Fader, og der heller ikke i øvrigt foreligger Omstændigheder, som gør det tvivlsomt, om den sagsøgte er Barnets Fader.
Stk. 2. Finder Retten det herefter ikke godtgjort, at nogen under Faderskabssagen sagsøgt er Barnets Fader, bliver den eller de sagsøgte ved Dommen at anse som bidragspligtig, saafremt Retten finder det bevist, at vedkommende har haft Samleje med Moderen inden for Avlingstiden, uden at der foreligger Omstændigheder, som udelukker, at Barnet kan være Frugten heraf. Hvis flere sagsøgte kan anses som bidragspligtige, bliver Bidragspligten at paalægge enhver af dem fuldt ud, jfr. § 22, Stk 2.
§ 15. Stk. 1. Den, som i Henhold til § 6 har anerkendt Faderskabet, kan senere forlange Retssag indledet, saafremt han godtgør, at hans Anerkendelse paa Grund af Sindssygdom, Aandsvaghed, Tvang eller af andre Grunde ikke kan anses som en bindende Viljeserklæring, eller at han først efter Anerkendelsen er kommet til Kundskab om Omstændigheder af Betydning, der kan begrunde en Fralæggelse af Faderskabet.
Stk. 2. Begæring om Sagsanlæg fremsættes for vedkommende Underret, jfr Retsplejelovens § 456 c, og maa, i Tilfælde hvor Begæringen begrundes med Fremkomsten af nye Oplysninger, fremsættes inden 1 Maaned, efter at disse er blevet ham bekendt. Ved Afgørelse af Spørgsmaalet, om Begæringen er rettidig fremsat, bør Hensyn tages til den Tid, som med Nødvendighed er medgaaet til Foretagelse af Undersøgelser. Bestemmelserne i Retsplejelovens § 456 n, Stk 6 og 7, finder tilsvarende Anvendelse i dette Tilfælde.
§ 16. Naar den, der opgives som Fader, er død, forinden Spørgsmaalet om hans Faderskab eller Bidragspligt er afgjort, rettes Spørgsmaalet mod hans Bo eller, hvis Skiftebehandlingen er sluttet, mod vedkommende Skifteret. Har afdøde efterladt sig Enke, der hensidder i uskiftet Bo, rettes Sagen mod hende, og hvis Arvingerne har overtaget Boet til privat Skifte, mod disse.
§ 17. Naar Politimesteren fra Retten modtager Meddelelse om en afsluttet Faderskabssag, og der efter Udfaldet af denne bliver Spørgsmaal om at paalægge Underholdsbidrag, videresender han straks den fra Retten modtagne Meddelelse til Amtmanden med Oplysninger om Moderens og Faderens eller den bidragspligtiges økonomiske Forhold; hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, gives dog ikke Oplysning om Moderens og de bidragspligtiges økonomiske Forhold. Amtmanden træffer derefter Bestemmelse om det Bidrag, Faderen eller den bidragspligtige i Overensstemmelse med de nedenstaaende Regler vil have at svare til Barnets Underhold og til Dækning af Udgifterne i Anledning af Svangerskabet og Fødselen eller Aborten. I København træffer Overpræsidenten, naar han modtager Rettens Meddelelse, selv saadan Bestemmelse efter at have indhentet Oplysning om Moderens og Faderens eller den bidragspligtiges økonomiske Forhold. Bestemmelsen i § 7, Stk 2, finder tilsvarende Anvendelse i de her nævnte Tilfælde, medmindre der efter Faderskabssagen er flere bidragspligtige.
§ 18. Stk. 1. De af Overøvrigheden i Henhold til §§ 7 og 17 udfærdigede Bidragsresolutioner udleveres, saafremt Faderskabet er fastslaaet eller kun én er anset som bidragspligtig, til Moderen eller den, der skal varetage Barnets Tarv, jfr § 28; en Genpart af Resolutionen tilstilles Faderen eller den bidragspligtige. Hvis flere er anset som bidragspligtige, udfærdiges der for hver af dem en Bidragsresolution, som tilstilles Landsnævnet for Børneforsorg, medens Genpart tilstilles hver af bidragspligtige; til Moderen eller den, der skal varetage Barnets Tarv, udleveres et Bidragsdokument, hvori Bidraget fastsættes til det til enhver Tid gældende Normalbidrag, jfr §§ 192 og 235 i Lov Nr 181 af 20 Maj 1933 om offentlig Forsorg, men som ikke maa indeholde de bidragspligtiges Navne.
Stk. 2. Justitsministeren giver nærmere Regler om Bidragsresolutionens Indhold.
Kapitel III.
Barnets Underhold m.v.
§ 19. Udgifterne ved Barnets Forsørgelse, Opdragelse og Uddannelse fordeles mellem Barnets Forældre efter deres økonomiske Evne, saaledes at der saa vidt muligt, under Hensyn til Forældrenes økonomiske Kaar, falder lige store Byrder paa hver af Forældrene.
§ 20. Stk. 1. Hvis Barnet ikke opdrages af Faderen, skal denne betale de ham af Overøvrigheden i Medfør af Bestemmelserne i Kapitel II paalagte Bidrag til Barnets Underhold.
Stk. 2. Ved Fastsættelsen af disse Bidrag skal det haves for Øje, at Barnets Forsørgelse skal være forsvarlig og ikke ringere end i gode Plejehjem paa den Egn, hvor Barnet opdrages. Faderens Bidrag bør, naar begge Forældrene er ubemidlede, i Almindelig sættes til mindst 3/5 af samtlige de Udgifter, som Barnets Underhold herefter medfører, men det fastsættes i øvrigt under Hensyntagen Bestemmelserne i § 3, Stk 2, og § 19. Dør Moderen, eller har hun ikke kendt Opholdssted her i Landet skal Faderens Bidrag i Almindelighed ansættes saaledes, at det dækker samtlige Udgifter ved Barnets Underhold; er Barnet Frugt af en ved Dom fastslaaet Kønsfrihedsforbrydelse, skal Faderens Bidrag altid ansættes saaledes.
Stk. 3. Faderens Bidragspligt vedvarer indtil Barnets fyldte 18de Aar, dog at Bidraget kan bortfalde eller nedsættes efter det fyldte 14de Aar, naar det oplyses, at det er blevet helt eller delvis ufornødent. Bidraget til en Datter ophører endvidere, naar hun indgaar ægteskab.
Stk. 4. Bidraget erlægges halvaarsvis forud. Barnets Død medfører ikke Fritagelse for nogen del af det Bidrag, der gælder for den Bidragsperiode, i hvilken Barnets Død er indtruffet.
Stk. 5. Særligt Bidrag kan under Anvendelse af foranstaaende Regler paalægges Faderen til Omkostninger ved Barnets Daab og Konfirmation saavel som til Skoleundervisning og faglig Uddannelse; ligeledes kan særligt Bidrag paalægges i Anledning af Barnets Sygdom og Begravelse, jfr. herved § 24, Stk. 2. Hvis det efter Barnets Forhold er paakrævet, at der ydes Bidrag til fortsat Skoleundervisning eller faglig Uddannelse efter Barnets fyldte 18de Aar, kan saadant Bidrag paalægges Faderen, dersom det efter hans økonomiske Stilling findes rimeligt, dog ikke ud over Barnets fyldte 21de Aar. Paalægges der Faderen Bidrag til Skoleundervisning og faglig Uddannelse, skal der, hvis Faderen forlanger det, beskikkes Barnet en Værge, til hvem disse Bidrag udbetales under Værgens Ansvar for deres Anvendelse i det fastsatte Øjemed.
Stk. 6. Hvis Faderens Livsvilkaar er væsentlig bedre end Moderens, skal der, saafremt Børneværnet skønner det fornødent, beskikkes Barnet en Værge. Værgen drager Omsorg for, at Bidragene anvendes til Barnets Tarv.
Stk. 7. Overøvrigheden kan til enhver Tid med fremtidig Virkning forandre et Bidrag, naar der fremkommer grundet Begæring derom.
Stk. 8. Faderen har, naar han har betalt det ham paalagte Bidrag, ingen yderligere økonomisk Forpligtelse over for det offentlige, hvis Barnet falder dette til Byrde. Har Faderen faaet Barnet udleveret til Forsørgelse, paahviler det ham dog ogsaa i Forhold til det offentlige fuld Forsørgelsespligt. Det samme gælder, hvis Barnet er Frugt af en ved Dom fastslaaet Kønsfrihedsforbrydelse, jfr. § 6 i Lov Nr 181 af 20 Maj 1933 om offentlig Forsorg.
§ 21. Stk. 1. Hvis Barnet ikke er undergivet Moderens Forældremyndighed og Forsorg, kan det af Overøvrigheden paalægges Moderen at svare Bidrag til Barnets Underhold og til de i § 20, Stk 5, omhandlede særlige Udgifter. Bidrag kan paalægges Moderen, hvad enten der tillige er paalagt Faderen Bidrag eller ikke. Ved Fastsættelsen af Bidraget finder Bestemmelserne i § 20 tilsvarende Anvendelse.
Stk. 2. Har det offentlige maattet træde til, kommer Reglerne i Lov om offentlig Forsorg til Anvendelse.
§ 22. Stk. 1. Hvis Faderskabet til Barnet ikke er fastslaaet, men en enkelt Person er anset som Bidragspligtig, fastsættes det Bidrag, han vil have at udrede, i Overensstemmelse med Reglerne i § 20.
Stk. 2. Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, fastsættes Bidraget for hver af dem til det til enhver Tid gældende Normalbidrag, jfr § 192 i Lov om offentlig Forsorg. Bestemmelserne i § 20, Stk 3, 4 og 7, finder tilsvarende Anvendelse. Bidrag efter § 20, Stk 5, kan ikke paalægges disse bidragspligtige.
Stk. 3. Den bidragspligtige har, naar han har betalt det ham paalagte Bidrag, ingen yderligere økonomisk Forpligtelse over for Barnet.
§ 23. Stk. 1. Det paahviler endvidere den, der er anset som Fader eller bidragspligtig, at svare Bidrag i Overensstemmelse med Grundsætningerne i §§ 19 og 20 til Udgifterne ved Moderens Barselsfærd og ved hendes Underhold 2 Maaneder før og 1 Maaned efter Fødselen. Under særlige Omstændigheder, navnlig i Tilfælde af Moderens Sygdom, foraarsaget ved Svangerskabet eller Nedkomsten, kan Bidragspligten dog udstrækkes indtil 4 Maaneder før og 9 Maaneder efter Fødselen. Bidraget kan paalægges Faderen eller en bidragspligtig, uanset at Barnet er dødfødt, jfr § 10, Stk 1.
Stk. 2. Hvis en uden for Ægteskab besvangret Kvinde aborterer, kan det, naar hun godtgør, at Aborten har forvoldt hende særlige Udgifter, paalægges den, der har eller kan have besvangret hende, jfr § 14, Stk. 1 og 2, at svare et efter Overøvrighedens Skøn passende Bidrag til de ved Aborten forvoldte Udgifter, jfr § 10, Stk. 2.
Stk. 3. Reglerne i Stk 1 gælder ogsaa, naar flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, dog at Bidraget til Udgifterne ved Moderens Barselsfærd og ved hendes Underhold før og efter Fødselen for hver af de bidragspligtige fastsættes til det til enhver Tid gældende Normalbidrag, jfr § 235 i Lov om offentlig Forsorg.
Stk. 4. Bidrag efter denne Paragrafs Stk 1 forfalder, hvis Barnet er født, straks ved Bidragsfastsættelsen og ellers til de af Overøvrigheden nærmere bestemte Tidspunkter. Bidrag efter Stk 2 forfalder straks.
§ 24. Stk. 1. Er Faderskabssag først rejst over 1 Aar efter Barnets Fødsel, og der ikke godtgøres rimelig Grund for Forsinkelsen, kan Overøvrigheden bestemme, at Bidragspligten, derunder ogsaa med Hensyn til Bidrag efter § 23, Stk. 1, ikke skal strække sig længere end 1 Aar fra Sagens Rejsning.
Stk. 2. Begæring om Fastsættelse af særlige Bidrag efter § 20, Stk. 5, maa fremsættes til Overøvrigheden inden 3 Maaneder efter Udgiftens Afholdelse, medmindre der godtgøres at foreligge rimelig Grund for Overskridelse af Fristen.
§ 25. Stk. 1. Aftaler om Afgørelse af Underholdspligt over for Barnet er kun gyldige, naar de er godkendt af Overøvrigheden. En saadan Godkendelse skal ikke være til Hinder for, at der senere træffes anden Afgørelse af Overøvrigheden, naar Forholdene væsentlig har forandret sig.
Stk. 2. Overøvrighedens Godkendelse bør ikke meddeles, naar denne Lovs Grundsætninger i væsentlig Grad er tilsidesat, eller Aftalen i øvrigt ikke findes stemmende med Barnets Tarv.
Stk. 3. Saadanne Aftaler er ikke bindende for det offentlige, naar Barnet falder dette til Byrde.
§ 26. Stk. 1. Dør en Mand, der er eller efter Dødsfaldet bliver anset som Fader til et Barn uden for Ægteskab, og Hensidden i uskiftet Bo ikke finder Sted, vil der ikke af Boet være at udrede Underholdsbidrag til Barnet, men dette tager alene Arv efter afdøde i Henhold til Forordning af 21 Maj 1845 § 9, jfr § 1 i Lov af Dags Dato om Ændring af denne Forordning. Efterlader han sig Enke, der hensidder i uskiftet Bo, paahviler det hende at betale Overøvrigheden efter Skøn over hendes økonomiske Forhold finder det passende. Dør en Hustru, som er Moder til et Barn uden for Ægteskab, og som det i Henhold til § 21 er paalagt at svare Bidrag til Barnet Underhold, finder tilsvarende Regler Anvendelse.
Stk. 2. Er eller bliver en afdød Mand anset som bidragspligtig, bliver det fornødne til Dækning af de Forpligtelser, der endnu kunde paahvile ham efter denne Lov, at udbetale af hans Bo, saa vidt det er solvent, naar Begæring herom fremsættes inden Udgang af Proklama eller, hvis saadant ikke udstedes, inden 6 Maaneder efter hans Død. Tilkommer der Barnet Arv efter den bidragspligtige, vil det hernævnte Beløb være at fradrage i Barnets Arv. Efterlader den afdøde sig arveberettiget Enke eller Afkom ( derunder Adoptivbørn ), maa Beløbet ikke overstige, hvad Barnet, hvis paagældende var anset som Fader, vilde have arvet.
Stk. 3. Beløbet udredes af den bidragspligtiges Bo paa samme Maade som forfalden Gæld. Med Beløbet forholdes i Overensstemmelse med de i § 25 i Lov af Dags Dato om Inddrivelse og Sikring af Underholdsbidrag givne Bestemmelser. Efterlader den bidragspligtige sig Enke, der hensidder i uskiftet Bo, finder Bestemmelsen i Stk 1, 2det Pkt, tilsvarende Anvendelse.
Stk. 4. Skifteretten eller Eksekutorerne har, naar det kommer til deres Kundskab, at der paahviler afdøde Bidragspligt over for Børn uden for Ægteskab, at drage Omsorg for, at Fordringen gøres gældende.
§ 27. Bidrag, der er paalagt Faderen, en bidragspligtig eller Moderen til et Barn uden for Ægteskab, tilkommer Barnet. Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, tilkommer Bidragene dog det offentlige, § 30.
§ 28. Stk. 1. Retten til at indkræve Bidrag til et Barn uden for Ægteskab og til at anvende Midlerne til dets Inddrivelse og Sikring tilkommer den, der har Forældremyndigheden og Forsorgen over Barnet, Værgen, hvis han har Forældremyndigheden over Barnet eller er beskikket i Medfør af § 20, Stk 5 eller 6, den, som efter Moderens Død, Forsvinden eller Bortrejse fra Landet har taget Barnet til sig og forsørger det, eller den, hos hvem Moderen har anbragt Barnet i fast Pleje. Endvidere tilkommer Retten den offentlige Institution eller Kasse eller af det offentlige anerkendte private Institution, som helt eller delvis udreder Udgifterne til Barnets Forsørgelse.
Stk. 2. Retten til at indkræve det i § 23, Stk 1, omhandlede Bidrag og til at anvende Midlerne til dets Inddrivelse og Sikring tilkommer foruden Moderen det sociale Udvalg, saafremt dette har udredet de paagældende Udgifter.
Stk. 3. Hvis flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, gælder foranstaaende Regler kun Retten til af det offentlige at modtage det fastsatte Bidrag.
§ 29. Stk. 1. Bidrag, der i Medfør af § 14, Stk 2, 2det Punkt, er paalagt flere Personer som bidragspligtige til et Barn uden for Ægteskab eller dettes Moder, indkræves gennem Landsnævnet for Børneforsorg, der fører nøjagtig Oversigt over samtlige disse bidragspligtige.
Stk. 2. Naar et Bidrag ikke betales i rette Tid, tilstiller Landsnævnet – for saa vidt angaar Bidrag til et Barns Underhold efter indhentet Oplysning om, at Barnet stadig er i Live – Politimesteren paa den bidragspligtiges Hjemsted Bidragsresolutionen, hvorefter Politimesteren drager Omsorg for, at Bidraget afkræves den bidragspligtige og eventuelt inddrives hos ham i Overensstemmelse med Reglerne i Lov af ……………… om Inddrivelse og Sikring af Underholdsbidrag. Naar Inddrivelsen er afsluttet, tilbagesender Politimesteren Bidragsresolutionen og indbetaler det eventuelt indgaaede Beløb til Landsnævnet. Er den bidragspligtiges Hjemsted København, sker Afkrævningen og Inddrivelsen gennem Magistraten efter foranstaaende Regler.
Stk. 3. Sker der nogen Ændring med Hensyn til Normalbidraget for Barnets Opholdssted, foretager Landsnævnet af sig selv en tilsvarende Ændring i det Bidrag, der paahviler den bidragspligtige.
Stk. 4. Landsnævnet drager Omsorg for, at Bidragspligten i de i § 26, Stk. 2-4, omhandlede Tilfælde gøres gældende i Boet efter en afdød bidragspligtig eller over for dennes i uskiftet Bo hensiddende Enke.
§ 30. Stk. 1. Udbetaling af Bidrag sker i Tilfælde, hvor flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, gennem det sociale Udvalg i den bidragsberettigedes Opholdskommune. Er Betingelserne i Kap XV A og §§ 235-237 i Lov om offentlig Forsorg opfyldt, udbetaler Udvalget Bidraget forskudsvis, og der skal da straks til Landsnævnet indsendes Meddelelse herom samt – for saa vidt angaar Bidrag til et Barns Underhold – Leveattest for Barnet. Kan i Medfør af Lov om offentlig Forsorg § 194 kun en del af Normalbidraget forskudsvis udbetales, indberetter Udvalget til Landsnævnet, hvor stort et Beløb der er udbetalt, og indsender Leveattest; Udvalget maa i dette Tilfælde ikke udbetale yderligere Bidrag, forinden det fra Landsnævnet har modtaget Meddelelse om, at de bidragspligtige har indbetalt et højere Beløb end det forskudsvis udbetalte Beløb, dog højst Forskellen mellem Normalbidragets fulde Grundbeløb og det forskudsvis udbetalte Beløb. Er Betingelserne for forskudsvis Udbetaling ikke opfyldt, indberetter Udvalget til Landsnævnet, at der er fremsat Begæring om Udbetaling, og indsender Leveattest, men Bidraget maa ikke udbetales, forinden Udvalget fra Landsnævnet har modtaget Meddelelse om, at Bidraget er indgaaet fra de bidragspligtige.
Stk. 2. De af Kommunerne i Henhold til Stk 1 afholdte Udgifter refunderes fuldt ud af Staten efter de i Lov om offentlig Forsorg givne Regler om Statsrefusion.
Stk. 3. De i Henhold til § 29 til Landsnævnet indbetalte Bidrag indgaar i en særlig Fond, der forvaltes af Landsnævnet. Bidrag, der i Henhold til Stk 1 er udbetalt til et Barn eller dettes Moder, afholdes af Fondens Midler, saafremt det er indgaaet fra de Personer, der ved Faderskabssagen er anset som Bidragspligtige over for vedkommende Barn eller Moder. I øvrigt vil Fondens Midler efter Socialministerens Bestemmelse være at anvende til Formaal vedrørende Børneforsorgen i Almindelighed.
Stk. 4. Af Bidragsfondens Midler kan Landsnævnet for Børneforsorg efter Ansøgning fra Moderen eller den, der skal varetage Barnets Tarv, yde de i § 20, Stk 5, 1ste Pkt, omhandlede Bidrag til Børn, for hvis Vedkommende flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige. Under særlige Omstændigheder kan der endvidere ydes disse Børn de i § 20, Stk 5, 2det Pkt, omhandlede Bidrag.
Stk. 5. Socialministeren træffer de nærmere Bestemmelser om Kommunernes Regnskabsaflæggelse og om Bidragsfondens Forvaltning samt om Indbetaling fra Fonden til Statskassen af indgaaede Bidrag.
§ 31. Stk. 1. Saafremt Moderen til et Barn, for hvis Vedkommende flere ved Faderskabssagen er anset som bidragspligtige, indgaar Ægteskab med en af de bidragspligtige, og Barnet medtages til Forsørgelse i det fælles Hjem, ophæves den samtlige bidragspligtige paahvilende Pligt til at svare Bidrag efter § 29, saa længe Moderen samlever med Manden.
Stk. 2. Hvis Manden i Medfør af § 5, Stk 2, i Lov af Dags Dato om Ægtebørn anerkender Barnet som sit, bortfalder den samtlige bidragspligtige paahvilende Bidragspligt.
Kapitel IV.
Forskellige Bestemmelser.
Lovens Ikrafttræden.
§ 32. De særlige Regler om Hemmeligholdelse af Navne paa Mødre, der føder paa Rigshospitalet, bortfalder.
§ 33. Stk. 1. Justitsministeren træffer nærmere Bestemmelse med Hensyn til, hvorledes de i Loven foreskrevne Anmeldelser og Meddelelser vil være at afgive, og giver i øvrigt de til Gennemførelse af Lovens Bestemmelser fornødne Forskrifter.
Stk. 2. Bidragsresolutioner og godkendte Overenskomster vedrørende de i Loven omhandlede Bidrag er fritaget for Stempelafgift.
§
34. Stk. 1. Denne Lov træder i Kraft den 1 Januar
1938; fra samme Dato ophæves – for saa vidt Ophævelse ikke
tidligere er sket – med nedenstaaende Forbehold:
Frd af 14 Oktober 1763 om Underholdsbidrag til uægte Børn,
Frd af 30 Maj 1794 om Underholdsbidrag til uægte Børn,
Pl af 28 28 Maj 1825 om Behandlingen af Sager angaaende
Underholdsbidrag til uægte Børn,
Pl af 6 December 1839 om Underholdsbidrag til uægte Børn,
Lov for Færøerne af 28 Januar 1856 indeholdende nærmere
Bestemmelser om Underholdsbidrag til uægte Børn,
Lov Nr 130 af 27
Maj 1908 indeholdende Bestemmelser
om Børn uden for Ægteskab og disses Forældre,
Lov Nr 113 af 29 April 1913 om Ændringer i Lov nr 130 af 27 Maj 1908,
Lov Nr 269 af 3 November 1924 om Ændring i samme Lov.
Stk 2. Bestemmelserne i Lovens Kapitel I og II kommer med Undtagelse af § 3, Stk 2, alene til Anvendelse med Hensyn til Børn, der fødes efter Lovens Ikrafttræden.
Stk 3. Bestemmelserne i Kapitel III kommer med Undtagelse af § 22, Stk 2, § 23, Stk 1, 2det Pkt, og Stk 3, § 26, Stk 1, 1ste og 3die Pkt, § 27, 2det Pkt, § 28, Stk 3, § 29, § 30 og § 31 til Anvendelse ogsaa med Hensyn til Børn født før Lovens Ikrafttræden, dog kun med Hensyn til Bidrag, der ligger efter dette Tidspunkt. Bestemmelserne i § 25 er dog uden Indflydelse paa Aftaler, der er godkendt af Overøvrigheden forinden Lovens Ikrafttræden.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 32 kommer alene til Anvendelse med Hensyn til Børn, der fødes efter Lovens Ikrafttræden.
Stk. 5. I alle Tilfælde, hvor Loven herefter ikke kommer til Anvendelse, gælder Bestemmelserne i den hidtil gældende Lovgivning.
§ 35. Paa Færøerne finder de Regler om Underholdsbidrags Udbetaling af det offentlige, der indeholdes i de i § 34 nævnte Lovbestemmelser, fortsat Anvendelse, indtil der i Henhold til § 335 i Lov om offentlig Forsorg ved kgl Anordning træffes anden Bestemmelse herom.
Gengivet efter : Dansk Lovsamling Aargang 1937 , ved O.Krabbe , København .