Lov nr. 184 af 8.juli 1927
Frederiksberg.
Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:
1ste
Afsnit.
Lønningsbestemmelser.
§ 1.
I 1ste Lønningsklasse er Lønnen 9 600 Kr. aarlig.
Hertil henføres
følgende Embeder :
Vor Frue
Sognekald
Holmens -
Garnisons -
Trinitatis -
Helligaands -
Frederiks -
Frederiksberg -
Vor
Frelsers -
§ 2.
I 2den Lønningsklasse er Lønnen 7 500 Kr., stigende hvert 3die Aar med 600 Kr. til 8 700 Kr. aarlig.
§ 3.
I 3die Lønningsklasse er Lønnen 5 700 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 480 Kr. til 7 140 Kr. aarlig.
§ 4.
I 4de Lønningsklasse er Lønnen 4
800 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 6 600 Kr. aarlig.
§ 5.
I 5te Lønningsklasse er Lønnen 3 840 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 36o Kr. til 4 920 Kr.
Hertil henføres Embederne som
Kaldskapellaner.
§ 6.
Stk. 1. Kateketer oppebærer et Honorar af 1 800 Kr. aarlig.
Stk. 2.
Ved Ledighed i et Kateketembede tages dets Nedlæggelse eller Omdannelse til
Kaldskapellani under Overvejelse.
§ 7.
Stk. 1. Provster tillægges der foruden den Ydelse, der tilkommer dem fra Kirkerne, og som fremtidig fastsættes til 40 Kr. aarlig fra hver Kirke, et Honorar af 500 Kr. aarlig.
Stk. 2. De
nuværende Provster bevarer for deres Embedstid det Tillæg, som de hidtil har
oppebaaret.
§ 8.
Stk. 1. Inddelingen i 1den, 3die og 4de Lønningsklasse foretages af Kirkeministeriet under Hensyntagen til Embedernes Omfang og Betydning og saaledes, at der bevares det samme Forhold mellem Antallet af Embederne i de 3 foran nævnte Lønningsklasser, som var gældende ved Ikrafttræden af Lønningslov Nr. 364 af 28.Juni 1920.
Stk. 2.
Ved Embedernes Regulering tages kun Hensyn til Embedets almindelige Indtægter,
medens særlige Indtægter som Honorar for særlige Hverv ( Militærofficer,
Honorar som Hospitalspræst og deslige samt for Legatbestyrelse ) holdes udenfor
Reguleringen. Ved Regulering af Embederne ved Vor Frue Kirke medtages i
Reguleringen Indtægten af Nordhuus’ Legat, saa længe denne tilfalder de
paagældende Embeder. Indtægter, der oppebæres udenfor Reguleringen, medregnes
ikke ved Pensionsberegning.
§ 9.
Saafremt en Præst, der er ansat i sit Embede før Lønningslov af 28.Juni 1920, derved vil faa mindre i Embedsindtægt, heri medregnet de i § 24 nævnte Tillæg, end han hidtil har oppebaaret i indensogns og udensogns Indtægter, yder der ham et personligt Tillæg, der dog bortfalder, efterhaanden som der opnaas Alderstillæg. Dette Tillæg udregnes efter Gennemsnittet af Embedets indensogns Indtægter, herunder medregnet Honorar ogsaa for udensogns Konfirmander, i Aarene 1914-18, medens i øvrigt udensogns Indtægter ansættes efter Gennemsnittet af Aarene 1914-18 med deres fulde Beløb for de første 1 000 Kr., ⅔ for de næste 4 000 Kr. og ⅓ for, hvad de overstiger 5 000 Kr. Er Embedets Lønforhold omordnet indenfor Femaaret, tages der kun Hensyn til den Del af Perioden, i hvilken Omordningen har været i Kraft, og for udensogns Accidenser medregnes kun Aarene efter den nuværende Præsts Tiltræden og kun hele Kalenderaar. Den Del af det personlige Tillæg, der hidrører fra indensogns Indtægter, medregnes ved Beregning af Efterindtægt, Naadensaar og Pension.
§ 10.
Ved Beregning af Alderstillæg medtages for de ved Lovens Ikrafttræden ansatte Præster den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har erhvervet i den paagældende Stilling, beregnet paa den i kgl. Anordning af 13. Juni 1913, Afsnit II., jfr. Lønningslov Nr. 286 af 30. Juni 1922 § 17 angivne Maade.
§ 11.
Stk. 1. For at blive lønnet i 1ste Lønningsklasse kræves 20 Aars Eksamensalder, i 2den Lønningsklasse 16 Aars Eksamensalder og i 3die Lønningsklasse 8 Aars Eksamensalder.
Stk. 2. Saafremt en Præst ikke har fornøden Eksamensalder til den Klasse, hvori hans Embede er sat, lønnes han med den Løn, hvortil hans Eksamens- og Tjenestealder hjemler ham Ret, men indtræder, naar fornøden Eksamensalder naas, i den højere Lønningsklasse.
Stk. 3. I øvrigt finder de i Lønningslov Nr. 286 af 30. Juni 1922 § 16, 4de til 6te Stk. med senere Ændringer, indeholdte Regler tilsvarende Anvendelse.
§ 12.
Stk. 1. Ved overgang fra en lavere til en højere Lønningsklasse kommer Præsten straks paa det Løntrin i den nye Lønningsklasse, som er nærmest højere end den sidst oppebaarne Lønning i hans hidtidige Stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige Stilling ved Alderstillæg vilde være opnaaet en Lønning, der var højere end eller lige med hans Lønning i den nye Stilling, allerede fra paagældende Tidspunkt indenfor Slutlønnen opnaar nyt Alderstillæg.
Stk. 2. Ved eventuel Nedgang til en lavere Lønningsklasse medtages ved Aldertillægenes Beregning den Tjenestealder, Præsten tidligere maatte have erhvervet i denne eller højere Lønningsklasse, samt den Tjenestealder, der maatte være tillagt ham i Henhold til § 13.
Stk. 3. Saafremt en Præst af Helbredshensyn eller anden ham utilregnelig Aarsag overgaar til en anden lavere lønnet Stilling som Præst i eller udenfor København eller Frederisksberg, kan Kirkeministeren som personlig Tillæg tilstaa ham Forskellen mellem den af ham i den tidligere Stilling oppebaarne og i den nye Stilling opnaaede Grundløn med Alderstillæg.
§ 13.
Stk. 1. Præsternes Tjenestealder ( Lønningsanciennitet ) beregnes efter de i Lønningslov Nr. 286 af 30.Juni 1922 § 17 indeholdte Regler.
Stk. 2 For Tjenestebolig fradrages en ottendedel af Embedets Begyndelsesløn.
Stk. 3. Efter Indstilling fra Menighedsraadet kan Kirkeministeriet, naar særlige Forhold taler derfor, tillægge en Præst, der ingen Embedsbolig har, et Huslejetilskud, hvis Størrelse i hvert enkelt Tilfælde fastsættes af Ministeriet for et Aar ad Gangen.
§ 14
Naar en Præst har været over 10 Aar i sit Embede, kan Menighedsraadet, saafremt den paagældende har Eksamensalder til et Embede med højere Grundløn end den Embedet tillagte, efter en med ¾ Stemmers Flertal truffen Beslutning stille Forslag paa et Menighedsraadsmøde om, at Embedet midlertidigt skal oprykkes til en højere Lønningsklasse, dog ikke udover den Lønning, der efter Præstens Eksamens- og Tjenestealder vil kunne tillægges ham efter § 2. Naar Menighedsmødet giver Beslutningen sin Tilslutning med ¾ Stemmers Majoritet af de afgivne Stemmer, og Biskoppen anbefaler det, kan Ministeriet bestemme, at Oprykning skal ske. Ved Ledighed lønnes Embedet paa ny med den oprindelige for Embedet fastsatte Lønning.
b. For
Kordegne, Gravere, Kantorer og Organister.
§ 15.
Stk. 1. Kordegne lønnes :
I 1ste Lønningsklasse med 3 480 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 5 280 Kr. aarlig.
Hertil henføres indtil 1/6 af Stillingerne.
I 2den Lønningsklasse med 2 820 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 4 620 Kr. aarlig.
Hertil henføres indtil 1/3 af Stillingerne.
I 3die Lønningsklasse med 2 160 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 300 Kr. til 3 660 Kr. aarlig.
Hertil henføres Resten af Stillingerne.
Stk. 2. Inddelingen i Lønningsklasser foretages af Kirkeministeriet efter indhentede Erklæringer fra Sognets Menighedsraad og Kirkens Overtilsyn og under Hensyntagen til Kirkens og Sognets Størrelse.
Stk. 3. Der tillægges Kordegne 600 Kr. aarlig i Kontorholdsgodtgørelse. Hvor Arbejdets Omfang og Kordegnekontorets Beliggenhed kræver det, kan Kontorholdsgodtgørelsen af Ministeriet efter Indstilling fra Menighedsraadet og Kirkens Overtilsyn fastsættes til et højere Beløb.
§ 16.
Stk. 1. For de ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Gravere bevares den nuværende Normering, og disse Gravere, der vedbliver at være Tjenestemænd, saa længe de forbliver i deres nuværende Stilling, lønnes som hidtil paa følgende Maade:
I 1ste Lønningsklasse med 2 160 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 3 240 Kr. aarlig.
I 2den Lønningsklasse med 1 920 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 150 Kr. til 2 370 Kr. aarlig.
I 3die Lønningsklasse med 1 200 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 150 Kr. til 1 800 Kr. aarlig.
Stk. 2. Gravere, der ansættes efter denne Lovs Ikrafttræden, er ikke Tjenestemænd.
Der tillægges disse Gravere et aarligt Honorar fra 1 000 Kr. til 3 000 Kr. aarlig.
§ 17.
Stk. 1 For de ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Kantorer og Organister bevares den nuværende Normering, og disse Kantorer og Organister oppebærer følgende aarlige Vederlag:
I 1ste Honorarklasse 4 000 Kr.
I 2den Honorarklasse 3 000 Kr.
I 3die Honorarklasse 2 000 Kr.
Stk. 2. De efter denne Lovs Ikrafttræden ansatte Kantorer og Organister tillægges der et Honorar fra 2 000 Kr. aarlig til 4 000 Kr. aarlig.
§ 18.
Efter indhentet erklæring fra Sognets Menighedsraad og Kirkens Overtilsyn fastsætter Kirkeministeriet under Hensyntagen til Kirkens og Sognets Størrelse samt for Organistens Vedkommende de Krav, Orgelets Betjening stiller, Størrelsen af Honoraret for de Gravere, Kantorer og Organister, der ansættes efter Lovens Ikrafttræden.
§ 19.
Stk. 1. Ved enhver Kirke ansættes en Kordegn og en Graver.
Stk. 2. Hvor Arbejdets Omfang gør det fornødent, kan det af Ministeriet efter Indstilling fra Menighedsraadet og Overtilsynet bestemmes, at der ansættes flere Gravere.
Stk. 3. Ved enhver Kirke ansættes en Organist, der som Regel tillige fungerer som Kantor. Ved Ledighed bestemmer Ministeriet efter indhentet Erklæring fra Overtilsynet, om de nuværende særlige Stillinger som Kantorer kan nedlægges.
Stk. 4. Kordegne samt Kantorer og Organister ansættes af Kirkeministeren efter indhentet Erklæring fra Menighedsraadet og Overtilsynet. Gravere ansættes af Menighedsraadet.
Stk. 5. Ansættelsen sker efter forudgaaende Opslag, medmindre Ministeriet finder, at dette i enkelte Tilfælde af særlige Grunde kan undlades.
§ 20.
Stk. 1. De øvrige ved Kirkerne ansatte Funktionærer ( Kirkekoner, Kirkekor, Bælgetrædere m.v. ) ansættes af Menighedsraadet for Kirkekorets Vedkommende efter Indstilling af Kantoren eller, hvor der ikke er ansat særlig Kantor, af Organisten. Antallet af Medlemmer af Koret, der lønnes af Menighedsligningen, fastsættes af Kirkeministeriet, dog at Antallet ikke kan overstige 10.
Stk. 2. Honoraret til Korets Medlemmer fastsættes af Kirkeministeriet efter indhentet Erklæring fra Menighedsraad og Overtilsyn.
Stk. 3. De Kormedlemmer, der antages til uden særligt Vederlag at medvirke ved kirkelige Handlinger i samme Omfang som Organisten, kan der tillægges et Honorar fra 600 Kr. til 1 200 Kr. aarlig. For de før denne Lovs Ikrafttræden ansatte Kormedlemmers Vedkommende kan Honorarerne fastsættes efter de hidtil gældende Regler.
Stk. 4. Honorarerne til de øvrige ved Kirkerne ansatte Funktionærer fastsættes af Overtilsynet efter indhentet Erklæring fra Menighedsraadet.
§ 21.
Organister og Kantorer ved Begravelseskapellerne paa Københavns Kirkegaarde ansættes og lønnes gennem Københavns Begravelsesvæsen. Deres Lønninger fastsættes af Københavns Begravelsesvæsen efter de til enhver Tid gældende Regler. Den disse Tjenestemænd ved de københavnske Kirker hidtil tilkommende Ret til at fungere ved Begravelser derfra bortfalder fremtidig. Kor til Medvirken ved Begravelser ved Begravelseskapellerne antages af og lønnes gennem Begravelsesvæsenet.
§ 22.
Stk. 1. Efter indhentet Erklæring fra Menighedsraadet fastsætter Overtilsynet et Regulativ for de i dette Afsnit nævnte Kirkebetjentes Embedsforretninger.
Stk. 2. Ved dette Regulativ skal det fastsættes, at Kantoren og Organisten samt mindst 2 af Korets Medlemmer skal medvirke uden særligt Vederlag ved alle ordinære og ekstraordinære Gudstjenester af sædvanligt Form, der afholdes af Sognets Præster eller af andre paa deres Vegne, og ved kirkelige Handlinger, der udføres paa Søn- og Helligdage og paa 2 i hver enkelt Kirkes Regulativ fastsatte ugentlige Søgnedage. Deres Medvirken kan ogsaa kræves ved kirkelige Handlinger paa andre Søgnedage, men der tillægges dem da Betaling herfor efter Kirkens Takstregulativ. Betalingen erlægges paa Kordegnens Kontor og udbetales derfra maanedlig til de paagældende. De øvrige Kirkebetjente og Funktionærer skal medvirke ved samtlige Gudstjenester og kirkelige Handlinger paa Søn- og Helligdage saavel som paa Søgnedage uden særligt Vederlag.
Stk. 3. I Regulativet skal det endvidere fastsættes, at Kordegnens Kontor skal være aabent i 22 ugentlige Timer. Regulativet fastsætter en for alle Kirker fælles Tid.
§ 23.
Stk. 1. Ved Beregningen af Lønningerne for de ved denne Lovs Ikrafttræden ved Kirkerne ansatte, i §§ 15 og 16 omhandlede Tjenestemænd medregnes deres Anciennetet fra deres Ansættelse ved Kirken i samme Stilling.
Stk. 2. Saafremt de i 1ste Stykke nævnte Tjenestemænd efter Lovens Regler vil faa mindre i Indtægt, end de hidtil har oppebaaret i indensogns og udensogns Indtægter, tillægges der dem Erstatning herfor som personligt Tillæg overensstemmende med Reglerne i § 9.
Stk. 3. Hvis en Kordegn i København eller paa Frederiksberg overgaar til eller oprykkes i en i højere lønnet Kordegnestilling, indtræder han straks paa det Løntrin, der er nærmest højere end den Løn, han hidtil oppebar, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige Stilling ved Alderstillæg vilde være opnaaet en Lønning, der var højere end eller lige med hans Lønning i den nye Stilling, allerede fra paagældende Tidspunkt indenfor Slutlønnen opnaar nyt Alderstillæg.
Samme Regel gælder, saafremt en Graver i København eller paa Frederiksberg kommer i en Kordegnestilling sammesteds, saaledes at han ogsaa, hvis han er honorarlønnet, straks kommer paa det Løntrin, der er nærmest højere end Honoraret.
2det Afsnit
Særlige Tillæg samt Efterindtægt, Pension og Naadensaar.
§ 24.
Der tilkommer de i denne Lovs §§ 1-5 og 15-16 nævnte Tjenestemænd Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg i Overensstemmelse med de i Lov om Statens Tjenestemænd givne Regler.
§ 25.
Kateketer, Kantorer og Organister samt de efter denne Lovs Ikrafttræden ansatte Gravere er ikke Tjenestemænd. De oppebærer ikke Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg efter nærværende Lovs § 24, men et Dyrtidstillæg, der beregnes efter Reglerne i § 93 i Lov om Tjenestemænd af 12.September 1919 .
§ 26.
Der tilkommer de i denne Lovs §§ 1-5 og 15-16 nævnte Tjenestemænd Efterindtægt i Overensstemmelse med Reglerne i Kapitel 3 i Lov om Statens Tjenestemænd.
§ 27.
Med Hensyn til Pension og Naadensaar finder de i Lønningslov Nr. 286 af 30.Juni 1922 med senere Ændringer indeholdte Regler tilsvarende Anvendelse, jfr. nærværende Lovs §§ 9 og 23 .
§ 28.
De med Honorar lønnede Kirkebetjente og Funktionærer kan der ved deres Afgang tillægges en Understøttelse, hvis Størrelse i hvert enkelt Tilfælde fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Overtilsynet. Paa samme Maade kan der tillægges Enker og Børn under 18 Aar en Understøttelse. Midlerne til Udredelsen af disse Understøttelser tilvejebringes paa samme Maade som Honorarerne til de paagældende.
3die Afsnit
Udgifternes
Fordeling.
§ 29.
Til Dækning af Udgifterne i Henhold til denne Lov udreder Statskassen følgende Tilskud til de i 1ste Afsnit a. nævnte Tjenestemænd:
1. Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg.
2. Pensioner efter følgende Regler:
a. Af Egenpension til Præster i 1ste Lønningsklasse ………………………….. 2 400 Kr.
- - - 2den - ………………………….. 2 100 Kr.
- - - 3die - ………………………….. 1 800 Kr.
- - - 4die - …………………………... 1 200 Kr.
- - - 5te - …………………………… 900 Kr.
- - - 6te - …………………………… 400 Kr.
b. Til Pension til Enker efter Præster i 1ste Lønningsklasse ………………………. 800 Kr.
- - - 2den - ………………………. 700 Kr.
- - - 3die - ………………………. 600 Kr.
- - - 4de - ……………………….. 400 Kr.
- - - 5te - ……………………….. 300 Kr.
- - - 6te - ……………………….. 200 Kr.
I intet Tilfælde kan Statskassens Tilskud overstige Halvdelen af vedkommende pension.
Børnepension udredes helt af Statskassen.
De 3 pCt., der afkortes i Tjenestemandens Lønningsindtægt, anvendes til delvis Dækning af den Del af Pensionen, der ikke udredes af Statskassen. Nærmere Regler herom gives ved kgl. Anordning.
3. Efterindtægt.
4. Personlige Tillæg efter § 12, 3die Stykke.
§ 30.
Stk. 1. Udgiften til Lønninger, Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg, Efterløn og Pension til Kordegne og Gravere samt til Honorar til Gravere, Kantorer, Organister og det i Henhold til § 20 ansatte Kirkekor udredes, for saa vidt det ikke dækkes af Præste-, Degne- og Klokkerpengene i København og paa Frederiksberg af Vederlaget for Højtidsofferet, ved en Tillægsligning, jfr. § 31.
Stk. 2. Honorarer til Kirkernes øvrige Funktionærer udredes af Kirkernes eller den Institution, hvem Udgiften til Kirkernes Vedligeholdelse og Drift paahviler.
§ 31.
Stk. 1. Hvad der i øvrigt kræves til Dækning af Udgifterne i Henhold til denne Lov, tilvejebringes dels gennem de fra gammel Tid til de vedkommende Embeder henlagt kirkelige Midler, dels ved en Tillægsligning i København til Præste-, Degne- og Klokkerpengene og paa Frederiksberg ved en Tillægsligning til Vederlaget for det afløste Højtidsoffer.
Stk. 2. Med hensyn til Ligning af Præste-, Degne- og Klokkerpenge gælder vedblivende Reglerne i Lov af 14.April 1904.
Stk. 3. Den ved kgl. Resolution af 28.Juni 1895 approberede Afløsning af Højtidsofferet paa Frederiksberg ændres fra 1.April 1920 saaledes, at der ved at dividere det ved den forud for Afløsningen sidst afholdte almindelige Folketælling konstaterede Indbyggertal i Frederiksberg Kommune ind i det da fastsatte Afløsningsvederlag, 30 000 Kr., fastsættes en Kvotient, der fremtidig skal danne Grundlaget for Udregning af Afløsningsvederlagets Størrelse saaledes, at dette efter hver almindelig Folketælling udfindes ved, at Indbyggertallet multipliceres med den fornævnte Kvotient. De nye Afløsningsvederlag gælder fra den paa Folketællingens Afslutning nærmest følgende 1.April.
Stk. 4. Tillægsligningen lignes ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning paa de til Folkekirken hørende Beboere i København og Frederiksber, med Undtagelse af Medlemmerne af en Valgmenighed, efter de for Ligning henholdsvis af Præste-, Degne- og Klokkerpengene og af Vederlaget for det afløste Højtidsoffer gældende Regler.
Stk. 5. Tillægsligningen fastsættes for hvert Finansaar af Kirkeministeriet til et beløb, der er tilstrækkeligt til at dække, hvad der udover Præste-, Degne- og Klokkerpengene i København og Vederlaget for Højtidsofferet paa Frederiksberg samt de de enkelte Embeder i København og Frederiksberg tillagte Indtægter ad anden Vej udkræves til Udredelse af de Lønninger, Alderstillæg m.v. samt personlige Tillæg, jfr. § 9 og § 23, 2det Stykke, som tilkommer Præster og Kirkebetjente i Henhold til de om Reguleringen af disse Embeder foran givne Regler, saavel som de Pensioner, der maatte være eller blive tillagt de nævnte Tjenestemænd eller deres Enker efter de herom til enhver Tid gældende Regler. Endelig skal gennem Tillægsligningen tilvejebringes det fornødne Beløb til Vederlag til Kommunerne for Ulejligheden ved Lægning af Ligningen, Tillægsligningens Opkrævning og Lønningernes Udbetaling maanedlig forud.
Stk. 6. Saafremt Tillægsligningen i det enkelt Aar indbringer mere end, hvad der udkræves til Dækning af de Udgifter, der skal udredes af samme, henlægges Overskuddet til det følgende Aar; indbringer Ligningen mindre, udredes det manglende forskudsvis af Kommunen. Beløbet af det udlagte med paaløbende Renter dækkes af Ligningen for det kommende Aar.
§ 32.
Ydelsen af Højtidsoffer, herunder Nytaarsoffer, samt Offer og Accidenser er bortfaldet, og Præster og Kirkebetjente maa ikke modtage Vederlag for Embedshandlinger, der udføres indenfor Københavns og Frederiksberg Kommuners Grænser.
§ 33.
Stk. 1. Attester efter Kirkebogen udover den første betales med 60 Ø., der tilfalder vedkommende Præst udenfor Embedets Lønning. Attester, der begæres af offentlige Myndigheder eller udstedes til offentlig Brug, udfærdiges dog altid uden Betaling.
Stk. 2. Den første, vederlagsfri Attest tilsendes de paagældende, for saa vidt den ikke udleveres dem umiddelbart efter den kirkelige Handling.
§ 34.
Stk. 1. De nærmere Regler for Udbetalingen af lønninger, Honorarer m.v. samt for Regnskabsaflæggelsen fastsættes af Kirkeministeriet.
Stk. 2. For at skaffe Dækning af Udgifterne, indtil de fornødne Beløb er indkommet ved den i § 31 omhandlede Ligning, yder Københavns og Frederiksberg Kommuner de fornødne Forskud efter Begæring af Kirkeministeriet.
Stk. 3. Ydede Forskud tilbagebetales, efterhaanden som de lignede Beløb indkommer.
4de Afsnit
Almindelige
Bestemmelser
§ 35.
Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 70-92 i Lønningslov Nr. 286 af 30.Juni 1922 med senere Ændringer finder tilsvarende Anvendelse paa Præsterne i København og paa Frederiksberg.
Stk. 2. Bestemmelsen i § 92 finder dog kun Anvendelse paa Forflyttelser fra et Embede udenfor København og Frederiksberg til et Embede dèr, samt hvor Forflyttelsen medfører Indflytning i eller Fraflytning af en Tjenestebolig.
§ 36.
Stk. 1. Afgørelsen af, hvorvidt nye Sogne med de hertil hørende Embeder og Bestillinger eller nye Embeder og Bestillinger i allerede bestaaende Sogne skal oprettes, træffes ligesom hidtil af Ministeriet, der ogsaa bestemmer, i hvilken Lønningsklasse de paagældende Tjenestemænd skal indordnes. Saafremt Lønningerne skal udredes af Præste-, Degne- eller Klokkerpengene – paa Frederiksberg af Vederlaget for Højtidsofferet – i forbindelse med Tillægsligningen efter § 31, kan Oprettelsen dog ikke ske uden Kommunalbestyrelsens Samtykke, medmindre der har en Stigning Sted, som nedenfor anført, henholdsvis af Præste-, Degne- og Klokkerpengene, udregnede efter de hidtidige Regler, og af Vederlaget for Højtidsofferet, beregnet som i § 31, 3die Stykke, angivet.
Stk. 2. Til Oprettelse af et nyt Sogn skal denne Stigning udgøre mindst 9 000 Kr.
Stk. 3. For Københavns Vedkommende skal denne Stigning være sket i Forhold til Gennemsnittet af de nærmest forudgaaende 5 Ligningsaar. For Frederiksbergs Vedkommende regnes det Grundbeløb, udover hvilket Stigningen skal være sket, til 48 000 Kr.
5te Afsnit.
Lovens
Ikrafttræden m.m.
§ 37.
Denne Lov gælder ikke for Virksomhed ved Christiansborg Slotskirke eller ved Stiftelser, Klostre, Hospitaler, Sygehuse, Fængsler eller i andre lignende Stillinger, dog at Betalingen for Attester, hvor disse ikke efter de hidtil gældende Regler udstedes uden Vederlag, fastsættes til 60 Ø. for hver Attest.
§ 38.
Senest i Rigsdagssamlingen 1929-30 forelægger Kirkeministeren Forslag til Lov om Revision af denne Lov.
§ 39.
Denne Lov træder i Kraft den 1.Juli 1927.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet
paa Marselisborg, den 8.Juli 1927.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
(L.S.)
/
Fr. Bruun-Rasmussen
---
Kilde : Lovtidende for
Kongeriget Danmark for Aaret 1927. Afdeling A. København, 1928.