Lov nr. 310af 16.maj 1990.
Kapitel 1.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I præstestillinger i den danske folkekirke kan ansættes.
1) personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.
2) personer, der har virket som præst i den grønlandske, og som har bestået den af Landstinget i Grønland forordnede videregående uddannelse i kristendomskundskab, samt behersker det danske sprog, og
3) personer, de i mindst 7 år har virket som præst for evangelisk-lutherske frimenigheder, der opfylder betingelserne for at få folkekirkerne overladt til brug, hvis biskoppen i det stift, hvor vedkommende senest har virket som frimenighedspræst, anbefaler dette.
Stk. 2. Præster skal være medlem af folkekirken.
Stk. 3. Kirkeministeren kan bestemme, at deltagelse i uddannelse på folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse af præster er en betingelse for ansættelse som præst.
§ 2. Kirkeministeren kan undtagelsesvis give en person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, tilladelse til at søge præstestilling, såfremt den pågældende i fremtrædende grad har vist sig i besiddelse af egenskaber, der har væsentlig betydning for varetagelse af præstestilling.
Stk. 2. Tilladelse kan kun gives, hvis ansøgeren er fyldt 35 år og består en af kirkeministeren fastsat prøve.
§ 3. En person, der ikke opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, kan ansættes i præstestilling efter bestemmelsen i § 12, såfremt dette tiltrædes af biskoppen.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved ansættelse af præst for en valgmenighed, såfremt det vedtages på et menighedsrådsmøde (generalforsamling) i valgmenigheden med et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.
§ 4. Præster ansat efter § 3 kan søge forflyttelse efter 7 års ansættelse som præst i folkekirken, såfremt dette anbefales af biskoppen i det stift, i hvilket præsten er ansat.
§ 5. Ved ansættelse som præst i folkekirken eller stadfæstelse som valgmenighedspræst i folkekirken, skal folkekirkens præsteløfte aflægges.
§ 6. Præstestilling for de tyske menigheder i Åbenrå, Sønderborg og Tønder samt ved Vor Frue Kirke i Haderslev og ved Skt. Petri kirke i København kan tillige søges af personer, der har bestået teologisk kandidateksamen fra en tysk evangelisk-luthersk læreanstalt.
§ 7. Stilling som domprovst kan kun besættes med en person, der har bestået teologisk kandidateksamen fra et dansk universitet.
Kapitel 2.
Ansættelse i præstestilling.
§ 8. Menighedsråd medvirker ved ansættelse i stillinger som sognepræst efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. Reglerne i dette kapitel gælder ikke for stillinger som sognepræst, der er forbundet med stilling som værnsprovst eller domprovst.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger, der helt eller overvejende er oprettet med henblik på betjening af institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.
Stk. 4. Kirkeministeren fastsætter endvidere særlige regler om fremgangsmåden ved ansættelse i præstestillinger for menigheder, for hvilke der er menighedsråd i medfør af § 3 i lov om menighedsråd.
§ 9. Et pastorats menighedsråd afgiver indstilling om ansættelse i ledige stillinger som sognepræst i pastorat. Er en sognepræstestilling oprettet for flere pastorater, afgives indstilling af disse pastoraters menighedsråd.
Stk. 2. Skal flere menighedsråd medvirke ved indstillingen efter stk. 1, afgives indstillingen i et fællesmøde. Kirkeministeren kan bestemme, at det af afstemningsresultatet skal fremgå, hvorledes stemmerne er faldet inden for hvert af de menighedsråd, der deltager i indstillingen.
Stk. 3. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved menighedsråds afgivelse af indstilling.
§ 10. Forinden indstilling afgives efter § 9, afholdes der et møde mellem biskoppen og menighedsrådet (menighedsrådene), hvorunder biskoppen orienterer om ansøgerne. Mødet berammes af biskoppen snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb og ledes af biskoppen. Efter anmodning af et eller flere menighedsrådsmedlemmer, eller såfremt biskoppen anser det for ønskeligt, skal der afholdes yderligere et orienterende møde mellem biskop og menighedsråd.
§ 11. Kirkeministeren kan ikke ansætte en ansøger, som ikke er omfattet af menighedsrådets indstilling. Såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan kirkeministeren bestemme, at genopslag af stillingen skal foretages og fornyet indstilling finde sted.
Stk. 2. En ansøger, som ved første afstemning på indstillingsmødet har opnået alle afgivne stemmer, skal udnævnes i stillingen. Er der i pastoratet ikke normeret andre stillinger som sognepræst, skal en ansøger, der ved første afstemning har opnået 2/3 af de afgivne stemmer ansættes.
Stk. 3. Ved ansættelse i præstestillinger i pastorater med flere præstestillinger skal kirkeministeren tage hensyn til mindretal i pastoratet.
§ 12. Hvis et pastorats menighedsråd skønner, at der i pastoratet er udbredt ønske om, at en bestemt person ansættes i en ledig stilling i pastoratet, eller såfremt 20 pct. af de stemmeberettigede medlemmer i folkekirken i pastoratet ansøger om ansættelse af en bestemt person i stillingen, kan kirkeministeren uanset bestemmelsen i § 11 imødekomme ønsket, hvis
1) ansøgning herom er kirkeministeren i hænde senest 14 dage efter ansøgningsfristens udløb og
2) der ved afstemning på et efterfølgende menighedsrådsmøde for pastoratet afgives 2/3 af stemmerne for ansættelse af den pågældende.
Stk. 2. Menighedsmøde efter stk. 1 berammes og bekendtgøres af biskoppen, der ligeledes leder mødet. Biskoppen kan bestemme, at menighedsmødet deles i flere møder, såfremt forholdene begrunder det. Møderne skal i så fald afholdes samtidig. Biskoppen beskikker mødeleder for den del af menighedsmødet, som biskoppen ikke selv leder. I øvrigt finder bestemmelsen i § 35 i lov om menighedsråd tilsvarende anvendelse.
§ 13. Bestemmelserne i §§ 9-10 og § 11, stk. 1, gælder også ved ansættelse af 1 års varighed eller mere af hjælpepræst med en beskæftigelsesgrad mindst svarende til halvtidsbeskæftigelse. Dette gælder dog ikke, såfremt hjælpepræststillingen er oprettet med henblik på helt eller overvejende at betjene institutioner eller grupper af personer, for hvilke der ikke er oprettet menighedsråd.
Kapitel 3.
Ansættelse i stillinger som provst.
§ 14. Af de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som provst indstiller biskoppen til kirkeministeren 3 ansøgere i prioriteret rækkefølge.
Stk. 2. Kirkeministeren indstiller en af de tre indstillede ansøgere til kgl. Udnævnelse.
Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 gælder ikke for ansættelse som domprovst og værnsprovst.
Kapitel 4.
Ansættelse i stillinger som domprovst.
§ 15. Biskoppen afholder et møde med domsognets menighedsråd, hvor de indkomne ansøgninger til en ledig stilling som domprovst gennemgås. På et møde, der afholdes af menighedsrådet alene senest 3 uger efter det første møde, afgiver menighedsrådet en udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge.
Stk. 2. Biskoppen afgiver udtalelse om mindst 3 ansøgere opstillet i prioriteret rækkefølge. Biskoppen er frit stillet med hensyn til, hvilke ansøgere han vil udtale sig om. Biskoppen sender ansøgningerne med menighedsrådets og sin egen udtalelse til Kirkeministeriet.
Stk. 3. Kirkeministeren træffer afgørelse om, hvilken ansøger, der skal indstilles til kgl. Udnævnelse, dog således, at indstilling til kgl. Udnævnelse af en ansøger, der ikke er omfattet af biskoppens udtalelse, ikke kan ske, før sagen har været forhandlet med biskoppen.
Kapitel 5.
Ansættelse i stillinger som kirke- og kirkegårds-funktionær.
§ 16. Ansættelse og afskedigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionær foretages af menighedsrådet efter regler fastsat af kirkeministeren. Dog kan uansøgt afsked af varigt tjenestemandsansatte kirke- og kirkegårds-funktionærer, jf. § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken kun foretages af kirkeministeren.
Kapitel 6.
Ansættelser i stillinger ved stiftsadministrationerne.
§ 17. Kirkeministeren træffer bestemmelse om oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved stiftsadministrationerne og foretager ansættelse og afskedigelse fra disse stillinger. Kirkeministeren kan overlade ansættelseskompetencen helt eller delvis til vedkommende stiftsøvrighed.
Kapitel 7.
Særlige bestemmelser vedrørende præster.
§ 18. Til stillingen som sognepræst knyttes tjenestebolig. Kirkeministeren kan dog undtage herfra.
§ 19. En biskop kan efter regler fastsat af kirkeministeren og efter indstilling fra vedkommende præst og menighedsråd tillade, at der antages medhjælp til konfirmandundervisning. Udgifterne hertil afholdes af kirkekassen (præstegårdskassen).
§ 20. Kirkeministeren kan tillade, at der af fællesfonden, jf. kapitel 2 i lov om folkekirkens økonomi, afholdes udgifter til det arbejde, der udføres af præster, som er omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 3.
Kapitel 8.
Særlige bestemmelser vedrørende kirke- og kirkegårds-funktionærer.
§ 21. Løn- og ansættelses-vilkår for de i folkekirken ansatte personalegrupper fastsættes af finansministeren. Dog fastsættes løn- og ansættelses-vilkår for tjenestemandsansat personale og personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, i henhold til bestemmelserne i §§ 45-48 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskole og folkekirken.
§ 22. Menighedsrådet træffer afgørelse om kirkebetjeningens ordning efter regler fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter efter forhandling med menighedsrådet og den faglige organisation, i hvilke stillinger tjenestemandsansættelse skal finde sted.
§ 23. De organisationer, der er nævnt i § 49 i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, har forhandlingsret over for alle vedkommende kirkelige myndigheder i spørgsmål vedrørende kirkefunktionærer, der er ansat som tjenestemænd eller på tjenestemandslignende vilkår.
Stk. 2. Menighedsrådet kan ikke afgøre sager, der vedrører en kirkefunktionærs forhold, forinden den pågældende har haft lejlighed til at udtale sig i sagen.
Kapitel 9.
Understøttelse.
§ 24. Kirkeministeren kan tillægge ansatte, der fratræder uden ret til pension, eller disses efterlevende ægtefæller understøttelse, der beregnes efter de for ydelse af understøttelse til ikke-pensionssikret personale i statens tjeneste gældende regler. 1)
Kapitel 10.
Ikrafttrædelses- og overgangs-bestemmelser m.v.
§ 25. Loven træder i kraft den 1.januar 1991.
Stk. 2. samtidig ophæves :
1 ) § 15, stk. 6, §§ 33-34 og §§ 39-43 a i lov nr. 280 af 30.juni 1922 om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 7.december 1987.
2 ) § 10 i lov nr. 218 af 16.juni 1962 om adgang til præsteembeder i folkekirken.
3 ) Lov nr. 274 af 13.maj 1987 om adgang til præstestillinger i folkekirken.
4 ) § 32 og 34 i lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25. august 1980.
Stk. 3. De hidtil gældende regler for ansættelse ved Skt. Petri Kirke i København forbliver i kraft.
Stk. 4. Reglerne i kapitel 2 gælder for præstestillinger, der er ledige ved lovens ikrafttræden.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Kirkeministeriet
_______
1) Ifølge CIS af 12.oktober 1994 gælder denne bestemmelse ikke for visse tjenestemandslignende ansatte organister i folkekirken.
--------------
Bilag.
Præsteløfte.
Jeg som lovligt er kaldet til
og som i min samvittighed ved mig fri for at have benyttet noget uhæderligt middel for at komme ind dette embede, lover for den alvidende Guds åsyn:
Først: at jeg vil beflitte mig på at forkynde Guds ord rent og purt, således som det findes i de profetiske og apostoliske skrifter og i vor danske evangelisk-lutherske folkekirkes symbolske bøger, med al ærefrygt og sømmelighed forvalte de hellige sakramenter efter Kristi indstiftelse, og såvel her som ved de øvrige hellige handlinger udføre alt i overenstemmelse med de for folkekirken gældende forskrifter.
Fremdeles: at jeg efter evne vil modarbejde misbrug af nådens hellige midler og bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse; samt at jeg vil arbejde for ungdommens kristelige oplysning og vejledning.
Endelig: at jeg vil stræbe efter, ved flittig og alvorlig granskning af Guds ord og troens hellige lærdomme, altid fuldkomnere at danne og dueliggøre mig til dette hellige embede, og beflitte mig på, som det sømmer sig en ordets tjener, at foregå menigheden med et godt eksempel, således også under udførelsen af min tjeneste i dennes forskellige dele med al skyldig lydighed rette mig efter de kirkelige love og anordninger og mod foresatte og mod kaldsfæller udvise et sådant forhold, at der ikke med grund skal kunne føres klage mod mig.
Alt dette lover jeg med regnskabsdagen for øje samvittighedsfuldt at ville holde efter den nåde, som Gud mig dertil vil give.