Lov nr. 364 af 28.juni 1920

 

 

Lønningslov

 

for

 

Folkekirkens Tjenestemænd i København og paa Frederiksberg

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark

og Island, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,

Lauenborg og Oldenborg,

 

Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 

1ste Afsnit

 

Lønningsbestemmelser.

 

a. For Præster

 

§ 1.

 

                      I 1ste Lønningsklasse er Lønnen 9 600 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres følgende Embeder :

 

                                            Vor Frue Sognekald

                                            Holmens  ---

                                            Garnisons  ---

                                            Trinitatis  ---

                                            Helligaands  ---

                                            Frederiks  ---

                                            Frederiksberg  ---

                                            Vor Frelsers  ---

 

§ 2.

 

                      I 2den Lønningsklasse er Lønnen 7 500 Kr., stigende hvert 3die Aar med 600 Kr. til 8 700 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres 30 Sognekald og 7 residerende Kapellanier.

 

§ 3.

 

                      I 3die Lønningsklasse er Lønnen 5 700 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 480 Kr. til 7 140 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres Resten af Sognekaldene og 15 residerende Kapellanier.

 

§ 4.

 

                      I 4de Lønningsklasse er Lønnen 4 800 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 6 600 Kr. aarlig

                      Hertil henføres Resten af de residerende Kapellanier.

§ 5

 

                      I 5te Lønningsklasse er Lønnen 3 480 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 4 920 Kr.

                      Hertil henføres Embederne som Kaldskapellaner. Ved de Kirker, hvor der foruden Sognepræsten kun er en præsteviet Medhjælper, kan de nuværende Stillinger som saadanne omdannes til Kaldskapellanier.

 

§ 6.

 

    Stk. 1. Kateketer oppebærer et Honorar af 1 800 Kr. aarlig.

    Stk. 2. Ved Ledighed i et Kateketembede tages det Nedlæggelse eller Omdannelse til Kaldskapellani under Overvejelse.

 

§ 7.

 

    Stk. 1. Provster tillægges der foruden den Ydelse, der tilkommer dem fra Kirkerne, og som fremtidig fastsættes til 40 Kr. aarlig fra hver Kirke, et Honorar af 500 Kr. aarlig.

    Stk. 2. De nuværende Provster bevarer for deres Embedstid det Honorar, som de hidtil har oppebaaret.

 

§ 8.

 

    Stk. 1. Inddelingen i Lønningsklasser foretages af Kirkeministeriet under Hensyntagen til Embedernes Omfang og Betydning.

    Stk. 2. Ved Embedernes Regulering tages kun Hensyn til Embedets almindelige Indtægter, medens særlige Indtægter som Honorar for særlige Hverv ( Militæroffer, Honorar som Hospitalspræst og deslige samt for Legatbestyrelse ) holdes udenfor Reguleringen. Ved Regulering af Embederne ved Vor Frue Kirke medtages i Reguleringen Indtægten af Nordhuus’ Legat, saa længe denne tilfalder de paagældende Embeder. Indtægter, der oppebæres udenfor Reguleringen, medregnes ikke ved Pensionsberegning.

 

§ 9.

 

    Stk. 1. De ovenfor anførte Bestemmelser bringes ved Lovens Ikrafttræden til Anvendelse på samtlige Præsteembeder.

    Stk. 2. Saafremt en Præst, der er ansat i sit Embede før disse Bestemmelsers Ikrafttræden, derved vil faa mindre i Embedsindtægt, heri medregnet de i § 23 nævnte Tillæg, end han hidtil har oppebaaret i indensogns og udensogns Indtægter, ydes der ham et personligt Tillæg, der dog bortfalder, efterhaanden som der opnaas Alderstillæg. Dette Tillæg udregnes efter Gennemsnittet af Embedets indensogns Indtægter, herunder medregnet Honorarer ogsaa for udensogns Konfirmander, i Aarene 1914 – 18, medens i øvrigt udensogns Indtægter ansættes efter Gennemsnittet af Aarene 1914 – 18 med deres fulde Beløb for de første 1 000 Kr., 2/3 for de næste 4 000 Kr. og 1/3 for, hvad de overstiger 5 000 Kr. Er Embedets Lønforhold omordnet indenfor Femaaret, tages der kun Hensyn til den Del af Perioden, i hvilken Omordningen har været i Kraft, og for udensogns Accidenser medregnes kun Aarene efter den nuværende Præsts Tiltræden og kun hele Kalenderaar. Den Del af det personlige Tillæg, der hidrører fra indensogns Indtægter, medregnes ved Beregning af Efterindtægt, Naadensaar og Pension.

 

§ 10.

 

    Ved beregning af Alderstillæg medtages for de ved Lovens Ikrafttræden ansatte Præster den Tjenestealder, de paa dette Tidspunkt har erhvervet i den paagældende Stilling, beregnet paa den i kgl. Anordning af 13. Juni 1913, Afsnit II., angivne Maade, saaledes at der for deres Vedkommende ikke sker Omberegning af Tjenestealder.

 

§ 11.

 

    Stk. 1. For at blive lønnet i 1ste Lønningsklasse kræves 20 Aars Eksamensalder, i 2den Lønningsklasse 16 Aars Eksamensalder og i 3die Lønningsklasse 8 Aars Eksamensalder.

    Stk. 2. Saafremt en Præst ikke har fornøden Eksamensalder til den Klasse, hvori hans Embede er sat, lønnes han med den Løn, hvortil hans Eksamens- og Tjenestealder hjemler ham Ret, men indtræder, naar fornøden Eksamensalder naas, i den højere Lønningsklasse.

    Stk. 3. I øvrigt finder de i Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd udenfor København og Frederiksberg af 4. Oktober 1919 § 16, 4de til 7de Stk., indeholdte Regler tilsvarende Anvendelse.

 

§ 12.

 

    Stk. 1. Ved Overgang fra en lavere til en højere Lønningsklasse kommer Præsten straks paa det Løntrin i den nye Lønningsklasse, som er nærmest højere end den sidst oppebaarne Lønning i hans hidtidige Stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige Stilling med Alderstillæg vilde være opnaaet en Lønning, der var højere end eller lige med hans Lønning i den nye Stilling, allerede fra paagældende Tidspunkt indenfor Slutlønnen opnaar nyt Alderstillæg.

    Stk. 2. Ved eventuel Nedgang til en lavere Lønningsklasse medtages ved Alderstillægenes Beregning den Tjenestealder, Præsten tidlige maatte have erhvervet i denne eller højere Lønningsklasse, samt den Tjenestealder, der maatte være tillagt ham i Henhold til § 13.

    Stk. 3. Saafremt en Præst af Helbredshensyn eller anden ham utilregnelig Aarsag overgaar til en anden lavere lønnet Stilling som Præst i eller udenfor København og Frederiksberg, kan Kirkeministeren som personligt Tillæg tilstaa ham Forskellen mellem den af ham i den tidligere Stilling oppebaarne og i den nye Stilling opnaaede Grundløn med Alderstillæg.

 

§ 13.

 

    Stk. 1. Præsternes Tjenestealder ( Lønningsanciennetet ) beregnes efter de i Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd udenfor København og Frederiksberg af 4. Oktober 1919 § 18 indeholdte Regler.

    Stk. 2. Med hensyn til Fradrag for Tjenestebolig og Vedligeholdelse af saadan m.v. følges ligeledes de i nævnte Lovs § 21 indeholdte Regler.

 

 

b. For Kordegne, Gravere, Kantorer og Organister.

 

§ 14.

 

                      Kordegne lønnes:

I 1ste Lønningsklasse med 3 480 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 5 280 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres indtil 1/6 af Stillingerne.

I 2den Lønningsklasse med 2 820 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 4 620 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres indtil 1/3 af Stillingerne.

I 3die Lønningsklasse med 2 160 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 300 Kr. til 3 660 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres Resten af Stillingene.

                      Der tillægges Kordegne 600 Kr. aarlig i Kontorholdsgodtgørelse. Hvor Arbejdets Omfang og Sognets Beliggenhed kræver det, kan Kontorholdsgodtgørelsen af Ministeriet efter Indstilling fra Kirkens Overtilsyn fastsættes til et højere Beløb.

 

§ 15.

 

                      Gravere lønnes:

I 1ste Lønningsklasse med 2 160 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 360 Kr. til 3 240 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres indtil 1/6 af Stillingerne.

1 2den Lønningsklasse med 1 920 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 150 Kr. til 2 370 kr. aarlig.

                      Hertil henføres indtil ½ af Stillingerne.

I 3die Lønningsklasse med 1 200 Kr. aarlig, stigende hvert 3die Aar med 150 Kr. til 1 800 Kr. aarlig.

                      Hertil henføres Resten af Stillingerne.

 

§ 16.

 

                      Kantorer og Organister oppebærer følgende aarlige Vederlag:

I 1ste Lønningsklasse 4 000 Kr.

                      Hertil henføres indtil 1/5 af Stillingerne.

I 2den Lønningsklasse 3 000 Kr.

                      Hertil henføres indtil 2/5 af Stillingerne.

I 3die Lønningsklasse 2 000 Kr.

                      Hertil henføres Resten af Stillingerne.

 

 

§ 17.

 

                      Inddelingen i Lønningsklasser foretages af Kirkeministeriet efter indhentede Erklæringer fra Kirkernes Overtilsyn og under Hensyntagen til Kirkens og Sognets Størrelse samt for Organisternes Vedkommende til de Krav, som orgelets Betjening stiller.

 

§ 18.

 

Stk. 1. Ved enhver Kirke ansættes en Kordegn og en Graver.

Stk. 2. Hvor Arbejdets Omfang gør det fornødent, kan det af Ministeriet efter Indstilling fra Overtilsynet bestemmes, at der ansættes flere Gravere.

Stk. 3. Ved enhver Kirke ansættes en Organist, der som Regel tillige fungerer som Kantor. Ved Ledighed bestemmer Ministeriet efter indhentet Erklæring fra Overtilsynet, om de nuværende særlige Stillinger som Kantorer kan nedlægges.

Stk. 4. Kordegne og Gravere samt Organister i 3die Lønningsklasse ansættes af Overtilsynet efter Indstilling af Kirkebestyrelsen. Kantorer og Organister i 1ste og 2den Lønningsklasse ansættes af Kirkeministeren efter Indstilling fra de nævnte Myndigheder.

Stk. 5. Ansættelsen sker efter foregaaende Opslag, medmindre Ministeriet finder, at dette i enkelte Tilfælde af særlige Grunde kan undlades.

 

§ 19.

 

Stk. 1. De øvrige ved Kirkerne ansatte Funktionærer ( Kirkebude, Kirkekoner, Kirkekor, Bælgetræder m.v. ) ansættes af Kirkebestyrelsen, for Kirkekorets Vedkommende efter Indstilling af Kantoren eller, hvor der ikke er ansat særlig Kantor, af Organisten. Ved de Kirker, hvor Organisten lønnes i 1ste Lønningsklasse, kan Antallet af Medlemmer af Kirkekoret, der lønnes af Menighedsligningen, fastsættes til indtil 10, 2den Lønningsklasse til indtil 6 og i 3die Lønningsklasse fra 2 til 4 . Lønningerne til disse Funktionærer fastsættes af Overtilsynet efter Indstilling af Kirkebestyrelsen. Kirkekorenes Medlemmer tillægges der et aarligt Honorar fra 800 Kr. til 1 500 Kr., forsaavidt de antages til uden særligt Vederlag at medvirke ved kirkelige Handlinger i samme Omfang som Organisterne.

Stk. 2. Ved Opsigelse af Tjenesten skal der kunne kræves 3 Maaneders Opsigelse fra begge sider.

 

§ 20.

 

                      Organister og Kantorer ved Begravelseskapellerne paa Københavns Kirkegaarde ansættes og lønnes gennem Københavns Begravelsesvæsen. Deres Lønninger fastsættes af Københavns Begravelsesvæsen efter de til enhver Tid gældende Regler. Den disse Tjenestemænd ved de københavnske Kirker hidtil tilkommende Ret til at fungere ved Begravelser derfra bortfalder fremtidig. Kor til Medvirken ved Begravelser ved Begravelseskapellerne antages af og lønnes gennem Begravelsesvæsenet.

 

§ 21.

 

    Stk. 1. Efter Indstilling af Kirkebestyrelsen fastsætter Overtilsynet et Regulativ for de i dette Afsnit nævnte Tjenestemænds Embedsforretninger.

    Stk. 2. Ved dette Regulativ skal det fastsættes, at Kantoren og Organisten samt mindst 2 af Korets Medlemmer skal medvirke uden særligt Vederlag ved alle ordinære og ekstraordinære Gudstjenester i sædvanlig Form, der afholdes af Sognets Præster eller af andre paa deres Vegne, og ved kirkelige Handlinger, der udføres paa Søn- og Helligdage og paa 2 i hver enkelt Kirkes Regulativ fastsatte ugentlige Søgnedage. Deres Medvirken kan ogsaa kræves ved kirkelige Handlinger på andre Søgnedag, men der tillægges dem da Betaling herfor efter Kirkens Takstregulativ. Betalingen erlægges paa Kordegnens Kontor og udbetales derfra maanedlig til de paagældende. De øvrige Tjenestemænd skal medvirke ved samtlige Gudstjenester og kirkelige Handlinger paa Søn- og Helligdage saavel som paa Søgnedage uden særligt Vederlag.

    Stk. 3. I Regulativet skal der endvidere fastsættes, at Kordegnens Kontor skal være aabent i 22 ugentlige Timer. Regulativet fastsætter en for alle Kirker fælles Tid.

 

§ 22.

 

    Stk. 1. Ved Beregningen af Lønningerne for de ved denne Lovs Ikrafttræden ved Kirkerne ansatte, i §§ 14 og 15 omhandlede Tjenestemænd medregnes deres Anciennitet fra deres Ansættelse ved Kirken i samme Stilling.

    Stk. 2. Saafremt de i 1ste Stykke nævnte Tjenestemænd efter Lovens Regler vil faa mindre i Indtægt, end de hidtil har oppebaaret i indensogns og udensogns Indtægter, tillægges der dem Erstatning herfor som personligt Tillæg overensstemmende med Reglerne i § 9.

    Stk. 3. Ved Overgang fra en lavere til en højere lønnet Stilling ved samme eller anden Kirke i København eller Frederiksberg saavel som ved Overgang til en i den højere Klasse lønnet Stilling af samme Art indtræder den paagældende straks paa det Løntrin, der er nærmest højere end den Løn, han havde naaet i sin forrige Stilling, hvorhos han, hvis der fremtidig i den hidtidige Stilling ved Alderstillæg vilde være opnaaet en Lønning, der var højere end eller lige med hans Lønning i den nye Stilling, allerede fra paagældende Tidspunkt indenfor Slutlønnen opnaar nyt Alderstillæg.

 

 

2det Afsnit

 

Særlige Tillæg samt Efterindtægt, Pension og Naadensaar.

 

§ 23.

 

                      Der tilkommer de i denne Lovs §§ 1-5 og 14-15 nævnte Tjenestemænd Stedtillæg, Dyrtidstillæg og Konjunkturtillæg i Overensstemmelse med de i Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919 Kapitel 4, 5 og 6 givne Regler.

 

§24.

 

                      Kateketer, Kantorer og Organister er ikke Tjenestemænd. De oppebærer ikke Sted-, Dyrtids- og Konjunkturtillæg efter § 23, men Dyrtidstillæg, der beregnes efter Reglerne i § 93 i Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919 .

 

§ 25.

 

                      Der tilkommer de i denne Lovs §§ 1-5 og 14-15 nævnte Tjenestemænd Efterindtægt i Overensstemmelse med Reglerne i Kapitel 3 i Lov om Statens Tjenestemænd af 12. September 1919, jfr. nærværende Lovs §§ 9 og 22 .

 

§ 26.

 

                      Med Hensyn til Pension og Naadensaar finder de i Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd af 4. Oktober 1919 §§ 26, 28 og 29 indeholdte Regler tilsvarende Anvendelse, jfr. nærværende Lovs §§ 9 og 22 .

 

§ 27.

 

                      Kantorer og Organister samt de i § 19 omhandlede Funktionærer ved Kirkerne kan der ved deres Afgang tillægges en Understøttelse, hvis Størrelse i hvert enkelt Tilfælde fastsættes af Ministeriet efter Indstilling fra Overtilsynet. Paa samme Maade kan der tillægges Enker og Børn under 18 Aar en Understøttelse. Midlerne til Udredelsen af disse Understøttelser tilvejebringes paa samme Maade som Lønningerne til de paagældende.

 

 

3die Afsnit.

 

Udgifternes Fordeling.

 

§ 28.

 

                      Til Dækning af Udgifterne i Henhold til denne Lov udreder Statskassen følgende Tilskud til de i 1ste Afsnit nævnte Tjenestemænd:

 

    1. Dyrtidstillæg.

    2. Konjunkturtillæg.

    3. Pensioner efter følgende Regler:

                      a. Af Egenpension til Præster i 1ste Lønningsklasse                          2 400 Kr.

                          -                 -                     -      2den       -                                          2 100 -

                          -                 -                     -      3die        -                                          1 800 -

                          -                 -                     -      4de         -                                          1 200 -

                          -                 -                     -      5te          -                                             900 -

                          -                 -                     -      6te          -                                            400 Kr.

                      b. Til Pension til Enker efter Præster i     1ste Lønningsklasse             800 Kr.

                          -                 -                     -                     2den              -                        700 Kr.

                         -                  -                     -                     3die               -                        600 Kr.

                         -                  -                     -                     4de                -                        400 Kr.

                         -                  -                     -                     5te                 -                        300 Kr.

                         -                  -                     -                     6te                 -                        200 Kr.

                      I intet Tilfælde kan Statskassens Tilskud overstige Halvdelen af vedkommende Pension.

                      Børnepension udredes helt af Statskassen.

                      De 2 ½ pCt., der afkortes i Tjenestemandens Lønningsindtægt, anvendes til delvis Dækning af den Del af Pensionen, der ikke udredes af Statskassen.

4. Efterindtægt.

5. Personlige Tillæg efter § 12, 3die Stykke.

 

 

§ 29.

 

    Stk. 1. Udgiften til Lønninger, Stedtillæg, Dyrtidstillæg, Konjunkturtillæg, Efterløn og Pension til Kordegne og Gravere samt til Honorar og Dyrtidstillæg til Kantorer og Organister og Honoraret til det i Henhold til § 19 ansatte Kirkekor udredes, forsaavidt det ikke dækkes af Præste-, Degne- og Klokkerpengene i København og paa Frederiksberg af Vederlaget for Højtidsofferet, ved en Tillægsligning, jfr. § 30.

    Stk. 2. Lønninger til Kirkernes øvrige Funktionærer udredes af Kirkerne eller den Institution, hvem Udgiften til Kirkernes Vedligeholdelse og Drift paahviler.

 

 

§ 30.

 

    Stk. 1. Hvad der i øvrigt kræves til Dækning af Udgifterne i Henhold til denne Lov, tilvejebringes dels gennem de fra gammel Tid til de vedkommende Embeder henlagte kirkelige Midler, dels ved en Tillægsligning i København til Præste-, Degne- og Klokkerpengene og paa Frederiksberg ved en Tillægsligning til Vederlaget for det afløste Højtidsoffer.

    Stk. 2. Med Hensyn til Ligning af Præste-, Degne- og Klokkerpengene gælder vedblivende Reglerne i Lov af 14.April 1904.

    Stk. 3. Den ved kgl. Resolution af 28.Juni 1895 approberede Afløsning af Højtidsofferet paa Frederiksberg ændres fra 1. April 1920 saaledes, at der ved at dividere det ved den forud for Afløsningen sidst afholdte almindelige Folketælling konstaterede Indbyggertal i Frederiksberg Kommune ind i det da fastsatte Afløsningsvederlag, 30 000 Kr., fastsættes en Kvotient, der fremtidig skal danne Grundlaget for Udregning af Afløsningsvederlagets Størrelse saaledes, at dette efter hver almindelig Folketælling udfindes ved, at Indbyggertallet multipliceres med den fornævnte Kvotient. For tiden indtil den almindelige Folketælling i 1921 udregnes Afløsnings-vederlaget paa Grundlag af den almindelige Folketælling  1916. De nye Afløsningsvederlag gælder fra den på Folketællingens Afslutning nærmest følgende 1.April, for Tiden indtil 1.April 1921 fra disse Bestemmelsers Ikrafttræden.

    Stk. 4. Tillægsligningen lignes ved Kommunalbestyrelsens Foranstaltning paa de til Folkekirken hørende Beboere i København og Frederiksberg med Undtagelse af Medlemmerne af en Valgmenighed, efter de for Ligning henholdsvis af Præste-, Degne- og Klokkerpengene og af Vederlaget for det afløste Højtidsoffer gældende Regler.

    Stk. 5. Tillægsligningen fastsættes for hvert Finansaar af Kirkeministeriet til et Beløb, der er tilstrækkeligt til at dække, hvad der udover Præste-, Degne- og Klokkerpengene i København og Vederlaget for Højtidsofferet paa Frederiksberg samt de de enkelte Embeder i København og Frederiksberg tillagte Indtægter ad anden Vej udkræves til Udredelse af de Lønninger, Alderstillæg m.v. samt personlige Tillæg, jfr. § 9 og § 22, 2det Stykke, som tilkommer Præster og Kirkebetjente i Henhold til de om Reguleringer af disse Embeder foran givne Regler, saavel som de Pensioner, der maatte være eller blive tillagt de nævnte Tjenestemænd eller deres Enker efter de herom til enhver Tid gældende Regler. Endelig skal gennem Tillægsligningen tilvejebringes det fornødne Beløb til Vederlag til Kommunerne for Ulejligheden ved Lægning af Ligningen, Tillægsligningens Opkrævning og Lønningernes Udbetaling maanedlig forud.

    Stk. 6. Saafremt Tillægsligningen i det enkelte Aar indbringer mere end, hvad der udkræves til Dækning af de Udgifter, der skal udredes af samme, henlægges Overskuddet til det følgende Aar; indbringer Ligningen mindre, udredes det manglende forskudsvis af Kommunen. Beløbet af det udlagte med paaløbende Renter dækkes af Ligningen for det kommende Aar.

 

 

§ 31.

 

                      Efter denne Lovs Ikrafttræden bortfalder Ydelsen af Højtidsoffer, herunder Nytaars-offer, samt Offer og Accidenser, og Præster og Kirkebetjente maa ikke modtage Vederlag for Embedshandlinger, der udføres indenfor Københavns og Frederiksbergs Kommuners grænser.

 

 

§ 32.

 

    Stk. 1. Attester efter Kirkebogen udover den første betales med 60 Øre, der tilfalder vedkommende Præst udenfor Embedets Lønning. Attester, der begæres af offentlige Myndigheder eller udstedes til offentligt Brug, udfærdiges dog altid uden Betaling.

    Stk. 2. Den første, vederlagsfri Attest tilsendes de paagældende, forsaavidt den ikke udleveres dem umiddelbart efter den kirkelige Handling.

 

 

§ 33.

 

    Stk. 1. Afset fra Hjemmeindtægterne udbetales Lønningerne til Præster og Kirkebetjente gennem Kirkernes Overtilsyn. Kirkeministeriet fastsætter de nærmere Regler for Udbetalingen og Regn-skabsaflæggelsen.

    Stk. 2. For at skaffe Dækning af Udgifterne, indtil de fornødne Beløb er indkommet ved den i § 30 omhandlede Ligning, yder Københavns og Frederiksbergs Kommune de fornødne Forskud efter Begæring af Kirkeministeriet.

    Stk. 3. Ydede Forskud tilbagebetales, efterhaanden som de lignede Beløb indkommer.

 

 

4de Afsnit.

 

Almindelige Bestemmelser.

 

§ 34.

 

    Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 42-54 og §§ 56-64 i Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd udenfor København og Frederiksberg m.v. af 4.Oktober 1919 finder tilsvarende Anvendelse paa Præsterne i København og paa Frederiksberg.

    Stk. 2. Bestemmelsen i § 65 finder kun Anvendelse paa Forflyttelser fra et Embede udenfor København og Frederiksberg til et Embede dèr, samt hvor Forflyttelsen medfører Indflytning i eller Fraflytning af en Tjenestebolig.

 

 

§ 35.

 

    Stk. 1. Afgørelsen af, hvorvidt nye Sogne med de hertil hørende Embeder og Bestillinger eller nye Embeder og Bestillinger i allerede bestaaende Sogne skal oprettes, træffes ligesom hidtil af Ministeriet, der ogsaa bestemmer, i hvilken Lønningsklasse de paagældende Tjenestemænd skal indordnes. Saafremt Lønningerne skal udredes af Præste-, Degne- eller Klokkerpengene – paa Frederiksberg af Vederlaget for Højtidsofferet – i Forbindelse med Tillægsligningen efter § 30, kan Oprettelsen dog ikke ske uden Kommunalbestyrelsens  Samtykke, medmindre der har fundet en Stigning Sted som nedenfor anført henholdsvis af Præste-, Degne- og Klokkerpengene, udregnede efter de hidtidige Regler, og af Vederlaget for Højtidsofferet, beregnet som i § 30, 3die Stykke, angivet.

    Stk. 2. Til Oprettelse af et nyt Sogn skal denne Stigning udgøre mindst 9 000 Kr.

    Stk. 3. For Københavns Vedkommende skal denne Stigning være sket i Forhold til Gennemsnittet af de nærmest foregaaende 5 Ligningsaar. For Frederiksbergs Vedkommende regnes det Grundbeløb, udover hvilket Stigningen skal være sket, til 48 000 Kr.

 

 

5te Afsnit.

 

Lovens Ikrafttræden

 

§ 36.

 

                      Denne Lov gælder ikke for Virksomhed ved Christiansborg Slotskirke eller ved Stiftelser, Klostre, Hospitaler, Sygehuse, Fængsler eller i andre lignende Stillinger, dog at Betalingen for Attester, hvor disse ikke efter de hidtil gældende Regler udstedes uden Vederlag, fastsættes til 60 Øre for hver Attest.

                      Denne Lov træder i Kraft den 1.Juli 1920.

 

 

6te Afsnit

 

Midlertidig Bestemmelse.

 

§ 37.

 

                      Det Beløb af Præstepenge, der i Henhold til kgl. Anordning af 28. August 1916, jfr. Bekendtgørelse af 31. August 1916, § 4, er oplagt fra Finansaarene 1916-17 og følgende Finansaar til senere Anvendelse efter Ministeriets nærmere Bestemmelse, fordeles mellem Præsterne i København saaledes, at de saa vidt muligt fra 1. Oktober f. A. opnaar den Løn med alle Tillæg, der vil tilkomme dem efter nærværende Lov. Til Grund for Udregningen af det de enkelte Præster herefter tilkommende Løntillæg lægges samtlige de af dem oppebaarne indensogns og udensogn Indtægter med alle Tillæg, herunder 25 pCt.s Tillægget i Henhold til Lov af 28. September 1918 for Oktober Kvartal 1919 og Tillæg i Henhold til Lønningslov for Folkekirkens Tjenestemænd udenfor København og Frederiksberg af 4. Oktober 1919 § 67, saaledes at kun de Præster, der herefter i Halvaaret 1. Oktober 1919 til 31.Marts 1920 har oppebaaret mindre, end der vilde have tilkommet dem som Lønning med alle Tillæg efter nærværende Lov, faar Del i Fordelingen af de fornævnte Restbeløb. Hvis der eventuelt skulde blive noget tilbage af Præstepengene efter fornævnte Fordeling, overføres dette til Finansaaret 1920-21.

                      For Frederiksbergs Vedkommende træffes en tilsvarende Ordning, saaledes at det hertil fornødne Beløb udredes af Statskassen.

 

                      Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 28de Juni 1920.

 

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

 

Christian R.

 

(L.S.)

 

/ J.C.Christensen

 

Kilde : Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1920. Afdeling A I . København, 1921.