Lov
nr. 432 af 1.juni 1994
VI
MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget
har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov :
Kapitel
1
§ 1. Sognets eller kirkedistriktets anliggender styres af
menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet i
lovgivningen.
Stk. 2. Er
der flere kirker i et sogn, og er der til hver kirke henlagt et særskilt
distrikt, vælges et menighedsråd for hvert distrikt.
Stk. 3. Menighedsrådene i
et pastorat med to eller flere sogne eller i et sogn med to eller
flere kirkedistrikter kan beslutte, at pastoratet eller sognet
skal have fælles menighedsråd, når et menighedsmøde, jf.
kapitel 7, i hvert af sognene eller distrikterne ønsker det.
Stk. 4. Ved oprettelse af
et nyt sogn eller kirkedistrikt kan biskoppen bestemme, at det
nye menighedsråd skal oprettes, før oprettelsen af sognet eller
distriktet træder i kraft, og fastsætte, hvilke opgaver rådet
skal varetage indtil dette tidspunkt.
Stk. 5. Ved oprettelse af
et nyt sogn eller kirkedistrikt kan menighedsrådet for den del
af sognet eller distriktet, der bliver tilbage, beslutte, at der
skal afholdes nyvalg. Beslutningen skal være truffet, før
oprettelsen af det nye sogn eller distrikt træder i kraft.
§ 2. Menighedsrådet består
af mindst seks medlemmer, der vælges efter lov om valg til
menighedsråd, og de i pastoratet tjenestemandsansatte sognepræster
samt de overenskomstansatte præster, hvis ansættelse i
pastoratet har en varighed af et år eller mere. Fødte
medlemmer, der har orlov, er i orlovsperioden fritaget for
hvervet som medlem af menighedsrådet.
Stk. 2. Andre præster end
de i stk. 1 nævnte, der er ansat i pastoratet, og præster, som
uden at være ansat i pastoratet yder bistand ved pastoratets
betjening, har ret til uden stemmeret at deltage i menighedsrådets
møder.
Stk. 3. Antallet af valgte
medlemmer fastsættes af biskoppen efter folketallet i menighedsråds-kredsen
på grundlag af den opgørelse af folketallet, der offentliggøres
af Danmarks Statistik pr. 1.januar i valgåret. Antallet udgør
seks for det første tusinde og yderligere et medlem for hvert påbegyndt
tusinde, dog ikke over femten i alt. Har to eller flere sogne
eller kirkedistrikter fælles menighedsråd, fastsættes antallet
af medlemmer efter det samlede folketal og fordeles på de
enkelte sogne eller distrikter i forhold til folketallet i hvert
af dem. Et sogn eller distrikt skal dog have mindst et medlem.
Stk. 4. Når den kirkelige
betjening af et pastorat, der består af flere sogne eller
kirkedistrikter, er ordnet således, at betjeningen af et enkelt
sogn eller distrikt væsentligt er overdraget til en af præsterne,
kan biskoppen ved regulativ for ordningen af tjenesteforholdet
mellem præsterne bestemme, at hver af dem skal være medlem af
menighedsrådet i sit sogn eller distrikt.
§ 3. En repræsentant for
de kirkefunktionærer, der er ansat eller konstitueret i
menighedsrådskredsen, har ret til uden stemmeret at deltage i rådets
møder. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 4. Hvis en valgmenighed
i medfør af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
benytter en sognemenigheds kirke, er valgmenigheden efter regler,
der fastsættes af kirkeministeren, berettiget til at vælge en
repræsentant, der tiltræder menighedsrådet. Repræsentanten
har kun stemmeret i sager vedrørende den fælles brug af kirken
og kirkegården samt ved valget af læge medlemmer til
provstiudvalget.
§ 5. Kirkeministeren kan
efter forhandling med biskoppen bestemme, at der oprettes
menighedsråd for grupper af personer, der udgør en særlig
menighed. Kirkeministeren fastsætter regler for sådanne
menighedsråds sammensætning og beføjelser.
Kapitel
2
§ 6. Det nyvalgte menighedsråd afholder sit konstituerende møde, inden dets funktionsperiode begynder. Indkaldelsen til mødet foretages af det først valgt medlem.
Stk. 2. Spørgsmålet, om
en kandidat har mistet sin valgbarhed på grund af straf, jf. §
3 i lov om valg til menighedsråd, afgøres på dette møde.
§ 7. På det
konstituerende møde af giver de nyvalgte medlemmer en erklæring
på ære og samvittighed om at ville udføre det dem betroede
hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så
at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.
Erklæringen skal kun afgives af medlemmer, der første gang indvælges
i et menighedsråd.
§ 8. På det
konstituerende møde vælges menighedsrådets formand af de
valgte medlemmer ved hemmelig afstemning. Valget ledes af det
medlem, der har indkaldt til mødet.
Stk. 2. Så snart valget
af formanden har fundet sted, vælges en næstformand til at
fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte
formand eller i dennes forfald af det medlem, der har ledet
formandsvalget, og foregår i øvrigt efter samme regler som
dette.
Stk. 3. Valget af formand
og næstformand har virkning for et år ad gangen.
Stk. 4. Et medlem af
menighedsrådet er pligtig at modtage valg til formand eller næstformand.
Et medlem er dog kun pligtig at være formand i 4 år.
Stk. 5. Menighedsrådet
kan efter anmodning fritage formand og næstformand for hvervet
for resten af en funktionsperiode.
Stk. 6. Når en formand
eller næstformand fritages for sit hverv, dør eller udtræder
af menighedsrådet, foretages nyt valg efter reglerne i § 9, stk.
1 eller 2, for resten af den afgående formands eller næstformands
funktionsperiode.
§ 9. Hvert år inden udløbet
af formandens funktionsperiode vælger menighedsrådets valgte
medlemmer ved hemmelig afstemning formand for det kommende år.
Valget ledes af den afgående formand.
Stk. 2. Så
snart valget af formanden har fundet sted, vælges en næstformand
for det kommende år. Reglerne i § 8, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 10. Menighedsrådet vælger
af eller uden for sin midte en kirkeværge. Kirkefunktionærer,
der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke vælges til
kirkeværge.
Stk. 2. Menighedsrådet vælger
af eller uden for sin midte en kasserer. Såfremt
kassererforretningerne er knyttet til en af kirkens funktionærstillinger,
bortfalder valget af kasserer. Menighedsrådet kan tegne en
kautionsforsikring for kassereren.
Stk. 3. Formanden kan ikke
vælges til kirkeværge eller kasserer.
Stk. 4. Størrelsen af
eventuelt honorar til kirkeværgen og kassereren skal godkendes
af provsti-udvalget.
Stk. 5. Menighedsrådet vælger
af sin midte en sekretær, medmindre sekretærhvervet er knyttet
til en af kirkens funktionærstillinger.
Stk. 6. Menighedsrådet vælger
blandt de valgte medlemmer en kontaktperson, der bemyndiges til på
rådets vegne at give forskrifter og anvisninger til og modtage
henvendelser fra kirkefunktionærer i tjenstlige forhold. En
funktionær, der er ansat ved kirken eller kirkegården, kan ikke
vælges til kontaktperson.
Stk. 7. Menighedsrådet
fastsætter en vedtægt for de i stk. 1 og 2 og stk. 5 og 6 nævnte
personers forretningsområde.
Stk. 8. Menighedsrådet vælger
en bygningskyndig til at deltage i de årlige syn over kirken og
kirkegården. Kirkeværgen kan ikke vælges til menighedsrådets
bygningskyndige.
Stk. 9. Menighedsrådet vælger
af sin midte en person, der bemyndiges til sammen med formanden
at underskrive dokumenter vedrørende køb, salg og andre
dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån.
Stk. 10. Valgene har
virkning for menighedsrådets funktionsperiode.
§ 11. Valg til de i § 10
nævnte enkeltposter findes sted umiddelbart efter valg af
menighedsrådets formand og næstformand.
Stk. 2. Meddelelse om
valgene sendes til provstiudvalget og stiftsøvrigheden.
Stk. 3. Såfremt der i
funktionsperioden sker ændringer i valgene, sendes der
indberetning herom til provstiudvalget og stiftsøvrigheden.
§ 12. Ved førstkommende
faste gudstjeneste efter det konstituerende møde bekendtgør præsten
fra prædikestolen, hvem der er valgt til medlemmer af menighedsrådet,
og hvem der er valgt til menighedsrådets formand.
Stk. 2. Inden
funktionsperiodens begyndelse sørger den nyvalgte formand for,
at det tillige i den lokale presse bekendtgøres, hvem der er
valgt til medlemmer af menighedsrådet, og hvem der er valgt til
menighedsrådets formand.
§ 13. En stedfortræder
indtræder i menighedsrådet, når et medlem dør eller udtræder
af rådet.
Stk. 2. Når menighedsrådets
formand får meddelelse om eller på anden måde får kendskab
til, at et medlem vil være forhindret i at varetage sit hverv i
en forventet periode af mindst 2 måneder, indkalder formanden
stedfortræderen til førstkommende møde i menighedsrådet.
Stk. 3. Når medlemmet på
ny kan varetage sit hverv, udtræder stedfortræderen af
menighedsrådet.
Stk. 4. Til konstituerende
måde, jf. § 6, til den endelige behandling af de kirkelige
kassers årlige budget og regnskab samt til det årlige møde,
hvor valg af formand og næstformand finder sted, skal stedfortræderen
indkaldes, hvis et medlem har forfald.
Stk. 5. Når et medlem må
forventes at blive erklæret for inhabilt i forhold til en sag,
der skal behandles i menighedsrådets møde, jf. § 26, kan de
medlemmer, der er valgt på den pågældende kandidatliste, kræve
stedfortræderen indkaldt til at deltage i sagens behandling.
Stk. 6. Første gang
stedfortræderen deltager i et møde i menighedsrådet, skal
denne afgive erklæring som nævnt i § 7.
§ 14. Findes der ved et
medlems afgang eller forfald ingen stedfortræder til at indtræde
i medlemmets plads, afgør biskoppen efter indhentet erklæring
fra de øvrige medlemmer af rådet, om besættelsen af den ledige
plads kan udsættes til næste almindelige valg. Dog skal
udfyldningsvalg finde sted, hvis rådets antal af valgte
medlemmer er gået ned under halvdelen, medmindre kirkeministeren
samtykker i, at det undlades.
§ 15. Mister et medlem
sin valgbarhed, skal medlemmet udtræde af menighedsrådet.
Stk. 2. Et medlem, der
fraflytter menighedsrådskredsen, eller hvis bopæl er beliggende
i en nyoprettet kreds, kan dog forblive i menighedsrådet til udløbet
af valgperioden, såfremt vedkommende over for rådet afgiver en
bindende erklæring herom.
Stk. 3. En sognebåndsløser,
der er medlem af menighedsrådet i det sogn, til hvis præst der
er løst sognebånd, og som mister sin valgbarhed, fordi den præst,
til hvem der er løst sognebånd, fratræder sin stilling eller
opsiger sognebåndsløsningen, kan bevare sit medlemskab til udløbet
af valgperioden, hvis vedkommende over for rådet afgiver en
bindende erklæring herom.
Stk. 4. Et medlem, som
vedholdende undlader at opfylde sine pligter som medlem af rådet,
skal udtræde af rådet.
Stk. 5. Menighedsrådet
afgør, om betingelserne for udtrædelse efter stk. 1-4 er
opfyldt. Menighedsrådets afgørelse herom kan indbringes for
biskoppen, hvis afgørelse kan indbringes for kirke-ministeren.
§ 16. I andre tilfælde
end nævnt i § 15 kan et medlem udtræde af menighedsrådet,
hvis rådet giver sit samtykke. Hvis menighedsrådet ikke er
beslutningsdygtigt, kan tilladelse til at udtræde gives af
biskoppen.
Stk. 2. Menighedsrådets
afgørelse efter stk. 1 kan indbringes for biskoppen.
Stk. 3. Biskoppens afgørelse
efter stk. 1, 2.pkt., og efter stk. 2 kan indbringes for
kirkeministeren.
Kapitel
3
§ 17. For selvejende kirker nedsætter menighedsrådet et stående udvalg på mindst 3 af menighedsrådets medlemmer. Kirkeværgen kan ikke vælges til medlem af udvalget.
Stk. 2. Udvalget varetager tilsynet med kirkens og kirkegårdens vedligeholdelse og drift, kirkeværgens forretningsførelse samt udførelse af mindre arbejder ved kirke og kirkegård. Menig-hedsrådet fastsætter i en vedtægt nærmere regler for udvalgets virksomhed og beføjelser.
§ 18. Er der flere menighedsråd i et pastorat, nedsætter menighedsrådene et stående præstegårds-udvalg. Udvalget består af et lige stort antal medlemmer fra hvert menighedsråd.
Stk. 2. Udvalget varetager tilsynet med præsteembedets faste ejendom. Menighedsrådene fastsætter i en vedtægt nærmere regler for udvalgets virksomhed og beføjelser. Er der ikke enighed mellem rådene om vedtægtens indhold, træffes afgørelsen på et fælles møde ved almindelig stemme-flerhed. I tilfælde af stemmelighed afgør biskoppen sagen.
§ 19. For en ikkeselvejende kirke nedsætter Menighedsrådet et stående udvalg bestående af en sognepræst og to af dets valgte medlemmer til varetagelse af menighedens interesser med hensyn til kirken, kirkegården m.m. Udvalget skal have lejlighed til at udtale sig om alle større arbejder, der udføres ved kirken eller kirkegården, og har ret til gennem menighedsrådet at henvende sig til de kirkelige tilsynsmyndigheder.
§ 20. Menighedsrådet kan nedsætte særlige udvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af forberedende eller rådgivende funktioner for menighedsrådet eller de stående udvalg. Menighedsrådet bestemmer de særlige udvalgs sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
§ 21. Valg af medlemmer til de i §§ 17-19 nævnte udvalg finder sted umiddelbart efter valg af menighedsrådets formand og næstformand. Valgene har virkning for menighedsrådets funktions-periode.
Stk. 2. Ved valg af medlemmer til udvalg skal forholdstalsvalgmåden anvendes, hvis dette kræves af noget medlem af rådet. Nærmere regler for valgets gennemførelse kan fastsættes af kirke-ministeren.
Stk. 3. Medlemmer af menighedsrådet er pligtige at modtage valg til udvalg samt til at udføre øvrige hverv, herunder de i § 10 nævnte, som menighedsrådet måtte tildele dem. Menighedsrådet kan også, medmindre andet særligt er bestemt, overlade hverv til andre af menighedens medlemmer, som er villige dertil.
Kapitel 4
§ 22. I begyndelsen af hvert kirkeår træffer menighedsrådet beslutning om, hvor de ordinære møder skal afholdes. Endvidere træffer menighedsrådet beslutning om, på hvilket sted i menighedsråds-kredsen der vil være fremlagt sagsfortegnelse samt udskrift af beslutningsprotokollen. Der foretages bekendtgørelse herom efter menighedsrådets bestemmelse.
Stk. 2. Menighedsrådet træffer beslutning om, hvornår ordinære møder skal afholdes, og møderne bekendtgøres forud efter menighedsrådets bestemmelse.
Stk. 3. Ekstraordinære møder skal afholdes, hvis menighedsrådets formand, en sognepræst eller mindst en tredjedel af medlemmerne ønsker det. Formanden fastsætter tid og sted for de ekstra-ordinære møders afholdelse, og møderne bekendtgøres så vidt muligt forud efter menighedsrådets bestemmelse.
Stk. 4. En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på menighedsrådets møde, samt en udskrift af beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være fremlagt et eller flere steder i menighedsrådskredsen.
Stk. 5. Flere menighedsråd i et pastorat skal samles til et fælles møde efter anmodning fra
1) en sognepræst,
2) formanden for et af menighedsrådene,
3) et af menighedsrådene eller
4) en tredjedel af medlemmerne i hvert af rådene.
Stk. 6. Fællesmøder indkaldes og ledes af formanden for hovedsognets menighedsråd. Møderne bekendtgøres så vidt muligt forud for afholdelsen.
Stk. 7. Ved kirkevisitats kan biskop eller provst beramme møde med menighedsrådet eller dettes valgte medlemmer alene.
§ 23. Menighedsrådets møder er offentlige. Menighedsrådet kan bestemme, at en sag skal behandles for lukkede døre, når dette findes nødvendigt eller ønskeligt på grund af sagens beskaffenhed. Spørgsmålet om, hvorvidt en sag giver grundlag for dørlukning, forhandles for lukkede døre, hvis det bestemmes af menighedsrådet eller formanden.
Stk. 2. Menighedsrådet kan tillade personer, der er ansat af menighedsrådet, at overvære behandlinger af sager for lukkede døre. Menighedsrådet kan tilkalde andre personer til at overvære en sags behandling for lukkede døre, når det er ønskeligt af hensyn til sagens oplysning.
§ 24. Menighedsrådets beslutninger træffes i møder. Menighedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til sted.
Stk. 2. Afstemninger sker således, at det klart fremgår, hvorledes det enkelte medlem stemmer, jf. dog §§ 8 og 9.
Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt.
Stk. 4. Menighedsrådet vedtager selv sin forretningsorden.
Stk. 5. Er der uenighed i menighedsrådet om forretningsgangen, afgøres spørgsmålet af biskoppen.
§ 25. Menighedsrådets beslutninger indføres i en beslutningsprotokol med angivelse af, hvorledes det enkelte medlem har stemt. Beslutningsprotokollen underskrives ved slutningen af mødet af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert af disse medlemmer kan forlange sit særstandpunkt kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit særstandpunkt.
§ 26. Menighedsrådet træffer beslutning om, hvorvidt et medlem har en sådan interesse i en sag, at medlemmet er udelukket fra at deltage i menighedsrådets forhandling og afstemning om sagen. Det pågældende medlem er ikke udelukket fra at deltage i forhandling og afstemning om sin inhabilitet. Beslutningen kan indbringes for biskoppen.
Stk. 2. Et medlem skal underrette menighedsrådet, hvis der foreligger forhold, der kan give anledning til tvivl om medlemmets habilitet.
§ 27. Præster kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager, der vedrører præsteboliger eller en anden præst i pastoratet.
Stk. 2. Præster kan ikke deltage i afstemningen i sager, der er omfattet af bestemmelsen i § 38.
Stk. 3. Præster kan ikke deltage i afstemningen i sager, der vedrører opførelse af kirker og nedbrydning af kirker.
Stk. 4. Præster kan ikke deltage i menighedsrådets afstemning om indstilling i sager om sogneinddeling, herunder oprettelse af nye sogne og kirkedistrikter, og pastoratsinddelingen.
Stk. 5. En kirkefunktionær, der er medlem af menighedsrådet i den menighedsrådskreds, hvori funktionæren er ansat, kan ikke deltage i forhandling og afstemning i sager om ansættelse af kirke-funktionærer og i sager, der angår andre funktionærer ved kirken og kirkegården. Den i § 3 nævnte repræsentant for kirkefunktionærerne kan ikke deltage i forhandling i disse sager.
§ 28. Et medlem, der ikke kan deltage i en sags behandling på grund af reglerne i § 26 eller § 27, stk. 1 og stk. 5, skal forlade mødelokalet under sagens forhandling og afstemningen om sagen.
Kapitel 5
§ 29. Menighedsrådets formand forbereder menighedsrådets møder og indkalder medlemmer til disse.
Stk. 2. Formanden giver inden menighedsrådets møder i videst muligt omfang medlemmerne underretning om, hvilke sager der vil komme til behandling på mødet, og sørger så vidt muligt for, at det fornødne materiale til sagens bedømmelse tilsendes medlemmerne i god tid før mødet.
Stk. 3. Formanden leder menighedsrådets forhandlinger og afstemninger og drager omsorg for, at rådets beslutninger indføres i forhandlingsprotokollen.
§ 30. Formanden sørger for, at menighedsrådets beslutninger udføres.
Stk. 2. Formanden kan på menighedsrådets vegne afgøre sager, der ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Formandens afgørelse forelægges menighedsrådet til efterretning på næste møde.
§ 31. Dokumenter vedrørende køb, salg og andre dispositioner over fast ejendom og optagelse af lån skal underskrives af menighedsrådets formand og et andet menighedsrådsmedlem, der er bemyndiget af menighedsrådet, jf. § 10, stk. 9. Såfremt dispositionen vedrører flere menighedsråd, skal de pågældende dokumenter underskrives af de nævnte repræsentanter for hvert af menighedsrådene.
§ 32. Når menighedsrådets næstformand fungerer i formandens forfald, overtager den pågældende samtlige opgaver, der er pålagt formanden ved denne lov og menighedsrådets vedtægter og forretningsorden.
§ 33. Menighedsrådet kan beslutte at tillægge formanden honorar. Honorar kan dog kun tillægges formanden, såfremt denne er valgt medlem af menighedsrådet. Formanden er forpligtet til at modtage honoraret. Størrelsen af honoraret skal godkendes af provstiudvalget.
Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte nærmere regler om formandshonoraret.
Kapitel 6
§ 34. Efter de regler, der er fastsat herom, deltager menighedsrådet i valg af biskop og i valg af medlemmer til provstiudvalg og stiftsudvalg.
Stk. 2. Menighedsrådet foretager indstilling til ledige præstestillinger, administrerer kirke og kirkegård og ansætter medarbejdere ved kirke og kirkegård.
Stk. 3. Menighedsrådet administrerer kirkens og præsteembedets indtægter og bestyrer kirkens og præsteembedets faste ejendom efter de regler, der er fastsat herom.
Stk. 4. På det menighedsrådsmøde, hvor den endelige behandling af de kirkelige kassers årlige budget finder sted, er menighedsrådet forpligtet til at aflægge en mundtlig beretning om rådets virksomhed i det forløbne år samt til at orientere om den planlagte virksomhed i det kommende år.
§ 35. Menighedsrådet træffer beslutning om
1) tidspunktet for de faste gudstjenester,
2) hvorvidt konfirmation kun skal afholdes en gang årligt samt om andre forhold vedrørende konfirmation, som ved kgl. anordning henlægges til menighedsrådets afgørelse, og om
3) indførelse af nye autoriserede salmebøger og salmebogstillæg.
§ 36. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for afholdelse af medarbejdermøder.
§ 37. Præsten er i sin embedsvirksomhed, herunder den private sjælesorg, uafhængig af menighedsrådet.
§ 38. Præsten skal have menighedsrådets samtykke til,
1) at der ved de faste gudstjenester foretages indsamlinger,
2) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger anvendes en anden autoriseret liturgi eller andre autoriserede ritualer end dem, der hidtil er anvendt i menigheden, og
3) at der ved de faste gudstjenester eller kirkelige handlinger foretages mindre ændringer i liturgi og ritualer eller benyttes andre salmebøger og salmebogstillæg end de autoriserede.
Stk. 2. Til de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, kræves tillige biskoppens samtykke.
§ 39. Menighedsrådet skal udtale sig om de spørgsmål, der forelægges det af de kirkelige tilsynsmyndigheder.
Stk. 2. Forinden tilsynsmyndigheden træffer beslutning om spørgsmål, der særlig vedrører en menighedsrådskreds, indhentes en udtalelse fra vedkommende menighedsråd.
Stk. 3. Menighedsrådet kan behandle spørgsmål vedrørende sognemenigheden og henvende sig herom til de kirkelige myndigheder.
§ 40. Menighedsrådet kan ikke overdrage udførelsen af større arbejder eller leverancer til et medlem af rådet uden efter forudgående licitation.
Stk. 2. Stiftsøvrigheden kan dog i særlige tilfælde gøre undtagelse fra denne regel.
Kapitel 7
§ 41. Der afholdes menighedsmøde i en menighedsrådskreds
1) når de kirkelige tilsynsmyndigheder anmoder derom,
2) efter beslutning af menighedsrådets formand,
3) når et flertal af menighedsrådet anmoder derom,
4) når en af præsterne sammen med mindst et valgt medlem anmoder derom,
5) når 25 valgberettigede medlemmer af menigheden skriftligt anmoder derom, eller
6) hvis det i øvrigt er foreskrevet i lovgivningen.
Stk. 2. Menighedsmøder for flere menighedsrådskredse i et pastorat afholdes efter anmodning fra de kirkelige tilsynsmyndigheder eller fra et menighedsråd i pastoratet .
Stk. 3. Menighedsmøder sammenkaldes for en enkelt menighedsrådskreds af menighedsrådets formand, for flere menighedsrådskredse i samme pastorat af formanden for hovedsognets menighedsråd. Formanden fastsætter tid og sted for mødet, hvortil medlemmerne af de berørte menighedsråd har mødepligt, medmindre de har lovligt forfald.
Stk. 4. Bekendtgørelse om afholdelse af menighedsmøde sker efter menighedsrådets bestemmelse på en måde, der sikrer, at så mange som muligt bliver bekendt med mødets afholdelse. I bekendtgørelsen angives, hvilke emner der skal behandles på mødet.
§ 42. Til menighedsmøder har alle medlemmer af folkekirken inden for vedkommende kreds eller kredse adgang. Ved afstemning er kun de valgberettigede medlemmer af menigheden stemmeberettigede.
Stk. 2. Såfremt andet ikke er særligt fastsat, ledes mødet af en ordstyrer, der vælges af mødedeltagerne. Ordstyreren sørger for, at der udfærdiges et referat af mødet. Om resultatet af mødet indføres en bemærkning i menighedsrådets beslutningsprotokol, for fælles menighedsmøder i beslutningsprotokollen for det menighedsråd, hvis formand har sammenkaldt mødet.
Kapitel 8
§ 43. To eller flere menighedsråd kan indgå aftale om samarbejde med henblik på løsning af folkekirkelige anliggender.
Stk. 2. De nærmere bestemmelser om samarbejdet, herunder om tilsyn, optages i en vedtægt, der skal godkendes af kirkeministeren.
Stk. 3. I det omfang samarbejdet gør det ønskeligt, kan der i vedtægten træffes bestemmelse om fravigelse af regler i kapitel 1-7 og kapitel 9 i denne lov samt regler i lov om valg til menighedsråd, lov om folkekirkens økonomi, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.
Stk. 4. Når en vedtægt er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor de berørte sognes beboere kan gøre sig bekendt med vedtægten.
Stk. 5. Aftaler i medfør af stk. 1 kan ophæves, hvis deltagerne er enige herom. Ophævelse kan endvidere ske efter en deltagers anmodning, når kirkeministeren finder rimelig grund dertil.
Stk. 6. Kirkeministeren godkender vilkårene for ophævelse af en aftale og træffer afgørelse i tilfælde af uenighed mellem deltagerne.
Stk. 7. Kirkeministeren kan efter ansøgning fra menighedsrådet tillade de i stk. 3 nævnte fravigelser, hvis det er ønskeligt af hensyn til løsningen af folkekirkelige opgaver i et sogn med over 8.000 beboere.
§ 44. Til fremme af ordninger i medfør af § 43 kan kirkeministeren yde tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen. De samlede tilskud kan ikke overstige 1 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud ydes.
Kapitel 9
§ 45. Tilsynet med menighedsrådenes økonomiske forvaltning varetages af provstiudvalget og stiftsøvrigheden efter de bestemmelser, der er fastsat herom. Tilsyn med menighedsrådenes funktion i øvrigt udøves af biskoppen efter reglerne herom.
§ 46. Har menighedsrådet truffet en beslutning, der strider mod lovgivningen, kan stiftsøvrigheden sætte beslutningen ud af kraft, hvis den ikke er bragt til udførelse. Under behandlingen af sagen kan stiftsøvrigheden midlertidigt suspendere den endnu ikke udførte beslutning.
Stk. 2. Undlader menighedsrådet at udføre en foranstaltning, som det efter lovgivningen har pligt til at udføre, kan stiftsøvrigheden pålægge de medlemmer af menighedsrådet, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.
Stk. 3. Stiftsøvrigheden kan anlægge erstatningssag mod et menighedsrådsmedlem, som er ansvarlig for, at kirkekassen er påført et tab.
Stk. 4. Stiftsøvrigheden kan frafalde sagsanlæg mod, at det pågældende medlem inden en fastsat frist indbetaler et nærmere angivet beløb til kirkekassen. Ved beløbets fastsættelse kan der tages hensyn til den udviste skyld, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt. Dersom medlemmet indvilliger i at betale beløbet og indbetaler dette inden den fastsatte frist, kan der ikke fremsættes yderligere erstatningskrav mod den pågældende.
Stk. 5. Et medlem kan ikke unddrage sig ansvar ved at undlade at stemme.
§ 47. Stiftsøvrighedens afgørelser efter § 46, stk. 1, kan af menighedsrådet indbringes for kirkeministeren. Stiftsøvrighedens afgørelser efter § 46, stk. 2, 3 og 4, kan af de pågældende medlemmer af menighedsrådet indbringes for kirkeministeren.
§ 48. Hvis et menighedsrådsmedlem under en erstatningssag findes erstatningsansvarlig for et tab, som den pågældende under udførelse af sit hverv har påført kirkekassen, kan erstatningen nedsættes eller helt bortfalde i det omfang, det findes rimeligt under hensyn til den udviste skyld, skadens omfang og omstændighederne i øvrigt.
Kapitel 10
§ 49. Loven træder i kraft den 1.januar 1995. Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og stk. 2, § 3, § 10, stk. 1, 2.pkt., og § 10, stk. 6, anvendes dog først for de menighedsråd, der vælges ved de ordinære valg til menighedsråd i november 1996.
Stk. 2. Ved lovens ikrafttræden ophæves lov om menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 25.juni 1992. Bestemmelserne i § 2, stk. 1 og stk. 2, § 8, stk. 3, og § 8, stk. 6, 2.pkt., finder dog fortsat anvendelse for de ved lovens ikrafttræden valgte menighedsråd.
§ 50. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Givet på
Christiansborg Slot, den 1.juni 1994
Under Vor Kongelige
Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ A.O.Andersen
Kilde : Lovtidende
for Kongeriget Danmark , Afd. A , 1994-2 .