Lov nr. 645 af 19.december 1984
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds nåde Danmarks
Dronning, gør vitterligt :
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke
stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Kirke- og præstegårdskassen
§ 1. Ved hvert menighedsråd
oprettes en kirkekasse, der bestyres af menighedsrådet.
Stk. 2. Bestyrer et
menighedsråd flere kirkekasser, kan menighedsrådet beslutte, at
der oprettes en selvstændig kirkekasse ved hver kirke.
Stk. 3. I pastorater med
flere menighedsråd kan menighedsrådene på et fællesmøde
beslutte, at der tillige oprettes en præstegårdskasse. Fællesmødet
vælger i så fald af eller uden for sin midte en kasserer for præstegårdskassen.
Præstegårdskassen bestyres af menighedsrådene gennem præstegårdsudvalget,
jfr. § 4, stk. 2.
§ 2. Af kirkekassen
afholdes udgifter vedrørende :
1) Kirkens
vedligeholdelse og drift, jfr. dog stk. 2, samt udgifter til
udvidelse af kirken, opførelse af ny kirke eller etablering af
nye gudstjenestelokaler.
2) Anlæg, udvidelse,
vedligeholdelse og drift af kirkegård, jfr. dog stk. 2.
3) Erhvervelse, opførelse,
vedligeholdelse og drift af præsteboliger, konfirmandlokaler, præstegårdsbrug
samt efter kirkeministerens bestemmelse andre udgifter vedrørende
præsteembederne, herunder huslejetilskud, telefongodtgørelse m.v.
til præster samt en del af udgifterne til opvarmning af præsteboliger.
4) Løn o.lign. til
kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
5) Valg af menighedsråd
samt rådets virksomhed efter reglerne herom i lov om menighedsråd.
Stk. 2. Ved ikke-selvejende
kirker afholdes udgifter til kirkens og kirkegårdens
vedligeholdelse efter de herom fastsatte bestemmelser.
Stk. 3. De udgifter, der
er nævnt i stk. 1, nr. 3, afholdes af præstegårdskassen, hvor
en sådan oprettes, jfr. § 1, stk. 3. Oprettes der ikke en præstegårdskasse
i et pastorat med flere menighedsråd, træffer provstiudvalget
beslutning om, af hvilken kirkekasse de nævnte udgifter skal
afholdes.
§ 3. Kirkekassen oppebærer
indtægter af kirkens kapitaler samt betaling for brug af kirke
og kirkegård.
Stk. 2. Leje- og
driftsindtægter af præsteembedets faste ejendomme indgår i præstegårds-kassen,
hvor en sådan oprettes, og ellers i kirkekassen. Oprettes der
ikke en præstegårdskasse i et pastorat med flere menighedsråd,
træffer provstiudvalget beslutning om, i hvilken kirkekasse de nævnte
indtægter skal indgå.
§ 3. Den del af kirke- og
præstegårdskassens udgifter, der ikke kan afholdes af de i stk.
1 og 2 nævnte indtægter, dækkes gennem ligning på
folkekirkens medlemmer i kommunen.
§ 4. Menighedsrådet
udarbejder årligt overslag over kirkekassens indtægter og
udgifter for det kommende regnskabsår.
Stk. 2. For præstegårdskassen
udarbejder menighedsrådene på et fællesmøde ved almindelig
stemmeflerhed overslag efter indhentet udtalelse fra præstegårdsudvalget.
Stk. 3. Overslagene
indsendes til provstiudvalget inden 1.april.
§ 5. Efter modtagelsen af
overslag for kirke- og præstegårdskasserne indkalder
provstiudvalget en eller to repræsentanter for hvert menighedsråd
til budgetsamråd, der afholdes senest 15.juni.
Stk. 2. I budgetsamrådet
forhandles de enkelte bevillingsforslag og deres prioritering.
Budgetsamrådet har ikke besluttende myndighed.
Stk. 3. Menighedsrådene
har pligt til at lade sig repræsentere under budgetsamrådet.
§ 6. Ligningsbeløbet til kommunens kirke- og præstegårdskasser fastsættes af provstiudvalget. Ved ligningsbeløbets fastsættelse kan provstiudvalget forhøje det budgetterede underskud for kasserne med et beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter i ligningsområdet. Beløbet kan højst udgøre 5 pct. af det samlede ligningsbeløb.
Stk. 2. Ligningsbeløbet
til kirkekasserne i en kommune må ikke uden kommunalbestyrelsens
samtykke være mere end 20 pct. højere end gennemsnittet af de
sidste 4 års ligningsbeløb til kirkekasserne. Ved beregningen
heraf bortses fra valgudgifter, udgifter til arbejder, der er krævet
ved synsforretninger, udgifter til kirkefunktionærers lønninger
m.v., udgifter til forrentning og afdrag af lån og de udgifter,
der er nævnt i stk. 1 samt i § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 7. Provstiudvalget træffer
senest 1.august afgørelse om godkendelse af kirke- og præstegårdskassernes
overslag for det kommende regnskabsår.
§ 8. Regnskabsåret for
kirke- og præstegårdskasserne er kalenderåret.
§ 9. Inden den 1.april
efter regnskabsårets udløb aflægger menighedsrådet regnskab
for kirkekassen og menighedsrådene på et fællesmøde for præstegårdskassen.
Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om regnskabernes aflæggelse,
om revision og om provstiudvalgets godkendelse af regnskaberne.
Stk. 2. Provstiudvalget
kan tillade og under særlige omstændigheder bestemme, at der
skal benyttes regnskabskyndig bistand til tilrettelæggelse og
aflæggelse af kirke- og præstegårds-kassernes regnskab samt
til foretagelse af kasseeftersyn.
Stk. 3. Revisionen skal være
tilendebragt inden 1.november, medmindre særlige forhold
foreligger. Revisionsantegnelser kan af menighedsrådet
indbringes for stiftsøvrigheden.
Kapitel 2
Fællesfonden
§ 10. Fællesfonden bestyres af stiftsøvrighederne efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
§ 11. Af fællesfonden afholdes folkekirkens udgifter, for så vidt de ikke er omfattet af § 2 eller § 20.
Stk. 2. Kirkeministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af en del af fællesfondens indtægter til en reservefond og om denne fonds anvendelse. De årlige henlæggelser må ikke overstige 1 pct. af præsteembedernes kapitaler.
Stk. 3. Hvor økonomisk støtte efter kirkeministerens skøn er særlig påkrævet, kan ministeren af fællesfonden anvende indtil 1 pct. af den årlige renteindtægt af præsteembedernes kapital til kirkelige formål.
§ 12. Kirkeministeren kan bestemme, at der af fællesfonden ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne til uddannelse af ansatte i folkekirken og af personer, der ønsker sådan ansættelse.
§ 13. Er det samlede kirkelige ligningsbeløb i en kommune særlig stort i forhold til den skattepligtige indkomst for folkekirkens medlemmer i kommunen, kan kirkeministeren bestemme, at der ydes et tilskud af fællesfonden til nedsættelse af ligningsbeløbet. Det samlede beløb, der anvendes på denne måde, må ikke overstige 6 pct. af landskirkeskatten i det år, for hvilket tilskud ydes.
§ 14. Fællesfonden oppebærer renter og udbytte af præsteembedernes kapitaler bortset fra fast ejendom.
Stk. 2. Den del af fællesfondens udgifter, der ikke kan afholdes af indtægterne efter stk. 1 eller af tilskud fra statskassen efter § 20, stk. 2, dækkes gennem en landskirkeskat, der pålignes folkekirkens medlemmer.
§ 15. Hvert år inden 1.marts indsender stiftsøvrighederne hver for sit stifts vedkommende et overslag over fællesfondens indtægter og udgifter i det følgende regnskabsår til kirkeministeren.
Stk. 2. Landskirkeskattens størrelse fastsættes af kirkeministeren.
Stk. 3. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indkomster i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i kildeskattelovens § 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indkomster er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Ved fordelingen ses bort fra indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og personer, der ikke hører til folkekirken.
§ 16. Fællesfondens regnskabsår er kalenderåret.
§ 17. Stiftsøvrighederne aflægger regnskab for fællesfonden til kirkeministeren efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. Regnskabet revideres af rigsrevisionen.
Kapitel 3
Almindelige bestemmelser om den
kirkelige ligning
§ 18. Ligningsbeløb til kirke- og præstegårdskasserne samt landskirkeskat pålignes folkekirkens medlemmer under ét efter samme regler, hvorefter kommunal indkomstskat svares til vedkommende kommune, dog at den kirkelige ligningsprocent fastsættes med 2 decimaler. Bestemmelserne i lov om kommunal indkomstskat om fordeling af kommunal indkomstskat mellem kommunerne finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Påligningen sker under ét for kommunen, uanset om denne omfatter flere sogne.
Stk. 3. Ved ligningen bortses fra medlemmer af valgmenigheder og Skt. Petri tyske menighed.
Stk. 4. Omfatter et sogn dele af forskellige kommuner, deles sognets ligningsbeløb imellem dem i samme forhold som det, hvori de svarer landskirkeskat, medmindre andet fastsættes af kirkeministeren. Tilsvarende forholdes med præstegårdskassens udgifter, for så vidt pastoratet omfatter flere kommuner.
§ 19. Landskirkeskatten udbetales til stiftsøvrighederne. De øvrige ligningsbeløb udbetales til vedkommende menighedsråd. Dog udbetales beløb til imødegåelse af uforudsete udgifter, jfr. § 6, stk. 1, kun til vedkommende menighedsråd efter anmodning fra provstiudvalget. Et eventuelt ved regnskabsårets slutning tilbagestående beløb anvendes af kommunalbestyrelsen til nedbringelse af det følgende års ligning.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan med provstiudvalgets tilslutning yde et menighedsråd forskud på ligningsbeløbet for det nærmest følgende regnskabsår.
Kapitel 4
Statstilskud
§ 20. Af folkekirkens udgifter afholder statskassen:
1) Lønninger, pensioner og andre ydelser til biskopperne.
2) Pensioner og efterindtægt i henhold til lov om tjenestemandspension vedrørende provster og præster.
3) Flytte- og rejsegodtgørelse til præsterne på Færøerne samt vicebiskoppens kontorholdsudgifter.
4) Udgifterne ved den kirkelige betjening af Christiansø og Hirsholmene.
Stk. 2. Statskassen yder herudover et årligt tilskud til fællesfonden svarende til 40 pct. af fællesfondens udgifter til lønninger til provster og præster.
Stk. 3. Endvidere udreder statskassen tilskud, hvis størrelse fastsættes på finansloven, dog mindst 14 mill. kr. årligt, til restaurering af kirker og af kirkers historiske inventar samt særligt bevaringsværdige gravminder.
Kapitel 5
Folkekirkens kapitaler
§ 21. Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem.
Stk. 3. Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af stiftsøvrigheden.
§ 22. Egner et præsteembedes jorder sig til landbrugsmæssig drift som selvstændigt brug, finder de i lov om landbrugsejendomme indeholdte bestemmelser om landbrugsejendommes opretholdelse og drift anvendelse. Kirkeministeren kan dog gøre undtagelse herfra.
Stk. 2. Forpagtningskontrakter godkendes af provstiudvalget.
§ 23. Stiftsøvrighederne bestyrer kirkernes og præsteembedernes øvrige kapitaler efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. I hvert stift nedsættes et udvalg til på menighedsrådenes vegne at have indseende med stiftsøvrighedens forvaltning af kirkernes og præsteembedernes kapitaler. Stiftsøvrigheden indkalder udvalget to gange årligt. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets sammensætning. Udvalget kan forlange sig forelagt alle oplysninger om stiftsmidlernes udlånsvirksomhed og om kapitalernes anbringelse og afkast.
Kapitel 6
Provstiudvalget
§ 24. I hvert provsti vælges et provstiudvalg, der består af provsten og 2-4 læge medlemmer. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om valgets foretagelse og om antallet af medlemmer.
Stk. 2. Provstiudvalget vælger af sin midte en formand og en næstformand. Valget sker ved skriftlig afstemning på udvalgets konstituerende møde, som provsten indkalder til. Medlemmerne af udvalget er pligtige at modtage valg som formand og næstformand. Provsten virker som udvalgets forretningsførende medlem og drager omsorg for udførelsen af udvalgets beslutninger.
Stk. 3. Provstiudvalgets endelige behandling af kirke- og præstegårdskassernes årlige overslag sker i offentlige møder. Bortset herfra bestemmer udvalget selv, i hvilket omfang dets møder skal være offentlige, og fastsætter selv sin forretningsorden. Er der uenighed i provstiudvalget om forretningsgangen kan spørgsmål herom forelægges stiftsøvrigheden til afgørelse.
Stk. 4. Nærmere regler for provstiudvalgets virksomhed fastsættes af kirkeministeren.
§ 25. Kirkeministeren kan bestemme, at der for en kommune med flere provstier eller dele af flere provstier oprettes et budgetudvalg. Nærmere regler for budgetudvalgets sammensætning, valg og virksomhed fastsættes af kirkeministeren.
§ 26. Ordinært valg til provstiudvalg foretages inden 4 måneder efter hvert ordinært valg til menighedsråd. Valget gælder fra 1.april.
Stk. 2. Udgifterne til valg af provstiudvalgene og til disses møder, herunder befordrings-godtgørelse og diæter til de valgte medlemmer samt udvalgenes udgifter til medhjælp, kontor-artikler m.v., udredes af fællesfonden efter kirkeministerens nærmere bestemmelse.
Kapitel 7
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 27. Loven træder i kraft den 1.januar 1986.
Stk. 2. Saldoen pr. 31.december 1985 i de hidtidige kirkekasser, menighedsrådskasser og præstelønningskasser overføres pr. 1.januar 1986 til vedkommende kirkekasse eller præstegårds-kasse efter provstiudvalgets bestemmelse.
Stk. 3. Følgende bestemmelser ophæves:
1) Lov om folkekirkens lønningsvæsen m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 384 af 25.august 1980, bortset fra bestemmelserne i § 32, § 34 og § 35, stk. 3.
2) § 5, § 7, stk. 1, §§ 10-11 og §§ 13-14 i lov om kirkers bestyrelse m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 318 af 26.juni 1970.
3) § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 4, i den tidligere lov om menighedsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 136 af 15.april 1980.
§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg slot, den 19.december
1984
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ METTE MADSEN
Kilde : Love og anordninger. Bekendtgørelser og cirkulærer m.v. Hæfte 11, 1984. J.H.Schultz, København.