Lov nr. 89 af 22.april 1904
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark,
de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken,
Lauenborg og Oldenborg,
Gøre vitterligt : Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke
stadfæstet følgende Lov :
§ 1.
Enhver myndig Mand eller Kvinde, der har Indfødsret og er dansk Undersaat, kan ved Bevis, der udfærdiges af Øvrigheden ( i København Overpræsidenten, andetsteds vedkommende Politimester ), vinde Hjemmel til at antage nyt Slægtsnavn i Stedet for eller ved Siden af det ham eller hende hidtil tilkommende. En mindreaarig maa dog have Samtykke fra den af Forældrene, som, før vedkommende fyldte 18 Aar, har haft Forældremyndigheden. Af Ægtefæller, hvis Ægteskab ikke er endelig opløst, kan Retten kun udøves, naar begge Ægtefæller ere enige derom.
Flere Søskende kunne indgive Begæring i Fællesskab om et fælles Slægtsnavn.
For Personer, som have Børn, der lovligt bære deres Navn, skal Navneforandringen tillige omfatte disse, hvis de ere under 18 Aar og undergivne vedkommendes Forældremyndighed; ere de over 18 Aar, kan den omfatte dem, vor saa vidt de før det 18de Aar vare vedkommendes Forældremyndighed undergivne og selv samtykke.
En Fader eller Moder kan under de oven anførte Betingelser begære Navneforandring for sine Børn uden selv at forandre Navn. Saadan Navneforandring skal omfatte samtlige den paagældendes Forældremyndighed undergivne Børn. Have Ægtefællerne foretaget saadan Navneforandring for deres Fællesbørn, skal samme Navn tillægges de senere i Ægteskabet fødte Børn.
Adgang til Navneforandring ved Øvrighedsbevis kan kun benyttes én Gang.
§ 2.
Undtagne fra de Slægtsnavne, der i Henhold til § 1 kunne antages, ere :
a) Slægtsnavne, der retlig tilkomme andre Personer,
som ere danske Undersaatter, for saa vidt vedkommende eller
dennes Værge ved en til Justitsministeriet inden den 1.Juli 1905
indgiven skriftlig Anmeldelse har forbeholdt Navnet.
Under „Slægtsnavne” indbefattes saavel enkelte Navne
som sammensatte Navne og disses Bestanddele.
b) Slægtsnavne, der erhverves efter den 1.Juli 1905, naar de ere blevne optagne i den i § 3 ommeldte Navnefortegnelse eller Tillæg til denne.
c) Navne, som have været baarne af Personer, der have gjort sig fortjente af Fædrelandet, og som ikke ere almindelige Slægtsnavne.
d) Navne paa faste Ejendomme, der ligge i Kongeriget og tilhøre danske Undersaatter, under Betingelse af, at Ejendommen i mindst 20 Aar har været almindelig kendt i Egnen under det paagældende Navn, og at dette af Ejeren eller dennes Værge er forbeholdt ved Anmeldelse til Justitsministeriet, overensstemmende med Litra a. Saadant Forbehold kan dog, naar Anmelderen ejer flere faste Ejendomme, kun tages for en af disse og har i intet Tilfælde Gyldighed over for Ejeren af en Ejendom, der i mindst 20 Aar har været almindelig kendt i den paagældende Egn under samme Navn som det anmeldte.
e) Navne, som skønnes enten ikke at være stemmende med dansk Sprogtone eller at være upassende eller ikke at adskille sig tilstrækkeligt fra de under Litra a.-d. nævnte.
Justitsministeriet afgør endelig, hvorvidt de i Litra a. og d. omhandlede Anmeldelser fyldestgøre de foreskrevne Betingelser. I Henseende til Afgørelse af de i Henhold til Litra c og d opstaaende Spørgsmål kan Ministeriet antage sagkyndig Bistand; de hertil medgaaende Udgifter afholdes gennem Bevilling på Finansloven.
§ 3.
Over de Navne, som i Henhold til § 2 a, c og d ikke ere Genstand for Tilegnelse lader Justitsministeriet trykke en Fortegnelse, til hvilken der mindst en Gang aarlig udgives Tillæg, hvori Slægtsnavne, der faas ved Øvrighedsbevis eller kongelig Bevilling, optages. Fortegnelsen og Tillægene skulle kunne faas til Købs i Boghandelen for en af Justitsministeriet fastsat Betaling.
Listen over de under § 2 Litra c omhandlede Navne bliver dog kun at betragte som en Vejledning. Skønner vedkommende Embedsmand, at et ikke deri medtaget Navn, der begæres, efter de samme Grundsætninger, som ere fulgte i Fortegnelsen, ikke burde være Genstand for Tilegnelse, bliver Spørgsmaalet om Navneforandringens Tilstedelighed at forelægge Justitsministeriet til Afgørelse. Det samme gælder med Hensyn til de Tvivl, som maatte opstaa med Hensyn til de øvrige i § 2 omhandlede Navne.
§ 4.
Begæring om Navneforandring indgives til Øvrigheden paa det Sted, hvor paagældende – eller, hvis Begæringen omfatter flere, en af dem – er bosat. Begæringen, der ikke er stempelpligtig, skal foreligge skriftlig og indeholde Erklæring om, at vedkommende ikke tidligere har faaet Bevis for Navneforandring udfærdiget. Den skal, for alle paagældendes Vedkommende, være ledsaget af Daabsattester eller de Attester, som i Medfør af Lovgivningen træde i disses Sted, og, for saa vidt vedkommende er optagen i Rullen (Lægts- eller Sørullen), af Oplysning om hans Stilling i denne.
Naar Betingelserne for den søgte Navneforandring ere til Stede, udfærdiger vedkommende Embedsmand et Bevis paa ustemplet Papir i Overensstemmelse med en af Justitsministeriet fastsat Forskrift. For Beviset betales en Afgift af 4 Kr.; dog bliver Afgift ikke at betale, naar det af myndige Personer ikke angaar mere end én og dennes Ægtefælle, og naar derhos den paagældendes Uformuenhed er godtgjort, og der ikke allerede paa det samme Navn er udfærdiget et Bevis, paa hvilket han eller hun i Henhold til Reglerne i § 1 kunde have været optaget. Afgiften tilfalder vedkommende Embedsmand uden Afdrag i Lønningen. Om de udfærdigede Beviser gøres Indberetning til Justitsministeriet efter de af dette foreskrevne nærmere Regler.
Begæring fra Personer, som ere bosatte i Udlandet, indgives til Justitsministeriet, som udfærdiger Navnebeviset; Afgiften tilfalder Statskassen.
§ 5.
Den fraskilte Hustru, som vil genoptage det hende som ugift tilkommende Slægtsnavn, har Ret til at faa et Bevis i saa Henseende udfærdiget overensstemmende med Reglerne i § 4. Denne Navneforandring kan omfatte Hustruens Børn, hvis de ere under 18 Aar og undergivne hendes Forældremyndighed; ere de over 18 Aar, kan den omfatte dem, for saa vidt de før det 18de Aar vare hendes Forældremyndighed undergivne og selv samtykke; i begge Tilfælde kræves derhos Samtykke af hendes Forældre og Søskende, for saa vidt disse bo i Kongeriget.
§ 6.
Navneforandring kan fremdeles ske ved Kongelig Bevilling overensstemmende med de hidtil fulgte Regler.
De, der ønske som Slægtsnavn at antage det Tilnavn, hvorunder de selv samt deres Fædre og Bedstefædre paa fædrene eller mødrene Side have været almindelig kendte i den paagældende Egn, kunne, naar de derom, inden 6 Maaneder efter denne Lovs Træden i Kraft, til Justitsministeriet indgive Andragende, som ikke behøver at stemples, forvente at faa dette Tilnavn tillagt ved Kongelig Bevilling som Slægtsnavn i Stedet for eller ved Siden af deres hidtidige Slægtsnavn. Bevillingen meddeles uden Betaling, og uden at de indtil da i Henhold til § 2 indløbne Anmeldelser derfor skulle være til Hinder. Justitsministeriet afgør endelig, hvorvidt saadant Andragende bliver at tage til følge.
§ 7.
Forandring af Slægtsnavn kan med Hensyn til de den paagældende Person vedkommende Retsforhold, der ere opstaaede før Navneforandringen, ikke gøres gældende mod Trediemand, medmindre det bevises, at denne har haft Kundskab om Navneforandringen.
§ 8.
Den, der benytter et ham ikke retlig tilkommende Slægtsnavn som sit, straffes med Bøder fra 50 til 200 Kr. til Statskassen. Sagerne behandles som offentlige Politisager.
§ 9.
Det bestemmes ved kongelig Anordning, fra hvilken Dag den ved nærværende Lovs §§ 1-5 aabnede Adgang til Antagelse af Slægtsnavn ved Øvrighedsbevis skal indtræde; den ophører, med Undtagelse af den i § 5 omhandlede, naar 10 Aar ere forløbne efter dens Indtræden. Lovens § 8 træder i Kraft 1 Aar efter den ved Anordningen bestemte Dag. I øvrigt træder Loven i Kraft den 1.Juli 1904.
§ 10.
Den i Henhold til Anmærkning paa Finansloven ved Kongelig Resolution af 26.Maj 1903 aabnede Adgang til at erhverve Navnebevis udfærdiget af Øvrigheden ophører den 1.Juli 1905.
Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.
Givet paa Amalienborg, den 22de April 1904
Under Vor Kongelige Haand og Segl
Christian R.
/Alberti
Gengivet efter : Lovtidende for Kongeriget Danmark for Aaret 1904 , Kjøbenhavn .