Science Fiction & Fantasy | ||
Anime & manga |
"Magi'i of Cyador", af L. E. Modesitt jr., Købt i Spanien Bind 1 i en ny serie i Modesitt verden, hvor kaos og orden kæmper mod hinanden. Denne gang finde historien sted i et rige, som man i hans tidligere bøger har hørt omtalt, men aldrig fået rigtigt beskrevet. Riget bekender sig til kaos. Historien handler om en ung magiker, der forlader magien for at følge sværdet. Det er der et stort problem med, idet den eneste der tidligere har gjort dette blev den "største" kejser i rigets historie. Helten og heltinden i historien er lidt for gode, lidt for kloge etc., men historien er som i de fleste af Modesitts bøger underholdende. "Scion of Cyador", af L. E. Modesitt jr., Fantask, 90 kr. Bind 2 og foreløbigt sidste bind i beskrivelsen af riget Cyadori i "The Saga of Recluse". Hensigtsmæssigt da udviklingen i historien er fuldt ud som forventet. Kan da læses, hvis man som undertegnede er fan af "The Saga of Recluse", men forfatteren er tit bedre. De bedste bind i serien er forsat "The Magic of Recluse" og "The White Order". For dem, der ønsker en kortere serie som intro til L. E. Modesitt jf. kan anbefales serien "The Spellsong Cycle" på 3 bind. "On the Oceans of Eternity" af S. M. Stirling, 80 kr. i Politikens boghandel Bind 3 i serie. En amerikansk ø sendes fra det 20 århundrede til den antikke bronzealder. God historie, ikke mindst i kraft af en "god" psykopatisk skurk, der er gennemført ond og kan sin Marchiavella forfra og bagfra. Heltene kan blive lidt for kedelige, men historien hænger sammen og der er god fremdrift. Håber der kommer et bind 4. De første 2 bind kan ligeledes anbefales på det varmeste. "Tower of the King's Daughter" af Chaz Brenchley, 112 kr. i Fantask Bind 1 i en serie. Den foregår i en alternativ middelalder. Korsfarerne har taget Jerusalem og etableret det kristne rige, men her eksisterer magi og spor af tech. En ung kristen pige rejser til sin skæbne i form af et aftale giftermål med en fornem adelsmand. En ung mand ankommer fra Frankrig for at tjene en orden. De mødes på en borg, der skjuler en magisk hemmelighed. Uden i ørknen er en helt ved at rejse stammerne til kamp mod de vantro. Scenen er sat for en længere historie, men jeg tvivler på at jeg vil ofre pengene på bind 2. Den fangende ikke rigtigt. "The Subtle Knife" af Philip Pullmann, købt i Luxembourgs lufthavn Bind 2 i en serie. Købt lettere desperat, da jeg var udgået for læsestof på vejen hjem fra Spanien. Den handler bl.a. om nogle parallelle verdener / dimensioner, som man kan passere gennem ved at anvende en særlig kniv. Historien handler om en ung dreng. der møder en ung pige under mystiske omstændigheder. Pigens far er oprører - mod gud. Drengens far var en berømt opdagelsesrejsende, der fandt mere end forventet. Historien er rodet, men har idéer som kan anvendes i et rollespil. Ikke mindst kniven. "The Well of Darkness" af Margaret Weis og Tracy Hickmann, købt i Spanien Bind 1 i en ny serie, hvor man ser situationen fra de "ondes" side. Et godt forsøg, men man får desværre ikke den sympati man skal have for "heltene" i serien. Det virker som om forfatterne har haft problemer med at "acceptere" deres karakterers liv og levned. Er gjort væsentligt morsommere andre steder. Kan købes hvis ens lager af læsestof er faldet under det acceptable. "Talisker" af Miller Lau, 112 kr. i Fantask En mand, der er en helt. Et spøgelse, til tider mand, der hjælper helt. En anden mand, der måske også er en helt, der jagter helten. En ond gud og hans mere interessante søster. Ikke nok til at skabe en rigtig god historie. 112 kr. spildt, suk. "The Harlequin's Dance" af Tom Arden, GAD, 109,95 kr. Idéen i historien er ikke tosset, men meget kedeligt fortalt. ZZZZZ. "The Hidden Dragon" af Irene Radford, Fantask, 80 kr. Det er ikke alt der har en drage på forsiden, der er værd at købe. Det burde jeg havde lært efterhånden, men nej. 80 kr. i skraldespanden. Til: |