Aber i vand :
Ifølge en teori af Elaine Morgan har menneskets forfædre udviklet sig i
vand. Noget i retningen af de tropiske sumpe, der findes
i f.eks. Florida - the Florida Everglades.
Ellers er det jo traditionen at sige at menneskets
forfædre udviklede sig på Savannen. Men Ifølge Elaine Morgan
er der nu en del problemer med Savanne teorien:
================
1.
Det hedder sig i Savanne teori'en. At mennesket begyndte at
gå på 2 ben, for at bedre at kunne overskue Savannen. Se Fjender
og bytte på lang afstand.
Problemet er bare at dyr, der vil det samme rejser sig
op et kort øjeblik, og går derefter videre på 4 ben.
Og det er svært at gå på 2 ben, at holde balancen. Det er ikke
noget man bare begynder på. Man skal have nogle begyndelses
faser - og nogle fordele. I sumpe er det faktisk en fordel at gå på to ben.
Og der understøtter vandet læreprocessen med at gå på to ben.
Det er lidt ligesom fisk (torsk) ikke besluttede sig at gå på land.
Det var snarere deres vand, der tørrede ud, blev til mudder, hvorfra
de så videre kunne udvikle sig til egentligt land.
2.
Alle 193 abearter har pels. Kun mennesket er nøgent.
Britiske zoologer ville bevise at det var en fordel at være nøgen på savannen.
Så de var var så nøgne et døgn på savannen. Om dagen blev de
stegt. Og om natten faldt temperaturen til 10 grader, hvor de så blev
forfrosne på grænsen til forfrysninger. Og efterfølgende syge.
I vand giver det god mening ikke at have pels. Da pelse her ikke
virker isolerende. Det gør imidlertid det fedtlag mennesker har under
huden. Helt ligesom andre patterdyr i vand og helt modsat aber.
Normalt når dyr spiser mere end de forbrænder så skiller de
sig af med det overskydende fedt i afføringen. Bortset fra
dyr som sover vintersøvn og pattedyr i vand. At fedt er normalt
og naturligt for mennesker ser man også på kvinder i
overgangsalderen. Her er det normalt at tage på fordi der kan dannes
østrogen i fedtlaget. Samtidig med at ægløsningen ophører
(og østrogen dannelsen derigennem forsvinder) . For at undgå at
gå Cold Turkey mht. østrogen produktion.
Babyer er som meget få dyr decideret fede.
Når andre pattedyr får snitsår i huden vokser det let sammen. Ikke
hos mennesker pga. at fedt laget nedenfor også vil være beskadiget.
Der dannes ar, hvis det overhovedet kan vokse sammen.
Hvad er så fordelen - bortset fra isolation - og i hvilket omgivelser
er fedt bedre end pels ?
Det passer ikke engang at fedt er usundt for mennesker.
Kun fedt der er dårligt fordelt (ølvom) er skadeligt, et jævnt fedtlag
giver ikke problemer.
3.
Landdyr kan normalt ikke regulere deres vejrtrækning.
Man kan ikke dressere en abe til at tale. Ikke fordi den ikke
kan lave de forskellige lyde. Men holde det igang reguleret ved
luftindtag og udpustning er en ren yogaøvelse for en abe. For mennesket
er det let.
Ligeledes risikere mennesket at få maden i den gale hals - dvs. ned
i lungerne. Ingen andre aber har det problem.
Derimod er det normalt for sæler og hvaler, som også ånder igennem
munden. Op at trække vejret hurtigt igennem munden uden på nogen måde at
filtrerer luften igennem næsen. Mulighed for at regulerer sin vejrtrækning
bevidst. Vand.
4.
De fleste landdyr har hunner der i brunst i bestemte perioder.
Også aber. Det er simpelthen spild af tid at lave parring bortset fra
midt i perioden, ved ægløsning.
Ifølge savenne teorien er sex udenfor "brunstperioden" en slags bestikkelse til
hanne for at være ved sin mage - Ifølge Elaine Morgan kan man
ikke forestille sig at en hanpingvin, der sidder på en isflage for at vogte
en unge ikke også kunne tænke sig lidt bestikkelse. Men de får det ikke.
Ligesom alle andre hanner ikke får det. Deres instinkt er ligeså kraftigt som moderinstinktet.
En anden teori er at det for at forbedre pardannelsen. Også det er en mulighed.
Men en 3 er at hvis man lever i vand, kan man ikke afgive
brunst lugt signalerne. Hannerne vil springe på en på alle
de forkerte tidspunkter fordi signalet går tabt i vand. Til sidst bliver det
meningsløst.
5.
Saltbalance. Hos mennesker kan man se at svedningsprocessen virker
elendigt. Optimalt er det at regulere temperature ved at lille vandlag som kommer
øjeblikkeligt når der er overtemperatur. Og ryste når temperature er for lav.
Mennesker begynder at svede for sent. Og de sveder for meget. Ofte rene vandpjaskerier.
Hvilket er helt unødvenigt, da det ikke bringer temperaturen mere ned , tværtimod
end det optimale lille lag vand. Her konkluderes at svedningsprocessen
hos mennesker er ny og kræver mere evolutionsarbejde.
Hvad værre er at der i menneskers sved er salt. For et dyr der opholder sig
på savennen er der decideret livsfarligt at skille sig at med sit salt,
uden at checke om det ødelægger balancen. Mennesker laver ikke
et sådant check, følgeligt dør mange (millioner) når det bliver varmt , ikke
at varmen , men af mangel på salt. Alle savannedyr laver check af saltbalancen,
og sveder ikke mere end hvad der er optimalt. Hvis de overhovedet bruger den
temperaturregulering.
Kun dyr der laver i saltvand har ligeså ringe saltregulering som mennesker.
Summation af Elaine Morgans m. fl.'s teori. Simon Laub
Oktober 1998 -
