Sag om tyveri af båndstænger på Livø

Var skikket Thue Jakobsen, Skive, på sine egne og på Thomas Nielsens og Knud Hansens, borgere i Nykøbing, deres vegne med en opsættelse her af landstinget i dag 14 dage udgivet, lydende ham da at have hid i rette stævnet Gregers Thomsen, foged på Bjørnsholm, for et vold [kendelse for vold], han den 27. juni til Åle birketing forhvervet haver over fornævnte trende personer; menendes samme vold ikke lovligen at være dreven inden seks ugers dag; eller fylling [vidnesbyrd om, at sandemændene var lovlig opkrævede] på sandemænd at være sat; desligeste for et klagevidne [vidne for en anklage], han over dem i samme sag forhvervet haver, at de skulle have hugget nogle båndstænger [til tøndebånd] på Livland i dalen, dog samme klage ikke med syn [evt. skøn] eller vidner bevistes skulle eller dem at være tagen ved stub eller fod.

Endnu hid stævnede fornævnte Gregers Thomsen for et vidne, han den 20. juni til fornævnte ting forhvervet, som Lars Christensen, tjenende på Livø, og Jens Jensen der samme sted vidnet haver, at de skulle have set fornævnte personer den 5. maj på Livø både ved gården og ved stranden, og ikke de havde om vidnet, at de haver gjort nogle håndgerning enten med skovhug eller med andet, ikke heller samme deres vidne skal stemme overens med hverandre, formenendes derfor samme vidne og voldsvidne bør magtesløs at være.

Endnu hid stævnede fornævnte Gregers Thomsen med samme sandemænds ed, klage og // vidne, han udi den sag forhvervet haver, så og Lars Jakobsen i Sjørup, Søren Larsen i Ranum og deres medbrødre sandemænd; item fornævnte vidner bør hver egen persen samme deres vidne at forklare; item Christen Pedersen i Falde, som samme vidne udstedt have, om han have noget dertil at svare.

Derfor schody male [??male=slet] blev samme sag opsat til i dag

Så mødte fornævnte Gregers Thomsen og først fremlagde samme voldsvidne af fornævnte birketing, dette år den 27 juni udganget, som bemeldte sandemænd i Åle birk Lars Jakobsen i Sjørup, Søren Larsen i Ranum og deres medbrødre 4 sandemænd at have svoret, Poul Skrædder i Nykøbing, hans bådsmand Knud Hansen og Thomas Nielsen i Nykøbing, Thue Jakobsen i Skive hver dem et fuldt vold over for båndstager, de skulle have hugget Liv skov i dalen og ført ud til deres skib mandagen den 5. maj sidst forgangen efter som fornævnte Gregers Thomsens klagevidner derom og formelder. Dernæst fremlagde samme klagevidner af fornævnte birketing dette år den 30 maj udgangen, otte mand vidnet have, det [at] fornævnte Gregers Thomsen [stod] der denne dag for tingsdom og gav læst og klage på Poul Skrædder, borger i Nykøbing, hans bådsmand Thomas Nielsen, Knud Hansen i Nykøbing; desligeste Thue Jakobsen i Skive for [at] have inddraget på Livland ulovligen og der i skoven udi dalen hugget båndstænger og bortført [dem] til deres skib mandagen, som var den 5. maj [stemmer med at det foregik 1617] og der // fornævnte Gregers Thomsen at have lyst hver af dem for vold til. Fremlagde deslige et tingsvidne af fornævnte birketing, der den 20. juni udgangen, Lars Christensen tjenende på [Livø] for otte mænd at have vidnet med oprakt finger, han [gav] hans ed, at mandagen den 5. maj sidst forleden, da kom Poul Skrædders bådsmand i Nykøbing og Thue Jakobsen i Skive gangendes i gården på fornævnte Livland og så gik de af gården igen; om en stund efter så red fornævnte Lars Christensen ned til stranden og ville se, om fornævnte folk var henne, og som han kom ridendes, da lagde fornævnte tre karle fra landet med båden og der talte fornævnte Lars Christensen til fornævnte tre karle og bad, at de ville lægge i landet og lade ham se, hvad de havde i båden, og da havde de båndstager i fornævnte båd, og ikke han vidste om de var nylig hugget eller ikke, og heller ikke han så dem hugge båndstager. Fornævnte Lars Christensen ydermere at have vidnet, at samme båndstager, som de havde i båden, var hugget på Livland. Jens Jensen ibm. at have vidnet // at han ikke så fornævnte tre karle der på landet, ikke heller så dem hugge båndstager der på landet, men han så dem have båndstager i båden. End heller samme vidne fornævnte Gregers Thomsen at have tilbudt fornævnte Knud Hansen, Thomas Nielsen og Thue Jakobsen, om de eller nogen på deres vegne ville lovværge [forsvare sig ved ed] dem for samme gerning, som de der den dag did var lovlig stævnet.

Som de vidner videre bemelder og mundtlig Gregers Thomsen samme vold og vidne lovlig eragtede at være og burde ved magt at blive. Dernæst mødte nogle af sandemændene personlig med og deres medbrødres tov og var deres edstov bestændig.

Dertil svarede fornævnte Thue Jakobsen, at sandemændene ikke inden seks ugersdag, efter gerningen skulle være gjort, [som] de for beskyldes, haver gjort deres ed. Tilmed vidnerne underlig udi tvivl og ikke står overens, men i nogen måde vidner imod hinanden. Men fordi samme sandemænds ed og vidne ikke burde nogen magt at have.

Så efterdi det befindes, eden ved otte uger fra gerningen, fornævnte Thue Jakobsen og hans medbrødre for beskyldes, skulle være gjort, og til sandemænd derom haver tovet, og ikke inden seksugersdag lovligen gjort deres ed ( eller oprejsning [tilladelse til at rejse sagen efter fristens udløb] i sagen attende dagen), til med fornævnte vidner ikke at // stemme overens, men i nogen måde vidner imod hinanden og ligger udi tvivl. Da kunne vi efter sådan lejlighed ikke kende samme sandemænds ed og fornævnte vidner så virksomme og vitterlige, at de kunne komme fornævnte Thue Jakobsen, Thomas Nielsen og Knud Hansen til nogen forhindring.

Informationerne her er venligst stillet til rådighed af Karl Nielsen, Ranum,
forfatteren til bl.a. Omkring Bjørnsholm, Krejls Forlag, Løgstør 1984, ISBN 87-981575-0-7

Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm - Ældste kilder