Klage af 23. 10. 1664

Vi menige fattige sognemænd udi Bjørnsholm og Malle sogne ønsker vores ærværdige og kære hr. biskop af Gud al lykke og velsignelse, både timelig og evig, og at længe leve, Gud for alting til ære samt kirker til forfremmelse og opbyggelse og menigheden til gavn og saligheds forfremmelse.

Vi tager os endnu den dristighed til, hans ærværdighed igen ved vores skrivelse at bemøde, alligevel vi endnu ikke er så lykkelige, vores forrige nogen virkelig udretning [virkning] at have frugtet, til at forandre vores sognepræst hr. Mathis's sind imod sine fattige tilhørere her i disse tvende menigheder, men fast mere at befrygte, han imod alles vores vilje eller ringeste råd indsætter os en person, som os aldeles ubekendt er, alligevel han en gang os selv har forestillet en person, med hvilken vi da tillige med ham har kaldet, og lovet os med ed sig aldrig imod vores vilje nogen anden at skulle kalde, hvilket sit løfte ydermere at bekræfte han og ved sin skrivelse, dateret Vadgård den 10. oktober nu sidst har ladet forstændige, samme person at skulle lade hidfordre, de opsatte vilkår at indgå, til hvilken ende han sig og har til os begivet, ydermere med hr. Mathis derom at handle, hvorom vi og har haft vores visse bud til velbemeldte hr. Mathis at tale, hvilke har ydermere fornummet hans sind så vidt derfra, at næppelig jorden måtte tilstedes den at // stå på, vores sagtmodige begæring at fremføre, langt mindre at samme persons navn ydermere måtte høres.

Beder derfor hans ærværdighed for Guds skyld ville anse vores store nødtrængende årsager, vores klage for ham at fremføre. Nøden er stor og går vores salighed an, hvis [hvad] den kongelige bevilling ganske ikke udelukker os fra, eftersom præsten tilholdes at holde en kapellan, og Bjørnsholm sogn at have den første votum, hvorover vi fattige sognemænd synes at ske stor foragt, at samtykke udi en person med præsten at kalde. Dog burde hr. Mathis hans mangfoldige løfter, skriftlige og mundtlige, at tage i betænkning, eftersom vi holder det for udi vores ringe stand for vores højeste skyld at holde det, vi siger, og lover [indestår for] langt mere det, vi med ed bekræfter. Ville hans ærværdige værdige os med et ord til gensvar, skulle vi holde os det for en stor trøst udi denne vores høje anliggende, hvilket Gud igen skal belønne ham, så som den, der drager omsorg for vores salighed. Dette at lade forstændige vores kære ærværdige hr. bisp tildriver vores store nød og vor salighed magtpaliggende, thi når et rige er imod det andet, kan ikke letteligen blive ved magt, men letteligen omkastes og forstyrres. Og ville vi fattige sognemænd ham ikke nu længere opholde, men med al ære og tjenestes bevågenhed kendes skyldige at erkende, befalendes ham under Guds beskyttelse til sjæl og livs stedsevarende at velfærd at forblive.

Sønderlade den 23. oktober anno 1664.

22 underskriver med egen hånd, 22 med initialer

Informationerne her er venligst stillet til rådighed af Karl Nielsen, Ranum,
forfatteren til bl.a. Omkring Bjørnsholm, Krejls Forlag, Løgstør 1984, ISBN 87-981575-0-7

Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm - Ældste kilder