|
På en måde er det ærgeligt, at jeg skal tvinge mig selv til ikke at tænke store tanker. På den ene side er jeg ganske klar over, at hvis jeg ikke lagde en dæmper på mine drømme, ville jeg aldrig få klaret livets små nødvendigheder. Her taler jeg om trivialiteter som at vaske tøj eller spise mad. På den anden side frygter jeg, at alle de projekter som aldrig bliver til mere end en strøtanke, måske kunne være blevet til noget. Bare nogen af dem.
|
|
