På italiensk er der 2 datidstyper, der ikke er sammensatte: Imperfetto og Passato Remoto; de kan begge oversættes med dansk datid, men de har forskellig betydning. Denne forskel er faktisk en rest fra latin, hvor disse tider er taget fra en ældre sprogform, som angiver den forskel, der kaldes Aspekt.
|
Grammatisk forklaring
Et verbums aspekt er den egenskab, der fortæller om et verbums handling er afsluttet, eller om den foregår i taleøjeblikket. I de moderne vestlige sprog er aspektet næsten helt forsvundet, men har overlevet i de slaviske sprog, så som tjekkisk. |
På latin var aspektet allerede
forsvundet, men en rest af denne verbalegenskab findes stadig - nemlig
Imperfetto. Betydningen af
Imperfetto og Passato Remoto
kan nemt forklares ud fra deres navne. Deres latinske navne var imperfectus
og perfectus (passato remoto); perfectus var kort tillægsmåde af
verbet perficere, der betød “afsluttet, fuldendt” og imperfectus
var den negative form, der betød “ikke afsluttet, ikke fuldendt”.
De to datiders funktioner og brug skal nu analyseres.
• Imperfetto, angiver nøjagtigt et handlingsforløb, der betragtes i hele dets forløb, og er således ikke helt afsluttet. Den udtrykker altså længden af en handling i fortiden:
Anna rideva - Anna lo eller Anna var ved at le [Man betragter øjeblikket, da Anna var ved at le, så hun er ikke færdig med at le i det øjeblik, der tales om. Denne oversættelse må ikke forveksles med Anna stava ridendo, som er den nøjagtige oversættelse af Anna var ved at le, hvor der fokuserer på øjeblikket, da Anna lo, medens Imperfetto refererer til dette øjeblik på en utydelig måde].
Det er en deskriptiv Imperfetto, da det er karakteristisk at beskrivelser angives i fortiden.
Imperfetto kan også angive, at en handling vanemæssigt gentager sig selv i fortiden (vanemæssig Imperfetto).
L’anno scorso andavamo spesso in piscina – Sidste år gik vi ofte i svømmebassinet.
Imperfetto kan også bruges med en relative værdi, for at angive at en handling fandt sted i fortiden, medens en anden var ved at ske (samtidig Imperfetto).
Dormivo da un’ora, quando squillò il telefono - Jeg havde sovet en time, da telefonen ringede.
I fortællinger kan Imperfetto somme tider forekomme i stedet for Passato Remoto (historisk Imperfetto).
I tedeschi erano in vista di Varsavia, che però resistette - Tyskerene var i nærheden af Warszawa, som stadig gjorde modstod.
• Passato Remoto angiver kun at en handling skete og at den blev afsluttet i fortiden, uden at tage hensyn til handlingens længde:
In Italia nel Seicento morirono molte persone di peste - I Italien i 17. århundrede døde mange mennesker af pest.
