|
Officielle navn: Repubblica Italiana (Den Italienske Republik)
Zone: Syd-Europa
Overflade: 301.323 km2
Befolkning: ca. 57.700.000 indbyggere
Befolkningsdensitet: 191 indbyggere pr. km2
Nationalsprog: Italiensk
Hovedby: Rom (2.775.000 indbyggere)
PIL pro capite eller Bruttonationalprodukt pr. indbygger: 19.000 dollars
Mønt: Euro (1 euro = ~ 7,50 kroner) |
|
Land |
|
Den italienske
Stat besidder den italienske halvø, der ligger i Middelhavet. Landet
inddeles i tre sektioner: fastlandsektion, halvøsektionen og
øsektion. I fastlandsektion er Alperne en af vigtigste
bjergkæder i Europa; her er Monte Bianco (Hvidt Bjerg) det højeste
bjerg (4810 mt) på fastlandet. Denne bjergkæde begynder i Liguria og ender i
Friuli Venezia-Giulia, og den beskytter Italien mod nordlige kolde vinde.
Der er også Po-sletten, det største lavlandområde i Italien, hvor de
største og vigtigste italienske byer ligger. I halvøsektionen er der
Appenninerne, bjergklæden som løber gennem hele halvøen, fra Liguria til
Sicilien. På den tyrrhenske kyst er der nogle sletter og bjergområder, og
det er den smukkeste zone i Italien. Adriaterhavskysten er nær ved
Appenninerne, men der er ingen flade områder før Puglia, hvor der er en stor
slette, Il Tavoliere. I Campania er den berømte vulkan Vesuv
(Vesuvio), og hele bjergkæden er altid i fare for jordskælv. I øsektionen
findes de største øer i Middelhavet: Sicilien (25.710 km2)
og Sardinien (24.090 km2). På Sicilien er Ætna,
som er den største vulkan i Europa, og øen er i hele verden berømt for sin
skønhed! |
|
Hydrologi |
|
Den længste
flod i Italien er Po, der udspringer i Vest-Alperne og munder ud i
Adriaterhavet; den har mange bifloder og Nord-Italien er rigt på vand. Andre
vigtige floder er floden Arno, der løber gennem Florens, og floden
Tever der løber gennem Rom. De sydlige regioner er fattige på vand. Der
er mange søer i Nord-Italien, i Alperne, i Umbria og i Lazio, men den
største er Gardasøen. |
|
Klima |
|
Man kan
konstatere at hele Italien har middelhavsklima, men der er mange
forskellige klimaer i de forskellige dele af landet.
Hele halvøen har middelhavsklima, først og fremmest langs kysterne, men der
er forskelle fra fra nord til syd på halvøen. I Syditalien og på øerne er
der milde vintre og varme og tørre somre, men i Toskana og Marche er der
milde vintre og varme somre, men klimaet er mere regnfuldt. I Appenninerne
er det derimod lidt køligere. På Po-sletten er klimaet mere kontinentalt,
med kolde vintre med sne og tåge, og varme somre, men med et meget regnfuldt
forår og efterår. I Alperne er klimaet alpint med meget kolde vintre og
kølige somre, og der er meget regn og sne. I Norditalien er
årsmiddeltemperaturen 12°-14°, i Toskana, Marche, Lazio og Umbria er den
15°-17°, og i Syditalien er den 17°-19°, men i hele Alperne er der overalt
en temperatur på 0° om vinteren og på Sicilien kan temperaturen om sommeren
være på 30°-35°. Der er rigeligt med regn i Norditalien (1000 mm), men i
Syditalien er der ikke så meget regn (600 mm), og på Sicilien (500-400 mm). |
|
Økonomi |
|
Italien har en stærk økonomi, og det er et af de syv rigeste lande i verden.
Landbrug: Landbruget var meget vigtigt i fortiden, men nu har det ikke stor betydning, trods det at 25.000.000 hektar jord dyrkes. Po-sletten, sletterne i Toskana, Lazio og i Puglia er de mest opdyrkede zoner. I Norditalien produceres ris, i Toskana, i Lazio og i Puglia er der oliventræer, i Calabria, Puglia, Sicilien, Lazio, Toskana er der kartofler, bønner, løg, osv. Men i hele Italien dyrkes millioner af hektarer for at producere korn og majs, som produceres i zoner i hele Italien, på sletter og på bakker. I Sicilien dyrkes sydfrugter, som citroner, appelsiner, osv. I hele Italien dyrkes vinranker for at producere vin, specielt i Toskana i nærheden af Firenze.
Husdyrhold: Beskæftigelse med husdyr er meget udviklet, i Norditalien holdes der køer og svin, og i Syditalien holdes der får og geder. I hele Italien holdes der høns, kyllinger, osv. Selv om havet rundt om Italien er fattigt på fisk, så er den italienske fiskeri er meget rig.
Industrier: Italien er meget fattig på råstoffer, men i Nord-Toskana er der marmor og metangas. Mange råstoffer og energi importeres fra udlandet. Størstedelen af industrierne findes i Nord-Italien og i Mellem-Italien. I Syd-Italien er der ikke menge industrier, men store byer som Napoli og Palermo har deres industrizoner. Selv om Italien kun har få råstoffer, er der mange industrier. Man producerer næsten alt: der er jern-, mekaniske, beklædningsindustier osv. Bilindustien er berømt i hele verden, med mærker som Fiat og Ferrari. Der er også fødevareindustrien og mode-industrien, der er berømte med mærker som Armani, Gucci, Valentino, osv. Håndværksindustrien er endnu af stor betydning og dens produkter sælges i hele verden. Den italienske industri er altså først og fremmest en forvandlingsindustri.
Turisme: Landets skønhed, de meget smukke kunstskatte og det gode klima påkalder næsten 80.000.000 turister hvet år. De maleriske byer, havet, bjerge i Toskana, Veneto, Campania, Lazio, Sicilien og Sardinien er de mest besøgte regioner, som turisterne holder af.
Transport:
Italien har et godt vejnet af hovedlandeveje (6500 km); Autostrada del Sole
eller A1 (Sol-landevejen) er den vigtigste, og den udgår fra Milano og ender
i Reggio Calabria. Jernbanenettet er 20000 km langt, men kun i Norditalien
er togene præcise, i Syditalien er de ofte forsinkede. Skibstransporten er
ikke særlig udviklet, der er kun skibstransport til øerne, men havnene er
store, specielt i Genova og Trieste. Der er mange lufthavne og nogle er
internationale, som Malpensa i Milano, Fiumicino i Rom, men andre mindre
lufthavne kan også anvendes til både nationale forsendelserne og til øerne. |
|
Politik |
|
”Italien er en republik, funderet
på arbejde” siger Den Italienske Konstitution ”hvis suverænitet tilhører
folket”. Italien har været en republik siden 1946. Dens overhoved er
Republikkens Præsident, men det er Parlamentet, som regerer.
Parlamentet inddeles i to kamre: Deputatskammeret og Senatet.
Deputater og senatorer vælger regeringen, og Republikkens Præsident
vælger dens overhoved. Parlamentet vælges af folket hver femte år, som så
automatisk vælger Regeringen. Hvet syvende år skal der vælges en ny
Rræsident for Republikken, han vælges af Parlamentet. Præsidenten har ingen
magt, men kun repræsentationsfuktioner. Politisk inddeles Italien i 20
regioner, 108 provinser og 8101 kommuner. |
|
Historien |
|
Den italienske
halvø har været befolket siden forhistorien. De første mennesker kom til
halvøen for 1.000.000 år siden, men nutidens mennesker kom i den sidste
istid; de første borgerbefolkninger dukker op mellem det 2. og 1. årtusinde
f.K. I starten af det 1. årtusinde kom Etruskerene til halvøen og bosatte
sig i Toskana. I samme periode kom fra Øst-Europa de indo-europæiske
befolkninger, der invaderede Italien og indtog landene fra de ældre
ikke-indo-europæiske befolkninger, undtagen Etruskere. Latinere var en
indo-europæisk befolkning, som bosatte sig i Lazio. Græker kom og besatte de
sydlige zoner og dannede kolonier på Sicilien, Calabria og Puglia. Rom blev
dannet i første halvdel af det VIII-århundrede f.K. og forblev i 5
århundreder en lille by, men fra det III århundrede f.K. besejrede de
Etruskerene og andre folk på den italienske halvø, og mellem det II og I
århundrede f.K begyndte de at okkupere land i Spanien, Grækenland. De
besejrede også deres værste fjende, Carthago og erobrede alle lande i
Middelhavet. Med Caesar, der erobre Frankrig, og Augustus begyndte det
Romerske Rige. Det Romerske Rige var den stærkeste stat i Middelhavet og
kunne beherske Storbritannien, Spanien, Frankrig, Svejts, Egypten,
Nordafrika, Tyrkiet, Balkanhalvøen og Italien. I 2. og 3. århundrede
udviklede den kristelige kirke sig. I 4. århundrede begyndte i det romerske
rige en periode med kriser; en dyb økonomisk og politisk krise førte til
rigets fald ved hjælp af barbariske invasioner. Italien invaderedes af
forskellige befolkninger, og i 5. århundrede faldt det romerske rige. Det
var i 6. århundrede, hvor der var et folk ved navn Longobarderne, at Italien
gik i opløsning, og opløsningen varede indtil det 19. århundrede. Kirken i
Rom blev stadig mere magtfuld, den styrede og kontrollerede livet i Italien.
I 8. århundrede blev franskmændene kaldt til halvøen, og Italien var en del
af det Hellige Romerske Rige. I det 11. århundred blev nogle byer ”comuni”,
der er halvuafhænige af Riget; disse byer var under Rigets magt, men de
regerede i økonomiske og i nogle politiske sager. Mellem i det 13. og 14
århundrede var så mange byer ”comuni”, men kun i Nord-Italien, at de
bestemte sig for at gøre oprør mod Riget, og de kæmpede og vandt krigen. Så
blev byerne totalt uafhængige af Riget. I det 14. århundrede erobrede de
stærkeste byer det nærmeste land og de mindste byer, og mellem det 14. og
15. århundrede blev de til virkelige stater, fyrstendømmerne.
”Comuni” blev regeret af en leder, der kaldtes ”potestà”, som blev
valgt af folk eller af et råd; senere, tog de stærkeste familier i byerne
magten og ”comuni” blev fyrstendømmer. Det var i denne periode, at mange
kunstværker blev skabt. Mellem det 15. og det 16. århundrede blev Italien
invaderet af spanierene og fyrstendømmerne mistede deres magt, men de
forblev uafhangige. Under den franske revolution fødes det første italienske
kongerige medens Napoleon invaderede og okkuperede halvøen. Efter Napoleons
fald var Italien under østrigsk indflydelse, men Piemonte Kongeriget, hvis
regerende familie var Savoia, startede i midten af det 19 århundrede krigene
mod Østrig. Piemonte Kongeriget blev besejret i den første krig, men i den
anden krig erobrede de Nord- og Mellemitalien. Garibaldi erobrede derefter
Kongeriget for de 2 Sicilier (Regno delle due Sicilie), og i 1861 blev Det
Italienske Kongerige født, med Savoia som den regerende familie. Italien fik
Veneto tilbage fra Østrig i 1866, derefter blev Rom erobret og forblev under
Pavens autoritet indtil 1871, da italienere invaderede byen. Det Forenede
Italien havde store problemer, det var et fattigt land, der var kun
industrier i Nordvest-Italien. Syd-Italien folk var meget fattigt, økonomien
var lod meget tilbage, og italienerne følte sig endnu ikke som ét folk. I de
sidste år af det 19. århundrede udviklede den italienske økonomi sig og
Italien blev en magtfuld stat i Europa. I 1886 erobrede italienerne Somalia
og Eritrea, men i 1900 blev kongen Umberto I dræbt af en anarkist.
Anarkister og socialister ledede opstanden imod regeringen. Århundredet
sluttede med Milanos bombardement i en opstand. I de første år af det 20.
århundrede udviklede økonomien og industrien sig mere, og i 1911 erobrede
italienere Libyen. Der belv indgået en aftale med Tyskland og Østrig, men da
den Første Verdenskrig begyndte, allierede Italien sig med Frankrig og
Storbritannien og erklærte krig imod Tyskland og Østrig. Slagmarkerne var i
Friuli og i Veneto. I 1917 blev Veneto og Øst-Italien invaderet af ostrigere,
men i 1918 i Vittorio Veneto besejrede italienerne østrigerne og vandt
krigen. Efter sejren var Italien i en farlig situation, da socialister og
komunister ledede nogle opstande i industrierne, og da folk stolede på
Mussolini, startede han den fascistiske regering. Han kaldtes Duce og var
enehersker (diktator); han lukkede Parlamentet og ændrede livet for
italienerne. I 1936 opnåede Mussolini en aftale med Hitler, så jøderne blev
også forfulgt i Italien. Da Hitler startede Anden Verdenskrig, gik Mussolini
ikke i krig men erklærede Frankig og Storbritannien krig i 1940. Italien var
ikke parat til krig og tabte sine kolonier. I 1943 gik amerikanere i land på
Sicilien og erobrede øen. Den fascistiske regering faldt og Italien blev
invaderet af tyskerne indtil Napoli, medens den regerende Familie undslap
til Syd-Italien. De Allierede befriede landet langsomt, men i 25 April 1945
var der nationalopstand, og mange byer blev befriet. Mussolini blev fanget
og dræbt og tyskerene blev besejret. I 1946 blev Italien ved en
folkeafstemning valgt til en republik og den regerende familie gik i eksil.
Landet var ødelagt, men ved hjælp af amerikanere genopbyggede italienerne
deres land, og en ny stor industriel udvikling begyndte. Så blev Italien en
industrimagt og en af de vigtiste stater i NATO. I Rom blev det europæiske
fællesskab dannet. I 60´erne var italienerne nogle af de verdens rigeste
folk, og de levede som amerikanerene. I 1968 startede der nogle skoleoprør
på universiteterne og ”Gli anni di piombo” (Blyårene) begyndte. Det
var nogle år med mange terroristiske bombeattentater i mange italienske byer
imod politistationer, banegårde, statskontorer og banker. En terroristisk
komunistisk organisation, der kaldtes ”Brigate Rosse” (Røde Brigader),
kidnappede og dræbte en italiensk politiker. Denne periode ender i 1983 med
det sidste bombeattentat. Efter 1990 var alle italienske partier dybt
involveret i skandalen ”Tangentopoli” om italiensk politisk
korruption, hvor alle gamle partier forsvandt og nye opstod. Italien blev
medlem af den Europæiske Union, og i 2002 blev Euroen den nationale mønt.
Italien deltog i krigene sammen med de Forenede Stater mod Afghanistan og
Irak. |
