KONJUNKTIV PÅ ITALIENSK

 

På italiensk er konjunktiv en modus, der udrykker en mulighed, tvivl og usikkerhed.

 

Overfor konjunktiv er indikativ, som er en modus for det virkelige og reelle.

 

Konjunktiv er en modus for subjektivitet, som viser at verbet udtrykker noget ikke sikkert og virkeligt, men en mulighed, usikkerhed, hypotese, tvivlrådighed, ønske, håb eller frygt.

 

Konjunktiv bruges ikke så meget i hovedsætninger, men kun for at udtrykke:

 

- en tvivl eller en antagelse (tvivlrådig konjunktiv): Che stia per piovere? - Er det ved at regne?

 

- et ønske (ønskelig eller oktativ konjunktiv): Venisse presto quel momento! - Hvis kun kommer hastigt dette øjeblik!

 

- en formaning, en indbydelse, eller en ordre (formanende konjunktiv): Sia gentile! - Vær venlig!, Esca immediatamente! - Gå ud nu!

(Denne form er også en alternative form for bydemåden, idet den formanende konjunktiv anvendes i høflighedsformer, hvor bydemåde ikke så godt kan bruges; den formanende konjunktiv angiver ikke en ordre, men en indbydelse, der forstås ud fra tonefaldet)

 

- en indrømmelse (indrømmende konjunktiv): Sia pure colpevole, è comunque mio amico - Selv om han er skyldig, er han alligevel min ven.

 

Konjunktiv bruges ofte i substantiviske ledsætninger (kompletive sætninger) efter verber eller verbalkonstruktioner, der udtrykker tvivl, usikkerhed, ønske, håb og frygt, dvs. efter verber eller verbalkonstuktionerne, der udtrykker en vurdering eller udtrykker talerens (eller skribentens) subjektive mening:

 

- volere (at ville, at ønske [ofte i konditionalis]), dubitare (at tvivle), non sapere (ikke at vide, ikke at kende), augurare (at ville gerne, at ville godt), aver paura di (at frygte), dispiacere di (at være ked af), osv...

- essere contento che (være glad for at), essere sopreso che (være overrasket over at), essere felice che (være lykkelig for / over at), osv…

 

Desuden anvendes konjunktiv i adverbielle ledsætninger, der indledes med partikler som perché, affinché, che, se, benché, og andre.

 

Konjunktiv anvendes især i følgende ledsætninger:

 

- hensigtsledsætninger: Li abbiamo chiamati perché ci aiutassero - Vi kaldte på dem, for at de skulle hjælpe os

 

- følgeledsætninger: Devi scrivere in modo che tutti possano capire - Du må skrive, så at alle kan forstå det

 

- indrømmelsesledsætninger: Benché sia ormai primavera, fa ancora molto freddo - Selv om det er forår,  er det endnu meget koldt

 

- tidsledsætninger: Bisogna pulire tutto prima che rientri mia madre - Alt skal renses, inden min mor kommer tilbage

 

- betingelsesledsætninger: Qualora ci fosse qualche imprevisto, avvisami - Hvis noget er forkert, så sig det til mig

 

- sammenligningsledsætninger: Le cose sono andate meglio di quanto non prevedessimo - Alt gik bedre end vi havde tænkt

 

 

Konjunktiv har fire tider, to usammensatte og to sammensatte, og deres funktioner analyseres her:

 

Nutid.

 

Konjuntiv Nutid udtrykker en mulig hændelse i det øjeblik, der tales eller skrives.

I hovedsætninger bruges den til at udtrykke en tvivl, et ønske eller en hypotese, mange gange i en spørgende form, men kan også fungere som en høflig bydemåde.

I ledsætninger bruges nutid til at udtykke det nutidige i en handling i henhold til en nutid eller en fremtid. (Konjunktiv på italiensk har ingen fremtidsformer, men anvender i stedet nutid).

 

Datid.

 

Konjunktiv Datid udtrykker i hovedsætninger en hændelse (eller et ønske), der umulig kan blive virkelig, eller man frygter, at den skal bliver virkelig, eller at denne hændelse kun er sandsynlig i fremtiden, eller at der tales om en tvivl i fortiden.

I ledsætninger udtrykker datiden samtidigheden eller en senere indtræffen hen imod en nutid eller en datid, som er angivet i hovedsætningen. Denne tid kan også anvendes sammen med konditionalis i hovedsætningen for at udtrykke en samtidig eller fremtidig hændelse i henhold til hovedsætningen.

 

Førnutid.

 

Konjunktivs Førnutid udtrykker en tvivl eller en mulighed i datiden, ofte i spørgende form.

I ledsætninger udtrykker den en tidligere hændelse end en nutid eller fremtid i hovedsætningen.

 

Førdatid.

 

Konjunktivs Førdatid bruges for at udtrykke en mulighed eller et ønske i fortiden, som er ikke blevet virkeliggjort.

I ledsætninger udtrykker den en tidligere hændelse end en datid i hovedsætningen. Denne tid kan også bruges sammen med en konditionalis i hovedsætningen for at udtrykke en fortidig handling, der ikke blev virkeliggjort i henhold til hovedsætningen.

 

 

Konjuktiv i hypotetiske sætninger

 

En hypotetisk sætning på italiensk har samme funktion og samme opbygning som på engelsk, men verbalets tider og modus er forskellige på de to sprog.

 

For at kunne forklare hvilke tider og modus der skal anvendes, gives her en lille analyse af strukturen og konstruktionen af en hypotetisk sætning:

 

En hypotetiske helsætning består af en hovedsætning og en ledsætning, som angiver betingelsen for at hovedsætningen kan virkeliggøres:

 

Jeg ville ikke fortælle dig noget, hvis jeg ikke havde tillid til dig!

 

Hovedsætningen kaldes apodosis (græsk: følge) og ledsætningen kaldes protasis (græsk: indførelse).

 

Der kan forekomme tre typer af hypotetiske sætninger i helhold til graden af sansynlighed for de angivede handlinger:

 

- 1. En hypotetisk helsætning, som er realisabel, udtrykker en virkelig kendsgerning eller forudseenhed af en kendsgerning, der sikkert vil blive virkelig. Verbet i protasis bøjes altid i indikativ, verbet i apodosis kan bøjes både i indikativ og i bydemåde.

 

Se piove, prendi l’ombrello - Hvis det regner, så tag paraplyen

 

- 2. En hypotetisk helsætning, potential irrealis (en mulighed), udtrykker en kendsgerning, der endnu ikke er sket, men som kan blive virkelig. Hvis denne kendsgerning er meget sandsynlig, så har protasis sit verbum i indikativ, ofte i  fremtid, og apodosis har sit verbum i indikativ eller i bydemåde. Hvis denne kendsgerning ikke er så sandsynlig, eller usandsynlig, har protasis sit verbum i konjunktiv datid, medens apodosis har sit verbun verbum i konditionalis nutid eller i bydemåde.

 

Se ci sarà qualche imprevisto, telefonerò - Hvis der er noget forkert, vil jeg ringe til dig

 

Se gli parlassi tu, forse lo convinceresti - Hvis du talte med ham, kunne du måske du overtale ham

 

- 3. En hypotetisk helsætning, hypotetisk irrealis (en umulighed, som ikke kan opfyldes), udtrykker en kendsgerning, som er helt  ude af realitet, der aldrig er sket, eller aldrig kan blive virkelig. Hvis handlingen er nutidig, skal verbet i  protasis sættes i konjunktiv datid, og verbet i apodosis sættes i konditionalis nutid. Hvis handlingen er fortidig, skal verbet af protasis sættes i konjunktiv førdatid, og verbet af apodosis sættes i konditionalis datid.

 

Se fossi in te, andrei via adesso - Hvis jeg var dig, ville jeg tage af sted nu

 

Se l’avessi saputo prima, l’avrei fatto meglio - Hvis jeg havde vidst det på forhånd, ville jeg have lavet det bedre