ORDSTILLING

På italiensk er ordstillingen mere fri end på engelsk og slet ikke så fast som på de germanske sprog. Der er visse regler som skal respekteres, men ellers er der normalt  kun en hovedregel for ordenes placering. Andre placeringer af ordene anvendes sjældent.

Hovedregel for ordstilling

Ligefrem ordstilling

Den er den mest almindelige ordstilling:

eller det kaldes SVO.

Ordstillingen SVO kan bruges i alle sætninger, både i hovedsætninger og ledsætninger, også i sætninger som på dansk ikke begynder med subjektet.

Ofte findes en mere restriktiv form af denne ordstilling:

eller VO, da det personlige pronomen som subjekt kan udelades.

Nogle eksempler:

Io prendo la mela [Jeg tager æblet] - SVO

Ha detto che voi avete preso la macchina [Han sagde, at du tog bilen] - SVO

Domani Luca comprerà il computer [I morgen vil Luca købe computeren] - SVO

Prende la mia macchina [Han tager min bil] - VO

Inversion eller Omvendte Ordstilling

Den har to former:

eller VSO og OVS (den sidste sjældent bruges på italiensk).

Inversion anvendes i hovedsætninger og ledsætninger, når subjektet skal fremhæves,  kan også anvendes i spørgende hovedsætninger. Der er også former for inversion uden subjekt, men de kan ikke skelnes fra sætninger med ligefrem ordstilling uden subjekt.

Nogle eksempler:

Lo ho fatto io [Jeg har gjort det] - OVS

Ho deciso io questa cosa [Jeg har bestemt det] VSO

Ti ho detto che lo hanno preso essi [Jeg fortalte dig, at de tog det] OVS

Prende (egli) la mia macchina [Han tager min bil] V(S)O

Lo ha fatto [Han har gjort det] OV

Spørgende sætninger, direkte og indirekte spørgsmål

Når der på italiensk skal spørges om noget, anvendes der ikke en bestemt ordstilling, men både ligefrem og omvendt ordstilling kan anvendes frit. I virkeligheden genkendes en spørgende sætning ikke på ordstillingen, men på tonefaldet.

En spørgende sætning dannes som et normalt argument afsluttet med ? (partikler som do som på engelsk anvendes ikke).

I en spørgende hovedsætning er der normalt omvendt ordstilling, men ikke altid, da det almindeligvis afhænger af det spørgende adverbium eller pronomen, der indleder sætningen.

Her er en liste med indledningsord, der viser, om sætningen skal have ligefrem eller omvendt ordstilling (inversion):

Dette gælder for både hoved- og ledsætninger. I svar anvendes same fremgangsmåde som på dansk (partikler som engelsk do anvendes ikke), i korte svar siges der bare si [ja] eller no [nej].

Nogle eksempler:

Mi chiedo cosa faccia Luca. [Jeg undrer mig over, hvad Luca lave]

Cosa fa John? [Hvad laver John?]

Perché Mark ha fatto ciò? [Hvorfor har Mark lavet dette?]

L’hai fatto? Si! [Har du lavet den? Ja!]

Placeringen af negative adverbier og små adverbier

For at gøre en sætning negativ anbringes det negative adverbium non [ikke] foran det bøjede verbum: 

eller SNVO.

Placeringen ændres ikke i sætninger med omvendt ordstilling (inversion), da det negative adverbium stadig skal placeres foran det bøjede verbum, eller foran objektet: NVSO eller NOVS.

Eksempler:

Mark non comprerà il computer [Mark vil ikke købe computeren]

Jane non usa la bicicletta [Jane bruger ikke cyklen]

Mi chiedo cosa non ha fatto John [Jeg undrer mig over, hvad John ikke har lavet]

Placeringen af små adverbier er altid efter det bøjede verbum. Der er mange adverbier, men de har alle samme placering efter det bøjede verbum.

Det danske ord aldrig oversættes til italiensk ikke med et enkelt ord, men med sammensætningen ..non..mai.., non sættes foran det bøjede verbum og mai sættes efter.

Egli prende sempre la sua macchina [Han tager altid hendes bil]

Io non prendo mai la tua macchina [Jeg tager aldrig din bil]