Spillenes popularitet ses måske af, at de overalt i Europa findes afbildet i
kirker, på kirkegårdsmure og ligkapeller. Det ældste dødedansmotiv er at finde
i kirken Santa Croce i Firenze udført i årene umiddelbart efter den Sorte Død,
det vil sige i slutningen af 1300-tallet. En af de mest berømte
fremstillinger findes på en kirkegårdsmur i Pisa og stammer fra tiden mellem
1450 og 1500. En af de ældste malede fremstillinger fandtes på en
kirkegård i Paris, Cimetière des Innocents (1425), men blev ødelagt i 1699. Det
kendes nu alene gennem en fri gengivelse i et træsnit. Nogle forskere mener, at
netop denne dødedansfrise direkte og indirekte har været forbillede for
hovedparten af de senere dødedansmotiver. Som i den parisiske dødedans ser man
ofte i andre fremstillinger hierakiet af kirkefolk og verdslige i en statelig
kædedans, hvor skiftevis skeletter eller dødninge følger med på vejen til
bestemmelsesstedet. Som i Paris har også mange senere fremstillinger under
billederne haft forklarende vers.
Nedenfor er gengivet en afbildning af en dødedans på en kirkegårdsmur i Basel.
Desværre eksisterer nu kun fragmenter.
(akvarel efter nu forsvunden dødedans på kirkegårdsmur i Basel)
De fleste dødedansmotiver som er overleveret til vor tid findes i kirker. Hovedparten er at finde indenfor det tysksprogede område. Mest kendt er nok dødedansen fra 1453 i Marienkirche i
