Et af de få bevarede dødedansmotiver i Danmark findes i Nørre Alslev Kirke
og er af Elmelundemesteren malet mod 1400-tallets slutning på skibets vestvæg
over buen til tårnrummet. Denne placering betyder ,at den står som en pendant
til domsscenen som findes på triumfvæggen over buen ind til koret. Frisens dans
går hen over marken med blomster og er indrammet af ranker og stjerner. En
konge, en biskop, en borger og en bonde føres håndfast med i dansen af
dødningerne med orme kravlende ud og ind af de dødes hoveder. Man bemærker, at
dødningene ikke er skeletter men afsjælede legemer i forrådnelse. Den legemlige
opløsning understreges ikke blot af ormene, men også af dødningenes gullig og
grålige farve. En enkelt dødning er endnu delvist svøbt i et ligklæde. Dansen
ledes af en musikant helt til venstre, som desværre er halvt ødelagt. Måske er
det en dødning - måske et dyr eller fabelvæsen. Musikanten spiller på enten et
horn eller muligvis en sækkepibe.
Det interessante ved dødedansfrisen i Nørre Alslev Kirke er, at den indgår i en
helhed sammen med kirkens øvrige kalkmalerier af Elmelundemesteren, således at
man kan genskabe sig en idé om malerens teologi.
Som før nævnt er frisen placeret nederst i kirken på vestvæggen over buen til
kirkens tårnrum. En flade der i sin opbygning gør den til den en pendant til
triumfvæggen og dens bue ind til koret i kirkens østende. Men også til
motiverne i kirkens vestligste fag er dødedansmotivet knyttet. Her ser man på
hvælvene fra vest over nord til øst og vest henholdsvis Adams og Evas skabelse,
syndefaldet, uddrivelsen og Adam og Eva efter uddrivelsen med en engel i
baggrunden med en moralsk pegefinger. Denne syndefaldsrække har haft reference
til dåben der i gammel tid foregik med døbefonten stående netop under dette
parti ved de to indgangsdøre. På undervæggens flade mod syd lige ved mandsdøren
har man fundet rester af en fremstilling af den hellig Margareta der med en
stav dræber en slange. Et motiv som kvinden med sit dåbsbarn der kom ind ad den
nordlige kvindedør havde for øje. Den hellige Margareta var skytshelgen for
barselskvinder, desuden er motivet med slangen der dræbes en klar reference til
den excorcisme der gik forud for dåben. Skabelses- fristelsesmotivet har sit
modstykke i den virkelighed der foregik nedenfor ved dåben - genfødselen af
vand og helligånd - og den i middelalderen så centrale excorcisme. I hvælvene
var kunne man sige menneskehedens fælles historie gengivet, nedenfor på gulvet
var så det enkelte menneskes historie parallelt gengivet, hvordan det efter
uddrivelsen af det onde genfødes af vand og helligånd. Men tiltrods for denne
genfødsel, så maner dødedansmotivet om den fare mennesket går i gennem sit liv
frem mod den dag, da det skal stedes for dommeren på sit høje sæde, som
Elmelundemesteren lod male ovenpå den domsscene der nu er frilagt på
triumfvæggen og som stammer fra ca. 1400.
(Nørre Alslev Kirke set frem mod alteret - som man måske kan ane ,er der
gjort klar til begravelse med kandelabre og en katafalk anbragt lige under
domsmotivet . På en måde helt i middelalderens ånd, hvor man mente , at dommen
fulgte lige efter begravelsen og ikke som oldkirken og vi i vores tid , der
regner med en dom på dommens dag. Denne fremrykning af dommen gjorde at man
havde en chance for at mildne sine synder til en vis grad i skærsilden.
Skærsilden var en tanken der udviklet i middelalderen)
Blandt andet den berlinske dødedans har Jesu korsfæstelse i sin billedrække
og dermed en henvisning til ham som frelseren. Selv om Elmelundemesteren med
mange i sin samtid lagde mere vægt på Kristus som dommeren end som frelseren,
så havde dog centralt under domsmotivet på triumfvæggen oprindeligt det store
korbuekrucifix sin plads. Endvidere havde Elmelundemesteren henholdsvis til
højre og venstre for korbuen afbildet de to ridderhelgener Skt. Jørgen og Skt.
Morten som gode eksempler i det kristne liv. Skt. Jørgen ses med den prinsesse
han frelste fra dragen, dvs. det djævelske og i forbindelse med Skt. Morten har
været et skriftbånd hvor man har kunnet læse følgende: " Dispersit dedit
paup(er)ib(us)". Det vil sige: "Han delte sit (gods) og gav (det) til
de fattige". En hentydning til en legende der fortæller, at den hellige
Martin af Tours med et sværd delte sin kappe i to, og gav den ene del til en
fattig tigger.
Det endeligt som dødedansen varslede kunne mildnes ved gode gerninger og
bodfærdighed gennem aktiv bekæmpelse af det onde som disse gode helgener.
Kirken er åben for besøg alle
arbejdsdage mellem kl. 7 og 16. I forbindelse med kirkelige tjenester på
hverdage vil den dog være lukket for besøg.
____________________
Litteratur på nettet:
Litteratur på nettet:
Catholic Encyclopedia. New
York, N.Y 1907: - Opslag "Dance of Death". Findes på
internettet lagt ud af den katolske organisation "NewAdvent".
På internet adressen www.totentanz.de findes en række linkstil hjemmesider fra
kirker med dødedansmotivet. De danske dødedansmotiver findes gengivet på
adressen: home9.inet.tele.dk/mha/luebeck/Ddanmark.htm. Den ovenfornævnte norske
hjemmeside: http://home.online.no/~perskram/folkebok/dktottanznoter.htm
er udgangspunktet for enhver der søger oplysning om dette emne.
webmaster: sognepræst Søren Kristiansen
e-mail: stk@km.dk
