Referat af plukketur lørdag 27/9-03 på "Fuglesang", Ibsker.

Vi var 11 i alt: Værtsparret Else-Marie & Sven Erik, Solveig & Johnny, Lillian & John, Bent & Grethe, Else & Henry, Lise.

"Fuglesang" bød på slåen, diverse slags hyben, diverse slags paradisæbler, diverse slags rønnebær og meget mere. Undervejs diskuteredes "grønsagernes" egnethed som snapseurt lige nu (moden- overmoden- umoden-hed). I øvrigt blev det fremhævet, at pr. 1. oktober vil spiritusafgiften blive sænket, så vores hobby bliver noget mindre dyr i drift.

Prøvesmagning bagefter; skål og velkommen:

Oldermanden: Æblerosehyben, godt opspædet med Blå Ålborg. "Den har en lidt nøddeagtig smag - er det mig, der er tosset?" - - - "Ja." -

John: Æblerosehyben sat på Wyborowa vodka. Den skal nok opspædes lidt mere - den er knap så sød som Johnnys.

Henry: Jomfru Marias sengehalm (gul snerre) på Wyborowa vodka, trukket 8 dage. Den skal nok også spædes - den smager meget af kumarin.

John: Skovmærke trukket 5 dage på Wyborowa vodka - han var blevet forlokket af Johnny på pinseturen(!); snapsen havde en skarp smag, med god eftersmag.

Sven Erik: Egeknopper sat på vodka; en tændstikæske fuld plukket i februar og siet "i forgårs". Her udspandt sig en liden debat om det korrekte høsttidspunkt for egeknopper: "kyndelmisse" - ikke meget senere - . Hvorefter der blev efterlyst snaps på egegaller; da galler er snyltere, der sidder på bladene, skal egetræerne være sprunget ud - sjovt nok - .

Bent: Revling fra Hammeren; 1½ deciliter trukket på Blue Label vodka i 3 måneder. Farven blev kommenteret - den var mere brunlig end blålig. Hvad er den korrekte revlingfarve? Det siges, at revling bliver bedre efter at have fået frost (af en, der har været på Grønland) - er der nogen, der har prøvet??

Bent: Rejnfanblomster trukket 2 dage på Wyborowa. Oldermanden begræd sin egen mangel på rejnfanblomst - det havde ligget lidt tungt med at få fingre i dem.

"Reklameindslag": Oldermanden efterlyste medlemmer, der havde tid, lyst & lejlighed til at stå i en bod på Svaneke Torv d. 11/10, som skulle være sidste torvedag. Der ville som på Svanekedagen være tilbud på "Klar" Svendborg i Brugsen, hvor Solveig ville stå, men der skulle også nogen til at bemande boden udenfor med urter og smagsprøver.

Lise: Kirsebærkornel plukket september 2002, sat på hvid rom (Brugsens Cubrana) i 3 måneder og siet. "Paradisæbleagtig" smag. Kornel er ikke på nogen måde i familie med kirsebær, men frugterne ser kirsebæragtige ud, sådan da: ganske vist er de små og røde, men aflange og hvinende sure.

Souvenir fra rejsen til USA: 2 hestesko lænket sammen med en ring i midten, en slags puslespil. Grethe prøvede - Sven Erik viste hvordan - Grethe prøvede igen, og kunne! - John prøvede - Johnny prøvede - - "Det eneste, der mangler, er en boltsaks!" Måske burde vi "sælge" idéen til f.eks. Melstedgård?

BSKs julefrokost 29/11-03 i Selskabslokalerne, Lodsstræde 2, Rønne.

Der var 19 deltagere i alt.

Der var et par stykker, der havde glemt snapseglas (FY); af frygt for de dertil hørende repressalier, lånte de ude i køkkenet, så de ikke skulle stå til regnskab for pligtforsømmelserne!

Skål og velkommen: Johnny: Hulkravet kodriver fra april; høstet i Rø ved Brommegård Hundepension; desværre kører der biler, men på Brommevej er der heldigvis ikke megen trafik. Man skal kun bruge kronbladene.

Solveig blev udnævnt til toastmaster/toastmoster.

Kirsten: Egegaller fra Almindingen, plukket ved pinsefrokosten; trukket på vodka 14 dage og tilsat Blå Ålborg. Der udspandt sig en debat om zoologiske snapse - "larverne kan man sagtens smage" - !

Spørgsmål: "Nogle af gallerne er meget festligt farvede - kan de afgive farve?" Oplagt emne for en "videnskabelig" undersøgelse.

Lise: Tur til stranden 10/7-03 for at afreagere indestængte aggressioner over at have modtaget et brev fra en ganske ubekendt mandsperson, der ville købe sommerhuset, hun sad i: "Der var jo aldrig nogen" - En opringning til fæøret om betydningen af ordet "aldrig": -  - "Jamen, der holder aldrig nogen bil og affaldssækken er aldrig fuld - - !" Og så var det bare med at komme ud og rive hovedet af nogle urter!

Kirsebær (bær)                                     Prunus avium

Hasselnødder (umodne)                        Corylus avellana

Sødskærm (blade)                                Myrrhis odorata

Revling (bær)                                       Empetrum nigrum

Gul snerre (blomst)                               Galium verum

Røllike (blomst)                                    Achillea millefolium

Smalbladet timian (blomst + blad)          Thymus serpyllum

Lyngsnerre (blomst)                              Galium saxatile

Hedelyng (blomst)                                 Calluna vulgaris

Rynket rose (blomst)                             Rosa rugosa

Almindelig/hvid snerre (blomst)             Galium mollugo

Hyld (blomst)                                        Sambucus nigra

Brombær (blomst)                                 Rubus fruticosus

Rejnfan (blomst)                                  Tanacetum vulgare

Perikum (blomsterknop)                        Hypericum perforatum

Grå bynke (stilk med blomster)              Artemisia vulgaris                             

Sat på Rasputin vodka fra Fakta i Helsinge, trukket 1 uge.

Frank: På parkeringspladsen ved Fællesbageriet var der noget, der hang fast i kofangeren; det viste sig at være en stor brombærranke med bær - Brombær med benzinos sat på Brøndum - !

John: Bornholmsk røn fra plukketuren i 2002; frosset og trukket i 2 måneder på Wyborowa vodka. Den var meget sød; "Hvor lang tid har de ligget i fryseren - og hvad mærke er fryseren?" Der blev sået tvivl om Johns troværdighed - ! Med god grund: John har siden tilstået, at der også er sat rosiner til snapsen!!!!

Ole: Æblekvæde plukket ved Hillerød sygehus, trukket på Brøndum 1 måned; blandet med lakridsrod trukket på Cuba rom. Efter sigende skulle den først smage af kvæde, med lakridsroden som eftersmag - men - men - men - .

Else-Marie: Nordfynsk Bitter Dram - "udenlandsk" snaps trukket på Blue Vodka. Drogen er købt i en bod på et marked på Sydøstfyn (sikkert derfor, den hedder "Nordfynsk - "), men det vides ikke, hvad der er i. "Der er dyr i -."

Else-Marie: Indtørrede Klitrosehyben trukket 3 måneder på vodka, "det blev syrestærkt", derfor fortyndet med "Klar" Svendborg.

Henry: Under Frederik III optrådte gøngerne i Sydsjælland. I nærheden af Kulsoens gamle hus vokser Blå mirabeller, som er trukket 6 uger på Brugsens billige rom - altså Kulsoens snaps (her fik Else uvist af hvilken grund et forkert udtryk i ansigtet -). De blå mirabeller blev debatteret: aflange og mørkeblå - der herskede bred mening om, at de måske var vildblommer.

Majbritt: Det er i hvert fald mig, der har lavet den - den stod bag ved foreningens snapse, og jeg ved ikke, hvad det er - enten kirsebærsnaps på vilde kirsebær eller Solbærlikør (på tamme solbær): ⅓ solbær, resten hvid rom, siet efter 3 måneder, tilsat sukker, lagret yderligere 6 måneder.

Kirsten: Tormentilrod fra Svenskehavn trukket 3 måneder på vodka - tilsat Brøndum - - og tilsat Blå Ålborg.

Grethe: Malurt købt som droge i Sverige (Hyldegårdens malurt) trukket 3 dage på Brøndum. Der kom debat om relevansen af at købe droger i Sverige, når vi har Sypklubbens egne droger - - . Grethes afsluttende bemærkning: Bemærk, at denne snaps ikke har fået påbud om fortynding efter prøvesmagningen!

Else-Marie udbad sig idéer til foreningens ægte 10-års jubilæum i 2004; nu kan vi jo ikke få Finn Ole Nielsen igen - så hva' - ?????

Finn og Lilian: Bornholmsk røn fra Galløkken for 2 år siden, frosset i 6 måneder, trukket på Svendborg 3 måneder og filtreret. Den var meget mindre sød end Johns. Nok engang debat om fryserlagringens indvirkning på sødmen.

Peder: Klippeæbler fra Allinge + Paradisæble fra Jylland + Kvæder fra Sundalsøre (i Norge) sat på hvid rom og fortyndet med vodka (meget berejst snaps).

Johnny holdt juletale: Det har været et slemt år; de offentlige ture er lagt i mølpose grundet omstændighederne, men vi bør bibeholde medlemsturene. Aktiviteter efterlyses, gode idéer er særdeles velkomne, klubben skal ikke gå i stå, fordi oldermanden ikke er helt rask. God jul & godt 2004!

Alice: Jeg kom forbi et fældet figentræ, der sad en masse Grønne figner med bil- og skorstensos på; de blev sat på vodka 20/2-9/10; det smagte ikke godt. Paradisæbler på vodka smagte heller ikke godt. Dette her er en Blanding af de to - - - resten er tavshed.

Skriverens kommentarer:

Det er bemærkelsesværdigt, at ud af de prøvesmagte snapse var der hele tre, der efter sigende indeholdt mineralske efterladenskaber i form af bilos, og én, der indeholdt zoologiske ditto, nemlig larver. Normalt holder vi os jo kun til planteriget, men der er åbenbart marked for eksperimenter udi såvel dyreriget som mineralriget - ?

Referent:

Referat af prøvesmagning lørdag 17/1-04 hos Oldermanden.

  Til stede: Ole, Alice, Lise, Majbritt, Gunilla, Else-Marie, Sven Erik, Solveig, Johnny.

  Skål og velkommen: Oldermandens Spanske mispler, plukket i Netto, sat på "Klar" Svendborg. Der skal 5 mispler incl. kerne pr. flaske. Trækketid: 16/5-2/7 - 03. Oldermanden mente, der lå sne(!), dengang de blev sat på. Mandelsmagen var kraftig.

  Sven Erik: Egeknopper (fra -03) af stilkeg, Quercus robur; den kendes på, at bladene ikke har nogen stilk - - . Der er ca. 75 knopper sat på vodka. "Må man godt tælle 2 knopper ad gangen?" Ifølge opskrift skal der 60 knopper til ½ flaske - det er en god tømrersnaps. Hvorefter vi for 117. gang debatterede det rette plukketidspunkt - Kyndelmisse.

  Alice: Valnød, Juglans regia, sat på Geyser akvavit. Valnødderne er hjemme fra haven.

  Ole: Lakridsrod med rosiner sat på Cuba-rom, siden fortyndet med Cuba-vodka(?). Den var uklar, og smagte - trods fortyndingen - stadig stærkt. Vi kunne ikke komme med gode råd om, hvordan man fik suppedasen klar.

  Lise: Vellugtende gulaks sat på Ålborg Export Akvavit ved pinsetide -03. Under normale omstændigheder ville jeg ikke have brugt Exporten på grund af dens gule egenfarve - men den var på et meget billigt tilbud hos Spar-købmanden i Rågeleje - ! "Så forstår jeg bedre kommensmagen!" (adspredt bibemærkning: en "Klar" Svendborg har betydeligt mere kommensmag end en Export - oldermanden må ha' smagt syner -!)- "Er der meldrøje i?" - "Kumarinsmagen er for svag."

  Johnny: Klitrosehyben sat på "Klar" Svendborg - principielt bør klitroser plukkes ved vandet. Skulle virke antidepressivt, antioxiderende og i det hele taget antiusundt.

  Else-Maries Samlede Sjatter: nogle karafler skulle tømmes for indhold, så der kunne komme noget nyt i dem - :

Stikkelsbær (+ sukker og vanilje), frosset og tøet op i vodka; har nu været lagret i ca. 3 år.

Jordbær, 3 år gamel, trukket på vodka; der har ligget en citronskive på, så den ikke bliver brun. Må ikke stå i lys, så bliver den også brun. Jordbærsmagen var ikke fremtrædende.

Kirkesblommer, 2 år gamle, sat på hvid rom.

  Gumilla: (har ikke selv smagt på den - ): Bornholmsk røn, frosset 1 døgn, sat på hvid "Klar" Svendborg 9/10-02, siet 9/4-03. "Jeg synes, den smagte bedre, da den var yngre - - "

  Johnny: Strandkvan fraNexø sat på "Klar" Svendborg. "Den lugter af fyrrenåle!"- "Den lugter af gin!" - "Herresprit"

  Johnny: Lindeblomst (frisk, kun blomst), så gammel, at den er ved at blive til portvin(!).

  Johnny: Kirsebær plukket i Klemensker - men træerne er gravet op som små i Skagelfaldet og plantet ud.

  Mødet sluttede i god ro & orden.

  Referent: Lise

Referat af temaaften 17/2-04 på Åkirkeby gl. Rådhus.

  N.B.: Ikke alle havde fået besked om temaet: træsnapse - om beskeden hænger i cyberspace eller hva', vides i skrivende stund ikke.

  Til stede: Oldermand Johnny, John, Alice, Grethe, Majbritt, Else-Marie, Sven Erik, Jette, Lise (skriver) - og en del afbud p.g.a. sygdom og andre gebrækkeligheder.

  John havde medbragt skipperlabskovs, der "bare lige" skulle opvarmes - men der var ingen gas på gaskomfuret - den elektriske ovn virkede heller ikke - - - men så var det da godt, at der stod en antik kogeplade fra LK (udlånt fra Teknisk Museum?), og den virkede (det skulle også bare mangle, LK averterer jo for tiden kraftigt i TV 2).

  Skål og velkommen: Alices Lavendelblomster trukket 15.-22. oktober 2003. "Fyrrenåle?" kras - puh - "en hel busk?" - "kun en håndfuld".

  Jette: Mælkebøtterod høstet september på "Fuglesang" trukket 10 måneder på vodka. "Sven Erik hjalp med opgravningen". Ah -! "Den så ulækker ud i begyndelsen". Johnny: "Har den stået mere end et år, udfældes der sort latex - der skal ikke ret meget til en kjole - - !" Men mælkebøtteroden blev af alle bedømt som lækker.

  John: Klitrosehyben (fra "Fuglesang") trukket 3 måneder på "Klar" Svendborg; meget velsmagende - "hva' mæ' de små pigge?" . Den blev fortyndet "i går": 1 glas + 2 glas Svendborg og er stadig "stærk".

  Sven Erik: Valnød oprindelig trukket i år 2000 på Blue Label vodka, fortyndet med Finlandia vodka. Lækker - karakteristisk for valnød.

  Grethe: Hyldeblomster på tysk vodka; 10-12 klaser dækket med snaps 19/6-26/6-02, fortyndet 1:3. "Det er ikke nogen rædsel" - "Det smager ikke af mælkebøtte" - "Den smager godt" - !

  Lise: Pilemix af selje-, grå- og skørpil, sat på Rasputin vodka i efterårsferien 2003 og siet juleferien 2003. "Stærk" - Bitter" - "à la Fernet Branca" -  "er der en sasja-skål til stede?"

Der er åbenbart forskel i smagen på, om pilen høstes om foråret, når safterne stiger, eller om efteråret, når træet trækker sig tilbage for vinteren.

  Johnny: Egeknopper af stilkeg, høstet 2003 sidst i marts måned på Galløkken, og trukket på vodka i 3 måneder. "1 tændstikæske - men hvilken model?" Lille, ikke en husholdningsæske.ca. 120 knopper pr. flaske. Det er nemmere at høste på stilkeg, for der sidder knopperne allerede i små bundter (her fremviste oldermanden en kvist). Lagringstid mindst 6 måneder.

Oldermandens forklaringer om, hvordan man fandt hen til det relevante træ på Galløkken, var som sædvanlig nærmere til at fare vild efter end det modsatte - et par medlemmer havde prøvet at finde den glansbladede hæg efter oldermandens anvisninger - !

  Else-Marie: Fersken trukket på hvid rom; den kom meget belejligt til kaffen.

  Majbritt: "Jeg ved ikke, hvad det er - frugt med rom" - "Hvis jeg nu har taget en af Gunillas?" - Forsamlingens bud på brygget: jordbær - kirsebær - solbær - slåen - paradisæble - - ingen endelig konklusion - og dog: enten hvid rom eller noget andet - - - - .

  Oldermanden bemærkede, at det efterhånden var meget længe siden, at en brændevinslærling havde ansøgt om at blive brændevinsmester.

  Vedtagelse: Til næste prøvesmagning skal Oldermanden & co. HUSKE AT medbringe de to historiske og (stadig?) udrikkelige valnøddesnapse, der skulle "forbedres" af Lise: den ene med kanel & stjerneanis (universalmiddel mod udrikkelighed), den anden med febernellikerod.

Prøvesmagning 10/3-04 

hos Else-Marie & Sven Erik - der var nemlig "kun" tilmeldt 8, så arrangementet blev flyttet fra Aakirkeby Gl. Rådhus.

  Til stede: Lillian & John, Solveig & Johnny, Peter M., Lise, Else-Marie & Sven Erik.

  Skål og velkommen i Else-Maries Lindeblomster, altså friske blomster, sat på "Klar" Svendborg 29/6-03. Meget lækker og sød honningsmag. De droger, vi sælger, er tørrede blomster og plantedele, smagen er helt anderledes.

  For 117. gang: debat om egeknopper! det bedste plukketidspunkt er mellem kyndelmisse og 1. april, altså før løvspring. Dosering: ca. 60 knopper til 35 cl, eller 1 tændstikæske til 1 flaske. Knopperne er vanskelige at få af grenene.

  Johnny: Skovmærke; 25 friske planter før blomstring (jomfruskud) plukket på toppen af Døndalefaldet 17/5-03, sat på Blå Aalborg og trukket 3 dage. Kraftig smag - skal måske fortyndes. Jo længere den står, des mere marcipansmag.

  Peters familieopskrift på Østermariebitter (han havde den ikke med - - -): 2 dele portvin + 1 del whisky + et par angosturadråber eller malurtessens).

  John: Paradisæble + vildpære (lige dele) fra plukketuren til "Fuglesang"; sat på "Klar" Svendborg og trukket 3½ måned. Hva' for et mærke i paradisæble? John havde ikke læst på skiltet - - - .

  Lise: Rejnfanblomster trukket 5 dage på Rasputin vodka juli 03. Debat om smagen - den "lignede ikke": var sødlig i stedet for bitter, mild i stedet for kras. Kan det være voksestedet?

  Else-Marie: Kirkesblommer "er for kraftige til at lave jordbærgrød af" - - 1/4 kg til en flaske hvid rom trukket 3 måneder; den er over et år gammel.

  Lise: Eksperiment: Kreuter fra Tiger sat på Rød Ålborg; stærk - lakridsroden går mest igennem og kommensmagen er væk.

  Sammenligning: Sven Eriks Kreuter (klubbens eget varemærke) sat på Brøndum. Klubbens Kreuter er mere rødlig end Tigers - mere tormentilrod? Der er mere spritsmag i Brøndummen end i Rød Ålborg, selv om Rød Ålborg indeholder mere sprit - ØH? Den Røde Ålborg virker mere sød - kan det være spritten, der gør det?

  Bestyrelsen skal snart holde møde om generalforsamling m.v.  - da der var 4 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer til stede, vedtog vi et møde tirsdag 23. marts kl. 19 hos John - hermed til efterretning - .

  Skriver:  Lise

Referat af temaaften 17/4-04 på Åkirkeby gl. Rådhus. Tema: Efterårets høst.

  Vedtagelse 17/2-04: Til "næste" prøvesmagning skal Oldermanden & co. HUSKE AT medbringe de to historiske og (stadig?) udrikkelige valnøddesnapse, der skulle "forbedres" af Lise: den ene med kanel & stjerneanis (universalmiddel mod udrikkelighed), den anden med febernellikerod.

  Til stede: Johnny & Solveig - Gunilla & Majbritt - Flemming & Kirsten - Else-Marie & Sven Erik - Peder & Bente - Alice - Grethe - Lise.

  Skål & velkommen: 1) "Udrikkelig valnøddesnaps på Blue Vodka, forbedret med febernellikerod - den har stået med rødderne 1 år og derefter siet". "Tandlægepræg", men absolut drikkelig. Det skyldes indholdet af nellikeolie, eugenol, som tandlægerne bruger som lokalbedøvelsesmiddel. Det er bl.a. dette indhold, der har givet planten navnet febernellikerod - den skulle være brugt mod febersygdomme, i hvert fald betændelsestilstande.

  2) "Udrikkelig valnøddesnaps på "Klar" Svendborg, forsynet med 3 stk. hel kanel & 6 stk. stjerneanis, trukket 1 måned (så vidt jeg husker) og siet" - nu drikkelig, med krydret smag.

Oldermanden gav et referat af hændelsesforløbet: valnødderne var taget for sent, smagen var sådan, at når snapsene blev præsenteret ved arrangementer, sagde alle folk "Bvadr - skal valnøddesnaps virkelig smage sådan?", hvorefter den blev hældt ud. De to smagstilsætninger var forsøg på at redde, hvad reddes kan. Så kan man jo selv vælge, om man vil tilsætte "købeurter" eller naturens egne urter. Det var lidt af en overraskelse, at febernellikeroden havde stået så længe og ikke afgivet mere smag - til gengæld havde den jo fjernet den krasse smag, snapsen oprindelig havde.

 
Lise: Røllikeblomst, plukket som blomstrende blomster i oktober 2003 og sat 5 dage på Rasputin vodka. "Forkert farve" - snapsen var lysegul i stedet for den normale røllikebrune. "Der mangler den zoologiske smag af glimmerbøsser".

  Flemming: Lyngblomster fra Paradisbakkerne, trukket på Svendborg. Der er faktisk forskel på plukkestedet - vi plukkede samme dag dels på Balka og dels i Paradisbakkerne, de blev behandlet fuldstændig ens - - men de smager forskelligt!

  Her udspandt der sig en lille debat om jordbundsforholdenes indvirkning på de plukkede urter; alle var enige om, at her var der et emne til videre - videnskabelig - udforskning.

  Grethe: Martsviol trukket på polsk/tysk/russisk(?) vodka. Den opreklamerede duft manglede, men smagen var god. I begyndelsen havde snapsen været blå, men tabte hurtigt farven til "fordel" for en gullig farve. Men man kan vist ikke få en blå snaps???

Skriveren har selv prøvet at trække på læge-oksetunge engang - gullig farve, men stærk honningsmag. Den var også forventet at blive blå - - -.

Else-Marie: (høstet i egen have) - Vilde pærer, dækket og trukket på Svendborg. Plukket 1. november 03 og siet "i dag". "Ikke meget duft, men den smager skide godt!" Pæretræet har stået i direkte sol (Johnny og Else-Marie var uenige om pæretræets nøjagtige position i haven), og derfor var der sødme i snapsen.

  Alice: Gule rønnebær fra plukketuren til "Fuglesang" i efteråret, frosset, og derefter sat på Svendborg. Snapsen var bitter & sur (skriveren mindes et referat netop om disse bær fra en plukketur: "De er sure, sagde Lise om rønnebærrene - hun gad ikke plukke dem - ").

  Else-Marie & Sven Erik: fra Madeira - en likør - Ægte kastanie (Castanea sativa). Hestekastanier er vist nok giftige - de er i hvert fald uspiselige (deraf navnet), men ægte kastanier kan godt fås herhjemme. Spørgsmålet er, hvordan likøren er lavet.

  Skriveren er ejer af et ægte kastanietræ, der giver spiselige frugter, om end de ikke er så velsmagende som dem, der har groet i et sydligere klima. De er oven i købet i stand til at spire - skriveren modtog bestilling på såvel kastanie"unger" som på aflæggere af brogetbladet skvalderkål - - .  

  Johnny: Paradisæble fra plukketuren til "Fuglesang" - men havde ikke skrevet "modellen" ned (der er jo et utal af varianter i paradisæbler) trukket på Smirnoff, siet - og fortyndet - et utal af gange for at få fnadderet i bunden væk; den er stadig sur, men smager ellers ikke ilde.

  Peder: genboens Paradisæble + vildæble + kvæde (vi har smagt den før) og spædet op med vodka. Johnny: "Mere sød end min!"

  Gunilla: Bornholmsk røn frosset 1 døgn, sat på Svendborg 19/10-02, siet 9/4-03 - "Jeg er svært tilfreds med den!" Sød og lækker; den har været med til en prøvesmagning før, hvor det blev anbefalet at tynde den op.

Man kan også lave en krydderolie med bornholmsk røn + diverse andre krydderier.

Oldermanden fremviste en febernellikerod i vintertilstanden - det er nu, den skal graves op, til sommer er der kun trævler. "Det bliver en stor dag i foreningens historie hvis, oldermand og skriver er enige om noget - !"

  Lise: Hyben af en selvsået rose ("Kirkevej 3"), sat på hvid rom (Brugsens) og trukket fra 31/8-03 til 1/4-04. "Bittersød" - "Utypisk hyben" - klitrose giver gode snapse, Bornholmstrafikken har et kæmpebed nede ved havnen, men der er jo biler - rynket rose giver efter sigende ikke gode snapse.

Almindeligt opbrud - nogle skulle nå bussen - .

Referent: Lise

Generalforsamling den 22 maj 2004

Der var 15 deltagere ved begyndelsen af generalforsamlingen:

Johnny & Solvejg, Finn & Lilian, Lillian, Else-Marie & Sven Erik, Henry, Kirsten & Jette, Gunilla & Majbritt, Grethe & Jens, Lise.

  (Den mærkelige nummerering herefter skyldes at generalforsamlingsreferatet er klippet ud)

  ½) Skål og velkommen, jfr. vedtægternes §7, stk. 1 : Oldermandens "almin­de­lig røn" - Sor­bus au­cu­pari­a. Den havde tidligere været udrikkelig: sur. Den var ble­vet for­tyn­det og lag­ret - nu var den særdeles drikkelig.

  3½) "Jeg skal bare af med den!": Johnnys "Lindesnaps" af storbladet lind fra oldermandens egen have. "Brug kun klubbens droge til te, den ægte vare er bedst til snaps." Hvorefter vi fik diverse belærende bemærkninger om lin­dens for­træffeligheder. Snap­sen kan egentlig ikke tåle lys; den ændrer både far­ve og smag.

  4½) Else-Maries "Lindeblomst" på Klar Svendborg. Næsten samme farve som Oldermandens.

  6½) Gunillas "Egebark" (Quercus robur) i Brøndum, lagret fra 20/1-01 til 31/1-01, siet 2 gange og spædet med Blå Ålborg. Efter sigende skulle den smage af cognac - "stærk er den".

  7½) Henry: "Lyngblomster", selvplukkede på Hammerknuden, trukket på vodkaog lagret i 1½ år, som oldermanden har dekreteret. Meget velsmagende.

  8½) Grethe L: Else-Maries "Valnødder" fra sommerfesten trukket på Klar Svend­borg i 4½ måned.

  Markvandring i oldermandens have med omliggende arealer. Følgende "grønsa­ger" var at finde: hassel - febernellikerod - sødskærm - storbladet lind (med hvepsegaller) - mælkebøtter - granskud (det siges, at fyrreskud er bedre til snaps) - kvan - hvidtjørn (begge slags) - porse - Tingsted Å (kan ikke sættes på snaps), som løber sammen med Mule Å og bliver til Blykobbe Å - kir­se­bær - engnellikerod - skovløg - mjødurt - ahorn - slåen - rødel - burresnerre (kan forveksles med skovmærke) - eg & ask:

  Gammelt vejrvarsel fra før vaskemaskiner og kunstige blegemidler blev opfundet:

  Springer eg før ask, gi'r sommeren vask (kold og våd).

    Springer ask før eg, gi'r sommeren bleg (varm og tør).

  Egen var tydeligvis sprunget ud længe før asken - så ved vi, hvad der ven­ter os - - - .

 
Middag leveret af Thai Take-Away, bestående af 5 retter.


herunder prøvesmagning

Lise: "Blomster af blodribs" (Ribes sanguineum), sat på Finlandia vodka, trukket 5 dage. Jeg havde troet, den ville have trukket farve, men den var kun meget lidt rød (se også referat af prøvesmagning 17/4-04: ikke alle farvestoffer er snapseopløselige). "Sjov smag", "Jeg tro­e­de, den var gif­tig!"

  Majbritt: Vi har prøvet den før, nu ved jeg, hvad det er: "Kirsebær" truk­ket 3 måneder på hvid rom.

  Afsyngelse af "En skål for den danske flora".

  John (Lillian var brevdue): "Hyben fra æblerose" sat på Wyborova vodka. Æblerosens latinske navn var ukendt, men snapsen var lækker.

  Finn: "Bornholmsk røn" trukket 10 dage på vodka. Lækker!

  Flemming: Else-Maries "Rønnebær - blandede". Smagte rønnebæragtigt.

  Else-Marie: fra Madeira er hjembragt "Licor de Aniz", en tyktflydende, su­persød anislikør med sukkerkrystaller. Vi debatterede sukkerets skæbne, hvis man fyldte flasken op med snaps (når den altså var tømt). Ingen kon­klusion.

  Johnny: "Spansk mispel" fra Netto på Store Torv (se referat af prøvesmag­ning 17/1-04). Kraf­tig mar­ci­pans­mag. John­ny gjor­de kraf­tigt reklame for mis­pler­ne - Else-Marie gjorde bota­niske indsigelser: der er ikke noget, der hedder spansk mispel - det er japansk mispel, Eriobotrya japonica, der er til salgs i Netto; den rigtige mispel hedder Mespilus germanica. Begge til­hører rosenfamilien (Rosaceae).

  Johnny: "Afrodites smil" - det er den, der tidligere gik under navnet "15 krydderier".

Referent: Lise

"Pinse"skovtur 6/6-04 - den længe ventede "guidet tur på Galløkken".

  Der var ialt 20 deltagere; oldermanden præsenterede vores guide, pens. ma­jor H.V. Jørgensen.

  H.V. fortalte, at da der var så mange "indvandrere" i klubben, havde han valgt at tale et fremmedsprog: dansk, da han gik ud fra, at ægte bornholmsk var svært at forstå for os indvandrere.

  Galløkken er en sammentrækning af Galgeløkken, det var nemlig her, at Røn­nes galger stod. Da man foretog udgravninger til plejehjemmet Slottet fandt man re­ster af mennesker, der tilsyneladende bare var smidt hulter til bul­ter uden respektfuld begravelse, det har været de henrettede. Ikke alene hængte man folk - man brændte dem også: i Frederik III's tid, 1652, blev 5 "Quindfolk" anklaget som hekse. 2 klarede frisag (den ene måske på grund af gode forbindelser), men 3 blev brændt her.

  Stedet har været brugt som eksercerplads i hundrede(r) af år; Bornholms milits - der blev til Bornholms væbning - der blev til Bornholms værn - der blev til ØH? har holdt øvelser herude samt Rønnes to borgerkompagnier (må­ske noget i retning af hjemmeværnet?). Desuden har Galløkken også været brugt som fodboldbane; ikke den moderne passede og plejede plæne som Par­ken, men en knoldet bane, hvor bolden ikke altid opførte sig, som den var beregnet til. Men banen forsvandt af gode grunde i 1941 - - -.

  Den første flyvning på Bornholm foregik her i pinsen 1912. En "kendt" flyver hav­de fået sin maskine fragtet over med damperen, på grund af vejret turde han ikke lade maskinen gå op før lige efter pinse, da fløj den efter man­ge forgæves forsøg 100 meter i en højde af 3 meter over jorden. Det var ikke vildt imponerende. Og så blev maskinen fragtet tilbage - på damperen - .

  I det første år af Besættelsen var der ikke noget særligt her, men i 1941 opførte tyskerne en militærlejr på Galløkken, betalt af danskerne selv via clearingkontoen (tyskerne har aldrig betalt tilbage - ). Den fik militær­strategisk betydning, idet U-bådsbesætningerne fik rekreationsophold her, mens deres både var til reparation og serviceeftersyn. Desuden blev U-båds­mandskabet trænet i dykning på det dybeste sted i Østersøen, dér, hvor rus­serne senere dumpede de tyske sennepsgasbomber. I slutningen af krigen var lejren gennemgangslejr for flygtninge fra Tyskland, både civile og soldater fra østfronten; de flygtede for rus­serne.

  Den 6. maj 1945 - altså efter at "Danmark" var blevet befriet, men før Born­holm blev det - blev en tysk officer henrettet af den tyske kommandant, von Kamptz, fordi officeren havde sagt, at Tyskland burde slutte separatfred med Vestmagterne, men ikke med russerne - tværtimod. Det var defaitisme, derfor henrettelsen. Officeren fik lov at skrive hjem til sin familie (kone og to døtre) før henrettelsen. Han blev henrettet, men brevene blev aldrig sendt - for nu bombede russerne øen!

  I russertiden så Galløkken herrens ud: rod & uorden, hestemøg, løse bræd­der, alt muligt lå og flød. Efter at russerne havde forladt øen april 1946, holdt danskerne skydeøvelser igen - nu havde man oven i købet levende mål at øve sig på: rotterne! Galløkken blev overdraget til Rønne kommune i slutningen af 60'erne.

  Man har i 1800-tallet gravet kul. Minegangene var usikre, og ved en enkelt lej­lighed blev 5 mand dræbt - alle familiefædre. På den tid var der ikke et velfærdssystem, som vi har det i dag; enkerne havde - diskret antydet - ikke meget andet end "kvindens ældste erhverv" at falde tilbage på for at kunne forsørge de nu faderløse børn - - - .

  Og så gik vi hen for at finde det ufindelige træ: "glansbladet hæg", også kaldet "sildig hæg"; oldermanden dirigerede: lige hen ad vejen fra parkeringspladsen, og når vi kommer til et Y, skal vi til venstre - - hvorefter vi fik anvisning på, at når der blev sagt "venstre", mentes der "højre" (heraf kan der udledes et og andet - ). Men træet var der, og stod med små blomsterknopper på, langtfra udsprunget - men det er jo også sildig hæg. Her bød oldermanden så omsider skål og velkommen i - Sildig hæg! Det er bærrene, man skal bruge. Træet er indført fra Nordamerika, i virkeligheden er det "landskabsukrudt"; uvist af hvilken grund er der kun dette ene træ her, det spreder sig ellers godt, fordi det ikke har naturlige fjender. Det kaldes også "kællingekussetræ" på grund af blomsterklasernes facon (Brøndegaard: Folk og Flora). Barken lugter af marcipan i modsætning til almindelig hæg, hvor barken lugter grimt. N.B.: bærrene er afførende, og kernen er giftig; brug 1/3 frugt til 2/3 snaps og træk i 3 måneder.

  Ved siden af stod en stor almindelig røn (der ikke er særlig almindelig på Bornholm). Blomsterne kan bruges (det påstås, de smager af gummistøvler), men bærrene er gode, bare de har fået frost.

Herefter fulgte -    fremvisning af egekrattet (egeknopper før løvspring og egegaller efter -)

                            et stort pæretræ med vilde pærer (hvis man nu kan lide pæresnaps)

                            "tonsvis af æbletræer" (til æblesnapse)

samt  en bestand af opret kobjælde; den er sjælden, nu afblomstret, men vi kan ikke bruge den til noget. Til gengæld var der en del rejnfan, der var ved at komme op, både jomfruskuddene og blomsterne (juli-august) kan bruges til at sætte på snaps (gode sildesnapse), i folkemedicinen har rejnfan været brugt mod indvoldsorm.

  Vi kom forbi en stor mindesten for KFUM-spejdernes korpslejr 1955, fik forevist en hvidtjørn, en-griflet, i blomst. Der er vist ingen nævneværdig forskel på blomsternes egnethed til snaps, om det er den ene eller anden model; en "rimelig mængde" skal trække i 3 døgn. Også bærrene er gavnlige "grønsager" (men der er mange, der har haft problemer med at få en ordentlig snaps ud af dem, det er noget med uklarhed).

  H.V. Jørgensen fortalte om den gamle skydebane (et par af deltagerne så nostalgiske ud i blikket), men den gamle bane og skydevolden er blevet uopretteligt "naturgenoprettet" - der var ingenting tilbage. Her kom så en hel del anekdoter om forholdene på skydebanen; om skuret, hvor man sad, om de værnepligtige, der købte wienerbrød, om de første indkaldte til Bornholms værn: efter krigen havde man "glemt", at der også skulle soldater på Bornholm (det havde vi jo lovet russerne), så dem, der var blevet erklæret "måske egnet" på sessionen, blev indkaldt. Blandt andet var der en soldat, der var ualmindelig skeløjet - han skød og skød, men ramte ikke den skive, han havde fået tildelt. Han fik så "enetime", efter at de øvrige var gået, og man fandt ud af, at han ramte ca. 3 skiver forkert, H.V. kunne ikke huske, om det var til højre eller venstre - - -.

  Vi kom forbi et stort fyrretræ, man kan også lave snaps på fyrreskud; desuden var der en stilkeg, der kendes på, at den ikke har stilk på bladene(!). Vel tilbage på parkeringspladsen overrakte oldermanden H.V. Jørgensen en flaske Kreuter som tak for rundvisningen; Kreuteren var i dagens anledning omdøbt til "Snurbart Eliksir"! H.V. påtalte i øvrigt foreningens navn: Bornholms Syp klub - på korrekt bornholmsk burde den nemlig rettelig hedde Bornholms Sypa Klub - oldermanden tilstod, at også Niels Anker Kofoed havde påtalt det ukorrekte navn og sagt sypa i stedet for syp. H.V. fik på falderebet Else-Maries Lindeblomst (vi andre fik ikke noget - - ).

  Mangelen på solskin og til gengæld den stride blæst fordrede et godt sted at sidde til frokosten; vi fandt et sted i læ, men desværre uden havudsigt. Følgende snapse blev præsenteret:

  Alice: Kristtjørn, nylavet af grønne friske skud sat på Geyser akvavit 10 dage. Meget lækker.

  Bent: "Klitrose-hyben" (se nedenfor), de sidste fra Hammerhavnen, trukket på vodka i 2 måneder. Farven var ukarakteristisk lys, men snapsen var sød og lækker.

  Oldermanden forklarede, hvordan man finder glansbladet hæg i Arboretet, og ved stranden i Hasle nedenfor røgeriet er der også en lille bestand. Den her på Galløkken er enlig og forbliver åbenbart enlig.

  Else-Marie: Klitrose-hyben, indtørrede, trukket på formentlig vodka. Debat om klitrosehybens udseende: sorte og kuglerunde. Her fandt Bent ud af, at hans hyben ikke var klitrose (Rosa pimpinella), men sandsynligvis hunderose (Rosa canina).

  Bent ansøgte om at blive brændevinsmester; tilstedeværende mestre: Johnny, Peder, Else-Marie og Lise bedømte den forelagte snaps. Den havde en pikant smag, bedømt som egnet og Bent blev godkendt som brændevinsmester, hvorefter de øvrige deltagere fik lov til at smage. Lilla tidselkugler (Marietidsel?), trukket 4 dage på Blue Vodka, lagret 2 år og tilsat lidt flydende rørsukker (altså en slags likør).

  Her er skriveren stærkt forvirret på et højere plan: jeg har ikke kunnet finde ordet "Marietidsel" i mine urtebøger; et opslag om tidsler gav så mange resultater, at jeg i fortvivlelsen klamrede mig til en sætning fra en urtebog, der også omtalte "signaturlæren": "Tidsler: Stikkende planter mod stikkende smerter", hvorefter der henvises til slægterne Carduus, Carlina og Cirsium. Der er altså nok at tage af - hvilken tidsel har det været??

(Problemet om tidslen blev opklaret da Bent kom hjem i sine notater og vi bringer her den korrekte opskrift:
6 store Kugletidselblomster (Echinops sphaerocephalus) trukket 4 dage på Blue Label Vodka, sødet med lidt flydende rørsukker. Siet 3/8-2002 og lagret i 2 år.)

Kirsten: Tørrede enebær på vodka i 2002, spædet op med Geyser akvavit.

  Oldermanden redegjorde for medlemssituationen: nogle medlemmer var gået ud, enten meldt fra eller ikke betalt kontingent trods rykkere, og to nye medlemmer, Ole og Lene blev budt velkommen.

  Tjek, om Jette Westh er på maillisten!?

  John: Slåen på Wyborova vodka, trukket 6 måneder, ekstrakten er blevet stærkt fortyndet. "Farven er for lidt rød!"

  Lise: Tusindfryd (Bellis perennis) trukket på Finlandia vodka 4 døgn. Der har været megen reklame for netop denne "grønsag", men det er vist første gang, den har været afprøvet?

  Oldermanden belærte om tormentillens velsignelser og om forskellen mellem den og potentil, for der voksede mange potentiller med 5 gule kronblade, hvor tormentillen "kun" har 4.

  Kirsten: Frisk skovmærke, både blomster og blade, trukket 2 døgn på Geyser akvavit. "Lad den stå - den bliver til marcipan!" - "Du må ikke bruge Geyser akvavit til skovmærke!"

  Frank: Egetræsklods, tør og gammel, skåret fint ud i spåner og trukket 1 år på Brøndum og fortyndet "i dag" med mere Brøndum. "Stærkt", "Behagelig smag, men ikke som cognac"

  Bente (& Peder): Pebermynte, plukket i solskin og spædet op 3 gange med vodka.

  Opbrud - nu skinnede solen langt om længe igen -

BSKs ægte 10-års jubilæumsfødselsdag - lørdag 7/8-04 på "Fuglesang" - m.v. - -

  Ganske ligesom vi plejer - festen blev holdt hos Else-Marie og Sven Erik på "Fuglesang" - men i år fik festen en kaotisk begyndelse.

  Festen var oprindelig programsat til start kl. 12⁰⁰ og med Erik Malmgren Han­sen, bedre kendt som "Smil" som kulturelt indslag. Men: "tillid er godt - kontrol er bedre - razzia er bedst"; det viste sig ved et tjek onsdag, at han hav­de glemt alt om sin deltagelse (han ville nok hellere deltage i en fer­ni­sering på Kaffeslottet) og så var smilet stift og gode dyr rådne. Det lykkedes så at få Inger Andersen, der guider ture i Paradisbakkerne, til at lave en "lil­le, let tur" (bemærk gåseøjnene), så vi skulle starte kl. 11³⁰ i stedet for kl. 12⁰⁰, men det tog lidt tid at få samlet tropperne; ikke alle ville med, for hvis det nu var vanskeligt terræn.

BEMÆRK: vi gik UDEN snaps - UDEN "Skål & velkommen", altså et klart brud på foreningens vedtægter!

  Vi kørte i samlet flok ud i Paradisbakkerne ad Oksemyrevej og forbi par­keringspladsen; Inger havde fået tilladelse til, at vi måtte køre helt ind. Vi begyndte turen ved Kåsegård Kirkevej, gik forbi en vandreblok med "ø­je" og nåede så Midterpilt, der med sine 113 meter over havet er det højeste punkt i Paradisbakkerne. Vi fik fortalt, at dengang Hans Rømer satte gærder rundt om Almindingen, rev bønderne gærderne ned, så deres kvæg kunne gå frit (de anså det som en hævdvunden ret), men efter nogen tid kunne de se meningen med foretagendet. Skovområderne midt på øen blev så "udliciteret" til gård­e­jer­ne, no­get blev til plantager, noget til græsning, og husmænden­e, der jo ikke var gårdejere, fik ved lov & Højesterets hjælp tildelt Paradisbakkerne i 1864 til at tilplante (for at kunne få brændsel). Før skoven kunne man se fra pilt til pilt og fra Midterpilt kunne man se havet.

Nu ryddes der grundigt - men gradvist - så lyngen ikke forsvinder.

  Majdalen er et fredet område, og nu er lyngen begyndt at blomstre. I gamle dage blev alt udnyttet efter tildeling, der blev både mejet lyng og gravet tørv (lyngtørv). Selve dalen - der er højt ned - har to små damme, kaldet brillerne. Navnet på dalen stammer fra et bøgetræ, der blev "høstet" fra til majtræ.

  Der var udsigt til pilten i Årsdale Ret og til Gåsemyr. Der er i øjeblikket et juridisk slagsmål om retten til Årsdale Ret området. "Nasken" er en an­sigtslignende ­ba­utasten med et halvt hoved, måske slået af de tidlige kristne for at mindske stenens kraft? Vi kom forbi en klippe med skurestri­ber fra istiden, forbi et bøgetræ, stjålet i Almindingen i 1800-tallet (det var både bredt og højt) og forbi Troldstuerne med adskillige hekse, langs Dybedal (den ER dyb!), hvor træerne gror i forhåndenværende klippesprækker og følgelig står usikkert - - og så -

  MYTTERI! Nogle af deltagerne begyndte at sætte spørgsmålstegn ved olderman­dens "bare en lille, let tur"; klokken var nu 13³⁰ og terrænet var nok eg­net for bjerggeder, men ikke for dårligt gående. Kunne det betale sig at for­lade flokken og gå den nærmeste vej til vejen (det ville blive i sol­skin) el­ler skulle man følges med resten i skygge? Det blev det sidste - med mo­difikationer, viste det sig!

  Angående snapseurter: der er bl. a. en masse lyng, blåbær, perikon, tørst og tormentil i Paradisbakkerne; der blev oven i købet fundet en enkelt kvist tyttebær, men det var jo ikke nogen plukketur.

  Vi gik forbi Trommerestene og Rakkerdalen, hvor man havde haft en rakkerku­le en­gang; ud­slidte kreaturer og heste blev drevet ud over en klippe ned på spidse pæ­le(?) og derved slået ihjel, så rakkeren kunne flå huden af dyre­ne. (Hvis de var landet på spidse pæle, ville huderne næppe være meget værd - !) Forbi Gamledam, hvor vi asede os møjsommeligt frem, forbi Oksemyr, der var helt tilgroet - og så nåede vi endelig vejen. MEN - vi manglede et par stykker! Var de faret vild? Skriveren gik bagest og havde i hvert fald ikke "tabt" nogen, men de kunne være gået ned til parkeringspladsen ad en genvej, der blev vist på et skilt lige efter Trommerestenene. ØH? Solveig tilbød at blive tilbage, hvis nu de fortabte kom senere, mens nogle hen­tede bi­ler­ne, og an­dre kør­te hen til parkeringspladsen - ganske rigtig - dér sad de for­tab­te, der ikke gad bjerg­klatring længere. Og så kørte vi tilbage til "Fuglesang" - vi ankom 14³⁰ og maden ville for længst have været færdig - - .

  Oldermandens definition på "bare en lille, let tur" kunne ingen, måske bort­set fra Inger, erklære sig enig i. Der findes en anden definition, som vi måske bør indføre; den stammer fra spejdernes "Bornholm Rundt", og be­står i tildeling af et antal kørestole. 1 kørestol = jævnt terræn uden væ­sent­lige forhindringer - 5 kørestole = massiv hjælp til forcering af van­skelig­hederne er nødvendig. Denne tur bedømmes til 4 kørestole!

  Og langt om længe bød Oldermanden skål & velkommen i Flemming Lunds Hyben renset for indmad og trukket på 50 % vodka og siden med 40 % Svendborg. "Det sma­ger sgu godt".

  Majbritt tilbød at fungere som toastmoster.

  Første ret blev båret ind: skaldyrs- og fiskerand med brød og dressing. Ol­dermanden: "Hvor er min kone"? - - - Solvejg var blevet glemt i skoven!!!! Af sted, af sted på - om ikke lige lette fjed så i hvert fald i susende fart; Flemming Andersen havde IKKE samlet Solveig op, da han, efter at have sam­let de fortabte op, kørte tilbage for at underrette os andre om fundet! Da Sol­veig blev bragt tilbage, fortalte hun, at hun var blevet an­set for en mis­tænkelig person, fordi hun havde gået og kaldt på de fortab­te, mens hun ventede og ventede og ventede - ! Hun fik plads ved siden af Johnny - "Skal jeg sidde ved siden af HAM???"

  Bent Schiött: Slåen fra Hammerknuden sat på vodka.

  Else-Marie overrakte Oldermanden klubbens fødselsdagsgave til klubben (som bestyrelsen havde vedtaget uden om oldermanden): en dirigentklokke med et indgraveret B.S.K. - den blev øjeblikkelig taget i brug - af toastmosteren, der nu så sit job gjort meget lettere!

  Grete Olesen ansøgte om at blive brændevinsmester på en "snaps, der trods op­for­dringer ikke var prøvet før": 200 blåklokker samlet 13/8-02 på Ham­meren, trukket på vodka 3½ døgn og derefter fortyndet 1:2. kommentarer fra de til­stedeværende brændevinsmestre: - "pikant" - "efter-sød" - fin smag" - god­kendt! Hvorefter de øvrige deltagere fik lov til at smage, dog først efter, at Grete var blevet foreviget med sin snaps - der skulle jo gerne være no­get tilbage i flasken, når billedet blev taget.

  John ansøgte om at blive brændevinsmester (oldermanden troede, han allerede var det, jævnfør referatet fra pinseskovturen, hvor oldermanden havde re­digeret i skriverens referat) på nok en efterlysningssnaps: en lokal "born­holmerbitter":

Opskrift intern !

"En yderst delikat bitter" - "Kan let konkurrere med Gammel Dansk" - "Skal vi markedsføre den som Prins Henriks bitter, hvis han kommer her til øen?" Oldermanden trak tiden kunstigt ud, selv om han havde sagt: "Kan det puttes i poser, får du ikke bare et diplom, men en medalje!" - men snapsen blev godkendt som "Johns Bitter". Hvorefter også John blev fotograferet med sin snaps, som derefter blev sendt rundt.

  Afsyngelse af "En skål for den danske flora".

  Næste ret: Flæskesteg med løg & svampe + kartofler og sovs.

  Lises Pileblade trukket på vodka 1 uge og siet; den grønne farve var for­svundet på trods af, at snapsen var omviklet med alufolie for at beskytte mod lyset, nu var den brun. "Jeg så en gammel opskrift på te af pileblade, det skulle prøves om det så også var snapseegnet som "healing potion" (teen skulle være feberstillende)." Smagen minder om almindelig pilesnaps, truk­ket på bark.

  Johnnys Agermåne, 6-8 toppe klippet i små stykker, og sat på Svendborg Snaps i en uge; de er plukket i Knudsker bag FDBs fjernlager. Skriveren: "De fin­des også langs cykelvejen Nylars-Rønne - eller rettere de fandtes - ". Johnny fortalte, at vi har investeret i den som droge, så nu kan vi også markedsføre denne gavnlige urt.

  Johnnys Revling fra 2003 (der var to etiketter - én 2002 trukket på vodka - én anden 2003 trukket på Svendborg - det var den sidstnævnte), plukket på Hammerknuden. Johnny bemærkede, at der ikke var revling i Paradisbakkerne, men masser af lyng og at revling i virkeligheden var en "forurening" af lyngen, fordi revling langsomt, men sikkert fortrænger lyngen.

  Alices Egeknopper trukket på vodka i 2 måneder.

  Afsyngelse af "Jeg er snapsen" - det er en temmelig gammel vise, som Palle Roch har skrevet nogle vers af fra og udgivet som sine egne. En hel del af deltagerne kendte den fra sejlklubber og lignende for mindst 20 år siden.

  Afsyngelse af Else-Maries hjemmelavede version af "Hjemmebrænderiet".

  Dessert: Jordbærsuppe med krydderier + is (Else-Marie anbefalede Hjerte­foreningens hjemmeside, hvor opskriften var hentet fra).

  Oles Jordbær + rabarber + topskud af pebermynte trukket på vodka og tilsat lidt honning.

  Henning West (norsk medlem, bosiddende i Norge) havde fra eget trykkeri do­neret et snapsevisesanghæfte til medlemmerne i foreningen med helan, halvan og diver­se andre snapseviser.

  Flemming Andersens Fuglekirsebær trukket 13 måneder på vodka og fortyndet 1:1.

N.B: Det frarådes at spise flæskesvær umiddelbart inden en prøvesmag­ning - det forvirrer smagsløgene!

  Afsyngelse fra sanghæftet, den om Bondemanden, der skulle ud efter øl - den danske version er noget mere barsk end den afsungne!

  Oldermanden overrakte Inger Andersen en flaske Kreuter som tak for rundvis­ningen i Paradisbakkerne.

  Henrys Else-Maries vilde pærer (fra plukketuren 2003) + tranebær (købt - eller "plukket" i en forretning), trukket på vodka.

  Majbritts Fuglekirsebær trukket 3 måneder på hvid rom og lagret 2 år. Kir­sebærrene så anderledes ud og smagte anderledes end Flemmings, det må være dels trækkemediet og dels trækketiden eller lagringstiden, der gør det.

(Mon flæskesværen var langtidsholdbar? Oldermanden havde igen problemer med identifikationen!)

  Kirsten Wesths "Finn's Mjød" fra firmaet Birkegårdens Haver i Haslev (altså en købe-vare) "lavet af honning og krydret med humle og danske urter".

  Bent Schiötts "hemmelig" - det viste sig at være en Sasja 2001: SAmlede SJAtter af - hvidtjørn - tormentilrod - gul snerre - febernellikerod - vil­de æbler - merian - figenblade - salvie - en teskefuld flydende rørsukker og fortyndet med Geyser akvavit. Men den smager godt - !

  Finn Nielsen & Lilian: Rejnfanblomst plukket på Hammeren 2004, tørret 4 dage og trukket 2 dage på Svendborg. Her blev tørretid for malurter og rejnfan debatteret; det er nødvendigt at tørre det giftige thujon væk; det var det stof, der i tidligere tid var årsagen til, at folk blev tossede i hovederne af at drikke absinth og som derfor fik absinthen forbudt i Frank­rig. Malurt var en vigtig ingrediens i absinth. Til gengæld skulle både malurt og rejnfan være udmærket som "healing potion" mod indvoldsorm, jfr. det tyske Wermut og det engelske Wormwood.

  Kaffe - avec'erne leverer vi jo selv så rigeligt - .

  Jens Camradt sendte en 103 - Brandy de Jerez rundt med en forespørgsel om, hvad der kunne trækkes på den. Eftersom den er gul, anbefaledes farveløse urter som røllike, vellugtende gulaks m.v.; brandyen havde en velbehagelig, men ikke markant egensmag. Og så gjorde Jens opmærksom på, at på Grethe Lintners fødselsdag d. 17. juli var der altså altid åbent hus på Strandpro­menaden i Sandvig.

  Else-Maries Stikkelsbær på vodka med sukker.

  Oldermanden efterlyste til slut, om der var nogen, der ville lægge hus til prøvesmagningsaftener - ganske vist er der Åkirkeby gamle Rådhus - men sidst vi skulle bruge det, kunne vi ikke, da det blev brugt som lagerrum. Følgende meldte sig: Bent - Else & Henry - Finn - Gunilla & Majbritt; og så er der plukketur til "Fuglesang" d. 25/9. (Her så Else-Marie desorientalsk ud - det vidste hun vist ikke ret meget om ?) Er der ikke også noget med en julefrokost?

  Debat igen-igen om vores "ubornholmske" navn: skal det hedde SYP-klub eller SYPA-klub? ER der nogen ægte bornholmere til stede?

  Skriveren havde fået overrakt en fjer til at anvende som fjerpen - for det tilfældes skyld, at computerne får ondt i disketterne? Else-Marie kom med flere fjer, også påfuglefjer; Solveig mente, hun havde set et sted, at man solgte kuglepenne med påfuglefjer - er der nogen, der kender noget til det?

Lise

Plukketuren til "Fuglesang" lørdag d. 25. september 2004 med efterfølgende prøvesmagning.

  Der var stort fremmøde: 29½ deltagere i alt, heriblandt mange nye medlemmer, og vi star­te­de med at stil­le op til "familiefotografering". Før den obliga­toriske "skål & vel­kom­men" til­stod Jens C. & Grethe L.  at de havde glemt glasse­ne! Se Vedtægterne § 7!

  Skål & velkommen: oldermandens tørstetræsbær trukket på "klar" Svendborg 9 dage; hans egen kommentar: "Den har en forkert farve - den burde være ble­vet blålig!" - den var nærmest rødvinsfarvet. Åbenbart er farvestoffet beslægtet med farvestofferne i rødvin, hyld og lig­nende na­turprodukter (anthocyaninerne): det fungerer ligesom syre-base in­dikatoren lakmus, der er rød i sur væske og blå i basisk.

  Else-Marie bød velkommen og forklarede om havens indretning; "I må ribbe, til I skammer jer!"

  "Vildhaven" bød på: æblerose - hunderose - hvidtjørn - slåen - vildæbler - sargentæbler (en slags minivildæbler) - almindelig røn.

  "Prydhaven" bød på: 30 slags paradisæbler - forskellige slags røn - klitro­se (Else-Marie sagde, at af hensyn til oldermanden er der for nylig plantet 10 stk. ekstra!)- an­dre roser med mere eller mindre tjenlige hyben - vilde pærer og mange an­dre "grønsager".

  Efterfølgende medbragt kaffekurv samt prøvesmagning. På grund af det store antal deltagere (hvor der er hjerterum, er der også husrum) ville det have været praktisk, hvis oldermanden havde medbragt dirigentklokken (noget skal den jo bruges til -), så skriveren måtte efterhånden påtage sig rollen som toastmoster og engang imellem gale forsamlingen til orden, når en snaps skulle præsenteres.

  Margit: citrontimian trukket 5 dage på Brøndum (classic eller klar? - nu giver det jo ikke sig selv længere!). "Ve­l­egnet til sildemad."

  Finn N.: Althearod (droge) trukket 5 dage på Svendborg. Drogen er helt ny i foreningens regi.
"Den var ikke dum."

  Gunilla: Hasselknopper (oldermandens kommentar før prøvesmagningen: "Når det er Gunilla, er det sikkert et eller andet træ!")

  Anni & Flemming W.: Enebær (droge) trukket 2 uger på Svendborg.

  Alice: lyngblomster trukket på vodka 1 uge, plukket på "den korte(!) tur" i Paradisbakkerne.

  Lise: pors fra Krydderurtehaven i Aakirkeby trukket 2 måneder på Finlandia vodka; oldermanden i hellig rædsel: "TO måneder - er du rigtig klog?!" Der var sat to kviste på. "Den er jo lidt sød." - "God eftersmag." Jan oplyste, at Krydderurtehaven i sin tid var startet som et beskæftigelsesprojekt, men efter projektets ophør var der åbenbart "ikke fundet penge" til vedligehold.

  Flemming A: 1 stang lakridsrod trukket 2 år på Rachmaninoff vodka. Egen kommentar: "En strålende fiasko - der skal mindst 4 stænger i!" "Den smager mildt af lakrids." - "Den er ikke særlig kras."

  Grethe H: havebrombær (tornfri) trukket på Brøndum (det må være classic) i ½ år, derefter glemt på en hylde i 2 år - "der er sukker i!" "Også god til pandekager!" DAMEsnaps (eller likør)!

  Else-Marie: stikkelsbær med sukker på vodka. "Knap så sød som den forrige." "Dejlig syrlig." - Hvorefter DAMErne udbad sig mere af brombærsnapsen - - - .

  En særdeles hyggelig eftermiddag.

  Lise

Referat af julefrokost 4/12-04 på Aakirkeby gl. Rådhus 

Antal deltagere: 24

Grete blev udnævnt til toastmoster med pligt til at sørge for, snapsene kom rundt, ikke gik i stå og at de alle kom rundt.

Skål og velkommen: Oldermandens Julesnaps, der har stået i seneste omgang medlemsnyt;

Martin Special (stavet bagfra):

40 rønnebær (frosne)
1 kanelstang
1 stk. ingefær  (4 cm)
2 "stjerner" stjerneanis
½ stang vanilje
2 tsk. sukker
2 stk. citronskal, der har ligget i Brøndums snaps eller i vodka  (skal af ½ citron, kun det gule)
12 hele solbær (Frosne)

Trukket på 300 ml Brøndum snaps 1 måned og fortyndet yderligere med 400 ml Brøndum.

Flemming W.: Timian, 4 kviste, trukket på ½ liter Klar Brøndum i 14 dage. Der var 2 opskrifter at vælge imellem: 8 eller 14 dage - .

Frank: Egetræ, altså en træklods, trukket ½ år på Brøndums Snaps ("Brøndum Classic")

Finn N. ansøgte om at blive brændevinsmester - oldermanden bemærkede, at af de tilstedeværende mestre var langt hovedparten af hunkøn, fremhævede, at i de fleste brændevinsforeninger var kvinder forment adgang undtagen til fester, så BSK var en atypisk forening (det ses også af, at vi normalt udnævner en toastmoster og ikke en toastmaster ved større arrangementer). 
Ansøgningssnapsen: 
Bakkenellike trukket på Klar Svendborg - Finn fremhævede, at det var endnu en "opfordringssnaps" - 
200 stk. nellikehoveder ÷ det grønne, trukket 4 døgn, lagret 3 måneder. 
Snapsen blev godkendt og sendt rundt på trods af oldermandens bemærkning "Den smager lidt af gulvlak / Junckers Savværk" - oldermanden må ha' smagt syner - eller også kan han ikke lide søde snapse - .

Else-Marie: Hvidtjørn trukket på vodka og spædet op med Klar Brøndum ("Honningsyp Light")

Flemming L: Figen (grønne frugter) trukket på whisky; den fra skovturen i regnvejr var trukket på grønne blade, altså topskud. Her blev der brug for SaSja-skålene - ! SaSja = samlede sjatter.

Bent Ole: Malurt trukket 6 dage på polsk vodka fra Netto.

Frank: Morbær fra en hæk i Nylars trukket på Brøndums Snaps i 4 måneder. Hækken var frekventeret i embeds medfør.

Lise: Sankthansurter, samlet på Rågemark Sankthansaften, sat på Zaranoff vodka (Al­di) og siet ved førstkommende fuldmåne, 2/7-04;

Blomster af:

Tornfri rose                   Rosa banksiae

Rynket rose                   Rosa rugosa

Hunderose                     Rosa canina

Tusindfryd                     Bellis perennis

Lægeoksetunge              Anchusa officinalis

Rødkløver                      Trifolium pratense

Hvidkløver                     Trifolium repens

Hyld                               Sambucus nigra

Røllike                           Achillea millefolium

Gul snerre                      Galium verum

Brombær                       Rubus fruticosus

Blade af:

Rejnfan                         Tanacetum vulgare

Sødskærm                     Myrrhis odorata

Markbynke                     Artemisia campestris

Gråbynke                       Artemisia vulgaris

Seljepil                          Salix caprea   

Skørpil                           Salix fragilis

Lavrbærpil (?)                Salix pentandra

Blomster & blade af:

Skvalderkål                    Aegopodium podagraria

Vellugtende gulaks          Anthoxanthum odoratum

Smalbladet timian          Thymus serpyllum

Lancetvejbred                Plantago lanceolata

Burresnerre                    Galium aparine

Bær:

Revling                           Empetrum nigrum

Der var nu ikke meget magisk over snapsen - farven var mørkebrun, og snerren smagte kraftigt igennem.

Grete: Hyldeblomster sat på vodka 2002, og lagret.

Else-Marie: Julesnaps; ½ kg grønne valnødder (i sæsonen), 1 stang kanel og 5 nelliker trukket på vodka og siet "nu".

  Gunilla: Hyldebær, frosne, dækket med Klar Svendborg, trukket, fortyndet 1:2, siet og sødet med 1 dl sirup og 1 spsk. sukker.

  Finn N. blev mandelgavevinder med 10 mandler ialt ud af ca. 70 stk.

  Else: 4 modne Figner trukket på vodka 3-4 måneder; det smagte grimt og blev fortyndet 1:3 med paradisæblesnaps.

  Mens der blev raflet om julegaver var der ikke tid til snapsesmagning!

  Solveig: Solbærrom: solbær, der har trukket 3 måneder på hvid rom, let sødet med ahornsirup.

  Alice: Gule rønnebær på Klar Svendborg 2003 blandet med tranebær på Geyser 2004.

  Preben J.: Æblerose trukket 10 dage på Klar Brøndum.

  Alice: Lavendel på Geyser 2003 blandet med tranebær på Geyser 2004.

  Og så var der almindeligt opbrud ved 19-tiden.

Prøvesmagning 21/1-05 hos Jane og Bent Schiøtt.

Der var 18 deltagere incl. værtsparret. Gunilla blev udnævnt til toastmoster med Henry som toastmasterassistent.

  Skål og velkommen: Elses Lyngblomster fra Balka, trukket på vodka og fortyndet med Klar Brøndum (AH!). Brøndummen ("Honningsyp Light") virker åbenbart forbedrende på smagen.

  Ole: Rosmarin & timian (købepose fra Brøndum); "Den lugter af gule ærter" - timiansmagen var kraftig - "Den passer til maden".

  John F. (til gætning); mandelsmagen var kraftig, så folk gættede på kirsebær- og/eller slåensten:
Japansk mispel, plukket i Netto - trukket 3 måneder på vodka, også fra Netto.

  Jane ansøgte om at blive brændevinsmester på to snapse; samme plante, men rod og blomst. Tilstedeværende brændevinsmestre: Johnny, John F. Finn N., Gunilla, Else-Marie og Lise, mens gemalen Bent måtte erklære sig inhabil - han havde allerede smagt den (der forlyder intet om, hvorvidt han var forsøgskanin -).

1) Sød med en kraftig eftersmag - "der er krudt i den" ("det er roden") - "en snaps, der vil frem".

2) Sød og god (den havde fået 5 dråber "flydende rørsukker") - 40 stk. blomster; snapsen var ram i sig selv med en sjov eftersmag, der hænger ved.

Planten er cikorie: roden er trukket på Geyser, blomsterne på vodka. Plukning ved Helligpeder så sent som 3/10-04, altså en sen blomstring. Jane blev godkendt som brændevinsmester. Hvorefter der udspandt sig en lille debat om sen blomstring og dens indflydelse på snapsens smag og farve - det blev bemærket, at f.eks. røllike, plukket i efterårsferien (oktober), fik en "forkert" farve og ditto smag.

Lise kom med et "videnskabeligt forsøg med revlinger": er der forskel på, om revlingerne har fået frost eller ej (se vedlagte "afhandling"). Deltageren fik to ens plasticsnapseglas med hver sin revlingsnaps (med, hhv. uden "ægte kunstig nattefrost") placeret på et stykke hvidt papir, og så gik bedømmelsen i gang. Konklusion: Den "frosne" snaps mangler glød, men er en anelse mørkere i farven end den ufrosne; den ufrosne har en kraftig duft, som den frosne mangler. Smagen blev kraftigt debatteret: den frosne smager af jord - den har mere smag - kradser mere - den ufrosne har en blød, sød smag. Men forskel er der altså - !

Johnny - et forsøg - : rød kornel, bær sat på Klar Brøndum. "Smager bedre, end det lugter" "Tobleroneagtig smag". Planten er let at kende på de røde grene (deraf navnet: Cornus sanguinea); bærrene er plukket på Torneværksvej i svinget - langt fra Bofa - . Det er ældgammel kulturplante - fra stenalderen (?); den har røde grene, hvide blomster og blå bær, bærrene smager rædsomt i sig selv. "Snapsen smager rigtig godt, når man har tygget lidt på den - ".

Preben J.: Slåen, trukket 2 måneder på Brøndum Snaps. "Damerne har meget at skulle ha' sagt - det er en damesnaps".

Else-Marie: ananaskvæde skåret i tern og trukket 1½ år på Klar Svendborg, og tilsat lidt sukker - "jeg synes stadig ikke, den smager helt godt  -". Lidt snerpende smag.

Gunilla: Hyldebær, frosne, sat på Klar Svendborg og sødet med 1 dl sirup og 1 spsk. sukker. "Rigtig sukkersnaps" - likøragtig.

Bent - (til gætning, og det kunne vi ikke): frugt, altså kerner, af granatæble, trukket på hvis rom i 10 dage og siet 
"i dag". Den var lidt uklar; Bent fremviste et overskåret granatæble og forklarede, hvad der var tjenligt i sådan en frugt.

Else-Marie: Stikkelsbær 1/4 kg + sukker + 1 flaske vodka for ca. 1½ - 2 år siden. Sød.

Finn N.: 300 g brombær + 300 g solbær + 300 g hybenskaller trukket på Klar Brøndum i 3 måneder og lagret i 3 måneder. "Flot farve" "Lidt syrlig smag"; (om karaflen: "ægte Holmegård").

Alice: Stikkelsbær trukket på Geyser ½ år ("jeg troede, der var paradisæbler - - ") - "det er surt!"

Her skulle skriveren går for at nå natbåden, hun skulle til fødselsdag i Holbæk -.

Referent:

Prøvesmagning 19/2-05 hos Else og Henry i Listed .

Der var 15 deltagere incl. værtsparret; en del af deltagerne tyvstartede på maden, inden der var budt skål og velkommen!

Skål og velkommen: Oldermandens paradisæble fra Johns have, plukket i oktober og sat på klar Svendborg. Det viste sig, at John ville have fældet træet, fordi æblerne "så grimme ud" - men det er jo ikke udseendet, der betinger smagen - ! Johnny mente, snapsen "var for tyk": at den burde fortyndes, men den var meget lækker.

Herefter kom Else så med sin egen paradisæble, store gule paradisæbler sat på vodka til sammenligning med den forrige snaps - "den er temmelig gammel": der var geléklumper i den, men den var klar til jul. "Hvis du havde ansøgt om at blive brændevinsmester på den dér - så var du dumpet!"

Johns laurbærkirsebær (se nedenfor - hentet på en havehjemmeside-), trukket 4 måneder - derfor fortyndet ret kraftigt; den havde kraftig mandelsmag (se nedenfor igen -), og har derfor nok trukket for længe (den bør ikke trække mere end højst 5 uger).

Fra Google:

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Buske og træer > Kan bær af laurbærkirsebær spises? Spørg eksperterne. ... Kan bær af laurbærkirsebær spises? ...
www.havenyt.dk/spoergsmaal/buske_og_traeer/4871.html - 15k ar:

De indsendte fotos viser, at det er laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, du har i haven. Hele planten er giftig – men især blade og frø, der indeholder blåsyre. Selve frugtkødet er næsten ikke giftigt, men indtagelse af kun 60 bær med sten skulle være dødelig dosis for voksne – for børn kun 10 bær med sten. I øvrigt skulle bærret smage beskt. Så lad solsortene have bærrene – de er helt vilde med dem. De rydder busken for bær på en enkelt eftermiddag, når bærrene er modne nok hen i efteråret. Det er i øvrigt en flot stedsegrøn busk.

__

Lises pilegrene på Cubrana hvid Rom fra påske 2004 - siet i begyndelsen af juli 2004 og siden fortyndet 1:2 med Borzoi vodka (fra Kvickly). På trods af den store fortynding smagte rommen igennem (men det gør "honningsyp light" jo også - ).

Sven Eriks valnød - ekstrakt der har stået 2 år med valnødder på + Else-Maries ekstra vodka. Oldermanden mente, det var vaskepulverekstrakt - ! Sven Erik gav ondt af sig i lange og brede baner over Else-Maries hårdhændede fortynding og truede med at fælde valnøddetræet; så vidt det fremgik af den usammenhængende ordstrøm, havde Else-Marie ikke bare fortyndet selve ekstrakten, men også hældt vodka på beholderen, valnødderne stod i. Da vi havde prøvesmagning hos Thor Gunnar Kofoed for nogle år siden, havde vi smagt en valnøddesnaps med 12 år gamle valnødder - nu var Sven Erik nødt til at starte helt forfra  - - - .

Her udspandt der sig så en helt irrelevant debat - affødt af bemærkningerne om vaskepulverekstrakt - om vaskepulver, skyllemidler og vaskemaskiner, samt at tørretumbleren ikke var venlig ved underbukser, men forvandlede boxershorts til g-strengstrusser!

Elses revling på vodka (måske sødet med honning). "Fejlfarve": den var orangegylden. Oldermandens kommentarer var ikke just smigrende: "Grævling i løbetid - tynd Kreuter?" Else sagde, den var fortyndet meget, men der kom et par tilståelser (John og Else-Marie) om, at de også var kommet til at lave fejlfarvede revlinger. For et par år siden havde vi en temaaften om revlinger - måske er det på tide at tage temaet op til fornyet overvejelse?

Alices "prikbladet hvidtjørnbær": Crataegus punctata aurea (Crataegus pontica hedder ikke aurea som tilnavn ifølge et planteleksikon på Nettet - der er temmelig mange Crataegusser) fra Else-Maries have; bærrene var sat på Klar Brøndum og fortyndet med Klar Høker. På grund af flaskens form spurgte oldermanden: "Er det Allara olie?" og efter smagningen: "Er der Kreuter i?" Alice: "Skal den fortyndes mere?" Alle - selv oldermanden - var dog enige om, at "den er ikke så ringe". "Det ligner noget, det ikke er!" med henvisning til træets udseende: træet ligner et rønnebærtræ, men er altså en tjørn.

Her skulle skriveren gå for at nå den sidste bus - Frank overtog resten af skriveriet.

Referent - så længe det varede - :

Lise

Kl. 20,18. Frank Pauch overtager jobbet som skriver da Lise skal nå en bus.

Vi smagte denne gang en af  Franks kirsebær på Klar Brøndum, som ingen kunne gætte, men den smagte godt.

Værtinden havde et medlemsblad fra Skåne. Skånske Snapseselskab. Johnny fik lov til at  kopiere det. Måske kunne vi lave en tur til Skåne og besøge selskabet.

Kl .21.05. Smagte vi en af Else-Maries som vi skulle have smagt til julefrokosten. Der blev sagt kanel, valnødder – har trukket et halvt år. Den smagte. Ingen kunne sige der var valnødder i, undtagen Finn, men han sagde det kun til sin kone.

Næstsidste flaske kom fra Finn. Vandmynte plukket i Øle Å - % dage sat på Brøndum.

Plukket på klubbens tur i september.

Sidste flaske kom fra Alice. Hyben på vodka fra 2002. Siet i teposer da den var meget tyk.

Hun fortalte at hun var på vej til New Zealand.

Og snakken gik. Også om oldermandens kanonkugler, selv om han havde fulgt bageopskriften.

Der dukkede sandelig en flaske op igen. Katrine og mormors syp hed den. Den var lavet Robbedalelyng og  vodka.

Og snakken gik. Og der blev taget mange fotos. Grete havde en bemærkning om fotos på nettet. Om man kunne det.

Kl. 22.30.  Var der ved at være opbrud og tak for i dag. Vi afregnede 40 kr. pr. person Vi fra Rønne var glade for vejret, da det var snefrit og stille.

Vi sagde farvel til Alice, der var på vej på  den lange rejse i 3 måneder.

Frank.

Referat af prøvesmagningen, der efterfulgte generalforsamlingen 12-03-05

Oprindelig var prøvesmagningen sat til kl. 17, men den blev (heldigvis) fremskyndet til kl. 16³⁰.

Skål og velkommen: Lises "Sprit, brændt på Melstedgård af æblevin 22/8-04" "Oven i købet fuldt lovligt" - "Puh, den er stærk - hvor mange procenter er den på?" "Næsten ægte calvados" Bestyrelsen havde glemt at sætte sasja-skå­le frem - !

John: Figen sat på vodka 4 måneder.

Finn N.: Tørstebær fra (uforurenet) Øle Å, plukket i september 04, sat på Klar Svend­borg og trukket i 8 dage. "Kan den drikkes?" Der er for nylig fun­det olieudslip i Ø­le Å, og politiet er ved at undersøge sagen.

Debat om røde/blå farvestoffer i bær og frugter. Skriverens gode "forbin­del­ser": i LFMK-bladet nr. 1, januar 2005 er der en artikel om "Anthocyani­ner - planteverdenens kamæleoner" - i den står der en hel masse om de me­get ensartet opbyggede farvestoffer - f.eks. er farvestoffet i kornblom­ster (blå) og valmuer (røde) det samme!

Flemming W.: Lakridsrod; 20 gram knust og sat på Brøndums snaps 8 dage. "Det er Syp-klubbens skyld - vi læste om det i SypNyt - den er plukket i Tiger på Torvet!"

Else-Marie: Klitrose - indtørret - på vodka (år 2000). "Der er ikke sukker i!" "Er det slåensten?" "NEJ - indtørrede hyben fra planten, det år, hvor Johnny ikke opdagede planten!" Der blev efterlyst klitrosebede, men det bed, der står ved Bornholmstrafikkens terminal, er nok lidt for meget foru­renet af bilos til, at man kan høste bærrene.

Grete: Hæg, almindelig sat på vodka; mandelsmag. Plukket hvor? I haven.

Majbritt: Kirsebær igen-igen; "Jeg har kun den ene."

Peder: Æbler - alle mulige - paradisæbler & vildæbler sat på hvid rom og vodka.

Else: Lyse kirsebær juli ® jul 83 på vodka

Else-Marie: Kirkesblommer på hvd rom; "Den har stået meget længe." "Den smager af tormentilrod?" "Det har jeg slet ikke i haven!" - - "Der er dæ­le­me ikke tormentil i!!" "Den er måske blevet besk af at stå - den har været sødere engang." Skriveren fortalte om de sveskeblommer, hun engang havde sat på vodka - de havde smagt så rædsomt, at man næsten kunne blive afhæn­gig af dem - . Der fremkom et forslag om at eksperimentere med blomme­sor­ter.

Opbrud ved 19-tiden - nu sneede det kraftigt igen!

Referent: Lise

Referat af prøvesmagning 9/4-05 hos Lilian og Finn Nielsen.

Der var 12 deltagere i alt.

Oldermanden udbrang den første skål - i danskvand! På grund af lægeundersøgelser og prøveudtagninger havde han fået ordre til at holde sig på måtten; vi andre nød Finns Brombær - solbær - hyben (⅓ af hver) sat på Klar Svendborg.

Johnnys Hulkravet kodriver på vodka. Oldermanden gjorde reklame for "grønsagen", der er fredet i hele landet undtagen Bornholm. ⅓ kodriver + ⅔ snaps, trækketid ca. en lille uge. I næste måned skulle den være fremme. Grete fortalte, hun havde plukket her på Bornholm i venners nærvær, og de var blevet rædselsslagne over forgribelsen på en fredet planteart!

Debat om trækketider generelt, især egebark, egetræ og egeknopper.

Gunillas 2 år gamle Hasselknopper spædet 1 : 3 med Klar Svendborg og for nylig tilsat 1 dl Klar Brøndum.

"Prøvesmagninger er lige noget for hunde!" I hvert fald var de 3 hunde meget ivrige efter at få slikket tallerknerne, selv om de ikke måtte. Det var et syn for guder at se en hundesnude dreje sig i en skarp vinkel, med tungen snoende sig rundt om bordkanten for at komme til fadet!

Gretes Kodriver (klubbens købedroge) på vodka. Grete havde forventet, at Oldermanden - som sædvanlig - havde kritiseret hendes snaps for at være "for tyk", for så ville hun nemlig have protesteret over anvisningerne på posen - men nu var oldermanden altså ude af cirkulation (hvilket han i parentes bemærket ikke var glad for -).

Preben J.'s Hasle Dram: hunderosehybenskal - perikum - tormentilrod - pomeransskal (= færdigkøbt købepose); trækketid 8 dage. Den lugtede af lakrids - smagte af lakrids - - men der var altså ikke lakrids i!

Debat om købeposer contra urter og andre sære ting, man kunne finde på at sætte på snaps; ikke alt er lige velegnet. Spørgsmålet om, hvad der ligefrem kunne være eksklusionsgrund, kom op at vende. Hin berømte osteløbe - en lille flaske whiskyessens  - ???

Johns uklare Paradisæble - vildpære (halvt af hver) trukket på Klar Svendborg. Plukket hos Else-Marie i 2003.

Debat om uklarhed og gelédannelser på "gamle" snapse. Det blev fremhævet, at selv en "Gammel Dansk" kan blive uklar/grumset med alderen.

Lises Valnødder plukket 2/8-03 (jubi-fest), og sat på Finlandia vodka, fortyndet dobbelt op efter ½ år, trukket knap et år, fortyndet nok en gang og siet 2/8-04. "Er det valnødder???" Blev bedømt som "stærk", på grund af trækketiden.  Grete fortalte, at hun havde haft et lille valnøddetræ, men det havde fyldt for meget i haven, så hun havde foræret det væk. - - Nu bærer det valnødder omtrent på størrelse med tennisbolde!

Mødet slut kort før 22.

Referent: Lise

Vi var 16 deltagere i alt. På trods af, at der stod pinsetur på menuen, brokkede Henry sig over, at vi skulle gå fodtur i stedet for "bare" at generalforsamle med videre - !

Skål og velkommen: Oldermandens Slåenblomst på Klar Brøndum. Kort trækketid, den kommer let til at smage for meget af blåsyre.

Arboretet: et arboret er en træsamling, her er alle træer hentet fra 55° nordlig bredde (altså samme breddegrad som Bornholm). Violerne på stedet ser rigtige ud, men lugter forkert (de lugter nemlig ikke af noget), så de kan ikke bruges til snaps. Der var en lille dam med bukkeblad; de kan plukkes hele året, 3 - 4 dage på snaps giver en god bitter. Skovsyre er god i salatskål, men brug ikke for meget: oxalsyren (jfr. det latinske navn Oxalis) er "giftig, farlig og skadelig", da det binder calcium (N.B.: både rabarber og spinat indeholder også oxalsyre - - ). Abetræer kan ikke spises, men frugterne ligner små aber (de fleste troede, at abetræet havde fået sit navn, fordi det er umuligt for aber at klatre i det på grund af de store spidse nåle). Hulkravet kodriver er ikke fredet her på øen, men det er usædvanligt, at der står så mange lige her i lysningen. Mælkebøtteblomster er også aktuelle, men sørg for, at der ikke er for meget grønt med. Frank fortalte om de fugle, vi kunne høre - en moskusand svømmede rundt i nærheden.

Oldermandens Skovmærke ved den eneste (?) bestand i Almindingen; plukket for en uge siden og nu drikkeklar. Søen "Store Grankule" skulle man kunne bade i (i sæsonen); man kan springe hovedspring fra klippeknolden - hvis man tør - . Man kan godt sætte nyudsprungne bøgeblade på snaps, også blåbærblomster - man så kommer der jo ingen bær. Pil med gæslinger, man kan sætte gæslinger på snaps (skriveren foretrækker pilegrene).

Selskabet blev mere og mere spredt: frokosten kaldte, og man ventede ikke på de langsomme! Solveig havde reserveret bord - da vi kom, sad der et selskab og optog "vores" borde, derfor gik vi tur først - .

B - generalforsamling)

Skål og velkommen: Gretes "Perikum - Porse - Malurt - Enebær", som viste sig at være Lindeblomst på vodka.

Oldermanden redegjorde for nødvendigheden af vedtægtsændringer: for at kunne få tildelt et mødelokale under fritidsloven var der formalia, der skulle overholdes. For eksempel skulle det præciseres, hvem der tegner foreningen, det skulle stå som et særskilt punkt på generalforsamlingen, at der skal vælges en "revisor" altså skatmesterkontrollant (vi sendte en oversættelsesliste til Kommunen - ), og forskellige andre detaljer, som ikke berører klubbens normale aktiviteter, men som alene havde til formål at overholde Kommunens krav til en "standardvedtægt".

Vedtægtsændringerne blev vedtaget. Herefter blev Ole udpeget som ordstyrer; på den blanket, der skulle sendes med de nye vedtægter, skulle bestyrelsen og generalforsamlingens ordstyrer skrive under - altså måtte vi have en ordstyrer - - . Bestyrelsen (÷ Else-Marie, der læste til eksamen) og "ordstyreren" skrev under på blanketten, så alle formalia var overholdt.

Skål på det: Henrys Engelsød trukket på vodka og spædet med Kreuter. Oldermanden takkede for god ro og orden - slut på Eventuelt.

C - pinsefrokost)

Ole & Alice: Rosin + lakridsrod trukket 1 måned på Rød Ålborg/Klar Høker.

John: Porse på Klar Svendborg, lavet som essens og fortyndet 1:1.

Lise: Røllike på Rasputin vodka (klar og lysegul - fejlfarve ifølge oldermanden - )

Flemming L.: 50% seljerøn + 50% almindelig røn ("dem, som ræven sagde, var sure") på vodka.

Og så begyndte det så småt at regne - .

Frank: ??? ("Jeg kan ikke huske det - !")

Et par genudsendelser: Oldermandens slåenblomst og Gretes lindeblomst - og så begyndte det for alvor at regne, vi pakkede hastigt sammen.

Skriver: Lise ter var ulæselige ved hjemkiosmtenil rivende floder

Pinsetur i Almindingen (Arboretet) 21/5-05+ ekstraordinær generalforsamling sammesteds.

Vi var 16 deltagere i alt. På trods af, at der stod pinsetur på menuen, brokkede Henry sig over, at vi skulle gå fodtur i stedet for "bare" at generalforsamle med videre - !

A - tur)

Skål og velkommen: Oldermandens Slåenblomst på Klar Brøndum. Kort trækketid, den kommer let til at smage for meget af blåsyre.

Arboretet: et arboret er en træsamling, her er alle træer hentet fra 55° nordlig bredde (altså samme breddegrad som Bornholm). Violerne på stedet ser rigtige ud, men lugter forkert (de lugter nemlig ikke af noget), så de kan ikke bruges til snaps. Der var en lille dam med bukkeblad; de kan plukkes hele året, 3 - 4 dage på snaps giver en god bitter. Skovsyre er god i salatskål, men brug ikke for meget: oxalsyren (jfr. det latinske navn Oxalis) er "giftig, farlig og skadelig", da det binder calcium (N.B.: både rabarber og spinat indeholder også oxalsyre - - ). Abetræer kan ikke spises, men frugterne ligner små aber (de fleste troede, at abetræet havde fået sit navn, fordi det er umuligt for aber at klatre i det på grund af de store spidse nåle). Hulkravet kodriver er ikke fredet her på øen, men det er usædvanligt, at der står så mange lige her i lysningen. Mælkebøtteblomster er også aktuelle, men sørg for, at der ikke er for meget grønt med. Frank fortalte om de fugle, vi kunne høre - en moskusand svømmede rundt i nærheden.

Oldermandens Skovmærke ved den eneste (?) bestand i Almindingen; plukket for en uge siden og nu drikkeklar. Søen "Store Grankule" skulle man kunne bade i (i sæsonen); man kan springe hovedspring fra klippeknolden - hvis man tør - . Man kan godt sætte nyudsprungne bøgeblade på snaps, også blåbærblomster - man så kommer der jo ingen bær. Pil med gæslinger, man kan sætte gæslinger på snaps (skriveren foretrækker pilegrene).

Selskabet blev mere og mere spredt: frokosten kaldte, og man ventede ikke på de langsomme! Solveig havde reserveret bord - da vi kom, sad der et selskab og optog "vores" borde, derfor gik vi tur først - .

B - generalforsamling)

Skål og velkommen: Gretes "Perikum - Porse - Malurt - Enebær", som viste sig at være Lindeblomst på vodka.

Oldermanden redegjorde for nødvendigheden af vedtægtsændringer: for at kunne få tildelt et mødelokale under fritidsloven var der formalia, der skulle overholdes. For eksempel skulle det præciseres, hvem der tegner foreningen, det skulle stå som et særskilt punkt på generalforsamlingen, at der skal vælges en "revisor" altså skatmesterkontrollant (vi sendte en oversættelsesliste til Kommunen - ), og forskellige andre detaljer, som ikke berører klubbens normale aktiviteter, men som alene havde til formål at overholde Kommunens krav til en "standardvedtægt".

Vedtægtsændringerne blev vedtaget. Herefter blev Ole udpeget som ordstyrer; på den blanket, der skulle sendes med de nye vedtægter, skulle bestyrelsen og generalforsamlingens ordstyrer skrive under - altså måtte vi have en ordstyrer  - - . Bestyrelsen (÷ Else-Marie, der læste til eksamen) og "ordstyreren" skrev under på blanketten, så alle formalia var overholdt.

Skål på det: Henrys Engelsød trukket på vodka og spædet med Kreuter. Oldermanden takkede for god ro og orden - slut på Eventuelt.

C - pinsefrokost)

Ole & Alice: Rosin + lakridsrod trukket 1 måned på Rød Ålborg/Klar Høker.

John: Porse på Klar Svendborg, lavet som essens og fortyndet 1:1.

Lise: Røllike på Rasputin vodka (klar og lysegul - fejlfarve ifølge oldermanden - )

Flemming L.: 50% seljerøn + 50% almindelig røn ("dem, som ræven sagde, var sure") på vodka.

Og så begyndte det så småt at regne - .

Frank: ??? ("Jeg kan ikke huske det  - !")

Et par genudsendelser: Oldermandens slåenblomst og Gretes lindeblomst - og så begyndte det for alvor at regne, vi pakkede hastigt sammen.

Skriver: Lise 

Referat af fodtur Årsdale → Svaneke 12/6-05.  11 deltagere + 1 hund.

Skål og velkommen: Johns "Røgeribitter" - en købepose fra konkurrenten! Oldermanden opfordrede til at skrive "hvæserbreve" til Tidende om at vi er en seriøs naturinteresseret klub med interesse for planter i almindelighed og læ­geur­ter i særdeleshed. Vi har fået afslag på ansøgningen om at blive godkendt som forening under oplysningsloven, og Tidendes notits om sagen var ikke ligefrem oplysende - - .

Årsdale Havn: To planter fra rubladfamilien, som ikke lignede hinanden; en smalbladet, der lignede hundetunge, men som ikke var ildelugtende, og en mere bredbladet, der ikke lignede, men hvis blade lugtede grimt - vi blev enige om, at den ene "hundetunge" var en lille hund og den anden en stor hund(!). Lidt uden for Årsdale traf vi på nok en rublad: en stor slangeho­ved. Ingen af de nævnte er dog snapseegnede.

Ved skiltet ned til kyststien: tjærenellike, der kendes på de brunsorte, klæbrige aflejringer på stænglen; bakkenellike er snapseegnet, men næppe tjærenellike. Der var også både æble- og pæretræ, men de er jo ikke i sæson endnu.

Grethe Lintner: Hunderosehyben - også fra konkurrenten - - . Vi fortsatte et stykke vej og kom til en strandeng med græssende køer. Her var en stor bevoksning af kvan; ikke alle kunne kende kvan fra bjørneklo, men kvanen har kuglerunde skærme, hvor bjørnekloen har flade skærme, og kvanens blade er glatte og lidt blanke, hvor bjørnekloen har ru, meget takkede blade. Lises Kvan (Oldermanden: "Den smager jo af kvan!" - hva' ellers?). Kvane­n (Angelica archangelica subspecies litoralis) er en ægte nordisk plante; den har sin syd­græn­se i Dan­mark og si­ges at være bedre egnet end den "rigtige" kvan (Angelica archangelica) til at sætte på snaps. 

Der blev plukket flit­tigt, mens Lise læste højt fra et udtog af Olav Trygvessons Saga (nedskrevet af Snor­re Sturlasson):

Svend Tveskæg giftede sin søster Tyre bort til kong Burislav af Venden. Hun ville ikke, fordi Burislav var "hedning", men giftes, det skulle hun. Bryl­luppet blev holdt, men efter en uges tid flygtede Tyre; hun turde ikke tage tilbage til Danmark, fordi hun var bange for at blive sendt tilbage. så hun sejlede til Norge og bad kong Olav Trygvesson om hjælp. Kongedatter - pas­sende parti - Olav spurgte om giftermål - Tyre sagde ja (for hvad skulle hun ellers sige -?), og brylluppet blev holdt. Tyre var altså bigamist!

Men mer' vil ha' mer' - hun "sad ofte og græd", fordi hun tænkte på alt det, hun havde efterladt i Venden ved sin flugt. "Hun ejede intet, som det ellers passede sig for en dronning" og bad Olav om at sejle til Venden og få det ordnet med hendes ejendomme. Det var Olav ikke meget for, selvom Burislav og han tidligere var gode venner.

En forårsdag kom Olav hjem med en stor og flot kvanstilk til Tyre, der som sædvanlig sad og smågræd. Tyre slog til planten: "Det var større gaver, min far (Harald Blåtand) kom med; han var ikke bange for at sejle udenlands og hente sig ejendom. Det viste sig, da han kom her til Norge og lagde stør­stedelen af landet øde. Men du tør ikke sejle forbi Danmark, fordi du er bange for min bror Svend!"

Og så blev Olav sur. Om sommeren drog han til Venden med 60 langskibe, her­iblandt kongeskibet Ormen Lange; han blev vel modtaget af Burislav, og de to konger enedes om fordelingen af Tyres ejendomme. Olav blev der det meste af sommeren - han havde ikke travlt med at komme hjem - - - .

Kvan kunne altså bruges, som en ungersvend i vore dage bruger blomsterkost og/eller en æske chokolade: til at formilde "hende den langhårede" med - !

På strandengen voksede der også tyndakset gøgeurt. Oldermanden forklarede, at hvis en pige havde et "forklaringsproblem", når hun blev gravid uden at være gift, kunne hun komme med den søforklaring, at hun havde tisset på en orkidé - den kunne være faderen - . Der voksede også farvevajd; den har været brugt som farveplante, der giver en blå farve; den har også været brugt som lægemiddel til sårbehandling, altså udvortes, den har en stærkt samensnerpende virkning. Men er på grund af samme aldeles uegnet til snaps. Et stort hvidtjørntræ påkaldte sig opmærksomheden: hvidtjørn, både blomster og blade, er egnede snapse "grønsager", men blomsterne har en lidt fiskeag­tig lugt, som ikke alle bryder sig om.

Oldermandens Egeknopper, stået 3 mdr. Der voksede kulsukker, men præcis hvil­ken model, kunne ikke afgøres. Roden er egnet som snapseurt, men plan­terne er store og ikke lige til at grave op. Blom­ster­ne var flittigt be­søgt af hum­le­bi­er, og vi gik i en blomsterhave bestående af lige dele vild kør­vel (skriveren er ikke bornholmer og kan ikke udtale hujnnakjeis^*) som hunjatjajs - eller hva' det nu hedder - ) og kulsukker. En "grønsag", som i første omgang blev be­dømt som baldrian og i anden omgang som hjortetrøst groede der også; baldrian er egnet som snapseurt (dejlig søvndyssende), hjortetrøst er ikke. Og så gik der en med en græsrydder og fældede alle de dejlige kvan, kulsuk­ker og hujnnakjeis^*), der voksede langs stien - - .

"Og myldred' djævle frem på jord -" - der kom en hel lejrskole vadende, mens Lise stod og fortalte om pile og piletræernes helbredende egenskaber og demonstrerede det med en Pilesnaps af skørpil (det var sådan en, vi stod ved). Lidt længere henne var der et egekrat; der var masser af egegaller (her blev der også plukket flittigt - de skal stå ca. 1½ måned på snaps, iføl­ge ol­dermanden). Og så kom der en kraftig regnbyge, vi skyndte os ind under et tæt egetræ; her voksede der engelsød. Eftersom engelsød, der vok­ser under egetræer, skulle være de bedste (snapsen smager af lakrids), blev regnbygen anvendt til flittig plukning, eller rettere opgravning.

Hen til en bornholmsk røn, også kaldet seljerøn, der stod i blomst; her blev der også plukket: "Plukke, plukke blomster!" En almindelig røn, der stod nær ved, var allerede afblomstret. Rønnebær (og ditto blomster) er egnede snapseurter, men bærrene skal helst have fået frost før de sættes på snaps. Ved den "e­neste" bænk på ruten: Ali­ces Val­nød - fortyndet med Svendborg. Oldermanden plukkede en febernellikerod, det er roden, der er snapseegnet, den graves op i det tidlige forår; 21. marts - forårsjævndøgn - skt. Benedicts dag ifølge tysk tradition, men 25. marts ifølge engelsk tradition. Man kan jo bare grave, når man selv synes.

Alle var mere eller mindre kaffetørstige, så da vi traf "Sydøst for Para­dIS" (tidligere "Hullehavn Storcenter"), var der spontan kaffepause, også kaldet "råhygge for alle pengene". Her fik vi Grete Olesens Perikon, mens vi sad over kaffen. Og til sidst fik vi hentet biler, der stod i Årsdale - older­manden bad om at få ført til protokols, at afhentningen af biler lykkedes, ingen blev efterladt.

*) Ordet hujnnakjeis blev fundet ved opslag i Espersens "Bornholmsk Ordbog".

Referent & turleder:

Lise