I 1974 anskaffede man færgerne M/F DRONNING MAGRETHE II og M/F PRINS HENRIK, disse færger var dengang de største færger, der kunne anvendes på Storebæltsoverfarten.
Statsbanerne fremkom med en plan "1990" fremkom en projekt, hvor man ønskede
færger med en væsentlig større overførselskappacitet end de "største"
færger man kunne skaffe til storebæltsoverfarten. De nye færger skulle kunne overføre mindst 1 lyntog og 1 IC-tog, der hver kunne oprangeret af
5 personvogne a´ 26,4 m længde, eller et godstog på 500 meter og 1400 tons togvægt. Derfor blev færgerne bygget med 4 jernbanespor, og en bredde på 23,4 m. I forbindelse med projektet måtte man anlægge nye brede færgelejer og en dobbeltsporet klap, så man kunne udnytte færgens kapacitet fuldt ud. Der blev regnet med en liggetid i hver havn på ca. 30 min.
En særlig grund til at man ønskede projektet fremskyndet var de fortsat stigende omkostninger til færgedrift, men ved anskaffelse af større færger ville kunne betale sig. Trods den høje salgspris (180 mio. kr. i 1978 - 81) ville pengene hentes ind igen af de besparelser der blev opnået i den daglige drift.
Efter denne beslutning var endelig truffet , om de nye bredde færgelejer nye 4-sporede jernbanefærger, og nødvendige bevillinger var opnået, stod anskaffelsen af færgerne øverst på listen. Første punkt var at placere den store ordre ved et eller flere byggeværfter.
Resultatet blev at lade Helsingør værft bygge en færge, og Nakskov skibsværft 2 færger.
De (dengang) nye færger har/havde følgende hoveddimensioner:
Største længde over stævnene:
Største bredde på spant:
tilbage til Hovedsiden