Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm  -  Brev 1564 - Vadgård bør være præstegård   Ældste kilder   Dom 1609 - at give gæsteri af Vadgård og Strandby sogn

Kancelliets brevbøger 6. august 1591: KB 6/8 91

Om Ermegård Gyldenstjernes barn - 1590 -1596.

Miss. til landsdommerne i Viborg.

Jacob Bjørn og medkonsorter havde indstævnet Ermegård Gyldenstjerne til herredagen om trætte. Vidnesbyrdene blev indfundne (indstævnede) for landstinget, hvor alle, der ikke er af adel skal forhøres igen. Landsdommerne skal indstævne og forhøre dem nøje, "den ene efter den anden, og for at alt kan gå rigtigere til, bortvise begge parterne med deres konsorter og slægtninge, medens vidnesbyrdene forhøres, for at ikke den ene part skal overfalde den anden med høniske (truende? af høde) ord, bulder og anden ulejlighed, hvorved retten kan formindskes og forhales". Derpå dømme og påse, at begge parter vederfares, hvad lov og ret er.

Danske domme 670

s.184. Viborg 23.10.91 mødte Jørgen Friis, Jakob Bjørn, Godslev Budde og Mikkel Nielsen Tornekrands.

Havde stævnet Margrete Jørgensdatter, Ingeborg Lauridsdatter og Marine Hansdatter for deres vidne til Åle birketing.

s.185. Havde hidkaldt Niels Gyldenstierne, EGs broder, der havde krævet vidnesbyrdet, EG og hendes fætter og lavværge Hannibal Gyldenstjerne.

 

s. 189. Vidne af Åle birketing 13.11.1590.

Anne Nielsdatter i Borregård, jordemoder vidnede:

Hun var nærværende på Bjørnsholm 12.8.90 og var hos EG ved hendes barnefødsel. Barnet kom levende og lydeløst til verden. Hun overgav barnet levende til Boel Pedersdatter i Ydermølle, og hun gik til præsten med det.

Anne Christensdatter i Falde vidnede:

Anne Nielsdatter sagde: Her har vi et dejligt barn, levende og lydefrit. AN gav barnet til Boel, der gik til præsten med det, og han døbte det i navn Gud faders, søns og helligånds og sagde amen, og han kaldte det efter sin salig fader Truid Bjørn.

Margrete Jørgensdatter, Ingeborg Lauridsdatter og Marine Hansdatter, der tjente på Bj, vidnede:

De var hos EG. Barnet blev født levende til verden. Præsten døbte det og sagde amen den stund det var levende. Noget efter sad Boel ved skorstenen med barnet, og præsten var gået. Da sagde hun: Kommer hid, barnet er endnu levende og rører sig udi mine hænder. Margrete Jørgensdatter vendte sig til barnet og Boel. Da så hun, at barnet lukkede sin højre hånd til.

Anne Sørensdatter i Indermølle havde vidnet:

Hun var på Bj. Da hun gik ind til EG, kom mester Jens (præsten) imod hende og gik ud fra EG. Hun så i stuen Boel med barnet. Hun hørte Boel sige: Kommer hid, barnet er endnu levende og rører sig i mine hænder.

 

s.190. Dom fra Viborg landsting.

Margrete Jørgensdatter og Ingeborg Lauridsdatter har med højeste ed og oprakt finger bekræftet deres vidnesbyrd.

Marine Hansdatter har også bekræftet sit vidnesbyrd og berettet, at barnet rørte sig i Boels hænder.

s. 190 Brev fra Karen Abildgård af 22.9. 90.

Hun var på Bj. Barnet levede ved fødslen. Præsten døbte det og sagde amen. Hun så Boel for ilden med barnet, og hun råbte, at barnet var levende og rørte sig. Og så løb hun til ilden med sit forklæde og stak ild i det og røgte under barnets næse dermed.

s. 184 De fires første indlæg.

Efter referat af de tre tjenestepigers vidnesbyrd, ønsker de, at det skal findes vildigt. De var EGs stedte piger og folk, som hun med kæp og vånd måtte lade revse. Det stemte ikke med jordemoderens og hendes hjælpers vidne. De havde været der og var mere forfarne end de ubevante piger og ville have vist og set, om hendes foster havde fået levende dåb og kristendom, men deres vidne efterlader tvivl derom. De tre har også vidnet "efter Boels mund", men hun vil ikke vedstå det. Boel har tværtimod til tinge vidnet, at barnet ikke havde liv, da hun bar det til præsten. Også selv præsten skal have vidnet, at barnet ikke levede, da det blev døbt.

 

De fire fremlægger derefter et skriftligt indlæg, der gentager det samme, men inddrager:

adelsdamens brev, der ikke siger, at barnet blev levende døbt. Lidt senere: hun har ikke turdet sige udtrykkelig, at barnet levede ved dåben.

Jordemødrene vidner i samme vidnesbyrd som de tre piger, men de vidner ikke om, at barnet levede ved dåben.

Boel vedkender sig heller ikke udtalelsen, men har offentlig til tinge vidnet derimod.

Endelig har præsten vidnet, at barnet ikke var levende, da det blev bragt til ham

De fire mener derfor, at de tre pigers vidner er vildige, ulovlige og usandru og ikke bør komme dem til skade.

 

s.187. Hannibal G fremlægger EG beretning. Hendes svar er:

4 kvindfolk, som var hos hende, har både ved birketing og landsting vidnet om det, de selv har set og erfaret, nemlig at Truid Bjørn er blevet levende født og har fået dåb og kristendom, førend gud kaldte ham. Også Karen Abildgårds vidnesbyrd står urygget. Præstens og Boels vidnesbyrd derimod kan ikke rygge og drive fem personers, deriblandt en adeligs vidnedsbyrd. Snakken om vildighed afviser hun, da det kun er en del af vidnerne, der er i hendes tjeneste. Så mange personer kan ikke erklæres for vildige.

Hun fremhæver, at kun folk, der var til stede, kan vidne. Havde hun haft slægt og venner til stede, fruer af sin egen slægt, skulle de så også anses for vildige og ikke stå til troende over for en præst og møllerkone. Det anser hun for at være imod al ret og billighed. Hun har ikke truet eller ladet true nogen. Der er vidnet i landstinget. Hun afviser al tale om vildighed.

Præsten bekræfter, at han har givet vand til barnet, hvorfor jeg giver hver ærlig mand at betænke, om han det ikke døbt haver. Desuden har han nævnt barnet ved dets navn på prædikestolen.

Boel bekender, at hun holdt barnet til præsten, men EG har stævnet både præsten og Boel.

Henviser til loven, at barn er nærmere til at vidnes til kristendom end fra og hun sætter i rette, at hendes vidnesbyrd bør blive ved magt.

 

Efter fremlæggelsen af vidnesbyrdene satte HG udi rette, om de tres vidnesbyrd ikke burde ved magt at være.

Efter flere bemærkninger (ikke nævnt) udtaler retten

Barnet blev levende født og blev døbt.

Da jomfru Karen er adelig, kan retten ikke tage stilling til hendes vidnesbyrd om, at barnet levede ved dåben.

Om barnet levede ved dåben kan retten ikke afgøre.

Danske domme 683

Rettertinget, København 31.5.92

Nærværende: Kongen og hele rådet undtagen Sten Bille

EG mod

Jakob Bjørn, Jørgen Friis, Godslev Budde, Mikkel Tornekrands og Margrete Bjørn (enke).

1. EG har fået en søn, som hun mener "levende at have undfanget dåb og kristendom" før han døde, hvorved Bj "hende arveligen at være falden". Adskillige vidnesbyrd fra adelige og andre.

2. Jakob Bjørn m.fl. har vidnesbyrd fra folk, som var til stede, som siger, at barnet ikke levende fik dåb og kristendom. Derfor var Bj tilfalden dem og ikke EG.

Landstinget skulle dømme dem, der ikke var af adel. De adelige personer og hovedsagen skulle for rådet, og det er sagen så nu. Landsdommerne er indkaldt.

På baggrund af de mange breve, vidner og beretninger, og da landsdommerne har dømt vidnesbyrdene magtesløs på begge sider m.h.t. de ikke adelige personer, og da vidne står mod vidne og endog af dem, der har været hos ved hendes barsel, så sagen er mørk og tvivlsom, så vi ikke kan vide, om barnet levende fik dåb og kristendom eller ikke, derfor sagde vi så for rette, at da loven melder: Om skelnen eller tvivl vorder, hvad heller barn var kristnet eller ikke, da er det nærmere at vidne til arv og kristendom end fra, og det skal man vidne med køns nævn, da hvis EG vil sig Bj gård og gods arveligen tilholde, da skal hun gøre sin ed med 12 riddermændsmænd, at hendes barn, Truid Bjørn, levende haver fanget dåb og kristendom og at hun tager den arv så kristelig og retfærdigen, som det sig bør. Det skal ske i Viborg 22.9.1592. Domme, breve og vidnesbyrd skal ikke komme nogen af parterne til gavn eller skade i nogen måde.

Kancelliets Brevbøger 6. juni 1592:  KB 6/6 1592 

Miss. til Manderup Parsberg og Jakob Seefeld.

De skal møde 22.9.92. i Viborg og nøje påse, at eden sværges og gøres klarlig og oprigtig efter loven, og give begge partes beskreven, hvordan loven (eden) er gjort.

Danske domme 688

Vidnesbyrd fra Viborg 22.9.1592.

Efter referat af opgaven meddeler de, at de 22.9.92 på Viborg rådhus har været til stede, set og hørt, at EG har gjort sin ed, at hendes barn, TB levende har fanget dåb og kristendom, og at hun tager den arv, som er Bj. gård og gods så kristeligen og retfærdeligen, som det sig bør.

Efterskrevne svor med hende:

  • Peder Gyldenstierne, Danmarks riges marsk, Tim-linjen

  • Albert Friis til Haraldskær, svoger

  • Henrik Gyldenstierne til Iversnæs, broder

  • Niels Gyldenstierne til Restrup, broder

  • Otto Christoffer Rosenkrantz til Rosenvold, søstersøn

  • Frederik Rosenkrantz til Rosenvold, søstersøn

  • Hannibal Gyldenstierne til Restrup, fætter

  • Christoffer Parsberg til Sødal ved Løvel??, fætter

  • Knud Bille til Billeskov på Vestfyn, svoger

  • Jakob Lykke til Torp i Rær sogn

  • Knud Daa til Hestholm i Gamtofte sogn ved Assens og (Randrup ved Viborg, kilde DAÅ1890, s183)

  • Hans Axelsen Arenfeldt til Rugård Rosmus s. Djursland.

Præsten der flyttes.

Landsarkivet for Nørrejylland (LAN):  LAN C 2 Viborg bispearkiv.

Brev til biskop Peder Thøgersen i Viborg fra de fire tilforordnede regeringsråder af 15. juni 1593.

Sognepræsten til Bj. (Jens Lauridsen (Ravn)) har tilkendegivet, at EG efter den besværlige trætte og uenighed i lang tid ikke har villet søge kirken for den årsags skyld og høre hans prædiken. Han vil derfor hellere være hans sogn og kald kvit end være der mod hendes vilje. Bispen bedes om, at præsten bliver entlediget fra kaldet og får et andet, hvor det med bedst lejlighed kan ske. Bispen bedes sørge for, at præsten får et sogn der i stiftet, som først bliver ledigt, eller forhandler sig til, at en anden sognepræst vil afstå sit kald mod til gengæld at få Bj sogn. Dog at alting dermed på det billigste og lideligste vilkår og efter ordinansen må tilgange.

Niels Kaas, Peder Munk, Jørgen Rosenkrantz, Hak Ulfstand.

V.A.Secher: Samling af Kongens Rettertings Domme 1595 - 1604 (1881 - 83)

s.35 25. juli 1595. 

Hr Christen Mikkelsen tiltalte mester Jens Ravn, der havde gjort kontrakt med (sin formand) Jens Nielsen, der måtte beholde en del af embedets indtægt af Bj i sin livstid. (Nuv. og to tidl. præster i Bj, se Becher 255 - 57). Jens Nielsen var indstævnet; men dokumenterede sin ret ved dom fra herredsting og landsret og beholdt afgiften af sognet.

s.90f 14. juni 1596

Christen Mikkelsen stævner:

Jens Ravn for at have givet Jens Nielsen i Overlade tienden af 16 gd og 7 boel på Holmen,

Jens Nielsen til at møde med brevet,

Jørgen Friis til Krastrup og Erik Lauridsen i Lendrup, der forseglede kontrakten,

Mourits Stygge, Hans Lange, Jørgen Friis og Enevold Kruse, der fradømte ham tienden.

Jens Nielsen kom med kontrakten af 6.nov.1586. Sognemændene havde begæret, at han oplod sognene til sin kapellan mod at beholde tienden. Kontrakten forseglet af bispen. JN hævdede, at JR ikke kunne tilbreve CM mere, end han selv havde.

JR hævdede, ar CM kendte forholdene, da han skiftede med ham og fremlagde brev, der viste det.

Jørgen Friis hævdede, at begge havde godkendt kontrakten, der var medforseglet af godsets ejer Truid Bjørn og bispen.

Mourits Stygge hævdede, at ingen kan give mere end, hvad han selv har haft. JR fik ikke et ledigt kald; men fik som kapellan embedet opladt på visse vilkår.

Dommen gik CM imod.

Ermegårds sag om Birkeretten.

Danske domme 753

København 12. juni 1596. Kongen og hele rådet undtagen Jørgen Friis.

EG havde stævnet

landsdommer Mourits Stygge, Mogens Juel, Palle Fasti, Axel Rosenkrantz og Enevold Kruse.

1. Karen Friis, Godslev Budde, Margrete Bjørn og Mikkel Tornekrands har gjort krav på birkeret,

2. Christen Espensen i Borregård, der sad i birkefogedens sted, har tildømt hende den,

3. Karen Friis m.fl. gik til landsretten,

4. De indstævnede dømte birkefogedens dom magtesløs.

EG finder, at birkeretten er funderet i godset og ikke i nogle bøndergårde. Truid fik godset med "al sin herlighed og tilliggelse".

Landstingets dom bør være magtesløs.

 

EG har også stævnet Karen Friis m.fl for dommen af 27.sept.1595.

Den lyder i sin beslutning:

1. Chr. 1. brev om birkeret refereres.

2. Bjørn Andersens mageskifte refereres.

3. Skiftet efter Bjørn Andersens død omtales udførligere.

a. Karen Friis nævnes, men godset præciseres ikke. Der nævnes to sogne, som må være Strandby og hendes Malle

b. Sidsel (Godslev Budde) og Margrete har fået Strandbygård og Gunderupgård, hvor Margrete (enke) nu bor.

c. Ide (Mikkel Tornekrands), Sidsel og Margrete har også fået gods i Bj sogn.

Skiftet taler om, at de får godset med al rente, herlighed og tilliggelse; der er ikke tale om, at birkeretten undtages.

Når birkefogeden ikke fradømmer Bj /EG) birkeretten, kunne landstinget ikke følge birkefogeden og kender hans dom magtesløs.

 

EG forelagde skr. beretning. Herligheden havde altid fulgt hendes mand og derefter hende indtil for nylig, hvor de påførte hende trætte. Chr. 1. havde lagt birkeretten på klosterets grund og ejendom. Arvingerne kunne ikke tilvinde sig rettigheder, de aldrig havde haft. Landstingets underkendelse af birkedommerens kendelse burde derfor erklæres magtesløs.

 

Arvingerne forelagde skiftet fra 28. sept 1584 der refereres

Vidisse af Chr. 1.s priv fremlægges.

 

Følgende mødte for at svare.

De argumenterer:

1. Da Bjørn Andersen fik godset i Åle og Strandby sogne for sit eget gods og godset i Malle sogn for sin hustrus gods, kunne han ikke føre hendes gods i nogen ufrihed, som det ville ske, om EG beholdt birkeretten i Malle sogn.

2. Godset i Åle og Strandby sogne er tilskiftet hans børn hver for sin part med al dets herlighed. Intet beviser, at birkeret og herlighed alene er tilskiftet Truid Bjørn.

3. Truid har ikke gjort Karen Friis eller sine søskende fyldest eller vederlag for birkeretten af deres gods.

4. Karen Friis har, mens Truid levede, holdt sandemænd af sit eget gods i Malle og af sine børns gods i Strandby sogne, så birkeret er ikke i Truids levende live fulgt med for hele godset.

5. Hans arvinger kan ikke arve mere, end han selv havde.

Hvis EG skulle beholde birkeret og birkefald af Strandbygård og Gunderupgård, som døtrene er tilskiftet, eller af Karen Friis' gods i Malle, ville det være imod recessen og håndfæstningen. Da EGs egen birkefoged har dømt derimod, måtte de omstøde hans dom.

 

Godslev Budde var også mødt med en skriftlig beretning.

Argumentet er, at slægtningene havde mere gods i birket end EG. Hun kan kun nyde birkeretten, hvis hun kan bevise at have givet slægtningene vederlag.

Mageskiftebrevet forelægges.

 

Dom: Da det ikke er bevist, at Truid Bjørn har ydet vederlag til Karen Friis eller medarvingerne for birkeretten og birkefaldet, har landsretten ingen uret gjort ved at fælde birkedommerens afgørelse. Birkeretten bør følge EG, når hun yder de andre vederlag. Indtil da skal de selv nyde sagefald og herlighed.

Ermegård Gyldenstiernes låsebrev.

Fra Himmerland og Kjær herred 14. bd. (1945 - 46) s. 116ff

Chr. 4. på rettertinget i Næstved 30. oktober 1596.

Albert Friis kom for Ermegård Gyldenstierne, som personlig var til stede

Hun har arvet Bjørnsholm efter sin søn, og hendes kønsed er fore konge og råd. For at være fri for videre trætte er hun forårsaget at følge Bj gård og gods til lås.

Hun forelægger fem tingsvidner, der lyder på:

1. Åle birk 1. marts 1594

  • Bjørnsholm hovedgård,

  • Padkær mark,

  • 2 møller neden for gården,

  • 4 gårde i (Munk) Sjørup, 4 gange 2 fæstere,

  • 1 gård i Vester Falde, 1 fæster,

  • 4 gårde i Overlade, 4 gange 2 fæstere,

  • 1 gård i Sønderlade, 1 fæster,

  • 4 gårde i Borregård, fæsterne nævnes ikke,

  • 14 gårde i Ranum, 10 gange 2 fæstere, 4 gange 1 fæster

  • Livø med al sin herlighed, skov, ejendom, fiskevand og ladegård.

2. Aars herredsting 9. april 1594.

  • 1 boel i Hyllebjerg.

3. Vennebjerg herredsting 22. april 1594.

  • 2 gårde i Nørre Harritslev 2 gange 1 fæster,

  • 2 huse.

4. Slet herredsting 25. april 1595.

  • Fiskeri på 3., 4., og 5. lænke østen for Pøtten.

5. Nibe birketing 27.april 1596.

  • 2 huse,

  • Fiskeri på 3., 4. og 5. lænke østen for Pøtten.

Skiftebrevet har været forelagt. Der har været udstedt stadfæstelsesbrev og fire "vore dombreve ... det fjerde skrevet på pergament med vedhængte segl", dombrevene på 6 uger, desuden med almindelig stævning på 1 år og 6 uger for alle, der har fordring på godset. Der er kun taget genbrev af Godslev Budde på Karen Friis', hans egne og Margrete Bjørns vegne og af Mikkel Tornekrands på hans hustrus vegne. De blev "fradømt herpå at tale"

Dom: EG bør at have lås på førnævnte gård og gods. ...(det) at have nyde bruge og beholde til evindelig eje; forbydende alle i hvem det helst er eller være kunne dem derpå at hindre, forfang at gøre, eller forsøge dermed at bevare imod deres vidne efter denne dag i nogen måde, og sætter vi den sag evindelig tielse på.

Informationerne her er venligst stillet til rådighed af Karl Nielsen, Ranum, 
forfatteren til bl.a. Omkring Bjørnsholm, Krejls Forlag, Løgstør 1984, ISBN 87-981575-0-7

Thorkild Dalsgaards hjemmeside - Bjørnsholm  -  Brev 1564 - Vadgård bør være præstegård   Ældste kilder   Dom 1609 - at give gæsteri af Vadgård og Strandby sogn