Ældste kilder
Thorkild Dalsgaards hjemmeside -
Bjørnsholm -
Ældste kilder
Landsarkivet for Nørrejylland (LAN): LAN B 24 533
Var skikket ærlig og velbyrdig mand Mikkel Nielsen til Øster Falde på den ene og havde hid i rette stævnet Anders Christensen i Kyø, herredsfoged i Års herred på den anden side for tvende domme, han nogen tid siden til fornævnte ting dømt haver, og udi samme hans sidste dom at have tildømt fornævnte Mikkel Nielsen at lide rigens æskning [retslig forfølgning mod en, der ikke vil opfylde sin forpligtelse] og tiltale for Store Ajstrup kirkes indkomst, og ikke han udi samme sin dom at have navngivet, hvor meget fornævnte Mikkel Nielsens anpart kunne sig belange, så han kunne vide sig derefter at rette; og fornævnte Anders Christensen den 6. februar sidst forleden til fornævnte ting efter samme dom have udstedt rigens æskning over fornævnte Mikkel Nielsen, uanset han har stået for ting og dom og tilbudt straks at ville udlægge og betale med sølvpenninge og gode varer og rette for sig, og ingen æskning ville lide, før hvis ham kunne overbevises så vidt hans anpart belanger af fornævnte kirkes indkomst, om Henrik Pedersen det på hans husbonds vegne ville annamme, og fornævnte Anders Christensen, samme æskning over ham udstedt haver, dog han have stået for ting og dom, og tilbudt at ville være tilrede og regnskab med Stygge Høgh, eller og hvem som han beder at gøre regnskab og rede for, hvis [hvad] han have oppebåret og burde med rette at betale fornævnte Ajstrup kirke, og fogeden ville ham ikke da forvise [afvise], når og hvor samme kirkes regnskab måtte forhøres, så deraf kunne forfares, om han fornævnte Ajstrup kirke noget pligtig blev. Og fornævnte herredsfoged imod udlæg og tilbudt æskning over ham at have udstedt, menende ham dermed uret at have gjort, idet han samme æskning over ham udstedt have og dog ikke navngivet, hvor meget // han burde at lide æskning og tiltale for, så han kunne vide sig efter at betale, efter som han samme dag for ting og dom udlagde og straks ville betale; og efter slig forberørte lejlighed formener samme hans domme og æskningsvidne burde magteløs at være og ikke at komme fornævnte Mikkel Nielsen til hinder eller skade i nogen måde.
Desligeste havde hid stævnet fornævnte Anders Christensen så og Stygge Høg formedels fornævnte Henrik Pedersen med samme dom og æskningsvidne og andre vidner og breve han i samme sag forhvervet haver.
Sammeledes havde hid stævnet Christen Knudsen i Store Ajstrup, Niels Jensen ibm., Peder Christensen, Christen Christensen, Søren Mikkelsen, Mikkel Christensen, Jep Jørgensen, Lars Andersen, Christen Sørensen, Oluf Nielsen, Claus Nielsen og Per Christensen alle boende i fornævnte Store Ajstrup for et vidne, de til fornævnte herredsting den 15. august sidst forleden vidnet havde, hvorledes at nogle af dem havde vidnet, at de havde boet i Store Ajstrup, nogle af dem i 16 år og nogle i atten, så og nogle i 13 og nogle af dem mindes i 20 år, og dem at have vidnet, at de udi fornævnte åringer havde boet i fornævnte Store Ajstrup, og udi fornævnte åringer havde ydet årlig deres tiende til Kyø, først fornævnte Mikkel Nielsen, mens han havde gården, og hans fuldmægtig, og siden de andre, som havde haft fornævnte Kyø, undtagen et år, som var det første år, som Mikkel Nielsen kom af med Kyø, præstens part foruden, menendes fornævnte mænd ikke // udtrykkeligen at have vidnet, hvor mange åringer de havde ydet fornævnte Mikkel Nielsen, og hvor mange år de har ydet de andre, som har haft fornævnte Kyø, og ikke at de har navngivet, hvor meget korn de årligen har ydet fornævnte Mikkel Nielsen, ej heller deres vidne på forskrevne foged at være forhvervet, menendes fordi samme deres vidne bør magteløs at være og ikke at komme fornævnte Mikkel Nielsen til hinder og skade i nogen måde.
Endnu hidstævnet fornævnte vidnesmænd, hver i egen person så og fornævnte Henrik Pedersen, som samme vidne forhvervet har med samme vidne. //
Herredsfoged fornævnte Henrik Pedersen på Stygge Høgs vegne og[så] hidstævnede fornævnte Mikkel Nielsen anlangendes Store Ajstrup kirkes indkomst, som er korntiende, kvægtiende, sjælegave og alt andet, som udi langsommelig tid nogle år til Kyø har været af Mikkel Nielsen og hans forældre oppebåren, og ikke det at være anvendt kirken til gavn og bedste, som han formener, men ladet kirken både inden og uden, så godt med alle nederfaldet og ikke han eller hans forældre skal have haft jus patronatus eller andre kongelige breve eller privilegier, hvormed de kunne dem slig kirkens indkomst tilholde, og han til hans værneting er tildømt slig for kirkens opbørsel fra sig at lægge, eller og derfor at lide tiltale efter rigens ret, som det sig bør; og efter slig fornævnte dom har ladet ske rigens æskning over sig og ikke efter dommens indhold vil møde tilstede at svare for sig enten første gang, anden gang eller tredje gang, han dertil har været stævnet og kaldet, men alene tirsdagen den 6. januar på Års herredsting at have forhvervet et tingsvidne, som formelder, at fornævnte Mikkel Nielsen for dom at have tilbudt fornævnte Stygge Høgs tjener Henrik Pedersen på Ajstrup kirkes vegne sølv og pendinge så vidt han kunne ham overbevise hans anpart deraf belanger [?], bedendes om han det på hans husbonds vegne vil annammme, og ikke Stygge Høg for nogen udlæg var hidstævnet og kaldet, og formente Stygge Høg, hvis domme og æskning, som over Mikkel Nielsen // forhvervet, ikke til hans værneting fornævnte Ajstrup kirkes indkomst anlangendes, bør udi alle måder ved magt at blive og ham efter slig forskrevne dommes og æsknings indhold bør udi lige måde over fornævnte Mikkel Nielsen til landstingsæskning at tilstedes, efter som den tilforn til herredstings forhvervet har.
Sammeledes havde hid stævnet fornævnte Mikkel Nielsen med hvis brev og bevis han i den sag vil nyde og undgælde, så og fornævnte Anders Christensen, som samme dom og æskning over Mikkel Nielsen udstedt har, om han har noget dertil at svare.
Og fremlagde fornævnte Henrik Pedersen et tingsvidne af fornævnte Års herredsting, den 15. august sidst forleden udganget, at Christen Knudsen i Ajstrup for 8 mand at have vidnet med helgens ed og oprakt finger, at han i 16 år havde boet i fornævnte Ajstrup og disse fornævnte år har ydet årligen hans tiende til Kyø, først velbyrdig Mikkel Nielsen, mens han havde gården, og hans fuldmægtig, og siden de andre, som har haft fornævnte Kyø, præstens part var foruden; Niels Jensen ibm. at have vidnet i 18 år at han i fornævnte år har ydet hans tiende på fornævnte Kyø som fornævnte Christen Knudseen ibm vidnet har; Peder Christensen, Christen Christensen ibm. at have vidnet lige som fornævnte to mænd vidnet har, at de og har ydet fornævnte tiende i 18 år til fornævnte Kyø til fornævnte Mikkel Nielsen og andre gode mænd og deres fuldmægtig; Søren Mikkelsen, Mikkel Christensen og Jep Jensen i Ajstrup at have vidnet i 13 år ligesom fornævnte mænd om vidnet har og de har ydet deres tiende på fornævnte Kyø som om vidnet er; Lars Lauridsen ibm. at have vidnet i 12 år da har han også ydet hans tiende på fornævnte Kyø; Christen Sørensen ibm. at have vidnet ligesom fornævnte Lars Lauridsen vidnet har; Oluf Nielsen, Claus Nielsen og Peder Christensen ibm. at have vidnet i 8 år da have de og ydet deres tiende til Kyø, både for dem selv og de // godtfolk, de har tjent; Christen Sørensen og Niels Sørensen i Ajstrup ydermere at have vidnet at være opfødt i fornævnte Ajstrup og kunne mindes i 20 år, da havde de mænd, som har boet i fornævnte Ajstrup og nu bor, ydet deres tiende til fornævnte Kyø, sognepræstens foruden.
Dernæst fremlagt en dom af Års herredsting, den 12. december sidst forleden udgangen, som så besluttes, at efterdi fornævnte Mikkel Nielsen tvende gange har været stævnet for fogeden udi rette og ikke han eller nogen på hans vegne var mødt til gensvar han at undskylde, efter som fogedens tvende forrige venlige domme derom formeldte, og han da tredje gang var stævnet for endelig dom i sagen, og han ikke end da var mødt til gensvar eller nogen på hans vegne ham derimod at undskylde og forklare, vidste fogeden ikke andet derom at sige, end at hvis [hvad] fornævnte Mikkel Nielsen så vel som hans salig afgangne forældre havde oppebåret af fornævnte Ajstrup kirkes indkomst, da burde han først sine forældres anpart, så vidt han for sin person sine afgangne forældre arvet havde, fra sig at lægge, og dernæst så vidt han efter deres død selv af kirkens indkomst havde oppebåret, og ikke bevist var gjort, på kirken at være anvendt, udi lige måde fra sig at lægge, eller og derfor efter rigens ret at lide tiltale som ret sig burde. //
Derefter fremlagde ??????? Så og fremlagde rigtig vidne af Års herredsting, dette år den 6. februar udganget, 8 mand havde det fornævnte Henrik Pedersen på fornævnte Stygge Høgs vegne der den dag til herredsting æsket og bedes og fik æskning og ?? [tourix? (Kalkar: tovrixbrev, formodet tøvringsbrev, skr. vidnesbyrd til sagens standsning (udsættelse))]] til beskrevet over velbårne Mikkel Nielsen for alt, hvad forbemeldte Mikkel Nielsen og hans salige forældre har oppebåret af Store Ajstrup kirkes indkomst, og ikke anvendt fornævnte kirke til gavn og bedste, med skade, gæld, kost og tæring, lage [Kalkar: ordne, gøre færdig] efter en endelig doms fuldgørelse fornævnte Anders Christensen i Kyø, herredsfoged i Års herred den 12. december sidst forleden dømt haver. //
Som samme brev ??? svarede fornævnte Mikkel Nielsen og fremlagde et tingsvidne af fornævnte Års herredsting, dette år den 6. februar udganget, otte mænd vidnet haver, det [at] fornævnte Mikkel Nielsen, dér den dag får dom til rede Henrik Pedersen i Ajstrup på hans husbonds vegne, sølv og penninge for hvis [hvad] han kunne ham overbevise, så vidt som hans anpart belanger af Ajstrup kirkes indkomst, om han det på hans husbonds vegne vil annamme, som da kunne vide indholdet. Og derhos berettede Mikkel Nielsen fornævnte hans dom og æskningsvidne ikke skal have, hvor meget han skal for sin person være kirken pligtig. Men var regnskaber gjort, og han kunne fange sin anpart at vide, ville han være overbødig den at erlægge og betale. Og mente fornævnte vidne, dom og æskningsbrev ikke burde at komme ham til nogen forhindring.
Så efterdi fornævnte vidne ikke udtrykkelig beretter, hvor mange åringer samme tiende skulle være ydet Mikkel Nielsen, eller hvor meget korn ham blev ydet.
Desligeste efterdi fornævnte dom og æskningsvidne ikke klarligen indeholder nogen visse sum, eller hvor meget Mikkel Nielsen skulle betale til fornævnte kirke, og fornævnte Mikkel Nielsen // siger sig overbødig at være at ville udgive og betale, hvis han til kirken over ret regnskab kan pligtig blive.
Da finder vi efterskrevne sådan lejlighed samme vidne, dom og æskningsvidne ikke at komme fornævnte Mikkel Nielsen til nogen forhindring.
2.marts. Stygge Høeg (til Vang) mod Mikkel Nielsen (Tornekrans) til Ø.F. ang. St Ajstrup sogns kirketiende, som han, dengang han var ejer af Kyø, havde oppebåret, uagtet han hverken havde jus patronatus til sognet eller anvendte tienden til kirkens vedligeholdelse. M.N. havde appelleret Års ht.s dom af 12. dec 1615 og samme tings æskningsvidne af 6. febr. 1616, medens S.H. (ved Henrik Pedersen i Ajstrup) havde krævet æskningen stadfæstet ved lt.æskning. H.P. fremlagde til støtte for S.H.s påstand et tv. af Års ht. 15. aug 1615
Derefter dommen, se ovenfor
Store Ajstrup kirkes indtægter bestod bl.a. af korntiende, kvægtiende og sjælegaver.
Informationerne her er venligst stillet til rådighed af Karl
Nielsen, Ranum,
forfatteren til bl.a. Omkring Bjørnsholm, Krejls Forlag,
Løgstør 1984, ISBN 87-981575-0-7