|
Det bringer mig til at tænke på tålmodigheden igen. For det var nemlig noget af det jeg tænkte på tidligere. Det kræver en uhyre tålmodighed at skrive. For der er så meget, og man vil gerne have det hele med, og man vil gerne have det færdige resultat i hånden og sige, se! Det har jeg lavet! Det indeholder alle mine hemmelige budskaber og slet skjulte meninger om dit og dat, og nu skal du læse det! Og nu er det ikke fordi jeg normalt er utålmodig. Næ, jeg betragter tålmodigheden som en sygdom der plager mig, ligesom skæl eller bumser eller det faktum at jeg skal barbere mig hver dag, hvis jeg ikke vil høre på min kæreste, som brokker sig over at jeg stikker, når jeg prøver at være romantisk.
|
|