til doms umiddelbart efter sin død. Derfor var dommen over ens livsførelse i
almindelig bevidsthed noget meget mere nærværende, end vi kan forestille os.
Når man tog afsked med den døde, ja, da var dommen over dette menneske det som
så at sige ville følge lige efter jordpåkastelsen.
Døden optrådte i disse religiøse skuespil ikke som den store ødelægger, men som
en budbringer fra Gud, der kalder menneskene til en verden hinsids graven. I
øvrigt blev selve dansen et element i spillene, som først kom til efterhånden.
De første spil lader døden lede sine ofre i en langsom og værdig vandring.
Formålet med dødedansspillene var fra begyndelsen, at understrege dødens
faktum, og at man gør vel i at gøre sig rede, før man engang skal stedes for
menneskets dommer. Spillene blev opført på kirkegårde eller i selve kirken. Vi
har vidnesbyrd om, at skikken også har været at finde i Danmark. Så sent som i
begyndelsen af 1500-tallet ved vi, at ærkebiskoppen i Lund stemplede de natlige
danse på kirkegården som uanstændige sager. Om der her har været tale om danse
arrangeret udenom de lokale kirkelige myndigheder ved vi dog ikke.
Fra udenlandske kilder ved vi, at spillene på kirkegården forgik på den måde,
at en tiggermunk holdt en prædiken. Netop de forskellige tiggermunkeordener tog
sig af den folkelige forkyndelse. Efter denne indledning kom der fra
kirkegårdens ligkapel en procession af personer udklædt med dødningemasker og
gullige tætsiddende linneddragter malet så de lignede skeletter. En af disse
dødninge henvendte sig til den person, der skal forestille offeret, og spørger
ham, om han vil følge ham hinsides graven. Det første offer var udklædt enten
som pave eller kejser. Paven eller kejseren undskylder sig med allehånde
undskyldninger, men til sidst drages han aftsted. Den næste dødning træder frem
og henvender sig til en person udklædt som fyrste eller kardinal. På denne måde
træder dødninge og repræsentanter for forskellige befolkningslag frem.
Sædvanligvis bestod denne kæde af 24 par af dødninge og ofre. Spillet blev
afsluttet med endnu en prædiken.
