Den første danske udgave af Dødedansen på tryk dateres
til 1550erne og blev trykt i København. Hovedkilden til denne udgave
er to blokbøger , der udkom i Lübeck i henholdsvis 1489 og 1520.
Begge viser slægtskab med dødedansteksterne i Lübecks
Marienkirche. Den første danske udgave er illustreret med samme træsnit
som Lübeckerudgaven fra 1489. Disse bøger har dog ikke været
forlæg for Elmelundemesterens Dødedansmotiv i Nørre
Alslev Kirke.
På dansk har vi iøvrigt fire udgaver af dødedansbøger.
Den sidste udkom i 1762 med træsnit af Thomas Larsen Borup og med
vers formodentlig forfattet af en falleret teologisk student og litterat
Niels Prahl. Denne udgave blev udsendt i et fotografisk genoptryk af forlaget
Wormianum i 1967.
------
Her hjælper intet kongeblod
og ej det stolte ungdomsmod,
ej dåd og hæderskransen,
om nogen bød al verdens guld,
det frelser ingen mand af muld,
han må til dødningdansen
(Den Danske Salmebog nr. 558 vers 4)
Blandt attenhundredetallets franske romantiske forfattere var der fornyet
interessere for dødedansmotivet. Også musikalsk har temaet
været gengivet. Således gav dødedansmotivet (ca. 1410)
som det findes i klosterkirken Saint-Robert i La Chaise-Dieu i Midtfrankrig
inspiration til komponisten Arthur Honeggers oratorium La Danse des morts
(1940) med libretto af forfatteren Paul Claudel. I sin film Det syvende
Segl fra 1957 har instruktøren Ingmar Bergmann brugt dødedansen
som et visuelt klimaks.
