|
|
|
DyreforsøgDyreforsøgDyreforsøg udføres i stor stil ved Københavns Universitet. Disse er endog en obligatorisk del af visse uddannelser såsom medicinstudiet. På verdensplan kræver forsøgsdyrsindustrien hvert år millioner af liv. Forskere som udfører dyreforsøg har i årevis forsøgt at overbevise os om, at de er nødvendige for at udvikle medicinske behandlingsmetoder. Resultaterne af dyreforsøg er dog i mange tilfælde vildledende, når de overføres til mennesker og kan endog forsinke medicinske fremskridt Hvert år lider mange dyr formålsløst i laboratorier, mens værdifulde ressourcer, som kunne være brugt til effektiv forskning og behandling, spildes. "The idea, as I understand it, is that fundamental truths are revealed in laboratory experiments on lower animals and are then applied to the problems of the sick patient. Having been myself trained as a physiologist, I feel in a way competent to assess such a claim. It is plain nonsense Sir George Pickering, Professor i Medicin ved Oxford University2 Dyreforsøg er ligeledes en skjult del af de fleste menneskers hverdag, idet mange producenter af husholdningsprodukter som f.eks. vaskemidler, tandpasta og kosmetik tester deres produkter på dyr. Bland disse firmaer kan nævnes Colgate-Palmolive, Proctor Gamble, Blumøller, og Lever Farbregé. 500 firmaer anvender i dag ikke dyreforsøg for at teste deres produkter, og viser hermed, at denne praksis er unødvendig. EtikMange forsøger at retfærdiggøre dyreforsøg ved at appellere til vore følelser. De beskriver dyreforsøg, som et valg mellem "din baby eller din hund". Vi kan med nogenlunde sikkerhed fastslå, at forsøg udført på en enkelt hund næppe vil føre til opdagelsen af en kur for en givet menneskelig sygdom. Spørgsmålet er dog, om det er etisk forsvarligt at ofre uskyldige pga. personlig binding til f.eks. vor familie? Hvis valget ikke var mellem en hund og en baby, men mellem "min baby og deres baby", vil de fleste nok mene, at emotionelle bånd ikke giver retten til at ofre andre babyer for at redde vor egen, selvom dette var den mest effektive forsøgsmodel. Alligevel finder mange det acceptabelt, f.eks. ved organtransplantationer fra dyr til mennesker at ofre en bavian for at give et menneske dets hjerte (dette er endnu aldrig lykkedes). Fra denne synsvinkel er et menneskes liv mere værd end en bavian. Tillader man sig at opstille sådanne ligninger, må man dog også acceptere at ofre en given menneskelig baby for at redde to andre babyers liv. Faktisk er det moralsk imperativt. Hvis ikke man er klar til at gøre dette bør man være i stand til at svare på, hvorfor den ene baby er mere værd end de to andre. De fleste erkender, at det ikke er acceptabelt at ofre et menneske for det fælles bedste. Ud fra dette rationale antages det, at mennesker har en ukrænkelig ret til deres liv, uafhængigt af hvilken nytteværdi de har for andre. Samtidig formodes det, at dyr ikke har sådanne rettigheder. Det er ikke lykkedes for nogen at finde moralsk relevante kriterier, som giver alle mennesker rettigheder og samtidig ekskluderer alle dyr. Den engelske filosof R.G Frey, der helligede sin karriere til at argumentere mod dyreret kom endeligt til det standpunkt at: "if securing the benefit licenses (painful) experiments on animals, it equally licenses (painful) experiments on humans, since the benefit may be secured by either means"3. Frey følger altså den logiske konsekvens af at sige intelligens er grundlaget for rettigheder og støtter også smertefulde forsøg på mennesker med lav intelligens. Andre fremtrædende filosffer som John Rawls4 kommer til konklusioner, der udelukker f.eks. små børn og mentalhandicappede fra at have ret til livet af andre årsager, end at voksne normale mennesker holder af dem. Hvis dette er tilfældet, er der altså intet i vejen med at udføre smertefulde medicinske forsøg på forældreløse babyer. Samtidig ville dyr, som værdsættes af voksne mennesker have rettigheder. Der findes dog et mere konsistent og moralsk relevant kriterium, som inkluderer alle mennesker og de fleste dyr. Dette kriterium er evnen til at lide. Hvis nogen eller noget ikke er i stand til at lide, er det ikke signifikant, hvad der sker med det. Computere besidder på mange måder former for intelligens, som endog kan være større end menneskers. Dog betyder det intet for maskinen om den slukkes eller destrueres. På den anden side har enhver, som er i stand til at opleve subjektive oplevelser af lykke og lidelse en klar interesse i, hvad som overgår dette individ. Uafhængigt af evner som intelligens, sprogbrug etc. har bevidste, følende individer en interesse i deres eksistens- i det mindste i at undgå smerte og forblive i live. Ingen etik kan nægte disse hensyn. At vi besidder evnen til at udføre visse handlinger, medfører ikke at disse er rigtige/gode. Hvis mennesket ønsker at hævde overlegenhed må denne være baseret på evnen til at handle i overensstemmelse med moralske principper, vejledt af retfærdighed, fairness og medfølelse. Så længe vi af selviske årsager skader andre, fornægter vi vor moralske kapacitet. ArtsforskelleDet er dog ikke alene af etiske årsager, at flere og flere videnskabsmænd inden for det medicinske felt samt veterinærer, biologer og farmaceuter i dag tager afstand fra dyreforsøg. En stor gruppe forskere vurderer at dyreforsøg i mange tilfælde er ubrugelige, da denne praksis ofte bygger på et tvivlsomt metodologisk grundlag. De mener at dyremodeller er så fundamentalt forskellige fra mennesker, at de konklusioner som opnås ved dyreforsøg ikke er mulige at overføre til mennesker5. Der er dog forskel på, hvor godt forskellige dyremodeller korrelerer til mennesker, og al forskning der anvender dyr kan ikke skæres over en kam. F.eks. er dyremodeller indenfor toksikologi notorisk uberegnelige, og har en utrolig ringe videnskabelig værdi.6 Det er således relevant at påpege, at mennesker anvender medicin, som har vist sig skadelig i laboratorieforsøg med dyremodeller og samtidig forbyder brug af medicin, der har vist sig gavnlig i dyremodeller. I sådanne forsøg synes det vanskeligt, som sådan, at forsvare dyreforsøgs validitet som videnskabelig metode. Klik her for at læse en case, der omhandler disse vanskeligheder i forhold til et af de mest anvendte laboratoriedyr, rotten. (ekstern link) Følgende er udvalgte eksempler på de store forskelle, der hersker mellem mennesker og forskellige forsøgsdyr7,8.
Der findes i dag i mange tilfælde mere pålidelige og nøjagtige videnskabelige metoder, til at teste medicin og behandlingsmetoder, som ikke implicerer forsøg på dyr. Disse metoder er bl.a: menneskelige celle og vævskulturer, organkulturer, computermodeller, epidemiologi, kliniske studier etc.... Ydermere må det betragtes som et ubestrideligt faktum, at de mest udbredte sygdomme i den vestlige verden såsom hjerte-karsygdomme, overvægt, diabetes, knogleskørhed og visse former for kræft har en meget tæt forbindelse til menneskets livsstil. Af samme årsag løses disse bedst gennem positive livsstilsændringer, såsom kostomlægning, motion og mindre indtagelse af alkohol og tobak, hvorfor dyreforsøg i denne kontekst er unødvendige. Ligeledes bør den generel forbedring af sundhedstilstanden i den vestlige verden også ses i forhold til den relative velstand her, og deraf følgende forbedringer af livskvaliteten, snarere end udelukkende som et produkt af fremskridt inden for den medicinske videnskab9. Current research is content to reproduce artificially the illnesses occuring in our pathogenic society under laboratory conditions, instead of studying the conditions and positive methods of creating an environment in which these illnesses would not arise." -Léa Franken10 Fare for menneskerEksempler på hvordan artsforskelle gør dyreforsøg til en risikabel affære for mennesker er bl.a:11,12
Fremskridt uden grusomhedHeldigvis arbejder flere og flere videnskabsfolk progressivt uden dyre modeller. Nogle af de medicinske fremskridt, der er opnået på denne vis, er:13
To apply the results of experiments on dogs to the aetiology and treatment of peptic ulceration in man is as scientific as to base a course of postnatal lectures to mothers on a study of the maternal habits of the kangaroo Sir Heneage Ogilvie, i Lancet14 Dyrs lidelseTypiske laboratoriedyr er: hunde, katte, kaniner, marsvin, hamstere, aber, grise, heste, får, geder, fugle, fisk og reptiler. Disse dyr udsættes for eksperimenter som er uendeligt smertefulde og beviseligt mangler videnskabelig validitet og reliabilitet. Dyrene bliver forgiftet, skoldet, brændt, genetisk manipuleret, fysisk skadet og inficeret med dødelige sygdomme. De får elektriske stød og elektroder fastsat direkte på deres hjerne. De bliver tvunget til at inhalere giftige dampe, og anvendes i specifikke smerteforsøg, hvor deres knogler brækkes og forstuves. De tvangsfodres ubedøvede med kemikalier, opvaskemidler, blegemidler, pesticider, ovnrens og maling indtil deres død. Klik her for en fyldig beskrivelse af dyreforsøg, baseret på forskernes egne rapporter og artikler. (ekstern link)
Links
Noter1: Billedet stammer fra Liberation Magazine og viser en abe brugt i forsøg ved Huntington Life Science. 2: Citeret i Robert Sharpe: The Cruel Deception 1988. 3: R.G Frey: "Rights, Killing and Suffering" 4: John Rawls: "A Theory of Justice". 1999 5: Pietro Croce: Vivisection or Science?: An Investigation into Testing Drugs and Safeguarding Health." 2000. 6: Birgitta Forsman: "Djurförsök. Forskningsetik, politik, epistemologi". 1992. 7: Richard Ryder: "Victims of science". 1975. 8: C. Ray Greek: " Sacred Cows and Golden Geese. The Human Cost of Animal Experiments" 2000. 9: Thomas McKeown: "The role of medicin. Dream mirage or nemisis?". 1979. 10: Léa Franken "New methods for researc7h and teaching in medicine and biology." 1991. 11: Robert Sharpe: "Science on trial. The human cost of animal experiments". 1994. 12: Alix Fano: "Lethal laws: Animal Testing, Human Health, and Environmental Policy." 1998. 13: Robert Sharpe: "The Cruel Deception" 1988. 14: W.H Oglivile, Lancet, March, 1953. 15: Katten anvendes til forsøg. Billedet er taget af anonym fotograf for Liberation Magazine.
|
Spørg de som udfører eksperimenterne, hvorfor de eksperimenterer på dyr og svaret er: "Fordi dyrene er som os". Spørg de som udfører eksperimenterne, hvorfor det er moralsk OK at eksperimentere på dyr og svaret er: "Fordi dyrene ikke er som os". Dyreeksperimenter hviler på en logisk modsigelse.
--Professor Charles R. Magel-
1
15