At miste sit barn og få barn igen
At miste sit barn er nok det værste der kan ske. Derfor har jeg lige siden jeg mistede min søn Alex d. 22. Januar 1991 skrevet og fortalt om ham og hans død. Det hjalp mig til at bearbejde de voldsomme følelser, som jeg havde svært ved at komme af med, men senere hjalp det også at vide, at min historie kunne hjælpe andre i samme situation.
Jeg tror, at den rigtige vej ud af sorgen er åbenhed. Derfor har jeg nu taget det sidste skridt og lavet denne hjemmeside, hvor alle kan læse om Alex og se billederne af ham, som er mine minder om mit første barn. Du kan også læse om at få barn igen, jeg var gravid igen 3 mdr efter Alex´s død, og nu har vi 3 piger: Nina født i `92, Sara født i `93 og Emma født i `97
Det er mit håb, at rigtigt mange vil se min hjemmeside og at den kan være med til at nedbryde det tabu, der nogen gange er omkring døden. Tit er det også sådan, at vores omgangskreds synes, at når der er gået et passende stykke tid, så må vi da være kommet over det. Men at miste et barn er ikke noget man "kommer over", vi kommer igennem sorgen på et tidspunkt, men behovet for at tale om vores børn forsvinder aldrig.
Det betyder uendeligt meget for mig, at høre fra Alex`s gæster, derfor vil jeg blive lykkelig for, om du vil skrive i min gæstebog, og I må gerne skrive jeres historie, hvis i har lyst, sådan at andre der kommer her kan se, at de ikke er alene. I er også velkomne til at skrive til min e-mail adresse, hvis der er noget I gerne vil have svar på. Jeg laver hele tiden noget nyt på disse sider, så jeg håber, at I vil kigge forbi igen senere, Meget af det er stadig på engelsk, men jeg er igang med at lave flere af siderne på dansk, da der er der en del af de følelser jeg oprindeligt havde lagt i mine beretninger for mange år siden, der går tabt i oversættelsen, og nogle ting er tillempet den amerikanske måde at gøre ting på, da det til at begynde med hovedsageligt var amerikanere der besøgte min side.
Hvis I ikke allerede kender Landsforeningen til støtte ved spædbarnsdød", så er her også en link til den. De har i øvrigt bl.a. en film der hedder " Afsked med Alex", som omhandler vores måde at sige farvel til Alex, hans begravelse m.v.
Hvis du har, eller kender til en hjemmeside, der kunne have interesse for andre der besøger denne side, så giv mig besked og jeg vil gerne lave et link til den
Skriv i min gæstebog
Læs min gæstebog
Engelsk forside
Afsked med Alex
Næste graviditet-Nina
Gode links.24/2-02
Brev til Alex
Emma´s fødsel - akut kejsersnit
Send mig en E-mail