CIR nr. 258
Af 12.december 1960
Ved lov nr. 200 af 18.maj 1960 om børns retsstilling, der træder i kraft den 1.januar 1961, ophæves – bortset fra enkelte bestemmelser – lov nr. 131 af 7.maj 1937 om børn uden for ægteskab og lov nr. 132 af 7.maj 1937 om ægtebørn.
Idet henvises til det uddrag af lov nr. 200 af 18.maj 1960, der er aftrykt som bilag til nærværende cirkulære, skal man henlede opmærksomheden på, at bestemmelserne i lovens kap. 1 med undtagelse af § 5 kun finder anvendelse med hensyn til børn, der fødes efter den 31.december 1960, jfr. § 22, stk. 2.
Spørgsmålet om, hvorvidt et barn, der fødes efter dette tidspunkt, skal anses som ægtebarn afgøres efter reglerne i lovens §§ 1, 2 og 3.
I overensstemmelse med hidtil gældende ret er det i lovens § 4 fastsat, at et uden for ægteskab født barn bliver ægtebarn, dersom moderen indgår ægteskab med den mand, hvis faderskab til barnet er fastslået.
Faderskab til børn uden for ægteskab skal som hidtil søges fastslået enten ved faderens anerkendelse eller ved som, jfr. §§ 7-12. Kan faderskab ikke fastslås efter reglerne i § 6, er der derimod ikke som i hidtidig ret hjemmel til at anse den eller de under faderskabssagen sagsøgte som bidragspligtige.
I tilfælde, hvor – i henhold til hidtil gældende ret – flere er anset som bidragspligtige til et barn uden for ægteskab, samt i alle tilfælde, hvor loven efter den foran nævnte bestemmelse i § 22, stk. 2, ikke finder anvendelse, gælder ifølge § 22, stk. 3, bestemmelserne i den hidtil gældende lovgivning. Heraf følger bl.a., at et barn, der er født uden for ægteskab før lovens ikrafttræden, også fremtidig vil blive legitimeret som ægtebarn ved moderens ægteskab med en mand, der er anset som bidragspligtig til barnet, såfremt han ved ægteskabets indgåelse eller senere ved skriftlig anmeldelse til vedkommende ministerialbog anerkender barnet som sit i overensstemmelse med reglen i § 5, stk. 2, i lov nr. 132 af 7.maj 1937 om ægtebørn.
De i § 2 i lov nr. 131 af 7.maj 1937 indeholdte regler om familienavn til børn uden for ægteskab er fortsat gældende.
Med hensyn til ministerialbøgernes førelse vil der herefter være at forholde som nedenfor anført.
I.
Ved registrering af fødselsanmeldelser vil som hidtil følgende regler være at iagttage:
Fødes et barn, medens moderen er gift, og anmeldes det som født i ægteskab, skal barnet indføres i ministerialbøgerne som ægtebarn. Det samme gælder, når moderen på avlingstiden eller senere har været gift, selv når ægteskabet er opløst før fødslen.
Såfremt barnet af moderen anmeldes som født uden for ægteskab i et tilfælde, hvor barnet kan være avlet under ægteskabet, skal en sådan anmeldelse tages til følge, når moderen oplyser, at hun og hendes ægtefælle har levet separeret eller faktisk adskilt i hele avlingstiden. I anmærkningsrubrikken anføres i så tilfælde bemærkning om det af moderen således oplyste. Er barnet i fødselsanmeldelsen fra jordemoderen (lægen) anført som født i ægteskab, påhviler det ministerialbogsføreren samtidig med indførelsen i ministerialbøgerne at sende meddelelse om, at barnet er indført som født uden for ægteskab, til mødrehjælpsinstitutionen i stedet for som hidtil til politimesteren ( i København overpræsidenten ).
Tvivlsspørgsmål angående registrering af fødselsanmeldelser bør forelægges kirkeministeriet til afgørelse.
II.
I alle tilfælde, hvor faderskabet til et barn uden for ægteskab fastslås, vil der som hidtil af vedkommende politimester ( i København overpræsidenten ) blive sendt meddelelse herom til føreren af den ministerialbog, hvori barnets fødsel er tilført.
Uanset at sådan meddelelse ikke måtte være fremkommet, vil notering i ministerialbogen om faderskabets fastslåelse kunne ske på begæring af enhver deri interesseret mod forevisning af udskrift af politiprotokol – i København overpræsidiets protokol – eller den retsbog, til hvilken faderskabet er anerkendt eller udskrift af den dom, hvorved faderskabet er fastslået.
Er faderskabet fastslået i udlandet, må notering om faderskabets fastslåelse alene foretages i henhold til kirkeministeriets resolution i hvert enkelt tilfælde.
Dersom faderskabet til et barn uden for ægteskab ikke er fastslået, må der ikke tilføres ministerialbogen noget om faderskabet, således ej heller oplysning om, hvem moderen har opgivet som fader til barnet.
Notering i ministerialbogen om fastslåelse af faderskab skal indeholde angivelse af faderens fulde navn, fødselsdag og –år, fødested, stilling og bopæl.
Endvidere skal der i anmærkningsrubrikken foretages notering om, under hvilken dato og på hvilken måde faderskabet er fastslået, samt om, fra hvilken myndighed den modtagne meddelelse herom hidrører med angivelse af skrivelsens dato og journalnummer. Dersom meddelelsen er modtaget gennem en anden ministerialbogsfører, bør dette tillige anføres. I tilfælde, hvor notering om faderskabets fastslåelse er foretaget efter begæring af en privat person, må dennes navn og bopæl anføres tillige med bemærkning om den foreviste dokumentation.
Faderens navn, fødselsdag og –år samt fødested anføres på grundlag af hans fødsels- og dåbs (navne-) attest. Er sådan attest ikke medfulgt den modtagne meddelelse om faderskabets fastslåelse, og fremgår de fornødne oplysninger ikke af de hos ministerialbogsføreren beroende ministerialbøger, påhviler det ministerialbogsføreren at rekvirere en fødsels- og dåbs (navne-) attest for faderen. Afskrifter af attester må ikke benyttes. Derimod er ministerialbogsføreren ikke pligtig at søge tilvejebragt oplysning om faderens borgerlige stilling og bopæl, dersom disse oplysninger ikke fremgår af den modtagne meddelelse om faderskabets fastslåelse.
III.
Medfører faderskabssagens udfald, at en i overensstemmelse med forskrifterne under I foretaget tilførsel må ændres, vil der med hensyn hertil samt med hensyn til udfærdigelse af ny fødsels- og dåbs (navne) attest for barnet være at forholde som nedenfor anført.
Såfremt en ministerialbogsfører modtager meddelelse fra politiet eller overpræsidenten i København om, at et i ministerialbogen indført barn ikke kan anses som født i ægteskab påhviler det ministerialbogsføreren at foretage slettelse af ægtemandens navn og at rette barnets familienavn til moderens pigenavn. Er en anden mand anset som fader til barnet, må der endvidere foretages notering herom som foran under II anført.
I forbindelse med rettelserne bør ministerialbogsføreren på barnets fødested, hvortil meddelelse om udfaldet af faderskabssagen som nævnt indgår, gøre moderen bekendt med det passerede og tilstille hende en ny fødsels- og dåbs (navne-) attest for barnet samt – hvis faderskabet til barnet er fastslået – underrette hende om hendes adgang til at tillægge barnet faderens familienavn. Er moderen gift med en anden end barnets fader, bør hun tillige gøres bekendt med bestemmelserne i § 2, stk. 3, i lov nr. 131 af 7.maj 1937 om stedfaderens adgang til med hendes samtykke at tillægge barnet sit familienavn.
Fremkommer der fra politiet eller overpræsidenten i København meddelelse om, at det under en faderskabssag er fastslået, at et barn, der er indført i ministerialbøgerne som født uden for ægteskab, må anses som ægtefødt, påhviler det vedkommende ministerialbogsfører at foretage notering om faderens navn m.v. og om forældrenes ægtevielse og at rette barnets familienavn fra moderens pigenavn til faderens familienavn samt at tilstille forældrene en i overensstemmelse hermed udfærdiget ny fødsels- og dåbs (navne) attest for barnet.
IV.
Med hensyn til de i § 2 i lov nr. 131 af 7.maj 1937 indeholdte regler om familienavn til børn uden for ægteskab samt de øvrige regler i den hidtil gældende lovgivning, som efter det foran anførte endnu kommer i anvendelse, henvises til ministeriets cirkulære nr. 200 af 15.december 1937.
Cirkulærets bestemmelser kommer ikke til anvendelse i de sønderjyske landsdele.
Det fornødne antal eksemplarer af nærværende cirkulære, der fra 1.januar 1961 træder i stedet for ministeriets cirkulære nr. 164 af 3.august 1959 om registrering af fødselsanmeldelser m.m. uden for de sønderjyske landsdele, vedlægges til fordeling blandt stiftets præster, kordegne og kirkebylærere.
Kirkeministeriet
---
Officielle noter :
Afsnit III og IV i cirkulæret er ophævet med virkning fra den 1.jan. 1962 jfr. cirk. nr. 268 af 15.dec. 1961, der blev ophævet ved ikrafttrædelsen af cirk. nr. 24 af 1.marts 1982 om ændring af lovgivningen om personnavne.