Jeg blev født på Horsens Sygehus d. 12/2-1999 kl. 10.13.
Fødslen havde været i gang i lang tid og kom ingen veje, da lægen
besluttede at tage fostervandet.
Det var grønt og fyldt med afføring, men lægen ville vente lidt længere
inden han besluttede sig for, hvad der skulle ske.
Efter lang tids venten og ingen fremskridt, blev det besluttet at jeg skulle
tages med akut kejsersnit. Hvis både jeg og min mor skulle overleve.
Efter min fødsel var mine apgartal*
ikke gode, man sugede mig for fostervand, da jeg havde slugt en del fostervand
med afføring.
Da lægerne ikke kunne få suget al fostervandet op fra mine lunger, besluttede
de at jeg skulle overflyttes til Kolding Sygehus, hvilket jeg blev 2 timer
gammel.
Mine forældre var stadig i Horsens.
De skulle komme ned til mig næste dag, så vi skulle være i Kolding en uges
tid.
I løbet af natten, fik jeg sværere og sværere ved at trække vejret p.g.a Meconiummen*
i mine lunger.
Næste morgen blev mine forældre kørt til Kolding kl. 5 om morgenen med
ambulance og blå blink, da jeg havde fået det værre i løbet af natten.
De kom op til mig og så mig for første gang siden fødslen, bortset fra et
minuts tid i Horsens, hvor jeg blev kørt ud til en ventende ambulance.
Mens de lå på en stue og sov, blev min tilstand værre og man besluttede at
overflytte mig til intensiv afd., hvor jeg blev lagt i respirator.
Der blev snakket om det ikke var en god idé at få fat i en præst, så jeg
kunne nøddøbes, hvis det værste skulle ske.
De havde på vej til Kolding fundet et navn til mig, da de havde fået at vide,
der var en chance for at jeg kunne dø.
Præsten kom fra Horsens sammen med noget af familien.
Der blev holdt nøddåb for mig kl. 14, kun 28 timer efter jeg var født.
Lægen fortalte mine forældre, at der var en sidste mulighed for behandling,
hvis respiratoren ikke hjalp.
Behandlingen var på Rigshospitalet, hvor de havde en maskine der kunne hjælpe
med at rense mine lunger for meconium.
Der blev ringet efter et lægehold fra Rigshospitalet, der skulle flyves over
til Kolding for at hente mig.
Vi skulle flyve retur med helikopter, men kunne ikke p.g.a. vejret. Så der blev
gjort 2 ambulancer klar, så vi kunne køre kl. 17.
Da det tog noget længere tid at stabilisere mig, end man havde regnet med, kørte
mine forældre i den ene ambulance, mens jeg fulgte efter i den anden en time
senere.
Da det skulle gå stærkt blev jeg kørt med politiescorte.
Mine forældre havde ventet en time på Slagelse Falckstation for at en anden
ambulance kunne køre dem til København, men måtte transporteres videre i
Taxa. Under hele turen der der kraftig tåge og mine forældre var nervøse for
hvordan det gik escorten. De snakkede med Taxachaufføren om. hvad der var sket
og han var så flink at ringe til vagthavende hos Slagelse politi, der fik
kontakt til escorten og kunne fortælle at var var nået til Storebæltsbroen og
alt var vel.
Mine forældre kom til Rigshospitalet kl. 20.45, hvor de snakkede med den læge
der skulle tage imod mig på neonatal afd.
Da de 15 minutter senere var oppe for at få en stue begyndte de at græde, da
de hørte en masse udrykning ankomme. De vidste det var mig, men ikke om jeg
havde fået det dårligere eller bedre.
Jeg startede med at blive lagt i respirator, men man indså hurtigt at der
skulle noget mere til, for at jeg kunne blive rask.
Derfor blev det allerede næste dag besluttet at ligge mig i ECMO*,
hvor jeg lå i tre dage.
Det var tre mærkelige dage for mine forældre. Hver gang de kom for at høre,
hvordan det gik med mig, fik de fortalt at der ikke var nogen ændring. På dag
3 blev min mor kaldt hen til lægen, der fortalte hende at de overvejede at tage
mig ud af ECMO. Min mor blev så glad, at hun løb op på 3. sal for at fortælle
min far nyheden. Hun havde så meget fart på at nogle læger måtte åbne glasdørene,
da hun ellers ville være løbet lige gennem dem.
Da lægerne prøvede at koble maskinen fra, klarede jeg mig fint, så man
besluttede at tage mig helt ud af den.
Jeg efter at jeg var kommet ud af ECMO kom jeg til at ligge i respirator, men
blev hurtigt pillet ud af den, da jeg lå og modarbejdede den. Så blev jeg lagt
i N-CPAP, hvor jeg fik blæst lidt luft ned i lungerne, så jeg blev husket på
at trække vejret, så da jeg selv kunne trække vejret begyndte jeg også at
modarbejde den.
Efter 7 dage kunne mine forældre holde mig i armene for første gang.
Vi blev sendt tilbage til Kolding Sygehus efter 14 dage, så min mor og jeg
skulle være der, indtil de så om jeg kunne spise og tage ordentligt på.
3 uger efter fødslen var vi alle 3 hjemme hos os selv for første gang i
mit liv.
Forklaring:
Apgartal : De værdier man måler umiddelbart
efter fødslen.
Jo højere tallene er umiddelbart efter fødslen, jo bedre har barnet det.
(Tilbage)
Meconium : Den første afføring mon den nyfødte
kommer af med.
Det er en meget mørk og meget klisteret masse.
Den virker som lim, når den kommer ned i et nyfødt barns lunger.
(Tilbage)
ECMO : Extra Corporeal Membran Oxygenering
ECMO behandlingen er en form for hjerte- lungemaskine, der kan holde et barn med
svære
vejrtrækningsproblemer i live i en begrænset periode.
Behandlingen er således en mulighed for at 'købe tid', mens barnet bliver
raskt.
(Tilbage)
